søndag den 30. december 2012

2012 - i bakspejlet

På mandag kl. 24.00 lægger vi 2012 bag os, og endnu et begivenhedsrigt år har det været. Der var OL, et gudsjammerligt kedeligt Tour de France, EM i fodbold, skoleskyderier, en regnvåd sommer, Gangnam-style, genvalg af Barack Obama, homo-vielser, et arabisk forår der bliver til vinter i Egypten og Syrien, Fattig-Carina og Dovne-Robert, den første ulv i Danmark i mere end 100 år, en Thorning-regering, der slingrede og sejlede videre, men fik brudt blokpolitikken og fandt en smule fodfæste, akutpakker, juletræs-gate og hvor det for medier, lægmand og politiske modstandere blev gjort legitimt at skrive hvad som helst om andre politikere og svine dem til på Facebook, Twitter, debatfora og så videre.
 
Men for fine årskavalkader, vil jeg henvise til denne:
 
Anne Sophia Hermansen
 
Personligt har det også været et godt og begivenhedsrigt år, med mange gode oplevelser og slet og ret bare væren. Jeg har her på blog'en skrevet lidt om, hvad der er sket her på matriklen og omegn, men en kort status.... 

  • En fantastisk Roskilde Festival, med Bruce Springsteen og The Cure som de lysende højdepunkter
  • Der var pragtfulde ture til Bremen, Manchester/Liverpool og München
  • Jeg fik skåret min koncertaktivitet ganske betragteligt ned, men det blev til fine oplevelser med blandt andet Coldplay, Magtens korridorer og Raveonettes
  • Mange gode stunder i haven, der netop nåede stadiet for vedligeholdelse
  • FCK og Manchester United fuckede store forspring op i deres respektive ligaer og mistede mesterskabet på mållinjen
  • Jeg fik læst Jussi Adler-Olsens Afdeling Q-bøger
  • Jeg blev bidt af den der Instagram-app til min iPhone
  • Jeg var til et smukt og fantastisk bryllup for min gode ven, Claus
  • Jeg fik købt en ny, men fortsat gammel bil
  • Jeg fik fortsat den cykeltræning, jeg genoptog sidste år
  • Jeg fik nydt mange gode stunder i gode venners og familiens selskab

Dertil kommer en masse gode musik-, bog-, film- og fodboldoplevelser.

Men året vil også blive husket for nogle dårligere ting. Jeg fik stjålet min 16 år gamle Centurion-cykel, flere i familien blev ganske alvorligt sygdomsramte, og flere af de ting, jeg i forskellige sammenhænge rakte ud efter, blev ikke til noget.

Tak er ofte kun et fattigt ord, men alligevel tak til alle dem, der var med til at gøre 2012 til endnu et dejligt år. Endnu et år til bogen. Gode venner, gode naboer, min dejlige familie og så videre - ja, ingen nævnt, ingen glemt.

Jeg glæder mig allerede til at tage hul på et nyt år og ved, at det bliver et godt et af slagsen.....

Godt nytår!

torsdag den 27. december 2012

Turen rundt på Sjælland

Fra barns ben har det "her i familien" været en tradition, at familiegravsteder blev besøgt ved juletid. De første mange år omfattede besøget "kun" gravstedet i Kundby, hvor min farmor og farfar ligger begravet. Dem har jeg i øvrigt aldrig mødt, da min farmor døde i 1947 og min farfar i 1962. Senere kommer min mormor (i 1982) og min morfar (i 1989) til. De ligger begravet i henholdsvis Hillerød og Grønholt.

Foruden at besøge gravstederne, indbefattede turene som ofte også juletræsindkøb, smut forbi mine forældres barndomshjem og lignende, samt en frokost på en nærliggende kro. Ture, jeg altid så frem til - både som barn, ung og voksen. At der blev sagt glædelig jul til bedsteforældrene og de mange historier, mine forældre så kunne fortælle om de steder, vi kørte forbi. Og så selvfølgelig til den gode frokost!

Efter mine forældres død, har jeg fastholdt traditionen med at besøge gravstederne, og som regel fortsat ved juletid - det hænder, at vejen også lægges forbi igen over foråret/sommeren. Ikke som en gestus eller pligt, men nok snarere fordi, jeg synes, at det er en vigtig tradition, der skal fastholdes. Og undervejs prøver jeg så at genkalde de historier, mine forældre fortalte.

Det lykkes ikke altid, for noget af det, de fortalte, er blevet glemt igen. Jeg har jo nok tænkt, at den historie fortæller de også næste år, men pludselig var der ikke et næste år mere. Men så tænker jeg i stedet på "at her kørte vi", "det var nok dernede, at min farfor var vokset op" og så videre.

Og kørt før jul, tog jeg så turen igen. Nogle gange tages den i etaper over flere dage, men denne gang tog jeg den i et stræk gennem Midt-, Vest- og Nordsjælland, og undervejs blev den smukke natur nydt i fulde drag. Og minderne genkaldt.

Min mormors gravsted besøges dog ikke længere, da det, som tidligere nævnt her på bloggen, er blevet nedlagt, ligesom turen i dag også omfatter mine forældres gravsted her i Ringsted.

Nedenfor kan nogle snapshots fra turen ses:


Min farmors og farfars gravsted i Kundby


Min morfars gravsted i Grønholt


Min mors barndomshjem i Grønholt


Mine forældres gravsted i Ringsted





søndag den 23. december 2012

Julegaver fra katten

De fleste hjem, der har kæledyr, kender nok til det med at få gave af katten, hunden, fuglen og så videre. "Her" begyndte traditionen, da min søster og jeg var helt små, hvor morgengaverne juleaftensdag begyndte at være fra katten. Måske vores forældre fandt det mere troværdigt end, hvis de var fra nissen eller julemanden....

Undertegnede som julemand, og med godter til
den hund, der kan skimtes til venstre for mig
 - velsagtens i slutningen af 80'erne
"Gaveregnen" blev senere udvidet til fødselsdage, ligesom vores forældre også kom med på gavelisten. Og det i takt med, at den zoologiske have på Ligustervænget også blev udvidet, hvor den i perioden 1984 til 1995 talte to katte, en hund og x-antal guldfisk. Og gaveregnen var gensidig, hvor katte og hund fik godter og livretter juleaften og på deres fødselsdage.

De katte, jeg selv har haft har heldigvis været flinke til at fortsætte traditionen, hvor det gennem årene er blevet til rejser, kamera, GPS, løbesko, computer, film, bøger med videre.

Og med juleaften nærmende sig med hastige skridt, ved jeg, at den kat, der p.t. residerer i Casa Søren be-gaver mig med en billet til Depeche Mode-koncerten til sommer, ligesom den har aftalt med min arbejdsplads, at de hver måned trækker et beløb til betaling af den iPhone 5, der netop er leveret her på adressen. Og så har jeg en ganske god idé om, at katten er i gang med at spare sammen til den iPad, jeg ganske givet får i fødselsdagsgave....

Med disse ord en glædelig jul til alle - mennesker som dyr!

torsdag den 20. december 2012

Mine årslister - diverse

Jeg har her og her gjort året 2012 op, musikalsk set, men der er andet i livet end musik....., så her følger et par årslister af den mere diverse art:

Tv-program
Årets bedste program må blive Nak & Æd. Et af de bedste aktualitetsprogrammer, der er lavet de senere år. Respekt for maden. Respekt for naturen. Respekt for seerne.


Runner-ups må være Gintberg på kanten og TV2-News generelt og magasinet Den næste præsident, om den amerikanske valgkamp, i særdeleshed. Poul Erik Skammelsen styrede løjerne, mens Mads Fuglede og Michael Ehrenreich leverede analyserne. En opvisning i begavet nyheds-fjernsyn.

På fiktionssiden var de bedste oplevelser Forbrydelsen III (fraset afslutningen, der var et anti-klimaks af de store) og så naturligvis Matador.

Filmoplevelse - set i hjemmebiografen

The Godfather - et dejligt gensyn, og I og II må fortsat regnes blandt de bedste film, der nogensinde er lavet
Runner-ups: R og Drengen i den stribede pyjamas

Årets fodboldkamp
Manchester United-Queens Park Rangers, 8. april. Det var ikke den bedste kamp, jeg har set i år, men det var første gang, at jeg oplevede en fodboldkamp på Old Trafford i en United-trøje - jeg har før været der i en FCK-trøje - og det gjorde hele forskellen.
Oplevelsen er kantet her og her.

Og denne tur til Old Trafford, og påsketuren generelt, blev også Årets oplevelse.

Årets fodboldspillere - i "mine" klubber
Manchester United - Johnny Evans
FC København - Nicolaj Jørgensen
Bayern München - Philip Lahm
Inter - Javier Zanetti

Årets bedste øl

Kriteriet er her, at der ikke må være tale om øl, jeg havde smagt før, og førstepladsen deles af to:

Celebration Ale #8 Hot Imperial Stout - Det lille bryggeri. Første gang smagt til Roskilde Øls 10 års jubilæum
Even more Jesus - Evil Twin. Smagt første gang til den traditionsrige porter- og stoutaften i Danske Ølentusiasters Ringsted-afdeling.

Årets bedste læseoplevelse
Christian Jungersen - Du forsvinder

Runner-up: Peter H. Olesen - Jeg er blevet lokal. Berlingskes anmeldelse kan læses lige her.

lørdag den 15. december 2012

Årets sange 2012

Jeg har lige her kåret årets albums, videoer med videre, men når man har hang til lister over dette og hint, må en liste over årets sange også være på sin plads.

Og nedenfor er er min top-10, hvor præmisset har været, at der ikke måtte være tale om sange, der indgik på albumlisten. Og det er endt med en blanding af radiohits, fremragende sange, men hvor resten af/hele albummet ikke ramte samme kvalitet med videre - klik på sangen for at lytte den:

  1. Best Coast - Up all night
  2. Nephew - Gå med dig
  3. Rihanna - Diamonds
  4. Keane  Silenced by the night
  5. Gotye - Somebody that I used to know
  6. Paul Banks - Over my shoulder
  7. Medina - Har du glemt
  8. Maximo Park - Reluctant love
  9. Dig & Mig - Skyggerne
  10. Rumer - Home thoughts from abroad
Og lad mig runde af med, hvad der i mine ører var årets hit, og én af de bedste sange, der er lavet de senere år - overhovedet!:


torsdag den 13. december 2012

Musikåret 2012

Det er tiden for årslister - også hvad angår de musikalske. Og når jeg lytter tilbage på 2012, har det været én af de finere årgange. Mange gode plader er blevet smidt på gaden, nye, gode navne er dukket op, mens gamle kendinge vendte tilbage i fin, fin form.

Men skuffelser har der også været så rigeligt af, og nye albums fra favoritter som Garbage, Big pink, Lambchop, Efterklang, Blue Foundation, Spiritualized, Alanis Morissette, Killers og Band of horses faldt igennem med et brag.

Hypede navne som alt-J, Gossip, Cold Specks og Frank Ocean sagde mig heller ikke det store, og det er nok bare mig, for de er landet meget højt på diverse årslister ude i verden.

Nå, men her er mine lister, og i prioriteret rækkefølge (denne gang uden kommentarer, men med enkelte henvisninger til tidligere indlæg. Ellers tjek sites som Youtube, Gaffa, Soundvenue, Undertoner og Lydtapet for nærmere info....):


Indenlands

  1. Marie Key - De her dage
  2. Raveonettes - Observator
  3. Love Shop - Skandinavisk Lyst
  4. Ukendt under andet navn - Eskursion
  5. Lise Westzynthius - Tæt på en kold favn
  6. Nikolaj Nørlund - Alt sammen, lige nu
  7. Cody - Fractures
  8. Jacob Bellens - The daisy age
  9. Søren Huss - Oppefra og ned
  10. Spleen United - School of Euphoria
Udenbys
  1. Beach House - Bloom
  2. Chromatics - Kill for love
  3. Kent - Jag är inte rädd för mörkret
  4. Twilight sad - No one can ever know
  5. Saint Etienne - Words and music by Saint Etienne
  6. Lana del Rey - Born to die
  7. Wild Nothing - Nocturne
  8. Sigur Ros - Valtari
  9. Memoryhouse - The slideshow effect
  10. The XX - Coexist

Årets musikvideoer

Ukendt under andet navn - Newton
The Twilight Sad - Another Bed


Årets koncerter
  1. Bruce Springsteen på Roskilde
  2. The Cure på Roskilde
  3. Coldplay i Parken
  4. Magtens Korridorer i Køge
  5. The Raveonettes i Store Vega
Årets musikopdagelser
  1. Chromatics
  2. Memoryhouse
  3. Lana del Rey

onsdag den 12. december 2012

De bedste juleøl

Som jeg skriver her, er gode juleøl en fast bestanddel af det gode julebord. Og ikke kun, når det kommer til julefrokostbordet, men også juleaften. Den gode ølskribent Carsten Berthelsen fik for efterhånden mange år siden overbevist mig (og mange andre!) om, at julebryg i den tungere ende var langt mere velegnede til den tunge julemad end nok så god en rødvin.

Det passede - og passer fortsat - mig fortrinligt, for som jeg skrev her, er jeg ganske begejstret for det gode juleøl. Dog sætter jeg også pris på rødvin, men altså i andre sammenhænge end på bordet juleaften.

Og nærmest vanen tro, er der over det ganske land igen i år skyllet(!) mange forskellige juleøl ud på markedet, og ethvert bryggeri med respekt for sig selv, har juleøl i sit sortiment. Det betyder også, at magasiner, ølforeninger, aviser og så videre hvert år kårer de bedste juleøl. Her er et par links til nogle af disse:

Smag & Behag
Politiken
Sjællandske medier
Durst, der anmelder en juleøl hver dag i december

Selv har jeg også, vanen tro, fået smagt mig gennem en del af udvalget, uden dog nogensinde at komme bare i nærheden af at komme hele vejen rundt. Men min egen top-10, med links til Raterbeer, er gengivet nedenfor, og den er et sammensurium af, hvad der er smagt i år henholdsvis hvad der har hængt ved de senere år:
  1. Juleporter - Det lille bryggeri
  2. Gouden Carolus Noel - Het Anker. Min absolut foretrukne til juleanden
  3. Julebryg, almindelig eller Barrel aged - Det lille bryggeri
  4. Semper Ardens Christmas Ale - Carlsberg
  5. Santa's little helper - Mikkeller
  6. Julemandens trøst - Det lille bryggeri
  7. 47 - Carlsberg
  8. Golden Santa - Stronzo
  9. Stjernebryg - Herslev
  10. Secret Santa -  Amager Bryghus
Den absolutte bundskraber har været Funky Elf fra Hornbeer. En sur satan!

Højt skum og skål!

søndag den 9. december 2012

Julebordets glæder

Der er åbenbart her på bloggen juletema, med den store højtid nærmende sig med hastige skridt. Og noget af det, jeg også sætter højt ved denne tid, er julens mad - især den, der serveres ved julefrokosterne. At dømme efter min krops "pondus", er der vist heller ikke nogen tvivl om, at jeg godt kan lide mad - og især den fra mormor-køkkenet.

Dog er det ikke alle julespecialiteter, der falder i min smag, og jeg går derfor gerne en meget stor bue udenom æbleflæsk, sylte og blodpølse. Jeg går ganske givet glip af nogle gode, kulinariske oplevelser. Men hvad angår sidstnævnte, så jeg i barndomshjemmet, hvordan den blev lavet. Mine forældre fik et par gange om året en ½ gris og så stod min far i garagen og parterede den, hvorefter min søster og jeg rendte i pendulfart til køkkenet, hvor vores mor stod med gryder, pander og køkkenmaskiner og lavede alskens retter eller smed kød og fars i fryseposer til senere brug. Og "duften" fra garagen og køkkenet hænger fortsat i mine næsespor, ligesom jeg fortsat genkalder billederne af blodet, der nærmest flød ned gennem vores indkørsel.

Nå, men mine favoritter er først og fremmest silden - især de stegte eller marinerede. Og ét minde om disse har sat sig fast på min nethinde. Ved juletid var jeg sammen med mine forældre altid af sted for at besøge bedsteforældrenes gravsteder, og turen sluttede næsten altid af med en julefrokost på en nærliggende kro. En af gangene var vi på den nu nedlagte Borup kro og her var der et imponerende sildbord, med marinader i alle afskygninger. Da jeg var på vist 4. eller 5. omgang, måtte far-Knud bryde ind og gøre opmærksom på, at der på buffeten også var andre af mine livretter....

Nogle af dem var og er fortsat finker, frikadeller og fiskefilet, og dermed er vi ved de lune retter. Hvad angår førstnævnte så jeg så også, hvordan de blev lavet, men det har åbenbart ikke skadet mig, men finker er også en herlig spise! Især, hvis de serveres sammen med et stykke groft rugbrød, groft salt, en dram og en øl!

Efter de lune retter plejer osten at komme på bordet, men spiser jeg kun ost, hvis det er på en pizza eller i en cheeseburger. Men så er der heldigvis frugtsalat, og den synes jeg er en god afslutning ovenpå et godt julebord.

Undervejs skylles det hele naturligvis ned med snaps og gode juleøl.

Her på matriklen er jeg gennem årets første 3 julefrokoster, og næste venter på lørdag hos nogle gode venner. Derudover er der den traditionelle med familien i juledagene, for at slutte af 28. december med den efterhånden lige så traditionelle sammen med mine tidligere kolleger, Preben og Per.

Velbekomme!

lørdag den 8. december 2012

Gæsteindlæg på stovt

På den mere end glimrende ølblog, stovt, der i øvrigt bliver bestyret af Martin Petersen, som også står bag blogs som Smårepetitioner og Substans.info (der begge står nævnt under Her læser jeg også), har jeg netop bidraget med et gæsteindlæg om et af landets bedste og mest spændende bryggerier, Det lille bryggeri.

Indlægget kan læses lige her.

onsdag den 5. december 2012

Italians do it better

Italians do it better kunne lyde som titlen på en dårlig pornofilm fra 70'erne, men i dette tilfælde, er der tale om et pladeselskab bosiddende i USA. Jeg kom på sporet af det via især Jens Unmacks fine blog, hvor han flere gange har skrevet om Chromatics. Et meget, meget fint band, der her på matriklen er at tælle blandt årets absolut bedste musikopdagelser. Det ultimative natmusikband, for nu at bruge Unmacks meget rammende betegnelse.

Italians do it better har specialiseret sig indenfor de mere dance- og synth-inspirerede genrer, hvor der samtidig trækkes store veksler på bands som New Order, Depeche Mode, Cure og Portishead.

Chromatics er vist selskabets hovednavn, og ellers har de på listen en række navne, der har Johnny Jewel, som netop er hovedarkitekten i Chromatics, som omdrejningspunktet. Samtidig har selskabet nærmest sin egen
hus-instruktør, Alberto Rossini, som står for billedsiden til mange af selskabets udgivelser.

Selskabet har snart et nyt opsamlingsalbum på gaden, After Dark II, hvor flere af deres bands bidrager. De første smagsprøver er smidt på gaden, og kan ses og lyttes nedenfor. Begge tegner meget lovende for dét album:




tirsdag den 4. december 2012

Nu falder julesneen hvid.....

Ja, sådan lyder det blandt andet i Peters Jul, og det er vist fortsat ganske usikkert, om vi i år får en hvid jul. Men i weekenden blev det meste af landet dækket af et fint lag sne, hvilket også må siges at være god timing fra vejrgudernes side, med kalenderskiftet fra efterår til vinter.

Katten leger i sneen
Og her i stuerne blev det smukke snelandskab i haven nydt i fulde drag, hvor havens buske og træer lavede sine egne sneskulpturer. Og mens, at indkørslen blev ryddet for sne, fik katten også vænnet sig til gensynet og begyndte at lege i sneen.

Og ja, jeg holder af sne - i koncentrerede mængder og uden, at det betyder glatte veje og forsinkede toge i mange, mange dage. Men en god portion hist og her, og så masser af dage med frost, så sneen bliver liggende. Marker, haver med videre tager sig så smukt ud, når de ligger hyllet i sne, og sneen giver hygge og minder om barndommens vintre, hvor vi - på min alder og opefter - jo husker, at sneen stod meterhøjt det meste af året, men at vi samtidig gik rundt i knæbukser året rundt....

Men også den nyfaldne snes knasen under støvlerne, snefug på kinden og i den fattige hårpragt, en sneboldkamp med videre er andre gode sider ved sneen.

En sneklædt have
Samtidig giver sneen også én mulighed for gratis styrketræning, når den skal ryddes, så postbud, skraldemand og andet godtfolk kan komme til.

Men mest af alt, er det nok frosten jeg holder mest af ved vinteren. Frosten der bider i kinderne og varmen, der møder én, når du kommer ind efter en tur udenfor. Frosten, der minder én om årstidernes skiften. Frosten, der kalder glæden frem, når forårsvarmen igen møder én.

Så en sådan vinter håber jeg, at vi får. Lidt sne hist og her, og gerne et par måneder med frost - selvfølgelig uden for megen vind - og heldigvis er min krop sådan indrettet, at jeg kan falde om i en snedrive og ligge der i flere dage, uden at tage den store skade. Sådan er det, når vinterfedtet bæres året rundt.

God vinter!

søndag den 2. december 2012

Julehygge i det lille hjem

Jeg har her på bloggen flere gange skrevet om julen, blandt andet dette om, hvorfor jeg holder af julen. Og det tænkte jeg igen på, da jeg forleden julepyntede mit lille hjem. En øvelse, der efterhånden har rutinens faste præg, da langt de fleste ting efterhånden har fået deres faste plads.

Jeg har ikke meget julepynt, men heller ikke meget lidt. Det er vist det, man kan kalde for det "normale", og her er der nisser og julemænd i flere størrelser og afskygninger, hjemmelavede (dog ikke af mig selv!) eller købte. Der er lys i vinduerne, engle og glaskugler. Men der ikke ikke (længere) kravlenisser, musetrapper, juleuro eller vatlandskaber.

Juletræ bliver der heller ikke i år noget af - mest ud fra betragtningen om, at katten ganske givet vil splitte det ad, et nano-sekund efter, at det er blevet pyntet!

Men jeg synes, at det er hyggeligt at pynte op og efterfølgende gå rundt eller sidde at nyde det. Det bringer julestemningen endnu mere frem og jeg er en jule-romantiker. Mine yndlingsting er i øvrigt nogle figurer fra Trip-Trap og så et "juletræ" med lys i. Udenfor er der også pyntet lidt op - med et "plastiktræ" med lysdioder. Det skaber også en god hygge i indkørslen.


Forude venter så gode uger med brunkager, gløgg, juleindkøb, julekalendere, julemad, juleøl, julekort og hvad der nu ellers hører julen til. Og som der skrives i Peters jul, glæder jeg mig også i denne tid.

Og mens, at der blev pyntet op "nynnede" og lyttede jeg til julesange. Der er gennem årene kommet mange julealbums og sange om julen. Jeg er (også?) her af den gamle skole, og kan bedst lide de traditionalle julesange og især julens salmer og sange fra diverse julekalendere. Et julealbum vender jeg dog hele tiden tilbage til, og det er Phil Spectors A Christmas gift for you fra 1963, hvor blandt andet Ronettes og Crystals bidrager. Og her er et par sange fra netop dem:


torsdag den 29. november 2012

Sort øl i provinsen

Aftenens bedste øl
27. november havde Danske Ølentusiasters Ringsted-afdeling igen kaldt til smagning, og det til den efterhånden årlige og traditionsrige Sort-aften, hvor temaet er porter og stout - altså sorte øl! Og den smagning er hvert år et større tilløbsstykke, hvilket også var tilfældet tirsdag aften. Godtfolk fra nær og fjern var troppet op, heriblandt mit faste selskab til disse smagninger, Kenn, Henning og Walter, og alle var spændte på, hvilke godter, lokalafdelingen havde fundet frem til os.

Og igen viste den, at den har sans for at finde spændende og gode øl frem og som langt størsteparten af de fremmødte aldrig havde smagt før. Formanden, Skjold, afslørede, at især Barley Wine i København havde været storleverandør til arrangementet, blandt andet med øl, der netop var blevet sendt på markedet.

Inden selve smagningen blev der serveret en Limfjordsportergryde - traktementet til smagningerne er altid udsøgt og passende til selve smagningen, og det var naturligvis også tilfældet denne gang - hvor til vi alle fik en Kyritzer Mord und totschlag. Ikke en porter eller stout, men alligevel havde den snerten af disse - en schwartzbier på 7,2% og yderst velsmagende.

Herefter tog Skjold over og ledte os gennem de næste ni øl, og det med diverse beskrivelser af de, vi smagte. Stemningen blev hurtigt lystigt, hvor der blev snakket øl og delt røverhistorier. Som allerede nævnt, var det igen lykkedes lokalafdelingen at finde en række gode øl til os, men et par stykker faldt også igennem; P2 Porter på 7% fra Fanø Bryghus og ikke mindst den økologiske porter fra Herslev (der ellers plejer at lave godt øl) på 6,5%. Begge i den mere kedelige ende.

Men min egen top tre fra aftenen var følgende (med links til Rate Beer):

3. Phister de Noel fra Flying Couch. En imperial stout på 8,5%. Fyldig og med en dejlig chokoladesmag

2. Santa's little helper fra Port Brewery. En imperial stout på 10,5%. En meget julet øl, men stadig med stoutens karakteristiske tunge og fyldige smag

1. Even more Jesus fra Evil Twin. En djævel på 12%, men slet og ret fremragende og én af de bedste nye øl, jeg har smagt i år

Så en stor tak til lokalafdelingen for endnu en fremragende smagning.

Højt skum!

lørdag den 24. november 2012

Unfairplay

Unfairplay har været kodeordet for denne fodbolduge, hvor den store historie har været Adrianos skandalemål mod FC Nordsjælland tirsdag aften i Parken. Adriano lod hånt om alle uskrevne regler i fodbolden og ikke mindst fodboldens kodeks om fairplay. Hverken scoringen og efterspillet har været særligt kønt, og UEFA vil nu åbne en sag mod Adriano.

Som fodboldelsker bifalder jeg kun et sådan træk, men måske medierne og fodboldorganisationerne skulle have sparet lidt på kræfterne, for dagen efter var vi igen vidner til unfairplay i den store skala - og det i kampen mellem fodboldens svar på Luksusfælden, Manchester City, og så Real Madrid. Her falder Citys Agüero om i straffesparksfeltet og trækker efterfølgende et straffespark og et rødt kort til Real Madrid. Unfairplay i den store stil, for han blev aller højest snittet af Madrid-spillerens snørebånd.

Der har dog i medierne været en endog meget begrænset reaktion på hændelsen og ingen har talt om, at City skulle forære modstanderen et mål - som det var tilfældet med kampen i Parken. Jeg kan kun tage det som et udtryk for, at skuespil er blevet en accepteret del af moderne fodbold. En meget ærgerlig udvikling, og et forsøg på at snyde sig til straffespark og kendelser, er lige så meget snyd, som når Adriano bryder fodboldens kodeks eller når eksempelvis en cykelrytter bruger doping. Det er ødelæggende for fodbolden - hvad enten der er tale om én fra et af mine egne hold eller andre - og jeg er helt på linje med manageren fra Stoke, der mener, at skuespil skal straffes med karantæne - når svinestreger på banen kan straffes efter kampen, kan skuespil det også. Og denne udvikling er også årsag til, at jeg ikke ser spansk fodbold og at interessen for Champions League også er dalende.

Endelig oplevede vi unfairplay på ledelsesgangene, nærmere bestemt i Chelsea, hvor man valgte at fyre Roberto di Matteo. Altså den manager, der i foråret indfriede det, der var målet, da Roman Abramovic købte klubben - nemlig at vinde Champions League. Men et par dårlige resultater og en bænkning af Fernando Torres var åbenbart nok til at slette dette ud! Manchester United-kæmpen Rio Ferdinand kaldte på Facebook fyringen for madness. Jeg er enig! Fyringen og ansættelsen af Rafa Benitez (endnu en dårlig beslutning af Chelsea-ledelsen i denne uge) betyder, at klubben vist er oppe på 17 managers i den tid, hvor Manchester United har haft én. Og dette forløb understreger endnu en gang, at rigmænd og fodbold er en ualmindelig dårlig cocktail og ødelæggende for fodbolden. Måske de mange penge giver resultater, men det er og bliver et legetøj!

Men nu har det ikke kun været en dårlig uge for fodbolden, for der var også flere lysglimt i mørket. Et af dem var Mexes mål af en anden verden i kampen Anderlecht og Milan, og som ikke lod Zlatans mål mod England noget efter:




tirsdag den 20. november 2012

Noget at se frem til

Det er altid godt at have noget at se frem til, og her i november-mørket og med lange, hektiske arbejdsdage synes jeg, at det også er rart at have nogle rejser at se frem til. Og jeg ved, at 2013, for mit vedkommende, i hvert fald byder på 3 rejsemål - udover de vanlige arbejdsrejser til de nordiske hovedstæder, Polen og Baltikum.

Første rejsemål bliver Budapest. Datoen er endnu ikke fastlagt, men et godt bud er det tidlige forår, og selskabet bliver min søster og svoger. Planen er at låne Nordeas lejlighed, der skulle ligge ganske centralt i byen, og derefter nyde byen og forhåbentligt et dejligt forårsvejr. Budapest skulle være en meget velholdt og smuk by, der på mange områder skulle minde om Prag og Krakow - to byer, jeg sætter stor pris på. Og samtidig være ganske billig at bo i, og det er jo også værd at tage med!
 
Efter sommerferien venter så Edinburgh, og det i forbindelse med Ølklubbens årlige studietur. En by, der længe har stået på min liste og derfor også en tur, jeg ser meget, meget frem til. Byen skulle være umådelige smuk, med Edinburgh Castle som "signatur-seværdigheden". Turen vil muligvis indbefatte en smut-døgn til den lille by Pitlochry, der foruden destilleri og mikrobryggeri, skulle give gode muligheder for at få fornemmelsen af Skotlands storslåede natur - at stå med "vinden i håret" og skue over grønne marker, hvor fårene vandrer rundt, og med stengærder og et hus langt ude, hvor røgen stiger fra skorstenen, har længe været en stor rejsedrøm for mig.
 
Endelig vil jeg blive meget overrasket, hvis 2013 ikke byder på den længe overvejede forlængede weekend i Stockholm. Og sandsynligvis først på efteråret, hvor opholdet kunne suppleres med Stockholm Beer & Whisky Festival. Og dermed en god kombination mellem at nyde godt øl og den smukke by, jeg kun ser i glimtvis, når jeg haster fra stationen til Nordeas svenske hovedkvarter.
 
Og når det så er skrevet indbefatter ingen af disse ture den nærmest årlige fodboldtur til udlandet. Det er derfor ikke utænkeligt, at en sådan også vil blive klemt ind - måske til Tyskland, der ofte har været målet for sådanne ture.
 
Men altså nogle gode ting at se frem til, og at rejse er at leve, som H. C. Andersen så rigtigt skrev!

søndag den 18. november 2012

Marie og Petra

2012 er ved at gå på hæld, også musikmæssigt, men her på matriklen er det ikke slut for årets musikopdagelser. Og blandt de seneste står to fine kvindestemmer, og fælles for dem er blandt andet, at de på deres seneste albums, er "brudt ud" af et band og gået sammen med anden musiker om projektet.

For mit eget vedkommende, er fællesnævneren - foruden begejstringen for deres seneste albums - at der er tale om nogle sangerinder, jeg forinden kun havde stiftet perifert kendskab med.

Jeg begynder i det danske og med Marie Key, som i slutningen af oktober smed De her dage på gaden. Derfra spilles især Uopnåelig meget ofte i radioen, og det med rette, for det er en ørehænger af rang. Det samme kan siges om hele albummet, hvor Marie Key er gået sammen med Anders "Maskinen" fra de glimrende Stoffer & Maskinen.

Musikken er elektronisk og teksterne er personlige, men uden at blive for navlepillende eller anmasende. Og Keys stemme giver sangene karakter og personlighed. Og undervejs bliver du som lytter suget ind i det musikalske og tekstmæssige univers, hvor musikken og teksterne spiller bold med hinanden. Jeg er derfor også meget enig i denne anmeldelse i Gaffa, for der er tale om et af årets absolut bedste danske albums.

Her er en personlig favorit fra albummet:



Den anden kvindestemme kommer fra "hinsidan" og tilhører Petra Marklund. Hun har tidligere slået sine folder i September, men vil nu stå på egne ben. Og det gør hun med albummet Inferno, hvor den ene af samarbejdspartnerne er Jocke Berg fra verdens bedste band, Kent. Og når han er med indover, kan det ikke gå galt, og det gør det heller ikke på Inferno.

Musikken er meget "kentsk", når bandet er i det meget elektroniske hjørne, og albummet er et gennemført popalbum, hvor der både er sange til dansegulvet og eftertænksomheden. Petra Marklund formår at fremføre sangene med samme elegance og tilbagelænethed, som Berg gør i Kent, men gør dem også til sine egne. Og hun forstår at navigere mellem det inderlige og storladne med sin meget inciterende stemme.

Her er en personlig favorit fra albummet:


Begge er hermed anbefalet!

torsdag den 15. november 2012

Rihanna - og sans for ørehængere

I næste uge smider Rihanna sit 7. album på gaden, Unapologetic, og dermed fastholder hun de senere års trend med ét album om året.

Rihanna bliver fra mange sider kritiseret for, at hun ikke selv skriver sin musik, at hun spiller (lidt for meget) på sit udseende og for sin vilde levevis. Men her på matriklen er hun ved at udvikle sig fra en såkaldt guilty pleasure til en personlig favorit.

Bevares, jeg er musik-romantiker og foretrækker kunstnere, der selv skriver deres musik og har stor, stor respekt for dem, der arbejder hårdt for at nå sin succes frem for at springe over, hvor gærdet er lavest. Og jeg har heller ikke meget tilovers for dem, der lader udseendet og formen dominere for meget, men forstår det på sin vis også godt, når der intet er at hente i musikken eller talentet. Men i eksempelvis Rihannas tilfælde, kan musikken sagtens stå alene.

Hun har evnen til at variere sit udtryk og spænder over mange genrer. Og forstår at fremføre sangene på eminent vis. Tilbagelænet eller frembrusende. Inderligt eller voldsomt. Og hvor hendes noget nasale stemme giver sangene karakter og karakteristik.

Og så har hun en voldsom god evne til at fange ørehængere. Sange, der stikker ud - på den gode måde. Og som har længere levetid end mangt en døgnflue. Bevares, der er på alle hendes albums nogle gevaldige smuttere, men når hun rammer hittet, rammer hun virkelig.

Sådan er det også med første forløber fra albummet, hvor billedsiden for nylig kom med. Der er i mine ører tale om én af årets absolut bedste popsange og den understreger, at Rihanna fortsat hører hjemme i den absolutte superklasse.

Lyt og se med her:


tirsdag den 13. november 2012

Det kunne have været så godt #2

Som skrevet et par gange i dette forum, er jeg ganske begejstret for det danske magasin, Euroman, om end kvaliteten varierer fra nummer til nummer, og nogle er hurtigt læste og oversete, men generelt holder det et meget højt niveau.

Magasinet er ofte leveringsdygtig i skarpe og konstruktiv kritiske portrætter, hvor de sjældent falder i fascinationens fælde, men i stedet søger at finde nye veje, nye måder til portrættet eller baggrundsartiklen. Et af dem, der fortsat står stærkt i erindringen, er ét for 1½ års tid siden, hvor man gik helt tæt på familien Zobel. "Det er en spændende fortælling om penge, magt, relationer til kongefamilien og samfundets spidser, samt selvfølgelig skyhøje ambitioner på familiens vegne", som bladet skriver på sin hjemmeside.

Og i sin stald, har magasinet nogle af landets ypperste skribenter, hvor især Anne Sofie Kragh har stukket ud med nogle af de bedste politiker-portrætter/artikler, jeg har læst - om blandt andet Lars Løkke, Lene Espersen og Kristian Thulesen-Dahl.

Derfor var begejstringen stor, da august-nummeret kom på gaden, hvor der var et portræt af Kronprins Frederik, skrevet af netop Anne Sofie Kragh. Nu får jeg ikke altid læst det med det samme, men for nylig kom jeg så gennem august-nummeret, og dermed også portrættet/interviewet med Kronprinsen.

Forventningerne var naturligvis, at der ville være tale om ét, der var i tråd med tidligere portrætter bragt i Euroman, jævnfør ovenstående, og med en konstruktiv kritisk tilgang. Men - da jeg havde læst portrættet, måtte jeg lige igen tjekke, hvem skribenten var. Var det virkelig Anne Sofie Kragh? Eller var det ikke snarere Bodil Cath eller for den sags skyld Jes Dorph-Pedersen?

Årsagen til forvirringen var, at der var tale om ét, der måske var bedre egnet til Se & Hør eller Billed-Bladet - ikke et ondt ord om dem - for sjældent har jeg læst et så salvelsesfuldt portræt i Euroman. Indtrykket er, at det klare ærinde var at vise, at han er en helt anden end det billede, offentligheden har. Han er helt nede på jorden og er ligesom folk, når de er flest - og det er måske også tilfældet... - men igen er der det med den hårde opvækst, opmærksomheden, de sliddende rammer og så videre. Og det hele afleveret som i en skåltale og uden forsøg på perspektivering og en konstruktiv kritisk tilgang.

Og vi får igen den med radioprogrammet sammen med Alex Nyborg og Kronprinsens "specielle" musiksmag. Herregud, der var altså tale om musik, der var tæt på at være mainstream hos hans jævnaldrende. Samtidig læser vi om, hvor god han er til sport og de ting, han gør. Hvor godt, han klarer sig. Men naturligvis ikke ét ord om, at han jo ikke ligefrem er overbebyrdet af lange arbejdsdage og må tage slæbet med hus, have, indkøb, børn og så videre, og derfor har tid til at gøre de ting, han har lyst til.

Det er meget fint og nysseligt, og personligt savner jeg tilgange som:
  • Kontrasten mellem det at være nede på jorden og "normal" og så de mange privilegier, som vi ser, at Kronprinsen gerne nyder godt af. Fodboldkampe og andre sportsarrangementer samt koncerter, det er umuligt at få billetter til eller som er hundedyre. Dyre og eksklusive rejser, ekstravagant levevis og så videre
  • Spot på modsætningen mellem at skulle være upolitisk og så insistere på at blive medlem af Den olympiske komité og ytre ønsker om, at OL kom til Norden - altså politisk virke og politiske ytringer
  • En diskussion af, hvorfor Kongehuset ikke er underlagt større krav fra offentligheden end tilfældet er. Både i forhold til den apanage, de får, og i en tid, hvor der skæres alle vegne og stilles stadig stigende krav til høj som lav, og hvor folk (når de er flest) knokler det hvide ud af øjnene for at få egen økonomi til at hænge sammen.
Alt det andet kan læses i de kulørte ugeblade, men jeg forventede - og forventer! - noget andet fra Euroman.

Ovenstående skal også ses i det lys, at til trods for, at jeg er royalist af den mere bløde mellemvare, nærer jeg en stadig stigende skepsis overfor Kongehuset. Ikke så meget som institution, men snarere hvordan især Kronprinseparret udfylder rollen. Og mens, jeg læste portrættet tænkte jeg igen på dette indlæg, skrevet af én af mine yndlingsbloggere, Anne Sophia Hermansen, der endnu en gang gav stof til eftertanke og fortsat er meget spot on!

Hele portrættet kan i øvrigt læses her.

lørdag den 10. november 2012

Kaffe er godt!

I går bragte gratisavisen 24-timer nyheden om, at forskning viste, at der var mange gode grunde til at drikke kaffe, til torvs.

Og de er:

  • Kaffe mindsker risiko for Parkinsons sygdom med 25 procent.
  • Kaffedrikkere er mindre udsat for depression og selvmord.
  • Risiko for blodprop i hjernen mindskes med 10 procent.
  • Beskyttende virkning mod flere typer kræft.
  • Mindsker risikoen for type 2-diabetes med 25 procent.
  • Øger reaktionshastighed, årvågenhed, selektiv, opmærksomhed og koncentrationsevne.

Det var en nyhed, der naturligvis blev læst med stor interesse her på matriklen, al den stund, at jeg sætter stor pris på kaffe - eller kaf' som vi siger her på de midtsjællandske kanter. Jeg fik kaffen ind med modermælken og i dag når jeg 8-10 kopper/krus på en god dag, om end jeg tidligere var oppe på flere. Og når jeg taler kaffe, mener jeg ganske almindelig sort kaffe (stempel eller filter) eller til nød en espresso. De afarter, blandt andet cafeerne kan byde på, holder jeg mig fra.

Men kaffe smager også godt, og ligesom med øl, hvor der også findes andre slags end Tuborg eller HOF - ikke ét ondt ord om dem - findes der også anden kaffe end Nescafé, Merrild eller Ali. Og over det ganske land findes der specialbutikker eller delikatesseforretninger, der har et stort udvalg af forskellige bønner, smage og så videre, hvor min egen favorit er Risteriet i København. I hverdagen holder jeg mig dog til min Nescafé, automatkaffen på jobbet samt fortrinsvis Merrild eller Peter Larsen. Formalet - da jeg ikke altid har tålmodigheden til at stå at male bønner, for det skal gå hurtigt med den der kaffe.....

Det store udvalg giver også mulighed for store og forskellige smagsoplevelser, selvom spændvidden i oplevelsen nok ikke er lige så stor som ved øl, vin eller for den sags skyld the. Sidstnævnte holder jeg mig dog langt, langt fra og kommer kun "forbi" hvert fjerde/femte år!

Og nu vil jeg da snuppe et krus kaffe mere!

lørdag den 3. november 2012

Love Shop og Skandinavisk Lyst

Love Shop har et nyt album på gaden, Skandinavisk Lyst, og modtagelsen af det har været  - og fuldt fortjent! - endog meget positiv. Læs blandt andet Lydtapets anmeldelse, der i øvrigt så ligger meget tæt op af min egen oplevelse af albummet.

Bandet har aldrig helt hørt til blandt mine absolutte topfavoritter - på den danske hjemmebane, har jeg hældt mere til deres samtidige som Olesen-Olesen og Nikolaj Nørlund - men deres albums har stort set altid begejstret mig meget.

Kendetegnet ved dem alle har været langtidsholdbarhed og de har de seneste mange år leveret et utal af ny-evergreens som blandt andet Love goes on forever, Copenhagen dreaming, En nat bliver det sommer, Alle har en drøm at befri, Fremmedlegionær og så videre, og så videre. Og den skabelon, deres sange er skåret efter er Jens Unmacks karakteristiske stemme, der bliver bakket op af først Hilmer Hassigs og sidenhen Mikkel Damgaards sans for den gode popsang - hvad enten der tale om sange, der griber efter himlen eller hjertet, det storladne eller det stille.

Det gør sig også gældende på Skandinavisk Lyst - naturligvis. Og der er tale om et album, der meget let kan gå hen at blive min absolutte favorit med bandet. Et meget homogent og varieret album, hvor to højdepunkter blandt mange er Kvælertag, der er den store popsang, man har ventet på i mange år, og så Sang fra verdens ende, hvorpå Jens Unmack synger bedre end nogensinde, og det siger ikke så lidt.

Eneste minus ved udgivelsen er, at kalenderen for den efterfølgende turné desværre ikke matcher min kalender. Men måske de tager en runde til i 2013 eller at Roskilde kræser for publikum  og smider dem endnu en gang på plakaten.

Men Love Shop, tak som bare fanden for et meget, meget fint album!

onsdag den 31. oktober 2012

Top-10 over TV-2

Det danske popband, TV-2, markerer p.t. sit 30 års jubilæum med et nyt opsamlingsalbum, gratis koncert i hjembyen, der jo er Aarhus og en kommende turné.

Bandet har aldrig været at tælle blandt dem, jeg lyttede absolut mest til, men jeg har altid været fascineret af dem - evnen til at skrive langtidsholdbare ørehængere, deres spiddende og underfundige tekster og velsagtens én af landets mest karismatiske forsangere, Steffen Brandt, har gjort, at de gennem alle årene har stukket ud blandt skovens mange træer. Og på hvert album er der altid nogle numre, der fanger mig og som hænger ved.

Dertil kommer, at de hører til i den absolutte superklasse, når det kommer til danske livebands. Dog har jeg personligt ikke så mange erfaringer med dem. Jeg så dem første gang i foråret 1984 (vist nok) på Hotel Postgaarden her i Ringsted. Det var mellem albummet Beat (der skaffede dem et stort hit med Popmusikerens vise) og inden Nutidens unge. Koncerten var vist også, for bandets vedkommende, en mulighed for at teste de nye sange af inden udgivelsen af Nutidens unge. Vi var vist omkring 20 publikummer! Sidenhen har jeg oplevet dem på Roskilde og et par gange til Grøn Koncert.

Hvorom alting er, er et sådan jubilæum en god anledning til at lave endnu en top-10, så her er mit bud på deres bedste sange - med links til Youtube:

  1. Eventyr for begyndere
  2. Blod, Sved Og Tårer
  3. Bag duggede ruder
  4. Randers station
  5. Ræven Og Rønnebærrene
  6. Line Jørgensen, Voldum
  7. September 85
  8. Kys det nu (Det satans liv)
  9. Tidens kvinder
  10. De første kærester på månen
TV-2, 1000 tak for musikken. Og ikke mindst et STORT tillykke med jubilæet!

PS. Fantastiske Toyota skulle naturligvis have været med, men jeg kunne ikke finde den på Youtube, så den røg ud.

mandag den 29. oktober 2012

Tour de France 2013

Til næste år cykles udgave nummer 100 af verdens største cykelløb og i min optik én af verdens største sportsbegivenheder, nemlig Tour de France.

Og det bliver én af de mere spektakulære af slagsen, hvor der lægges op til store slag i bjergene og selvmorderiske bjergetaper som eksempelvis Alpe d'Huez, der skal forceres 2 - TO! - gange på én dag. Jørgen Leth kalder lige her udgaven en æresrunde og givet er det, at jeg absolut ikke skal nogen steder 14. juli, hvor Mont Ventoux skal forceres og 18. juli, hvor den står på den dobbelte Alpe d'Huez-etape. Hele programmet kan ses her

Dermed lægges der også op til et langt mere interessant og uforudsigeligt Tour de France end den gudsjammerlig kedelige udgave, dette år bød på. Og jeg krydser fingre for, at ryttere som Contador, Nibali, Froome, Andy Schleck, Valverde og Rodriguez tropper op i storform og giver os et storslået og uforglemmigt slag.

Annonceringen af næste års Tour de France skete i skyggerne fra dopinganklagerne mod især Lance Armstrong og en 1000 siders rapport fra det amerikanske dopingagentur. Konsekvensen af denne rapport kendes af alle cykelinteresserede nemlig, at Armstrong har fået frataget sine 7 Tour-triumfer. Og samtidig er blandt andet den danske sportsjournaliststand trukket i de hellige klæder og agerer forargede meningsmaskiner. Nogle har endda ment, at TV2 helt skulle droppe at sende cykelløb oven på skandalen.

Nu bifalder jeg naturligvis ikke selv doping, men har også denne gang svært ved at falde over i forargelsens grøft, og hverken denne sag, tidligere sager eller eventuelle fremtidige vil ødelægge eller begrænse min fascination for cykelsporten. Præstationerne, slagene, kampen mod sig selv og tinderne og så videre vil aldrig i mine øjne blive mindre, om der var nok så mange dopingspøgelser og -anklager. Og jeg har langt større respekt for en Lance Armstrong end jeg vil få for overbetalte fodboldspillere, der falder døde om bare en modstander snitter dem og agerer mere som skabagtige skuespillere end som fodboldspillere. Ingen nævnt, ingen glemt!

Og man kunne retteligen spørge, om det ikke var meget rimeligt, at samme dopingregelsæt, som cyklingen er underlagt - som er noget af det mest restriktive i elitesporten - ikke skulle gælde for alle sportsgrene. Og man kunne også spørge, om det ikke var meget rimeligt, at skuespil og forsøg på at påvirke dommerkendelser i en fodboldkamp ikke skulle resultere i karantæner, for det er også snyd og kan være mere afgørende for succes eller fiasko end en 1000. del af en promille af et forbudtstof i en bøf. Men det er naturligvis noget helt andet....

Hvorom alting er, glæder jeg mig til næste års Tour de France!