lørdag den 30. november 2013

Roskilde eller Northside?

I skrivende stund har den aarhusianske musikfestival, Northside, offentliggjort, at fine navne som Arcade Fire, Franz Ferdinand, The National, Mew og Quadron vil spille op og ud, når festivalen løber af stablen til sommer. Alle navne, der ville gå direkte ind på min "skal se"-liste, spillede de på Roskilde.

Hvad angår Roskilde, er ingen navne p.t. offentliggjort, og kender man festivalen ret, bliver de første navne et verdensmusiknavn, som kun en håndfuld gymnasieelever fra Sankt Annæ vil juble over samt et dødsmetal-band, der primært vil appellere til vores norske broderfolk!

Så selvom jeg i sommers sagde, at jeg næste år ville tage den fulde pakke på Roskilde, nærmer en situation sig, hvor Roskilde skal smide nogle gode kort på bordet for, at det så kommer til at ske. Kort i form af eksempelvis Neil Young, Rolling Stones, Arctic Monkeys, Stone Roses, New Order, Babyshambles, Saint Etienne, Interpol, Johnny Marr og/eller Mazzy Star.

Men - og der er altid et men! - selvom Northside allerede frister meget, er der også nogle vægtige ankepunkter. Billetprisen nærmer sig Roskildes, og dertil skal så lægges udgifter til transport til og fra Aarhus samt overnatning (Northside har ikke noget campingareal, så du skal selv ud at finde og betale for overnatningsmuligheder), så det løber godt op. Og så er der lejrstemningen. Den vil mangle i Aarhus, og da den er en meget vigtig del af en festival, er det et tungt lod, der trækker i den modsatte retning. Det er der, hvor der tales om koncerterne og gårsdagens oplevelser, fortælles røverhistorier, grines og ikke mindst festes.

Så selvom navnene på Northside ganske givet vil appellere mere til min mere eller mindre tvivlsomme musiksmag end Roskilde vil gøre, ender det nok med en Roskilde-model. Også selvom jeg stensikkert vil brokke mig over programmet. Det har jeg så gjort siden, jeg tog den fulde pakke første gang - i 1994 - så det brokkeri er efterhånden af mere rituel karakter!

Og uanset, hvor tyndbenet programmet end måtte være, er der altid noget, du kan lide og samtidig får du mulighed for at opleve noget nyt. Udfordringen og men'et er dog, at programmet ikke må ende i grøften med den lidt resignerende attitude om, at hvis du ikke kan få det, du elsker, må du elske det, du kan få!

Nå, men tiden må vise, hvordan valget falder ud, og indtil da, kan man ihukomme Neil Youngs rammende ord om, at "Rock and roll will never die"!

torsdag den 28. november 2013

Ugens uundgåelige

I denne tid er jeg ganske begejstret for Carpark Norths nye single, 32, hvor de er gået sammen med Stine Bramsen fra Alphabeat.

Jeg har aldrig været specielt vild med Carpark North, om end især sangen Transparent and Glasslike lagde et meget fint lydspor til den danske film, Midsommer fra 2003. Men generelt synes jeg, at der er noget forceret ved dem, og at de, i deres forsøg på at være rå og upolerede, bliver netop for polerede. Omvendt er de, i deres til tider meget ambitiøse lydudtryk, meget udanske, og meget vel blandt de bedste bud på et dansk rockband med et internationalt snit.

Men jeg er nu aldrig bidt på dem, men da jeg har en svaghed for Stine Bramsens stemme - og i øvrigt også Alphabeat generelt - fangede deres seneste single min opmærksomhed. Og siden har den hængt ved. Også fordi, at Lau Højens og Bramsens stemmer spiller godt op mod hinanden, og det ovenpå en meget melodisk bund. Så det er der kommet lidt af en ørehænger ud af. Der bliver næppe tale om en tidsløs klassiker, men mindre kan også gøre det! Nummeret minder dog nogle steder lige lovligt meget om noget fra amerikanske Evanescence, men det skal ikke lægge dem last!

Men lyt selv med nedenfor:

søndag den 24. november 2013

Tre fra en - julens sange

Der er i dag præcis én måned til juleaften, og her på matriklen er julestemningen for alvor ved at blive løbet i gang. Ikke, at der skal ret meget til, for jeg holder meget af julen. Eller måske snarere elsker den. Og ikke kun selve juledagene, men også tiden op til - julebelysningen, julekalenderne, julepynten, julefrokoster, juleøllen, julens kristne budskab, julefreden og så videre, og så videre.

Næste weekend er det første søndag i Advent, og traditionen tro, vil det lille hjem der blive pyntet op, ligesom jeg regner med at få skrevet de første julekort.

Og mens, at jeg gør det, vil jeg lytte til julens sange. Der er gennem årene kommet mange julealbums og sange om julen. Jeg er (også?) her af den gamle skole, og kan bedst lide de traditionalle julesange og især julens salmer og sange fra diverse julekalendere. 

Og tre af de sange, jeg ofte vender tilbage til, kan lyttes nedenfor - lyt, nyn eller syng gerne med:







onsdag den 20. november 2013

Top-10 over Shu-bi-dua

Det danske band, Shu-bi-dua, fylder i disse dage 40 år, og af orkestret bliver det markeret med udgivelsen af et dobbeltalbum, indholdende deres 40 største hits. Og der er nok at tage af, al den stund, at de gennem deres karriere har udgivet 18 studiealbums - det seneste i 2005 - om end kvaliteten siden Shubidua 13 fra 1992 har været mere end støt nedadgående.

For mit eget vedkommende, er Shu-bi-dua det første band, jeg begyndte at samle på. Først på kassettebånd - 78'eren får jeg i julegave i netop julen 1978! - og da jeg i 1982 langt om længe får en pladespiller, bliver det naturligvis på LP, ligesom de udgivelser, jeg har på kassettebånd bliver udskiftet med vinyludgaverne.

Koncerter bliver det også til, hvor jeg første gang oplever dem i 1980/1981 i Haslev-Hallen, og igen to år senere samme sted. Jeg husker, at begge gange var store oplevelser, med forsangeren Michael Bundesen, som midtpunktet på scenen - ikke kun fordi, at han nu en gang var forsangeren, men også fordi, at han forstod at skabe nærvær og en tæt forbindelse med publikum, og bandt sangene sammen med underholdende historier og glimt i øjet. Og det hele blev bakket op af et meget velspillende band.

Sidenhen har jeg vel oplevet dem en 8-10 gange - til byfester, festivaler med videre - og hver gang har det været med samme oplevelse af et band, der forstod at skabe kontakt til publikum og levere varen i form af en gevaldig fest og fantastisk oplevelse for publikum. Og efterlod indtrykket af, at de virkelig nød at stå på scenen og aflevere deres mange, mange hits.

De senere år har der desværre været meget stille omkring bandet - især som følge af Michael Bundesens blodprop i hjernen for nogle år siden. Vi kommer næppe til at opleve dem igen i plade- eller koncertmæssig sammenhæng, men minderne om dem vil altid leve videre. Især fordi, at der er tale om et orkester, der om nogen har leveret soundtracket til barndommen og ungdommen for mangt en dansker på +40 år.

Nå, men jubilæet er også en god anledning til at lave en top-10 over deres bedste sange. Det er nærmest en umulig mission, for de har virkeligt lavet mange gode sange. Men jeg gør forsøget, og det med de sange, jeg fortsat kan lide den dag i dag - det album, sangen stammer fra, står en parentes:
  1. Bageren og servitricen (#3)
  2. Minus til plus (#7)
  3. Sommergryder (#4)
  4. Greven ud af luften (78'eren)
  5. Vuggevisen (#6)
  6. Knald i låget (#3)
  7. Den grønne (#8)
  8. Askepot (#9)
  9. Hvalborg (#3)
  10. Vil du med mig (#10)
Shu-bi-dua, 1000 tak for musikken og oplevelserne. Og ikke mindst et STORT tillykke med jubilæet.

Jeg runder af med den, i min optik, bedste sang med orkestret:



fredag den 15. november 2013

Dubbel-smagning i Ringsted

Aftenens bedste øl - syntes jeg!
Onsdag i denne uge kaldte Danske Ølentusiasters Ringsted-afdeling igen til samling - denne gang med den mere end glimrende øltype, Dubbel, som aftenens tema. Dubbel-øl er blandt mine absolutte favoritter, så tænderne løb allerede i vand, da indbydelsen til arrangementet tikkede ind. Og med tanke på, at den gode lokalbestyrelse altid er gode til at finde gode og spændende øl, vidste jeg også, at aftenen ville blive en succes. Det skulle vise sig at holde stik!

Smagningen var henlagt til Café Wagner, hvor vi fik serveret en glimrende ølmarinet svinekam med tilbehør inden, at der blev taget hul på selve smagningen. Så var der lagt en god bund! Det var også nødvendigt, for de ni øl, vi skulle smage os igennem var i den lidt tungere ende, med procenter fra 6,3 til 9.

Leif Nygaard havde stået for udvælgelsen og ledte os på fineste vis gennem smagningen. Det med blandt andet udførlige beskrivelser af øllet og bryggeriet, og undervejs lærte vi om dadel-sirup, honning fra New York med videre, som ingredienser i øllet, og slåen, blomme med videre, som smagsnoter. Den løsslupne stemning, der ofte er ved en ølsmagning gjorde, at vi fik megen sjov ud af disse beskrivelser!

Én af mine egne første Dubbel-oplevelser var den fremragende Westmalle. Det er nok en ti år siden, og siden er det en øl, jeg ofte er vendt tilbage til. Den var også på onsdagens smageprogram, hvor Leif Nygaard meget rammende fremhævede den, som værende reference-øllen indenfor Dubbel-øl. Det, jeg blandt andet sætter pris på ved en Dubbel er, at de er meget søde i smagen og hældende til det liflige. Og at de ikke smager af de mange procenter, de ofte holder. Øllen kan blive lidt klæbrig i længden, men det er til at leve med!


Aftenens vinder
Aftenens vinder blev Corsendonk Pater Dubbel ale på 7,5%. Den er også fremragende, men personligt var jeg nu mest begejstret for Amager Julebryg - en Abbey Dubbel på 7%. Kun én øl faldt fuldstændigt igennem - Wilbek Dubbel fra Viborg Bryghus. En syrlig satan.

Men alt i alt endnu en god aften i regi af Danske Ølentusiasters Ringsted-afdeling. Tak til lokalafdelingen for endnu et godt arrangement. Tak til Leif Nygaard for et godt øludvalg og en herlig gennemgang.

torsdag den 14. november 2013

Fire ting, jeg ikke forstår ved fodbold

Oprindeligt skulle dette indlæg handle om ting, jeg hader ved fodbold, men "hade" er et lige lovligt stærkt ladet ord, så i stedet bliver det om fire ting, jeg ikke forstår ved fodbold - og nok heller aldrig kommer til at forstå!

Jeg begynder med det, der sker på grønsværen:

Fodboldspillere, der er skuespillere: Det mest pinlige, der kan ske i en fodboldkamp er, når en i øvrigt meget velbetalt fodboldspiller falder død om, bare han bliver snittet på hælen, agerer svanens død, så snart han har krydset modstanderholdets straffesparksfelt, tager sig til ansigtet i stor, stor smerte, hvis han er blevet strejfet af en lillefinger på halsen og så videre. Det er snyd og bedrag, og bringer i den grad spillet i miskredit. Og det er på ingen måde en formidlende omstændighed, hvis det er én fra mine "egne" klubber - så som Nani og Ashley Young i Manchester United og Arjen Robben i Bayern München. Snarere tværtimod!

Fodboldspillere, der brokker sig over dommerkendelser: Bevares, i kampens hede og når adrenalinen pumper, kan det være svært at tænke klart, men jeg har nu aldrig oplevet, at en dommer har ændret en kendelse på grund af spillerbrok, så hvorfor bruge energi på det? OK, strategien kan også være at lægge pres på dommeren, men det bliver dommerens kendelser næppe bedre af. Så hvorfor ikke lade dommeren passe sit arbejde og spillerne deres?

Dommernes fejlkendelser: Stort set hver eneste weekend, er der i kampe på højeste niveau det, man kan kalde meget tvivlsomme dommerkendelser. Kendelser, der ofte er afgørende for udfaldet af kampen. OK, spillerne gør det nok heller ikke nemmere for dommerne, med deres evindelige skuespil og brok. Og jeg anerkender, at det personlige skøn er en vigtig del af spillet og mennesker begår fejl, men det MÅ være muligt at give dommerstanden nogle værktøjer, der begrænser antallet af fejl - elektronik, spilstop, baglinje-dommere, uddannelse, fuldtidsprofessionelle dommere og så videre. Udviklingen i spillet og hele setuppet omkring holdene kører i ekspresfart, mens dommerstanden står stille.

Det var tre ting, og den sidste sker blandt tilskuerne:

Fans, der går op i, hvordan det går rivalerne: Bevares, der vil altid, fodboldfans i mellem, være drillerier, og det er også en del af det at være fodboldfan, men drilleriet bliver også trættende, når det bliver for ensformigt og når det stort set kun omhandler jubel, når rivalerne taber og at man holder med det hold, rivalerne spiller mod. Det er for plat, og hvorfor ikke bruge energien på at støtte sit eget hold? Jeg kan forstå det, hvis det gavner ens eget holds muligheder for en topplacering, og jeg jubler da også, hvis tabelkonkurrenter til FCK, Manchester United, Bayern München og Inter kvajer sig. Men vil dæleme ikke holde med eksempelvis FC Nordsjælland og Chelsea, bare for at undgå, at Brøndby eller Liverpool skulle løbe med mesterskabet.

Ja, det var fire ting, og der er nok mange andre ting, jeg ikke forstår ved fodbold, men måske det bare er mig, gammel og gnaven, som jeg er....

lørdag den 9. november 2013

Noget at se frem til....

Her i den mørke og regnvåde tid, er det rart at have noget at se frem til. Det kunne eksempelvis være kommende rejseplaner. I år blev det for mit vedkommende til to rejser - foruden de mange rejser til arbejdsmæssig øjemed; Tyskland i foråret og Edinburgh i sensommeren.

Og det kommende år, byder også på mindst to ture - ture, der allerede er i kalenderen.

I slutningen af marts drager jeg sammen med min faste rejsevenner, Per, Preben og Stefan, til Berlin. Det bliver så mit syvende besøg i byen, jeg aldrig bliver træt af. Hovedmålet for turen er fodboldkampen mellem Hertha Berlin og Bayern München, men selvfølgelig skal blandt andet byens mange historiske steder endnu en gang opleves på nærmeste hold. Det, jeg holder meget af ved byen er, at den emmer af historie og samtidig er den umådelig smuk og med en afslappet stemning. Og så elsker jeg bare at rejse i Tyskland.

Tyskland skulle også have været målet for Ølklubbens studietur i 2014, nærmere bestemt den tyske ølhovedstad, Bamberg. Men især udfordringer omkring logistikken gjorde, at den blev lagt på is. Alternativet var oplagt - Bruxelles (der om nogen er øllets hovedstad), al den stund, at Ølklubben til næste år runder sit 10. år. Det bliver så tredje gang, at vi besøger Bruxelles, og endnu en gang bliver hovedmålet Belgian Beer Weekend, der finder sted på byens umådeligt smukke Grand' Place. Men selve byen er også ganske spændende, og lighed med de to tidligere gange, bliver det nok også til en udflugt til en anden by. De to tidligere gange har vi besøgt Brugge og Gent, så denne gang bliver det nok Antwerpen.

Derudover skal det ikke udelukkes, at der i 2014 bliver sat hak ved to ture, jeg længe har drømt og talt om - eller i hvert fald én af dem; en forlænget weekend i henholdsvis Stockholm og Budapest. Endelig kunne en fodboldtur til det engelske også komme på tale, hvor London, Liverpool eller især Manchester ville være et oplagt rejsemål. Men det må tiden vise.....

onsdag den 6. november 2013

Det p.t. bedste fjernsyn

Nu er jeg næppe denrette til at udtale mig om, hvad der er det bedste fjernsyn. Dels fordi, at smag naturligvis er meget individuelt, dels fordi, at jeg generelt ser meget lidt fjernsyn - hvis du ser bort fra nyhedsudsendelser, liggende ottetal fodboldkampe og evindelige genudsendelser af den amerikanske komedieserie, Venner!

Men p.t. får to andre programmer mig til at tænde for husalteret og blive begejstret.

Det ene er Nak & Æd, der kører på fjerde sæson. Programmet bliver i denne sæson vist på DR2 hver onsdag kl. 20.00. Som seer oplever du en skøn blanding af et mad-, natur- og jagtprogram, og løjerne styres af naturmanden Jørgen Skouboe og kokken Nikolaj Kirk. Omdrejningspunktet for hvert program er jagten på et bestemt dyr, et bestemt sted i Danmark eller udlandet. Og undervejs følger du værternes forberedelser, selve jagten og den efterfølgende tilberedelse af maden. Læg dertil en god portion humor og anekdoter. Det hele sker i stor respekt for naturen, dyrene og seerne. Dansk fjernsyn, når det er absolut bedst.

Det andet er Ellemann & Lykketoft, der sendes hver fredag på TV2-News. Programmet var i begyndelsen bestyret af den noget selvhøjtidelige Martin Krasnik, men rollen er i dag overtaget af én af landets absolut bedste nyhedsværter, Poul Erik Skammelsen. I hvert program stilles der skarpt på et aktuelt udenrigspolitisk emne, der debatteres, perspektiveres og konkretiseres. Og det med vid og bid, og programmet er et imponerende vidnesbyrd på indsigt og udsyn fra Skammelsens, Lykketofts og Ellemanns side. Det hele krydres med anekdoter fra de to tidligere udenrigsministres egen tid i diplomatiets tjeneste, og en god portion stikpiller mellem Lykketoft og Ellemann. Samtidig bliver du, i en tid med en stadig tiltagende politikerlede, mindet om, at Danmark - i hvert fald en gang! - havde politikere med stort format.

Jeg glæder mig allerede til de næste afsnit af Nak & Æd og Ellemann & Lykketoft.

søndag den 3. november 2013

En bogpræsentation

For lidt mere end et år siden skrev jeg dette indlæg om nogle af Ringsteds pladebutikker. Kort efter bliver jeg kontaktet af lederen af Ringsted Museum & Arkiv. Hun havde læst min blog og spurgte, om jeg kunne være interesseret i at skrive en artikel til den lokalhistoriske årbog, RINGSTEDbogen, om netop byens pladebutikker.

Det tyggede jeg lidt på og besluttede mig for at sige ja. Og begyndte herefter at omskrive bloggen til en egentlig artikel. Den blev afleveret i maj måned og i begyndelsen af juli var jeg så forbi arkivet for at finde billeder til artiklen. Jeg fandt tre - et fra henholdsvis Lydbølgen, Nyholm-Olesen og Music Box. Det fra Lydbølgen blev dog udskiftet med et, Lis Finnemann havde liggende - hun kendte hende, der havde Lydbølgen.

Og i fredags kom det færdige resultat så på gaden og det i form af et pressemøde i Byrådssalen på Ringsted Rådhus. Salen var pakket til sidste plads - primært af den ældre generation, og trods min fremskredne alder, trak jeg aldersgennemsnittet marginalt ned! Borgmesteren lagde for med at takke redaktionsgruppen for bogen og deres arbejde, og pegede på, at bogen var et vigtigt bidrag til kommunens historie.

Herefter tog Poul Otto Nielsen fra redaktionsgruppen over og gennemgik kort hver artikel i bogen. Foruden min kan man læse om politikeren C. Th. Zahle, Hubertushusets historie, erindringer fra en tidligere fodboldformand i Ringsted Idrætsforening, den gamle Volvo-forhandler, Stakhavegården og så videre. Så en meget bred vifte over mere end 150 sider, og de første kig i bogen vidner om nogle aldeles velskrevne og spændende artikler. Efter gennemgangen blev de enkelte forfattere præsenteret og vi fik overrakt vores eget eksemplar. 

Det er 10. gang, at bogen udkommer, så udgivelsen bliver suppleret med bogen "Ringsted før og nu", der rummer et væld af billeder fra kommunen gennem tidens løb. På pressemødet fik vi en smagsprøve på disse. Det var sjovt at se de mange gamle billeder fra kommunen.

Arrangementet blev rundet af med et indlæg af Ejner Thaysen, der var initiativtageren til bogen. Han fortalte om baggrunden, de indledende øvelser, arbejdet med den første bog og så videre. Det var interessant at få et kig ind bag kulisserne.

Herefter var der lidt "vådt og tørt" i kommunens kantine, men jeg valgte i stedet at smutte til julebryglancering på Det lille bryggeri i Bringstrup.

Men alt i alt en spændende dag, og personligt har det været et spændende arbejde, og det skal ikke udelukkes, at jeg en dag finder på at byde ind med en artikel eller to mere.

Begge bøger kan i øvrigt købes hos Ringsted Arkiv, Ringsted Museum, Ringsted Bibliotek og Bog & Idé, Ringsted - 149.- for RINGSTEDbogen og 250.- for Ringsted før og nu. Oplagte julegaveideer!

fredag den 1. november 2013

Ukendt under andet navn på Hovedbiblioteket

Som jeg skrev lige her, var det i går Spil Dansk Dagen, og for mit vedkommende blev dagen markeret med koncert med Ukendt under andet navn på Københavns Hovedbibliotek.

I forgrunden for Ukendt under andet navn står Henrik Olesen, og hans musik har jeg lyttet til i mere end 25 år. Først i Greene og siden i Olesen-Olesen - begge sammen med hans storebror, Peter, der i dag gør sig i De efterladte. Og altså nu i hans nuværende band. 

I livesammenhæng har jeg oplevet ham +20 gange, og hver gang har det været en fin oplevelse. Det var det også i går, og nogle af hovedindtrykkene var:
  • Henrik Olesen er blandt landets absolut bedste musikmagere, med en uovertruffen sans for den gode melodi
  • De til tider minimalistiske og elektroniske sange fra deres hidtil to udgivelser, stod på fineste vis distancen live, med guitar, bas, violin med videre
  • Ukendt under andet navn har i den grad en plads på den danske scene, og både de og det musiklyttende publikum fortjener, at de får større udbredelse end tilfældet er i dag
  • Henrik Olesen var aldeles veloplagt, med en god portion selvironi, anekdoter og tungen-i-kinden stikpiller til storbroderen
  • Til marts skulle der komme en ny plade med bandet, og jeg glæder mig allerede usigeligt meget til den udgivelse
  • Korsangerinden, Solveig Sandnes, der tidligere har stået i forgrunden for de kriminelt overset Lovebites og i dag er en del af Er de sjældne, burde snart smide et nyt soloalbum på gaden, for hun har én af den danske musikscenes smukkeste kvindestemmer
  • Under den knapt timelange koncert fik vi smagsprøver fra blandt andet deres bagkatalog, Hologram og Den slags fik man tæsk for fra tiden i Olesen-Olesen og to coverversioner i form af en fordansket version af Kraftwerks The Model og en hyldest til nys afdøde Lou Reed i form af Sunday Morning, der blev indledt med dansk tekst
  • Koncerten får 5 ud af 6 stjerner, og vil stå højt på listen, når årets bedste koncertoplevelser gøres op

Hvad der blev spillet
Tak til Ukendt under andet navn for en mere end fortrinlig eftermiddag. Tak til Spil Dansk Dagen for at gøre det muligt.