onsdag den 30. april 2014

Double Chokolade Chili Porter

Forleden fik jeg, langt om længe, smagt Double Chokolade Chili Porter fra Det Lille Bryggeri. En øl, der ifølge etiketten også er brygget for at udfordre og vise øllets spændende og mangfoldige verden.

Og udfordrer, det gør den! Øllen dufter brændt og sødt af chokolade, men allerede ved den første lille tår, bliver du mødt af en voldsom smag af chili. Og dette møde mellem det søde og det stærke giver en spændende - på den gode måde - smagsoplevelse.

Øllen holder 7,7%, men virker, trods chiliens bid, ganske let, men vil grundet de mange smagsnuancer bedst gå som en nydeøl. Og i takt med, at du smager dig gennem flaskens 50 cl., vænner smagsløgene sig til chilien og den mørke chokolade melder sin ankomst.

Når det er skrevet, bliver jeg aldrig sådan rigtigt gode venner med chili i øl - også selvom, at især Det Lille Bryggeri har lavet flere gode chili-øl, inklusive ovenstående.

Men en rigtig spændende smagoplevelse, og den anden af de to flasker, jeg købte, vil jeg lagre et års tid eller mere for at se og smage, hvordan den udvikler sig.

Skål!

mandag den 28. april 2014

The Mountains i Lille Vega

For en måned tids siden udsendte danske The Mountains, der består af Michael Møller fra moi Caprice og brødrene Fridolin og Frederik Nordsø fra The William Blakes, deres mere end glimrende debutalbum, The mountains, The valleys, The lakes.

Og med det i baghånden, gæster de over foråret og sommeren diverse spillesteder rundt om i landet. Det ledte dem lørdag aften til Lille Vega, hvor jeg, sammen med mine gode venner, Anita og Mikkel, var at finde blandt publikum.

Koncerten var vist ikke udsolgt, men alligevel var salen godt fyldt op, og der var vist ingen, der fortrød, at de havde indløst billet, for det blev en rigtig fin aften.

Den blev indledt med det nye, danske band, Youyouyou, der ligesom The Mountains trækker veksler på den elektroniske musik og med inspiration fra firser-poppen. De viste sig at være et spændende bekendtskab, men min egen oplevelse blev nok overdøvet af en forsanger, der fyldte for meget og som var lidt for manisk og karl-smart. Men alligevel et af de sjældne opvarmningsbands, der rent faktisk varmer op og ikke køler ned.....

Men kl. 22.05 gik The Mountains på scenen og 55 minutter senere takkede de af efter, at de havde spillet samtlige 10 numre på albummet samt et enkelt nyt, der p.t. blot hedder "Det nye nummer".

Det musikalske setup var keyboards og trommer, og over samtlige numre lykkedes det bandet at sparke sangene ud over scenen, ligesom Michael Møller understregede, at han er blandt landets absolut bedste sangere. Det var også Møller, der bandt hele koncerten sammen, men han blev bakket godt op af de velspillende Nordsø-brødre.

Den til tider kliniske lyd på albummet fik noget mere kant, og især Between two fire og radiohittet, The Mountains - der blev afleveret i en tonstung og langstrakt udgave - sad lige i skabet og rev publikum med. Og der var skruet godt op for maskinparken, men endnu en gang viste Lille Vega, at det er et glimrende spillested, for lyden var krystalklar. Eneste ankepunkt var, at den til tider næsten var for høj.

Tak til The Mountains for en fin koncertoplevelse. Tak til Anita og Mikkel for en god og hyggelig aften.

Den næste koncert bliver for mit vedkommende med verdens bedste band, Kent, der spiller op og ud i Store Vega 13. maj. Jeg glæder mig allerede rigtigt meget.

lørdag den 26. april 2014

En ny blog

Fra tid til anden falder jeg fortsat over en spændende blog, jeg ikke kendte i forvejen - og der er ganske givet massevis af andre "derude", jeg ville læse med stor interesse.

Nå, men for et par måneder siden stødte jeg på Taxamand.dk, der bestyres af Jesper Grunwald. Han er tidligere topchef i Danmarks Radio, men ernærer sig nu som taxachauffør i hovedstaden.

Bloggen begyndte vist som statusopdateringer på Facebook, men har nu udviklet sig til en selvstændig blog - Grunwald linker dog fortsat fast til indlæggene på sin Facebook-væg, og i øvrigt også på sin Twitter-profil.

Jeg kom på sporet af hans Facebook-profil via et nyhedsindslag i fjernsynet om denne tidligere topchef, der nu kørte taxa, hvorfra han på Facebook skrev om sine oplevelser i bilen. Og som havde massevis af læsere.

Jeg blev "venner" med ham på Facebook og er siden blevet hængende, og ser dagligt frem til hans indlæg. Og hvorfor gør jeg så det? Grundene er mange, men nævnes kan....
  • at Jesper Grunwald har en fremragende pen, der gør, at hans indlæg er fornøjelse at læse
  • at han beretter fra sine taxature på en medrivende og indlevende måde
  • at hverdagsbetragtningerne fra Merceren ofte sættes i perspektiv med hans egne erfaringer
  • at hans indlæg ofte er et fantastisk rammende tidbillede over dagens Danmark, hvor han beretter om "høj om lav"
Indlæggene lægges ofte op om morgenen, så de er også en god måde at begynde dagen på, hvor de læses med stor fornøjelse i et tog undervejs til dagens dont på arbejdet.

Bloggen er hermed anbefalet. Link til Taxamand.dk kan også findes ude i højre side af denne blog, under "Her læser jeg også...".

torsdag den 24. april 2014

Kommende ølfestivaler

Kalenderen står lige om lidt på maj, og nærmest traditionen tro, byder måneden også flere ølfestivaler - Copenhagen Beer Celebration i den næstkommende weekend og Danske Ølenstusiasters faste ølfestival om en fire ugers tid. Jeg deltager i dem begge, og har længe set frem til dem.

Det bliver mit første besøg på Copenhagen Beer Celebration. Det er vist tredje gang, at den løber af stabelen og bliver arrangeret af mændene bag Mikkeller. De 40 deltagende bryggerier er typisk nogle, der ligger i samme boldgade, som Mikkeller - det vil blandt andet sige, at der lægges stor vægt på det eksperimenterende ved brygningen - og er en god blanding af danske, svenske, engelske og især amerikanske bryggerier.

Finten er, at de tager 8 forskellige øl med hver, hvor der så er 2 øl til hver af de fire sessioner, arrangementet er delt op i. Selv deltager jeg sammen med Kenn fra Ølklubben i den sidste session, der finder sted lørdag eftermiddag.

Den glimrende svenske hjemmeside, Ölhunden, samler løbende et overblik over, hvilke øl, der bliver serveret, og man kan vist roligt sige, at der er lagt op til en strabadserende dag, hvor smagsløgene og nok også balanceevnen bliver testet. Overblikket kan ses lige her.

Modsat Copenhagen Beer Celebration, har Danske Ølentusiasters ølfestival en del år på bagen, og bortset fra 2008, har jeg deltaget alle gange siden 2004. Ølfestivalen har en betydelig bredere profil, hvor der er noget for såvel ølnørden som den almene nysgerrige. Udstillerne er primært danske bryggerier, og mange af dem bruger lejligheden til at lancere nye øl. Og selve ølfestivalen er altid garant for nogle gode og spændende oplevelser.

Jeg glæder mig rigtigt meget til begge oplevelser.

Skål!

tirsdag den 22. april 2014

Dansk på engelsk

Der er ikke noget nyt i, at danske kunstnere synger på engelsk. Det har været tilfældet siden "tidernes morgen", og med de seneste albums med Cody og The Mountains blev der føjet to mere til listen. Men hvilke to - musik fra den absolut øverste hylde og flotte understregninger af, at der også i andedammen laves fremragende og meget helstøbte albums.

Cody har siden, jeg hørte dem første gang i 2009, begejstret mig med deres folk- og countryinspirerede musik, og deres seneste album, Windshield, ændrer ikke ved det faktum. Endnu en gang har Kasper Kaae strikket nogle meget fængende popsange sammen, som han selv fremfører med sin egen karakteristiske stemme. Den bliver bakket op af melodier, der er stort anlagte og meget nedbarberede på én og samme gang, hvilket også gør albummet meget varieret. Et album, der slet og ret vokser for hver lytning. 

Det samme gør sig gældende for albummet The mountains, The valleys, The lakes med The Mountains. Der er tale om en albumdebut, men med garvede kræfter. I forgrunden står Michael Møller fra de eminente moi Caprice, og han er gået sammen med Fridolin og Frederik Nordsø fra The William Blakes. Albummet ligger i samme fodspor som moi Caprices, med tunge synths og storladne popmelodier. Inspirationen fra 80-poppen er tydelig, med fine referencer til OMD, Depeche Mode med videre. De nye samarbejdspartnere klæder Michael Møller, hvor de over hele albummet har skruet nogle ørehængende popmelodier sammen. Især vokalharmonierne fungerer rigtigt godt. Jeg glæder mig til at opleve The Mountains, når de 26. april spiller i Vega.

Jeg runder af med en smagsprøve fra hvert album:





søndag den 20. april 2014

En dag på Den blå planet

Koralrevet
Siden det nye Danmarks Akvarium, Den blå planet, åbnede for et års tid siden, har jeg næret et stort ønske om at besøge stedet. Og forleden lykkedes det endeligt, hvor jeg sammen med mine gode venner, Karin og Per, samt deres tre poder troppede op. Det fortrød vi ikke, for det var en meget stor oplevelse. 

Vi var der kort efter åbningstid, hvilket vist sig at være et fornuftigt træk, for da vi 2½ time senere forlod stedet, var køen til indgangen alenlang. Men allerede mens, at vi gik rundt, var der godt med mennesker overalt, hvilket også understreger stedets store succes, hvor der i dets første leveår har været mere end 1 million besøgende.

Det forstod vi godt, for det er meget interessant. Og vældigt godt indrettet. Akvariet er bygget op i forskellige afdelinger og temaer, hvor du kan blive klogere på de danske havbunde, koralrev, amazonas og så videre. De mange akvarier er let overskuelige, hvor der er billeder af de dyr, der er i dem, korte beskrivelser med videre, ligesom man vist via en app til sin smartphone, kan gå endnu mere i dybden. I løbet af dagen er der forskellige events, så som fodring af piratfiskene, og de så ud til at være store tilløbsstykker. Logistikken er også i top, hvor du som besøgende bliver ledt godt rundt, så man er sikker på at få set det hele.

Vi var desuden meget imponeret over, hvor godt akvarierne var lavet og indrettet. Nu har jeg aldrig været på havenes bunde - hvis man ser bort fra mine spagfærdige dykkerforsøg i strandkanten i barndommens Dronningmølle - men det hele forekom meget virkelighedsnært. Derfor tror jeg også, at Den blå planet appellerer lige så meget til den biologiinteresserede som den mere nysgerrige turist.


Christian, Katrine og Marie
hygger sig i tunnellen
Også vekselvirkningen mellem de mere små akvarier, hvor du måske så 1-2 dyr til de kæmpestore, så som koralrevet, fungerede rigtigt godt. Men tunnellen under et af de store akvarier, hvor du kunne stå under vandet og se rokker, hammerhajer med videre helt tæt på, var stedets absolut største højdepunkt. Fantastisk godt lavet.

Som sagt brugte vi cirka 2½ time på stedet, men du kan snildt bruge mere, og Den blå planet virker som et sted, du kan besøge igen og igen, hvor du hver gang vil opleve og lære noget nyt.

Jeg kan kun derfor give stedet mine varmeste anbefalinger. Stor tak til Den blå planet for en stor oplevelse. Stor tak til Karin, Per, Marie, Christian og Katrine for en herlig dag.

fredag den 18. april 2014

Påske- og Forårsbryg fra Herslev

Det er p.t. også højtiden for forårs- og påskeøl, hvilket generelt set er en dansk specialitet. Forårs- og påskeøl er ikke en speciel øltype, men er øl, bryggerierne sender på gaden, når års- og højtiden melder sig. Og flere og flere af de danske mikrobryggerier tager traditionen på og til sig.

Det falder let for én at sammenligne påskeøllen med juleøllen, men hvor formlen for sidstnævnte ofte er den tunge og mørke øl, og med god brug af julens krydderier, synes bryggerierne fortsat at famle lidt i forhold til påskeøllen. 

Det er næsten givet, at den skal være en lettere og mere liflig øl, der vil gå godt til forårsvejret og påskebordet. Men de påskebryg, jeg har smagt i år, kunne lige så godt have gået under betegnelsen Forårsbryg. For de skiller sig ikke ud fra disse, der ofte er en hvedeøl eller lettere humlet pale ale. Og det er nok også derfor, at bryggerier som Hornbeer og Herslev vælger at supplere påskeøllen med en forårsbryg i deres sortiment. 

I denne uge, havde jeg så, meget passende, mulighed for at smage Herslevs to øl op mod hinanden.

Jeg lagde ud med deres Paaskebryg. En frisk øl på 5,4%, der ifølge etiketten er inspireret af IPA. Og den havde også en fin snert af IPA'ens humlede bitterned - især lige, da den ramte ganen, men den forsvandt hurtigt. Generelt er smagsindtrykkene gevaldigt afdæmpede, men omvendt er Paaskebryg et glimrende alternativ til pilsneren, når der gås ombord i påskefrokosten. Du får en god øloplevelse og samtidig bliver foderblandingens herligheder ikke overdøvet af bitterhed og høje alkoholprocenter.

Deres Forårsbryg er en noget anden type øl. En såkaldt strong ale på 8%. Den har en fyldig og sød smag, og med en snert af de friske smagsnuancer fra hvedeøllen. En glimrende øl, der understreger bryggeriets næse for godt øl og god ølbrygning, men hvor man samtidig holder sig på midten af vejbanen, ølmæssigt set.

Skål og god påske!

tirsdag den 15. april 2014

Årets hidtil bedste danske albums

Henrik Olesen er én af de musikere, jeg har lyttet absolut mest til - først fra hans tid sammen med broderen, Peter H. Olesen, i Greene og Olesen-Olesen, og nu i hans eget projekt, Ukendt under andet navn.

Og netop som sidstnævnte udsendte han for et par uger siden sit første hele album - efter to ep-forløbere. På det, hvis titel er den dobbelttydige, Glade dage i St. Vemod, understreger han endnu en gang, at han er blandt landets fineste og bedste musiksnedkere.

De 10 sange, albummet rummer, er skruet og hænger godt sammen, og så er han gået lidt væk af ep'ernes noget minimalistiske musikudtryk, hvor Troels Bech, Nils Gröndahl og Anders Remmer giver albummet mere bredde og dybde. Samtidig har han også sangerinden Solveig Sandnes med på kor og hendes englestemme bliver jeg aldrig træt af - snarere tværtimod!

Jeg er normalt ikke specielt begejstret for instrumentalnumre, men dem, der er på albummet, har Olesen formået at skære helvedes godt og fængende, og som perfekte overgange mellem de mere "almindelige" sange.

Højdepunkterne er, for mit vedkommende, titelnummeret - der er blandt noget af det bedste, Henrik Olesen nogensinde har lavet. Det siger ikke så lidt! - og så albumafslutteren, Skridt. Eneste ankepunkt er, at albummet kun varer 34 minutter, men havde det varet 340 minutter, havde jeg også syntes, at det var for lidt!

Med andre ord, så har Henrik Olesen med Glade dage i St. Vemod begået måske årets bedste danske album.

I samme boldgade, som Henrik Olesen, er Nikolaj Nørlund - både hvad angår musikere, jeg har lyttet meget til og som har lavet et fremragende album.

Det naturlige, som albummet hedder, blev smidt på gaden i slutningen af marts, og er siden blevet lyttet heftigt her på matriklen. Hans seneste albums har ikke fået mig helt op at ringe, hvor det har virket som om, at han har siddet fast i sin egen formel og måske var mere optaget af sin producerkarriere. 

Derfor er Det naturlige et endnu mere velkomment bekendtskab, og det bedste, han har begået siden Tændstik fra 2003. Han synger bedre end længe hørt og han formår at gabe over sin egen musikalske karriere fra 1991 og til nu. Mønsterbryder lyder eksempelvis som en søstersang til Snehvidekys fra Trains & Boats & Planes-albummet, Engulfed, fra 1992.

Ved Nørlund er der måske ikke så meget nyt at hente i selve musikken - udover, at han er en endog meget ferm musikmager - men hans evne til at fremføre dem er eminent. Han er meget fortællende i sin måde at synge på og derfor får sangene nærmest en filmisk karakter.

Hvorom alting er, viser Nørlund med Det naturlige, at han fortsat spiller en væsentlig rolle på den danske musikscene. Og især med sange som Mønsterbryder og Overtal, der er nogle musikalske himmerigsmundfulde.

Jeg runder af med en smagsprøve fra hvert af de to albums.




søndag den 13. april 2014

Årets hidtil bedste udenlandske album

For en måned tids siden udsendte det amerikanske band, The war on drugs deres tredje album, Lost in the dream.

Selv lærer jeg bandet at kende for et par år siden, hvor jeg via min med-blogger og Facebook-ven, Jens Keis Kristensen, kommer forbi deres andet album, Slave Ambient. En album, jeg bliver meget begejstret for.

Forventningerne til det nye album var derfor høje, og de bliver til fulde indfriet. Lyden fra krydsfeltet mellem Bruce Springsteen, The Eagles, Wilco, Arcade Fire og The National er blevet udviklet yderligere, og Lost in the dream er et meget stort anlagt album. Uden, at de kravler op i røven på sig selv!

Hovedparten er numrene er meget langstrakte, men aldrig langgabende, og forsangeren Adam Granduciel bakkes op af et eminent spillende band, hvor paletten med guitar, bas, trommer, piano, synths og så videre bruges på fineste vis.

Og derfor har vi her muligvis at gøre med, hvad der ender med at blive årets absolut bedste udenlandske album - p.t. kan jeg kun se, at det kommende album med verdens bedste band, Kent, kan gøre det rangen stridigt.

Jeg havde håbet på, at Roskilde-bookerne havde taget sig sammen til at hyre bandet til årets festival, men det bliver åbenbart kun ved håbet. Men jeg krydser fingre for, at de snart vil besøge andedammen - i så fald vil jeg gøre meget for at stå blandt publikum.

Nedenfor er en smagsprøve - en smagsprøve, der er meget kendetegnende for hele albummet. Hermed anbefalet.

lørdag den 12. april 2014

Godt øl i Stockholm

Baren på Man in the moon
Som jeg skrev lige her, blev min tur til Stockholm også krydret med besøg på nogle af byens mere listige steder.

I mange år er Sverige, ølmæssigt, blevet forbundet med billige øl hentet i Helsingør og tyndt sprøjt, der dårligt kunne kaldes for øl. Men i lighed med Danmark, er svensken også kommet med på ølbølgen og på de svenske mikrobryggerier laves der noget fremragende øl.

Så i forbindelse med min mini-ferie i Stockholm, valgte jeg at udforske nogle af byens udskænkningssteder. Det fortrød jeg ikke! Jeg har de seneste år hørt meget godt om Stockholm - også som ølby - og ved selvsyn kunne jeg notere, at byen snildt konkurrerer med eksempelvis København. Måske endda overgår den!

Jeg havde på Ratebeer noteret de steder, jeg gerne ville besøge.
Den første var Man in the Moon. Stedet er indrettet i k
lassisk bodegastil, og fungerer også spisested. Jeg holdte mig nu kun til øllet! Betjeningen var imødekommende og sikker, og øllet velskænket i egne glas. Prisniveauet var noget højere end i andedammen - hvilket gjorde sig gældende for alle stederne - men du fik også værdi for pengene. Man in the moon fylder 20 år i år, og det markeres blandt andet ved, at danske, svenske og norske bryggerier har lavet jubilæumsøl til dem. Øl, der kun fås på stedet. Der er i alt 30 haner på stedet, og ølkortet rummer desuden mere end 600 forskellige flaskeøl. Absolut et sted, der er værd at gå efter.

Danske Mikkeller har netop åbnet deres første bar i Stockholm, men den var vist allerede lidt af et tilløbsstykke. Da jeg var forbi, var stedet proppet til sidste plads - selvom det var en mandag. Baren følger konceptet fra København, hvor de 21 haner primært er med egne øl. Baren er måske ikke så interessant for en dansker - hvis du vel at mærke kender deres københavnske filialer - men er helt sikkert et besøg værd.

Akkurat bliver ofte omtalt, som Stockholms bedste ølbar - måske endda Nordens bedste. Så den måtte naturligvis også tjekkes ud. Stedet fungerer, i lighed med Man in the moon, både som ølbar og spisested, og ligger lidt væk fra alfarvej, men er mere end turen værd. Der er primært svensk og belgisk øl på hanerne, og generelt har Akkurat det største og mest spændende øludvalg, jeg nogensinde har oplevet. Og med en lang, lang række øl, jeg aldrig havde set eller smagt før. Blandt andet blev jeg introduceret for bryggeriet Nynäshamn, der virker som et meget spændende bekendtskab.


En velskænket øl, der har 13 år på bagen!
Både Man in the moon og Akkurat brystede sig også af at have et stort udvalg af vintage øl - altså øl, der har ligget og lagret en del år. Det var noget, de danske ølbarer kunne lære af. På Akkurat smagte jeg en Imperial Stout fra Nils Oscar fra 2001. Etiketten sagde 7%, men vi på den gode side af 10 - og meget portvinsagtig i smagen.

Et andet generelt kendetegn var i øvrigt, at stederne også har et vist ganske imponerende udvalg af især whisky.

3 minutters gang fra Akkurat ligger Oliver Twist. Stedet er mere indrettet som et værtshus, og igen med et uoverskueligt øludvalg. I lighed med Akkurat, bydes der også på cask ale fra svenske mikrobryggerier. Et meget hyggeligt sted, hvor der både er noget for ølnørden og den nysgerrige. 

Monks Porter House ligger tæt på Gamla Stan, og har primært eget bryg på hanerne og flaske. Øl, der kun fås her. Det bliver så suppleret med øl fra især det fantastiske De Molen-bryggeri. Stedet ligger i en gammel bygning, og for at finde baren, går du ned i kælderen - måske ganske symbolsk! Øllet serveres i egne glas og igen var der mulighed for at få lidt at spise. Betjeningen var i den mere nørdede ende, men det gjorde den ikke mindre kompetent. Og så trak det også gevaldigt op, at jeg her fik én af de bedste øl, jeg nogensinde har smagt - Monks Victoria Imperial Stout på 10%.

Alt i alt en perlerække af spændende steder, og Stockholm er absolut også et oplagt rejsemål, hvis du gerne vil supplere en ferie med godt øl - eller slet og ret vil opleve nogle fremragende øl og ølsteder.

Læs eventuelt mere her:

Man in the moon
Akkurat
Oliver Twist
Monks Porter House


torsdag den 10. april 2014

En mini-ferie i Stockholm

Kongeslottet og Riksdagen i dis og støvregn
Jeg har de senere år haft et stort ønske om at opleve Stockholm - når der ses bort fra arbejdsrejserne dertil! Og i denne uge lykkedes det endelig, hvor det magede sig sådan, at jeg efter mandagens ledermøde i byen, kunne smide to fridage ind.

Det fortrød jeg ikke, for de i forvejen høje forventninger blev indfriet til fulde. Desværre var vejret ikke med mig, hvor den stod på tåge og dis. Det hindrede dog mig ikke i at vandre byen tynd og nu har jeg en 'undskyldning' til at tage af sted en anden gang - for den skal da også opleves i godt vejr!

Jeg indlogerede mig på Hotel Kung Carl, der er et skønt og centralt beliggende hotel, og hvor stilen, både for så vidt angår indretning og bespisning, er i mormor-genren.


Tirsdag stod den så på byvandring på raske fjed, hvor der blev sat hak ved Stureplan, Dramaten, den smukke Kungträdgården, hvor kirsebærtræerne var tæt på at springe ud, Riksdagen, Rosenbad, Riddarholmen, kongeslottet, Stortorget, hvor der denne gang ikke var noget stockholmsk blodbad og så videre. Og undervejs kunne byens små og hyggelige gader, de mange torve og Mäleren, der deler byen, nydes i fulde drag.

Onsdag var så museumsdag. Målene var Vasa-museet og især Abba-museet, der begge ligger på Djurgården. Trods regnvejr valgte jeg at tage de 2 km. dertil på gåben, så esplanaden langs én af byens mange havne kunne nydes.


Foyeren på Abba-museet
Første stop var Abba-museet. Jeg var der, da de åbnede og slap derfor for lange køer. Dagens publikum var en blanding af yngre og ældre mennesker, svenskere og udlændinge, hvilket også siger noget om bandets brede appel. Du følger en fast rute gennem museet, hvor du ledes gennem deres glorværdige historie. Overalt var der billeder, udklip, historier med videre, og du blev naturligvis ledsaget af deres herlige hits. Museet er meget interaktivt, hvor du kan stå på scenen sammen med dem, lave musikvideo og indspille en sang. Alt dette sprang dog over!

Men det var djævelsk spændende at opleve deres studie, enorme samling af guldplader, læse historien om dem og slet og ret bare være der - og blive sendt tilbage til min barndom. Og ikke mindst genoplive min stormende forelskelse i Agnetha Fältskog. Jeg mødte hende dog ikke.....

Herefter stod den på Vasa-museet, og det var en stor oplevelse at opleve skibet og lære om dets historie. Centrum var naturligvis det enorme fartøj, og de forskellige etager var så emneopdelt - forliset, bjærgningen af det, hvordan man levede på skibet 'dengang' med videre. En rigtig god oplevelse.

Generelt var Djurgården en spændende oplevelse og næste gang vil jeg også besøge Skansen og ikke mindst Astrid Lindgren-land, Junibacken.


Hele turen blev undervejs krydret med besøg på byens spændende ølsteder. Det skriver jeg om i mit næste blogindlæg!

søndag den 6. april 2014

Trappistøl i Ringsted

Aftenens udvalg
Fredag aften var der igen kaldt til samling i Danske Ølentusiasters Ringsted-afdeling, hvor temaet denne gang var trappistøl.

Trappistøl er ikke en øltype, men øl brygget på de såkaldte trappistklostre, beliggende primært i Belgien, og efter nogle strenge foreskrifter og kriterier. Brygningen sker på selve klosteret og af munkene selv eller under munkenes vejledning.

Og smagningen blev lidt af et tilløbsstykke. 36 medlemmer dukkede op og derfor var de røde lygter tændte for første gang i lokalafdelingens 10-årige historie. Ingen gik vist skuffede derfra, for der blev tale om én af de bedste smagninger, der er blevet holdt.

Men vanlig og rettidig omhu havde bestyrelsen fået opstøvet stort set alle de trappistøl, der laves. Det betød, at der ventede en strabadserende aften, hvor vi skulle smage os gennem 26 forskellige øl, hvoraf hovedparten lå på den gode side af 8%!

Formand Skjold og Leif Nygaard ledte os på kyndig og underholdende vis gennem smagningen, hvor der blandt andet blev fortalt anekdoter og delt fakta om de enkelte klostre. Og det var på alle deltagerne tydeligt at mærke, at det var fredag aften, hvor humøret var højt og de kække bemærkninger hang løst i ærmerne.

Lokalafdelingen havde klogeligt valgt at sige, at vi "kun" måtte tage 5 cl. af hver øl. Rusen blev alligevel høj, men det gav rum til bedre at kunne smage også de sidste øl.

Ved sådanne smagninger er det ofte svært at vælge rækkefølgen - skal det være opdelt efter bryggeri, øltype eller lignende. Valget fredag aften blev efter alkoholstyrke, hvor vi lagde ud med La Trappe Pur på 4,7% for så til sidst at slutte ved den mere end dobbelt alkoholdprocent. Det gav et godt flow i smagningen, hvor smagsløgene ikke blev bedøvet efter de første 6-8 øl.


Aftenens clou
Aftenens clou viste sig at være La Trappe Quadrupel Oak Aged på 10%. Den var også med i den almindelige udgave, men lagringen på egetræsfade havde gjort den godt. Øllen havde en træ- og blommeagtig smag, med god fylde. Og en herlig duft. En helt igennem ekstraordinær smagsoplevelse.

Den blev da også kåret, som aftenens bedste øl, stærkt forfulgt af Rochefort 10 og Westvletereren 12, der begge ofte er kåret som verdens bedste øl, og som også står endog meget højt på min egen liste.

Ellers var det også spændende at smage de to nye øl i trappistfamilien, Gregorius og Benno fra østrigske Engellszell. Et spændende bekendtskab.

Tak til lokalafdelingen for et fremragende arrangement og tak til de øvrige deltagere for herligt og godt selskab.

lørdag den 5. april 2014

Kurt Cobain - 20 år efter

Det er i dag 20 år siden, at Kurt Cobain tog sit eget liv. I den anledning genudsender jeg et blogindlæg, jeg oprindeligt skrev til bloggen Omslagsudgaver:

"Jeg var aldrig rigtigt på Nirvana, og jeg har heller aldrig sådan rigtigt været på David Bowie. Men i november 1993 træder førstnævnte ind i MTV's studier for at give deres bidrag til Unplugged-serien. Og et af numrene er Bowies The man who sold the world. Og den bliver afleveret på frygtindgydende vis. Kurt Cobain synger fra sindets mørkeste afkroge og desperationen hænger nærmest i mikrofonen, mens bandet leverer et afdæmpet, men fortsat fremhævet lydtapet. 

Det er gribende og fabelagtigt, og absolut én af de bedste Unplugged-performances - overhovedet. Og måske én af de bedste coverversioner, vi er blevet givet - lyttet som et samlet hele. Hvis målebåndet er troskab til originalen og med coverartistens eget touch, egen lyd.

Med til historien hører også, at 5 måneder senere er Kurt Cobain ikke mere, og hele Unplugged-koncerten bærer også præg af en mand og et band i fysisk og mental opløsning. Men også om et uomstrideligt stort talent og potentiale".


Skal jeg tilføje noget til det oprindelige blogindlæg må det være, at jeg de senere år er blevet mere og mere begejstret for Nirvana. Et band, der på mange måder genopfandt rocken, og dets betydning og rolle for musikscenen kan ingenlunde overvurderes. 

Cobains dødsdag falder i øvrigt sammen med min fødselsdag. Min 26 års fødselsdag holder jeg nogle dage senere, og jeg husker, at Nirvana blev spillet temmelig meget den dag. Fordi de var gode og for at ære én af rockens helt, helt store skikkelser. Han var en plaget mand i live, men jeg håber, at han i dag hviler i fred. Musikken lever videre for altid.

Lyt selv med:

fredag den 4. april 2014

Köstritzer Schwarzbier

Når jeg er i Tyskland, som det var tilfældet for et par uger siden, har jeg nogle faste traditioner. De indbefatter blandt andet kongeretterne Currywurst og wienerschnitzel - dog hver for sig! Og så Köstritzer Schwarzbier på fad, hvis jeg støder på den.

Og det gjorde jeg på Berlin-turen på en hyggelig café i en sidegade til Kurfürstendamm. 

Schwarzbier er ofte et godt valg, hvis du gerne vil have lidt variation fra pilsneren eller hvedeøllen, der ofte dominerer udvalget hos de tyske udskænkningssteder. Og med rette, for uanset hvilket bryggeri, de er fra, er de af meget høj kvalitet.

Variationen hos schwarzbier kommer så via den mere søde, liflige og brændte smag, og kan derfor give mindelser om en mere let porter. Men samtidig med en alkoholprocent, der matcher pilsneren. Og alt dette matcher Köstritzer til perfektion og burde være referenceøllen for alle schwarzbier - smagt med mine tvivlsomme smagsløg.

Det er ikke en øl, du vil drikke flere af i træk, men letheden og den brændte smag gør, at den både er en fremragende tørstslukker og nydeøl. Begge dele var også tilfældet, da jeg sad med den senest - jeg havde vandret i en tre-fire timer gennem Berlins historie, og nu skulle tørsten slukkes og indtrykkene bundfælde sig. Og det var en perfekt måde at gøre det på.

Skål!

tirsdag den 1. april 2014

Dark Matter fra Transact Bryggerlaug

En af mine gode venner, Brian, er netop kommet med i et bryggerlaug, Transact, og i forbindelse med et besøg i mine gemakker i lørdags, var han så venlig at medbringe en flaske af den første øl, han havde været med til at brygge - Dark Matter, der er en Oatmeal Imperial Stout på cirka 10%.  

Det er ikke så tit, at jeg får smagt håndbrygget øl, men Dark Matter fortjener at få nogle ord med på vejen.

Jeg begynder med "ankepunkterne". Øllen var en smule flad og uden stoutens ofte meget flotte skum. Men det var så også det, for der var tale om en øl, der snildt matcher de fleste imperial stouts, der er eller har været på markedet. Især havde den en meget lang og skøn eftersmag af chokolade, kaffe og brændt malt. Og selvom den var en smule flad, havde den en fyldig smag og smagte ingenlunde af de forholdsvise høje procenter.

Øllen har BORIS The Destroyer fra Hoppin' Frog som forbillede, og selvom det er en meget høj overligger at sætte, lykkedes det næsten til fulde at ramme den. En fantastisk smagsoplevelse, og jeg håber, at jeg en anden gang vil få lejlighed til at smage håndbrygget øl fra Transact Bryggerlaug.

På en skala fra 1 til 10, lander den på 9.

Skål!