torsdag den 29. december 2011

2011 - i bakspejlet

På lørdag kl. 24.00 lægger vi 2011 bag os, og et begivenhedsrigt år har det været. Det arabiske forår, ikke mere Bin-Laden og Gadaffi, drengen Holger, Utøya, Amagermanden, landets første kvindelige statsminister og sådan kunne jeg nok blive ved.

Men for fine årskavalkader, vil jeg henvise til disse:


Personligt har det også været et godt og begivenhedsrigt år, med mange gode oplevelser og slet og ret bare væren. Forfatteren Henrik Stangerup skrev en gang, at hver dag fuldbragt er en gave, og hvor havde han dog ret!

Jeg har her på blog'en skrevet lidt om, hvad der er sket her på matriklen og omegn, og en god måde at kigge tilbage på 2011, kunne være at kigge på, hvad jeg forventede af året. Og det skrev jeg om her - om end jeg ingenlunde vil postulere, at jeg har clairvoyante evner. Dertil er jeg alt, alt for naiv....

Nå, men en kort status....
  • Walkmen spillede på Roskilde, men desværre ikke Arcade Fire
  • Mikael Simpson udgav et nyt album, men ikke desværre ikke det længe ventede med Sølvstorm som backingband
  • Vi fik et folketingsvalg, men desværre ikke et nationalt kompromis om udlændingepolitikken
  • Der var pragtfulde ture til Hamburg og Krakow
  • Mange gode stunder i haven, der netop nåede stadiet for vedligeholdelse
  • FCK blev danske mestre og Manchester United tog mesterskabsrekorden i England. Og William Kvist blev solgt til den tyske storklub Stuttgart
  • Jeg fik læst Jens Christian Grøndahls forfatterskab, besøgt Stevnsfortet, lavet en terrasse ved husets solnedgangsside, nydt sommeren og ikke mindst mange gode stunder i gode venners og familiens selskab
Dertil kommer en masse gode musik-, bog-, film- og fodboldoplevelser.

Tak er ofte kun et fattigt ord, men alligevel tak til alle dem, der var med til at gøre 2011 til endnu et dejligt år. Endnu et år til bogen. Gode venner, gode naboer, min dejlige familie og så videre - ja, ingen nævnt, ingen glemt.

Jeg glæder mig allerede til at tage hul på et nyt år og ved, at det bliver et godt et af slagsen.....

tirsdag den 27. december 2011

Årets musikopdagelser

I lighed med 2010, har 2011 budt på mange musikopdagelser - enten i form af debuterende bands eller i form af min vanlige langmodighed, hvor jeg først sent når mere etablerede navne.....

Af sidstnævnte kan nævnes Strokes (som jeg nåede efter en fremragende koncert på årets Roskilde), Elbow (der blev anbefalet af medbloggerne Martin, Peter og Jens), The war on drugs (takket være ihærdig indsats fra medblogger Jens), Larsen & Furious Jane (tak til Peter H. Olesen for den ihærdige indsats) og The Storm (der tog mig med storm - jaja... - med deres 2011-album).

Af nyere navne kan især følgende fremhæves: Hymns from Nineveh, From Sarah, Emma Acs, Darkness Falls, Ulige numre, Stoffer & Maskinen, Dum Dum Girls, Iceage og Best Coast.

Men prisen som årets clou tager Rumer. I marts bloggede jeg om denne musikalske opdagelse, og begejstringen er intakt her på kanten af årets udgang.

Og lur mig, om der ikke i løbet af 2011 er kommet nye navne, jeg endnu ikke er nået til, og lur mig, om 2012 ikke vil byde på allerede kendte navne, der så fanger min begejstring. Og nye musikopdagelser er blandt de store glæder udi musikken, og er ofte kilde til stor begejstring - og naturligvis også skuffelser, hvor roste navne falder igennem ens egen mere eller mindre tvivlsomme musiksmag.

Kilderne for ny musik er blandt andet de blogs, der er nævnt under "Her læser jeg også..." (se højre side her på bloggen) og sites som Pitchfork og Gaffa. Hermed anbefalet.

torsdag den 22. december 2011

Barndommens jul...


Da jeg var barn, kiggede julemanden aldrig forbi,
men det gjorde han så i 1992, hvor han
her hilser på Stine-niecen,
mens hendes morfar følger med i bagggrunden....
 I overmorgen er det juleaften, der er længe, længe til.... Og ventetiden kan så bruges på at tænke tilbage på barndommens jul. Eller i hvert fald de mange ting, der gik igen hvert år.

Hjemme på Ligustervænget vidste vi, at det var jul, når min mor fandt sin ældgamle udgave af Peters Jul frem. Da vi var helt små, læste hun op af den. Senerehen læste vi den selv. Udgaven har min søster nu, men jeg kan stadig huske side for side.

Lidt senere - eller var det samtidigt? - blev huset julepyntet. Vi havde ikke faste traditioner omkring dette, og var vist noget, vores mor bare gjorde. Med kyndig hjælp fra poderne, og overalt var der kravlenisser, julelandskaber, jule-uroer med videre, ligesom det julehjerte til julekort, jeg lavede i håndarbejde "prydede" i gangen. Det bugnede hurtigt af julekort, for min mor var flittig til at skrive til nær og fjern - og modtagerne sendte den anden vej. Julekortene blev læst efterhånden, som de ankom, og så igen Lillejuleaften.

Lidt senere blev hæfterne med julesalmerne fundet frem, så vi kunne øve os. Julen har bragt velsignet bud var yndlingen. Desværre var vores fars vinterbeskæftigelse violinspil. Så om aftenen "øvede" han sig også på julesalmerne - til stor fortrydelse for resten af familien og husdyr, for hans musikalske evner svarede nogenlunde til mine fodboldevner......

Juletræet skulle også hentes, og her var der heller ikke de faste traditioner, men ofte skete købet i forbindelse med de faste ture til familiegravsteder. Træet blev pyntet på behørigt vis, og med faste elementer, så som julehjerter, vores mor havde flettet som barn, kat og hjerte, jeg (igen!) havde lavet i håndarbejde med videre. Og lige så fast var det, at træet og pynten var yndet legetøj for husets katte. Da hunden, Tim, kom til, var den også en enkelt gang på vej op i træet, da den skulle efter kattene. Men ellers var den kun med, når vi den 24. gik omkring juletræet....

For naturligvis var husdyrene også med til julen. Også fordi, at de var flinke til at give gaver. Selv havebassinets guldfisk, men de fik dog lov til at blive udenfor - også i julen! Jeg har sidenhen været så heldig, at mine katte også har taget traditionen med at give gaver op.....

Julekalenderen blev flittigt fulgt, og Jul i Gammelby er naturligvis fortsat favoritten. Om end Magnus Tagmus/Jul på Decembervej også havde gjort et uudsletteligt indtryk på mig.

Der var også konfekt og julebag. Mors marcipan-træstammer var uovertrufne, og dåserne måtte gemmes godt væk inden, at sønnike og far-Knud havde ædt det hele. Pebernødder og brunkager var også på programmet, og et år spiste jeg lidt for meget af dejen til pebernødder, at jeg lå på langs en dag eller to. Og det var ikke fordi, dejen var dårlig.....

Lillejuleaften fik vi næsten altid risengrød, med dertilhørende nisseøl fra Københavns Bryghus. Til stor fortrydelse for min far og jeg, for vi ville helst have det juleaften frem for risalamande. Men vi ved jo, at kvinderne har og får ret, så det gjorde min mor og søster....også hvad angik julemaden!

Juleaftensdag blev indledt med, at der under juletræet lå morgengaver. I flere år fik jeg Drengenes Lommebog (som den vist hed...), og senerehen var det især diverse årbøger om fodbold og sport generelt, der lå under træet.

Enten Lillejuleaften eller juleaftensdag ankom vores mormor og morfar. De blev enten hentet på Ringsted eller Roskilde Station. Ja, for stort set alle barndommens juleaftener blev holdt hjemme. Jeg kan kun huske en enkelt, hvor vi var ude - hos mormor, men det var vist ingen stor succes, da min søster og jeg ville hjem til legetøj og -kammerater.

Men ellers var juleaften jo juleaften. Med sindssyg lang ventetid, en mor, der stod i køkkenet hele dagen, få legekammerater, der var hjemme og så selvfølgelig Disney, der naturligvis også ses den dag i dag. Julegudstjenester var vi aldrig til, og er noget, der først hos os er kommet til senere.

Julegaverne betød naturligvis meget - Frem til 1981 arbejdede vores far på Ringsted Traadvareindustri, der blandt andet leverede trådkurve til legetøjsfabrikken Brio. Det betød så også, at min far ved juletid fik store og spændende julegaver med hjem til en billig pris. Blandt andet min togbane og min dampmaskine var til stor glæde mange år efter, om end jeg fortsat er misundelig på det orgel, min søster fik et år.

Men ellers elskede jeg, som nu, julemaden, og nød julehyggen ved bordet. Da var vi små, var vi altid sikre på at få mandelgaver - hovedsageligt marcipangrise - og sidenhen kunne man være heldig at få den rigtige mandel - enten ved egen drift eller ved, at far eller morfar listede mandlen ned i ens hånd.

Og så var der dansen om juletræet, og da både min mor og jeg elskede julesalmerne, skulle vi helst gennem alle vers - i alle salmer. Og stor fornøjelse havde vi, når vi i Højt for træets grønne top kunne tilføje verset om "Træets allerbedste zir skal min William have", for det stod ikke i nogen af hæfterne. Faktisk var jeg så vild med salmerne, at jeg et år optog vores skønsang på kassettebånd. Båndet har jeg stadig - et eller andet sted.....

Efter salmer og dans var klaret, og pakkerne delt rundt, dejsede vi omkuld i sofaer og lænestole. Og det var sjældent, at vi fik tyndet ud i fadene med konfekt og slik.

1. eller 2. juledag blev dørene så slået op til familiejulefrokost, og gæstelisten blev senere udvidet med venner og naboer, så det lille hjem var fyldt til randen. Men folk kom gerne, for vores mors julemad var uovertruffen. Det meste lavet fra bunden og nydt med stor velbehag.

Og nu venter snart dage med julemad, julegaver, julehygge, julefrokost med videre. Jeg glæder mig - også i denne tid, og det selvom julesneen ikke falder hvid....

Glædelig jul!

tirsdag den 20. december 2011

Mine årslister - Diverse

Jeg har her og her gjort året 2011 op, musikalsk set, men der er andet i livet end musik....., så her følger et par årslister af den mere diverse art:

Tv-program
TV2-News, med alt, hvad det indbefatter. Men mest Tirsdagsanalysen og så deres valgdækning. Runner-ups i aktualitetsafdelingen kan kun være de fremragende Nak & Æd og Gintberg på kanten.

På fiktionsfronten begejstrede især Borgen på DR1. Sæson 2 dog betydeligt bedre end 1. Sidse Babett er fremragende i rollen som Birgitte Nyborg, ligesom jeg holder meget af Søren Mallings og Lars Knudsens karakterer. Pilou Asbæk bryder jeg mig derimod mindre om, og han virker utroværdig i sin rolle. Men jeg glæder mig allerede til 3. sæson.

Filmoplevelse
Submarino - ingen over og ingen ved siden af
Runner-ups: Schindlers list og Coen-brødrenes True Grit.

Årets fodboldkamp
Community Shield 2011 mellem Manchester United og Manchester City. Uniteds 2. halvleg var af en anden verden og gav forhåbninger om noget stort - indtil videre er det så kun blevet ved forhåbningerne....

Runner-up: HSV-FC Köln 6-2

Årets fodboldspillere - i "mine" klubber
Manchester United - Wayne Rooney
FC København - William Kvist
Bayern München - Mario Gomez
Inter - Javier Zanetti

Årets oplevelse
Øllogens studietur til Krakow.

Årets bedste øl
D.O.R.I.S. the Destroyer fra Hoppin' Frog. Smagt i forbindelse med Porter-/stout-arrangement hos Danske Ølentusiasters Ringsted Afdeling. En øl tæt på det perfekte!

Årets bedste læseoplevelse

mandag den 19. december 2011

Savner jeg Venstre?

Som jeg skriver her, er jeg tidligere venstremand. Og det med det tidligere, bliver jeg af min gode veninde, Karin, ofte drillet med - ved blandt andet, at hun understreger sig selv, som en trofast, borgerlig vælger....

Og det har jeg også selv været - bortset fra folketingsvalgene i 2007 og 2011. Indtil da, havde jeg ved samtlige folketingsvalg sat kryds ved V. Og inden stemmeretten, ved samtlige prøvevalg i folke- og handelsskole. Faktisk erindrer jeg et prøvevalg i begyndelsen af 80'erne - i elevrådet på Sdr. Parkskolen, hvor vi var to - to! - ud af 40-50 stykker, der stemte Venstre.

Ret beset var jeg Venstremand fra 1974-1975 til 2007, og medlem af partiet i 20 år. Og jeg forsvarede og bakkede glødende partiet op. Og jublede, da Anders Fogh i 2001 vandt regeringsmagten. Især tilskyndet af det forsmædelige nederlag i 1998.

Men på et tidspunkt går et-eller-andet galt - enten for mig eller partiet. Og ved valget i 2007 traf jeg den tunge beslutning og forlod partiet. En beslutning, der kun blev forstærket i de efterfølgende år. Årsagerne var mange, og de væsentligste var:
  • En udlændingepolitik, der var kørt fuldstændig af sporet. "Det er simpelthen så ækelt", om min meget liberale mor ville have sagt om den debat og retning, Venstre selv var med til at tegne
  • Jeg orkede af samme grund heller ikke mere Dansk Folkeparti. Jeg var enig i, at der skulle strammes op, men pludselig blev stramninger det eneste mål
  • En stadig stigende EU-skepsis hos det tidligere så EU-begejstrede parti. EU-begejstringen lever fortsat videre her på matriklen
  • En politik, der var præget af kontrol, forbud, centralisering og topstyring, toppende kort før selve valgudskrivelsen i september, hvor Venstre gudhjælpemig foreslog at nedlægge regionerne
  • Og mest af alt, partiets egen ageren - magtfuldkommenhed, arrogant og nedladende overfor kritikere og modstandere, beklikning af eksperter og Rigsrevisionen, vi-alene-vide holdning, en fremgangsmåde og politik, der delte og ikke samlede landet og som smed værdier som tolerance, frihed og frisind på bålet
Ja, det var nok mere den politiske proces end selve indholdet, der fjernede mig fra Venstre, for på visse strækninger var og er jeg fortsat enig med partiet. Men måske det bare er mig, som har forandret mig og ikke Venstre...

Og der er nu gået mere end 3 måneder siden regeringsskiftet, og tendensen i partiets ageren er fortsat. Det eneste, partiet excellerer i - i medierne, på Facebook og i selve Folketingssalen - er hån, spydigheder, bedrevidenhed og personsager. Men har man ikke noget at byde på, politisk, kan man altid pege fingre af andre.

Min egen opfordring til partiformand Lars Løkke er, at han bruger sine kræfter på at gentænke sit politiske projekt, herunder samle et nyt hold omkring sig. Og så samtidig vælge den konstruktive og samarbejdende linje overfor regeringen, og dermed vise, at der findes andre arbejdsmåder for en opposition end de, vi så under hans egen regering såvel som Foghs og Nyrups regeringer, hvor alt kun drejede sig om konfrontation.

Kommer jeg nogensinde tilbage? Det må tiden vise. De grundlæggende værdier om frihed, frisind og tolerance ligger dybt i mig, men er desværre ikke længere en del Venstre. Dertil kommer, at social-, sundheds- og uddannelsespolitikken i dag betyder meget for mig, og her jeg mere på linje med den såkaldte røde blok. Og min begejstring for ministre som Hækkerup'erne, Antorini og Mette Frederiksen er stødt stigende.

Så svaret på dette indlægs titel må være "nej, jeg savner ikke Venstre, for jeg har andre steder at gå hen. De er måske ikke bedre, men dog et sted at gå hen. Men jeg savner det Venstre, jeg kendte en gang og som jeg brændte for. Det Venstre, hvor liberalisme og humanisme gik hånd-i-hånd, og som satte den enkelte i centrum, men samtidig stod vagt om princippet om, at de brede skuldre skal bære de største byrder og at vi skal tage vare på de svageste i samfundet. Og som i sin ageren hylder frihed, frisind og tolerance, og som opfører sig ordentligt og redeligt".

Men - med den generation, partiet p.t. stiller op med, er der desværre ikke udsigt til, at man vender tilbage til det udgangspunkt. Og talentmassen i Venstre er ikke imponerende. Bevares, Lars Løkke har vist, at han er en blændende politiker, og lige så er Søren Pind, men han spilder sit talent med sin bedrevidende og arrogante facon. Jeg synes også, at Ellen Trane gør det bedre og bedre, ligesom jeg hører til dem, der gerne så, at Jens Rohde vendte tilbage til dansk politik. En politiker med stort P.

En udgangsreplik må være, at jeg hørte til dem, der håbede på et regeringsskifte ved seneste valg, men jeg er ingenlunde imponeret over den nye regerings første tid. Den tåger rundt som en elefant i en glasbutik, og med selvforskyldt kluntethed. Men jeg husker også på, at eksempelvis Schlüters regeringer også havde visse vanskeligheder, men alligevel nåede de meget. Det sker måske også for Helle Thornings, men der skal snart sadles om - både kommunikativt og politisk.

PS. Det er med vilje, at jeg ikke omtaler de verserende sager om lækager, magtmisbrug med videre, for alle er uskyldige indtil det modsatte er bevist.

lørdag den 17. december 2011

Mine årslister - musik

Det er tiden for årslister - også hvad angår de musikalske. Og når jeg lytter tilbage på 2011, har det været én af de finere årgange. Mange gode plader er blevet smidt på gaden, nye, gode navne er dukket op, mens gamle kendinge vendte tilbage i fin, fin form.

Skuffelser har der også været, toppende med Kaiser Chiefs, der sendte de seneste 5-10 års dårligste album på gaden - i hvert fald af de bands, jeg lytter til. Dertil kommer den hypede James Blake, hvis album flere steder er kåret til årets album - selv følte jeg mig mere underholdt ved pollentallene på tekst-tv!

Nå, men her er mine lister, og i prioriteret rækkefølge (denne gang uden kommentarer, men med enkelte henvisninger til tidligere indlæg. Ellers tjek sites som youtube, Gaffa, Soundvenue, Undertoner og Lydtapet for nærmere info....):

Udenlands:
  1. Walkabouts - Travels in the Dustland
  2. PJ Harvey - Let England Shake
  3. Kasabian - Velociraptor!
  4. Low - C'Mon
  5. Björk - Biophilia 
  6. R.E.M - Collapse into now
  7. Arctic Monkeys - Suck it and see
  8. The war on drugs - Slave ambient
  9. Okkervil River - I am very far
  10. White lies - Ritual
 
Indenbys 

  1. Raveonettes - Raven in the grave
  2. The silent section - Contour of a passing dream
  3. De efterladte - Traditionen utro
  4. Green pitch - Asleep, Awake, Alert
  5. Michael Møller - A month of unrequited love
  6. Larsen & Furious Jane - Dolly
  7. I got you on tape - Church of the real
  8. Jonas Bjerre - Skyscraper
  9. Sara Savery - The diver
  10. Hymns from Nineveh - Hymns from Nineveh
Koncerter
  1. Sort Sol i Ringsted Kongrescenter
  2. de efterladte i Musikcafeen
  3. Raveonettes på Roskilde
  4. I got you on tape i Ringsted Kulturhus
  5. Morrissey i Operaen

onsdag den 14. december 2011

Årets danske sang


Jeg har her kommet med et bud på årets popsang, og her et par måneder senere, holder det bud stik.

Det er af den udenlandske slags, men herhjemme kan en del sange snildt være med i den konkurrence. Og nedenfor er min top-5 over årets danske sang - i uprioriteret form. Andre kunne også godt have været med, men ved flere af dem, ligger styrken i den sammenhæng, de indgår i. Eksempelvis Michael Møllers sortrandede, melankolske og himmelstræbende sange på værket A month of unrequited love.

Anyhoo.....

The Storm - My Crown



Raveonettes - War in heaven



Larsen & Furious Jane - In the surf



Mikael Simpson - Lad det staa



Ulige Numre - København


Tak for sangene, og husk, som altid, at musik er livets salt!






tirsdag den 13. december 2011

Efterår i FCK....

På torsdag spiller FCK årets sidste kamp - en Europa League-kamp uden betydning, al den stund, at FCK allerede inden sidste runde har udspillet sin rolle i dette års Europa League. Det kommer jeg tilbage til.....

Men - FCK kan se tilbage på et år i rekordernes og triumfernes tegn. Holdet fik stor succes i sidste sæsons Champions League, satte pointrekord i Superligaen og slog undervejs en række hjemlige rekorder. Og blev naturligvis danske mestre - for 3. år i træk!

Med denne kulmination, sagde succes-træneren Ståle Solbakken farvel og tak, og det samme gjorde midtbanegeneralen og -kaptajnen William Kvist, én af superligaens bedste spillere gennem tiderne, Jesper Grønkjær, samt 3/4 af forsvaret.

En ny tid skulle til at begynde.....

Ind kom den nye træner, Roland Nilsson, der havde haft succes i især Malmö, Christian Grindheim som direkte afløser for Kvist, Diouf som direkte afløser for Grønkjær samt spillere som  Ragnar Sigurdsson, Bryan Oviedo og Johnny Thomsen.

Ved sæsonstart fortsatte FCK, hvor de slap, og fik hurtigt opbygget et forspring på 10 point til nærmeste "forfølger". Spillet var dog ikke prangende, og forspring og pointhøst skyldtes især de øvrige holds manglende stabilitet og kvalitet.

Mere problematisk blev det på den europæiske scene. Kvalifikationen til årets Champions League kiksede mod upåagtede Plzen, som dog siden klarede sig fint i deres gruppespil. I stedet blev det for FCK's vedkommende til Europa League - devisen er naturligvis, at det er bedre at spille i Europa League end slet ikke noget europæisk..... - hvor holdet kom i en, på papiret, rimelig pulje. Men modstanden blev for stor en mundfuld, og med udebanenederlag i Belgien, og et hjemmebanenederlag til Hannover, var det hele ovre før det begyndte.....

I Superligaen begyndte det også at halte, hvor modstanderne lugtede blod i takt med, at de fornemmede, at FCK, modsat sidste sæson, var til at tale med. Spillet var elendigt, men point blev da hentet hjem, men nederlagene tikkede også ind. Forspringet på de 10 point er nu skrumpet til 4.

Og spillet i Europa og Superligaen, har medført stor kritik af spillerne og træneren. Og med rette! Men - mange har nok glemt, at spillet under Solbakkens opbygningsperiode var mere end elendigt, og fraser som HamKam-fætter, Migræne-fodbold, Norsk champagnefodbold og Ståle Raus blev flittigt brugt.

Mange har måske også glemt, at eksempelvis en Tobias Linderoth skulle bruge det meste af et år for at slå igennem i FCK og vise sit værd. Da det så skete, så han sig ikke tilbage, og må den dag i dag vel karakteriseres, som én af de bedste midtbanespillere, der har spillet i Superligaen.

Så jeg er fuld af fortrøstning og prøver at bevare tålmodigheden. Og FCK bliver ganske givet danske mestre igen igen igen igen. Truppen er forholdsvis bred og det er tvivlsomt, om de nærmeste konkurrenter står distancen hele vejen frem til maj 2012. OB og BIF ligger underdrejet, og FCN og FCM ser unægteligt meget ustabile ud.

Og nu får FCK en lang vinterpause, hvor spilrytmne, systemer og så videre kan blive arbejdet i bund. Og så må fokus være på at finde lederen på holdet. Spillet i efteråret har vist, at tabet af Kvist har været det største af dem alle - i alle spillets facetter. I dag er holdet uden en egentlig leder, som tager ansvar og går forrest. Potentialet burde være der - Sölvi, Claudemir og Grindheim, men de har vist alle haft rigeligt at gøre med at finde deres eget spil.

For at opsummere på efteråret:

Gennembrud og mere end forventet: Bryan Oviedo. Udlånt til FCN i foråret og efterfølgende fravalgt til fordel for Patrick Bengtsson. Får og tager chancen, og har vist gode, offensive kvaliteter, samtidig med, at han lukker godt af. Ham venter jeg mig meget af.

Godkendt: Johan Wiland, Bolanos, Dame N'Doye og Thomas Delaney. Wiland holder fortsat i højt niveau i målet, N'Doye er målmageren og har føjet arbejdsraseri til sine kompetencer, mens unge Delaney har vist gode takter, dog uden helt at gribe de chancer, han har fået. Men stort potentiale!

Skuffelser og dumpet: TK, Grindheim og Claudemir. For gudvedhvilkengang, har TK ikke formået at tage chancen, når han fik den. Og noget tyder på, at det var Kvist, der gjorde Claudemir god. Han var outstanding i sin første sæson. Nu ligner han et spøgelse. Endelig har Grindheim ikke formået at gå i Kvists fodspor, og løber mestendels rundt som en høne uden hoved.

FORZA FCK og tak for et, til trods for alt, fremragende fodboldår!

lørdag den 10. december 2011

Dead men walking....?



Søren Pind, Troels Lund, Lars Løkke og Peter Christensen. Her samlet i forbindelse med ministerrokade. Snart samles de igen - når Trolex-gate skal kommissionsundersøges, og hvor smilene meget vel kan være stivnet.

Alle er uskyldige indtil det modsatte er bevist, men en artikel som denne fra dagens JP, flår de værste anelser frem. Og man sidder mere og mere med fornemmelsen af, at V og folkene omkring, ville strække sig langt ud over grænserne, for at stoppe Helle Thornings vej til regeringsmagten. Omvendt nærer jeg også en frygt for, at medier, eksperter med videre koger sagen for meget op, men indtil videre, har V selv sørget for at bære brænde til bålet. Med Løkkes "pressemøde" i mandags på Statens museum for kunst som det værste eksempel.

Som tidligere venstremand, håber jeg, at Venstre, uanset udfaldet, er i gang med selvransagelsen, og at de i den forbindelse genlæser disse to artikler: Niels Krause og Helle Ib. Men Venstre under Fogh og Løkke har været præget af vi alene vide, så det bliver næppe tilfældet....

fredag den 9. december 2011

Brett Anderson og Suede

Suede-forsangeren Brett Anderson udsendte fornyligt sit 4. soloalbum, Black Rainbows. Og set i lyset af, at de tre foregående var af svingende kvalitet, primært nedad, var mine forventninger ikke særligt høje, da albummet første gang blev sat "på".

Men - efter de første lytninger, er jeg ganske på linje med såvel Soundvenue som Gaffa. Hans tre første albums var meget akustisk baserede, hvor hans særegne og eminente stemme stod meget fremme i lydbilledet. Det endte så med at blive for kedeligt og for ensformigt, ligesom sang- og melodimaterialet vist ikke var blevet kvalitetstestet inden og under tiden i studiet.

Det synes så at være tilfældet på det nye album, hvor sangene er blevet mere rockede og samtidig fået mere kant, og på visse strækninger trækker på de fineste spor fra Suede-tiden - især omkring Coming Up-albummet. Musikken klæder hans stemme, der til tider bliver teatralsk, men på den gode måde. Albummet fremstår helstøbt, men dog uden at være blandt årets absolut bedst albums, men mindre kan også gøre det!

Et nummer som Brittle Heart understreger på fineste vis kvaliteten på albummet:



Og ovenpå de skuffende første tre soloalbums, glæder det mig, at Brett Anderson er tilbage i fineste form. Også fordi, at han i tiden med Suede leverede soundtracket til 90'erne, og løftede den britiske arv fra The Smiths. Og albums som debuten, førnævnte Coming Up og især Dog Man Star har fortsat en stor plads i mit pladehjerte. Sidstnævnte ville nok også snige sig ind på en Top-10 over øde ø plader, og er slet og ret et af hovedværkerne fra 90'erne.

Velkommen tilbage, Brett Anderson, og skulle albummet føre koncerter med sig på disse breddegrader, vil jeg da seriøst overveje at troppe op.

tirsdag den 6. december 2011

Trolex-Gate

Der har de seneste dage, været skrevet mangt og meget om Troels Lund, hans spindoktor, Lars Løkke, Peter Loft og så videre i forbindelse med Helle Thornings skattesag, og især det, der efterfølgende er kommet frem om møder, lækager med videre.

Og to af landets førende politiske kommentatorer, har i henholdsvis Berlingske og Børsen, skrevet en kommentar, der slet og ret må karakteriseres som værende spot on: Niels Krause og Helle Ib. Mere præcis kan hele miseren ikke beskrives, hvor de peger på en række faktorer, der desværre ikke er blevet diskuteret meget - nemlig moralen blandt partierne og deres medlemmer.

Nu er der fortsat tale om gisninger og udlægninger, hvor modparten endnu ikke blevet hørt med videre, og alt kommer først for dagen, når den kommende undersøgelseskommission lægger sin rapport frem. Men - Troels Lund, Løkke og andre aktører har i den grad formået at bære brænde til bålet, og desværre har politikere på den modsatte fløj ikke undladt at kommentere på Lunds og Løkkes mulige rolle.

Og når det så er skrevet og læst, må vi huske på, at vi lever i et retssamfund og ikke en bananrepublik, om end sidstnævnte for tiden synes mere at være tilfældet. Det betyder også, at alle er uskyldige indtil det modsatte er bevist - trods liggende ottetal udtalelser fra politikere, eksperter, meningsdannere og menigmænd.

Og det betyder også, at når en skattesag af Skat er vurderet til ikke at være en sag, forældelsesfrist eller ej, så er der ikke en sag. Og det uanset, hvor meget borgerlige politikere og vælgere himler op og tuder. Og ingen er naturligvis forpligtet til at lægge personlige oplysninger frem, når du er blevet frikendt. Der gælder naturligvis samme regler for en politiker som menigmand. Det kan så her indskydes, at Thornings egen håndtering af sagen frem til selve frifindelsen var en katastrofe.


Nok om det, og jeg håber, at fokus nu kan blive rettet mod de egentlige politiske udfordringer, Danmark står midt i og overfor. Det være sig finanskrise, EU, skal-kunne-betale-sig-at-arbejde-diskussionen, arbejdsløshed og så videre.

Bevares, der kan i Trolex-gate være tale om en politisk skandale af hidtil usete dimensioner, der kan ende med at bringe flere toppolitikere til fald, men nu må vi vente på konklusionerne fra undersøgelsen og fokusere på fremtiden. Og måske samtidig tage et opgør med de her spindoktorer, der ret beset er en rolle, Fanden har skabt.

mandag den 5. december 2011

1 år senere.....

Det er i dag 1 år siden, at jeg debuterede som blogger, og det var med dette indlæg.

Sidenhen har jeg blogget om mangt og meget - primært musik og fodbold, men også barndomsminder, politik, have, cykling, min kat og så videre. Og nærmest udfra devisen "har du to minutter, så har jeg en mening"!

I den tid er det blevet til i alt 174 indlæg, dette inklusive. Dertil kommer 100-150 kommentarer til indlæggene, primært fra min gode ven René.

Kvaliteten af mine indlæg har været af vekslende karakter. Der er nogle, jeg fortsat er glad for, men for sæven da, der er også indlæg, hvor jeg tænker "det skulle nok have været redigeret en gang eller fem mere"! Selv er jeg mest glad for de mere personlige indlæg - om det er barndomsminder eller især det om min far.

Jeg synes, at det indtil videre har været en spændende tid som blogger, og mine egne intentioner bag bloggen er indtil videre indfriet - både hvad angår indhold og frekvensen af indlæg.

Bloggen er en mulighed for at lufte meninger uden, at nogen nødvendigvis siger én imod eller "lytter"....., og ikke mindst til at fastholde minder og oplevelser. Det være sig barndommen, rejser, koncerter og så videre.

Mange ting dukker op undervejs i skriveriet og nye ideer kommer til. Men naturligvis er der også ting, der ikke bliver skrevet. Bloggen er jo ikke bekendelseslitteratur!

Så jeg fortsætter, men ved også, at hvis jeg en dag oplever bloggen som en pligt og føler, at jeg må skrive et eller andet, ja, så stopper jeg. Det skal være sjovt og give mening, og så må det tages derfra....

Tak for, at du læste med, og det håber jeg da, at du også vil gøre fremover. Men læsere eller ej, så fortsætter jeg altså lidt endnu.... :D.

lørdag den 3. december 2011

Tidens toneklang

Vanen tro.....dukker der løbende nyt musik op her på matriklen - det være sig såvel nye som kendte navne. Og p.t. er tidens toneklang blandt andet....

Walkabouts - Travels in the dustland, hvorfra blandt andet dette fremragende nummer stammer: My Diviner.

Sigur Ros - Inni. Et af mine absolutte favoritbands, der netop har sendt deres første reelle livealbum på gaden, hvorpå blandt andet dette nummer kan lyttes.

The silent section - Contour Of A Passing Dream. Et alt, alt for overset dansk band. Deres seneste album trækker på fine referencer som Sisters of mercy og Slowdive, og er et godt bud på et af årets bedste, danske albums. Her er en smagsprøve.

Green Pitch - Asleep/Awake/Alert. I løbet af året har Green Pitch, endnu et skammeligt overset band, smidt tre ep'er på gaden, der alle holder et højt niveau af fine og intime sange. EP'erne er nu udgivet på én cd, hvorpå blandt andet dette dejlige nummer kan nydes.

Darkness Falls, endnu et dansk band, har fået fine anmeldelser for deres debutalbum, Alive in us. Et album, der trækker på tresser-poppen og tilsat firser-synths. Her en en god smagsprøve.

Sidst, men ikke mindst en guilty pleasure, Rihanna, der netop har smidt sit 6. album på 6 år på gaden, Talk that talk. Vanen tro....., er der meget skidt på albummet, men også 4-5 gode momenter, som blandt andet denne ørehænger.

Derudover er også albums fra blandt andet R.E.M, Michael Møller, Raveonettes, Björk, War on drugs og Ulige Numre fortsat i heavy rotation. For sådan er det, når musik er livets salt!

torsdag den 1. december 2011

Juletraditioner....

Vi er nu officielt inde i julemåneden. December - traditionernes og mindernes måned. Og ja, jeg holder af julen, og har også mine traditioner for denne dejlige måned og højtid. Det er ikke hvert år, at de alle holdes i hævd, men jeg forsøger efter bedste evne.....

Så for mit vedkommende er de faste traditioner ved julen blandt andet....
  • Julefrokoster med Øllogen, Rødderne og jobbet. Alle tre kan der allerede sættes hak ved
  • Besøge mine bedsteforældres gravsteder i Kundby, Hillerød og Grønholt
  • Julepynte mit hjem
  • Pynte juletræ - dog springer jeg igen i år over, da jeg i givet fald og ganske givet efterfølgende må investere i nyt julepynt efter, at katten har muntret sig....
  • Nyde ad libitum juleøl fra alskens bryggerier. Jeg er godt i gang, primært bryg fra Det lille bryggeri
  • Lytte til Phil Spectors jule-album
  • Se diverse julekalendere i fjernsynet
  • Følge kalenderlysets og adventskransen nedtælling til juleaften
  • Købe og få julegaver! Igen i år, er jeg spændt på, hvad katten giver mig....
  • Tænde den udendørs julebelysning
  • Åbne mine julekalendere
  • Se Disneys jule-show
  • Fejre juleaften med min nærmeste familie
  • Holde familie-julefrokost
  • Være til Jule-rock i Ringsted Kulturhus, om end jeg i år misser dette arrangement
  • Holde julefrokost med mine gode venner Preben og Per. Det går på skift, og i år er det hos Preben og hans viv
  • Skrive julekort til nær og fjern
  • Se julefilm som Nøddebo Præstegaard og Jul i den gamle købmandsgaard. Hvis de da løber over skærmen....
  • Spise brunkager, romtoppe, marcipan og andet julekonfekt
  • Nyde julefreden 
  • Sende tanker til dem, der ikke er her mere
  • Gløgg og æbleskiver med vennepar
  • Spise finker og risengrød - dog ikke samtidig!
  • Ihukomme julens kristne budskab
  • Genkalde minder fra barndommens jul - man er vel nostalgiker.....
  • Nyde julens salmer - især Julen har bragt velsignet bud
  • Holde juleferie!
  • Og ikke mindst slet og ret nyde livet og bare være
Glædelig december og husk nu at nyde hver en stund.