torsdag den 29. oktober 2015

Mikkeller Black

Én af de mest ikoniske øl, der er brygget herhjemme er Black fra Mikkeller. En øl, der er brygget i mange varianter og med forskellig alkoholstyrke, og som er en understregning af Mikkellers fine placering på ølkortet.

Jeg har smagt den i forskellige afskygninger, og forleden blev det så til én med en del år på bagen. Den var brygget i 2007, og var holdbar til 2011. De fire ekstra år havde ikke skadet den.

Der er tale om en Imperial Stout på 13,1%, men det var nok blevet til lidt mere som følge af lagringen.

Øllen var blevet lidt mere flad, og mere vinøs, men smagen af brændthed og kaffe var fortsat intakt. De forholdsvis mange procenter skinnede lidt igennem, men uden at øllen af den grund smagte sprittet.

Så selv med nogle år på bagen, var den fortsat en meget velafbalanceret øl, der må siges at være mest velegnet til en rolig stund i lænestolen. Og hvor der er plads til rigtigt at smage den.

Øllen blev købt i Den Lille Gaardbutik i Bringstrup lidt udenfor Ringsted.

Skål!

onsdag den 28. oktober 2015

Liber


For et par uger siden smed danske The Minds Of 99 den såkaldte svære to'er på gaden. Liber, som er albumtitlen, skulle med andre ord forsøge at leve op til sidste års fine selvbetitlede debutalbum. 

Et album, der med sin pågående elektro-rock, skar sig ind på den danske musikscene og førte dem frem til åbningsband på årets Roskilde.

Det har så ikke tynget bandet, for Liber er lidt af en træffer, og understreger, at der fortsat er masser af liv i den danske talentmasse.

Musikken er meget umiddelbar og energisk, og skræver over postpunk og synthrock, og med tydelige referencer til Interpol, New Order og sågar Pet Shop Boys. Og albumtitlen, Liber (Den Frie), skal tages bogstaveligt, for det tekstmæssige omdrejningspunkt er friheden - at finde friheden og friheden til at være den, du er.

Generelt holder alle 10 skæringer et højt niveau, men den lysende stjerne er Stjerner På Himlen, der bør skrive sig selv ind i den danske sangskat. Et pågående og satans melodisk nummer. Men også sange som Hjertet Følger Med, En Fremmed og Someone Made You lyser op.

Så alt i alt et rigtigt godt bud på et af årets bedste danske udgivelser.

Jeg runder af med en smagsprøve fra albummet:

mandag den 26. oktober 2015

Anniversary Ale

Port Brewing er ét blandt mange spændende bryggerier fra USA. Og når jeg støder på øl derfra, putter jeg altid en flaske i kurven. Så det var også tilfældet med deres Anniversary Ale.

Som navnet måske antyder, er det en øl, der fejrer bryggeriets årsdag, og kommer på markedet i det sene forår.

Der er tale om en Imperial IPA 10%, og er, som etiketten også skriver, lidt af et humlemonster. For den er voldsomt humlet og så bitter, at munden næsten snører sig sammen. Det er godt! For jeg sætter stor pris på disse meget humlede øl.

Som det ofte er ved en IPA, er citrusfrugter at finde blandt smagsnoterne, ligesom der også var en snert af karamel.

Trods den humlede og bitre smag, er den også ganske frisk i smagen, og vil nok også stå godt til diverse kød- og grillretter. Jeg foretrak dog at nyde den uden ledsagelse, så øllen kunne stå for sig selv. Så god var den.

Øllen blev købt i Barley Wine i København.

Skål!

søndag den 25. oktober 2015

6 timers løb i Albertslund

Start- og Målområdet
I forbindelse med træningen frem mod Berlin Marathon i slutningen af september, fik ældste-niecens kæreste, Benjamin Olsen, og jeg den skøre idé, at vi ville "udnytte" marathonformen til at løbe et såkaldt ultraløb. Det vil sige et løb, hvor distancen bliver mere end 50 km.

Et sådan fandt vi i Albertslund, hvor Albertslund Løb Og Triathlon arrangerer diverse ultraløb i løbet af året. Dem kan der læses mere om lige her.

Løbet foregår på en rundstrækning på lidt over 2 kilometer, så jeg fik op til løbet lavet nogle testløb på en lignende distance i Ringsted samtidig med, at jeg fik øvet mig med at løbe med musik i ørene. Det er jeg ikke vant til, men tænkte, at adspredelse var en nødvendighed under løbet.

Lørdag skulle vi så prøve, om vi kunne stå - løbe, om man vil - distancen, og med fra den lokale løbeklub, RIMO, var også Bjørn Jensen, Kurt Olsen, Kjeld Agerbo Jensen, Alex Rørbæk, Rasmus Salomon og Thomas Frederiksen.

I alt stillede 78 individuelle løbere til start, hvoraf størsteparten løb 6 timers løb, mens nogle løb marathon. Dertil skal lægges 9 stafethold.

Målsætningen var rimelig klar - jeg skulle overleve, undgå skader og nå 50 km. Og alle tre ting lykkedes, da jeg kom rundt på cirka 52,5 km. Ligesom i Berlin, havde jeg god energi og meget mentalt overskud, men benene ville ikke mere, og de skader, jeg har haft i løbet af året sad også lidt i baghovedet. Så jeg valgte også at passe på mig selv - også fordi, at det var første gang, at jeg skulle prøve den distance.

Jeg var meget i krise mellem 30 og 40 km., men fik ny energi, da jeg krydsede marathondistancen. Jeg må også sige, at musikken hjalp godt på vej. Der var ligesom noget, der fjernede fokus fra ømme knæ og fødder, og til sidst var jeg i en nærmest meditativ tilstand, hvor jeg bare "løb" og "løb". En fed fornemmelse.

Vi alle kom flot rundt, trods diverse problemer med ryg, mave med videre, og havde en rigtig dejlig oplevelse. Flere af RIMO'erne nåede de mere end imponerende 60 km. og mere til.

Men rammerne var også perfekte. Der var godt løbevejr, vindstille, overskyet og en 10-12 grader. Dertil skal lægges en rigtig hyggelig rundtrækning omkring Tueholm Sø, hvor vi nærmest kunne spejle os i den hele vejen rundt på ruten. De hyggelige omgivelser gjorde også, at turen ikke blev for ensformig.

Selve løbet var også godt organiseret. Ruten var selvfølgelig nem at finde rundt på - især efter 10-12 runder.... - og selve depotet var rigtigt godt. Det var nemt at komme til, og udvalget var stort og frisk. Samtidig kunne du på en skærm følge med i din placering, rundetid og antal runder.

Stemningen var også rigtig god. Ude på ruten blev man bakket op af de andre løbere - jeg synes, at der altid er et godt sammenhold løbere i mellem. Især i de mindre løb - og hunde- og barnevognsluftere. Et par yderligere RIMO-løbere dukkede også op undervejs for at give en heppende hånd. Dejligt.


Sådan kan man også se
ud efter 6 timer i løbesko
Efter 6 timer lød sirenen og vi skulle blive stående, så det kunne blive målt op, hvor langt vi var nået. Hjælperne var hurtig fremme med tæpper, så vi kunne holde varmen. Og tilbage i målområdet var der varm kakao og lagkage.

Så alt i alt en rigtig god oplevelse, og jeg har selv fået mere mod på det her ultra-løb, og har været så letsindig at melde ud, at jeg til næste år vil prøve et 12 timers løb. Jeg kan nå at ændre mening mange gange, men 6 timers løbet skal jeg med til igen.

Sejren markerede vi alle på Café Vivaldi, med lidt god mad og en stor øl. En god måde at runde en hård, men sjov dag af på.

Nu sigtes der mod nye mål, hvor marathonløb i henholdsvis Rom og København er lagt i kalenderen. Udfordringer er jo til for at blive taget op!

fredag den 23. oktober 2015

Kim Larsen - 70 år

Nationalskjalden Kim Larsen fylder i dag 70 år. Det er ikke en kunstner, jeg har lyttet så meget til, men alligevel har han også her på matriklen sat sit præg.

Især fra hans tid i Gasolin, men også hans eget materiale frem til og med Forklædt som voksen fra 1986, hvor han har været leveringsdygtig i mangt en tidsløs ørehænger.

I koncertmæssig sammenhæng har jeg oplevet ham to gange. I Haslev i midten af firserne og i Skive i 1988. Begge koncerter var en gevaldig fest - især når der blev åbnet op for Gasolin-sluserne.

Og når jeg nu en gang har hang til lister, kan jeg passende og i dagens anledning, lave mit bud på hans ti bedste sange i tiden udenfor Gasolin - i prioriteret rækkefølge:
  1. Åh At Være En Høne
  2. This Is My Life
  3. Hva' Gør Vi Nu Lille Du
  4. Fru Sauterne
  5. Hvis Din Far Gir Dig Lov
  6. Om Lidt
  7. Dagen Før
  8. Papirsklip
  9. Jeg Ved En Lærkerede
  10. Rita
Tillykke med fødselsdagen, Larsen, og tak for musikken.

Jeg runder af med lyd og billede til hans bedste solo-sang:

torsdag den 22. oktober 2015

Imperial Porter

En øltrend de senere år har været samarbejdsbryg. Det vil sige, hvor nogle bryggerier går sammen om at lave et fælles bryg. Blandt andet Amager Bryghus har gjort sig meget i det.

Forleden smagte jeg så et sådan mellem svenske All-In Brewing og norske Lervig. To af de mest spændende mikrobryggerier i vores to broderlande.

Som navnet antyder, har vi fat i en porter, og den holder 8,5%, men smager af meget mere.

Øllen er meget cremet og sødlig, men også med en røget og brændt eftersmag. Blandt smagsnoterne noteres chokolade og kaffe - som det næsten altid er tilfældet, når denne øltype er i glasset.

Det giver en rigtig nydeøl, der givet vil udvikle sig i en interessant retning, havde den fået lov til at lagre i et par år.

Øllen blev købt i Systembolaget.

Skål!

tirsdag den 20. oktober 2015

Music Complete

Ét af mine absolutte yndlingsbands er engelske New Order, der har leveret musik til mit soundtrack fra midten af firserne og fremefter. Og et album som Technique fra 1989 står fortsat som et af de bedste albums, der nogensinde er lavet.

Fornylig udsendte de så deres 10. studiealbum - tælles Lost Sirens fra 2013 med. Et album, hvis sange blev indspillet i 2005, og i forbindelse med Waiting For The Sirens' Call. Begge albums var af meget svingende karakter, og det samme kan skrives om forgængeren, Get Ready fra 2001.

Music Complete, som er albumtitlen, er det første uden den ikoniske bassist, Peter Hook. Man savner hans karakterisktiske lyd, men bandets kreative åre banker fortsat kraftigt. Det er klassisk New Order, hvor keyboards møder guitar, og gode melodier opstår. Og hvor Bernard Sumners diskrete vokal fører os gennem albummets 11 skæringer. 

Der lægges fint fra land med Restless og Singularity, men midtvejs falder albummet fuldstændigt sammen, og Tutti Frutti, People On The High Line og Stray Dog er ulideligheder. Men så rejser det sig igen i triumf, og Academic og Nothing But A Fool, er blandt albummets absolutte højdepunkter.

Samlet er der tale om et ganske solidt album, men uden at være prangende, og som understreger, at bandet fortsat har sin berettigelse. Og hvor bandet har fundet noget af den vitalitet, der forsvandt efter Republic fra 1993, og på flere af numrene kan der da også trækkes en lige linje fra dette til Music Complete.

Albummet måtte også gerne føre en turné med sig. En turné, der også fører dem til Danmark - måske til sommerens Roskilde.

Jeg runder af med en smagsprøve fra albummet:

søndag den 18. oktober 2015

Raison D'Extra

Og det akavede øjeblik, hvor du åbner en øl fra kassen med gammelt øl, og du opdager, at den holder 18%. Et sådan øjeblik havde jeg forleden, hvor jeg åbnede Raison D'Extra fra amerikanske Dogfish Head.

Jeg kendte ikke øllen i forvejen, og på etiketten var det sparsomt med informationer - ud over, at den skulle være proppet med rosiner. Og det var først, da den var knappet op, at jeg fik tjekket den ud på Ratebeer.

Jeg ved heller ikke hvornår, at den er brygget, men ganske givet omkring 2007-2008, så styrken var nok noget højere, og jeg var da også godt træt, da jeg var kommet gennem den....

Men det var en fantastisk smagsoplevelse. Procenterne lurede på tungespidsen samtidig med, at den var meget vinøs, og nærmest som et glas portvin.

Øltypen er en Amerikansk Strong Ale, og rosinerne prægede smagnoterne, men også karamel var at finde blandt dem. Det gjorde også øllen ganske sødlig.

Det ser ud til, at Dogfish Head fortsat brygger den, og det kunne være interessant at smage den i "frisk tilstand", for også her er jeg sikker på, at det er en fantastisk øl.

Øllen blev købt i Den Lille Gaardbutik i Bringstrup lidt uden for Ringsted.

Skål.

fredag den 16. oktober 2015

Low i Lille Vega

For lidt over en måned siden sendte amerikanske Low et nyt album på gaden, og det skrev jeg om lige her. I kølvandet på det, er bandet nu på turné, og det bragte dem onsdag aften til København, nærmere bestemt Lille Vega, hvor jeg var at finde blandt publikum.

Low er ét af de bands, jeg sætter meget højt, men har desværre ikke oplevet dem så mange gerne live. Det er en skam, for de er også fantastiske på en livescene.

Kl. 22.00 gik de på scenen, og de følgende 90 minutter fik vi en tur gennem især det nye album, men også med fine afstikkere til deres bugnende bagkatalog.

På såvel plade som live er bandets absolutte omdrejningspunkter ægteparret Alan Sparhawk på guitar og Mimi Parker på trommer. Deres vokalharmonier er bandets største styrke, og i Lille Vega fik vi en smuk opvisning i den, hvor gåsehuden tittede frem, mens sangene greb ud efter hjertet.

Det hele sat op meget minimalistisk, såvel musik som lyssætning, hvor sangene langsomt blev bygget op. Nogle endte i en stille hvisken, andre i et støjende skrig. Det gav nogle til tider magiske og højtidelige øjeblikke, men blev også visse steder FOR ensformigt og stillestående, og jeg kunne godt have ønsket, at bandet havde udfordret formlen lidt mere. Måske ved spille flere up-tempo numre eller lægge mere vægt på de støjende og larmende numre.

Men sang og musik blev afleveret på gribende vis, og det var helt tydeligt, at bandet nød at stå på scenen og spille deres sange. Det kvitterede et Lille Vega fyldt til randen med intens lytten under numrene og varme klap og pift mellem dem.

Alt i alt en god måde at spille efteråret ind på.

onsdag den 14. oktober 2015

Nederlagets triumf

Én af de senere års mest interessante kvindestemmer på musikscenen tilhører Lana Del Rey - i hvert fald i min optik. Især med den tilbagelænethed, hun synger sine meget tresser inspirerede sange med. Meget monotont, men også vedkommende, nærværende og overbevisende.

Den stil fortsætter hun med på sit tredje album, Honeymoon, som udkom for nogle uger siden.

Et album, der kræver tålmodighed, men giver man albummet det, åbner et gribende album sig for lytteren.

Væk er de mere tilgængelige ørehængere, som fandtes på forgængerne, og ind med sange i et nærmest dræbende langsomt tempo. Farven er blå og melankolien står nærmest hukket i granit. Sange om nederlag, ugengældt eller mistet kærlighed og drømmen om det, der aldrig blev. 

"We both know that it’s not fashionable to love me", lyder albummets første strofe, og så er tonen lagt. Rejsen ind i det mørke hjerte, ledsages af en musikalsk blanding af strygere og R&B beats. Det kommer der et meget helstøbt og smukt album ud af, og cementerer Lana Del Reys væsentlige placering på popscenen.

Mine egne favoritter på albummet er Music To Watch Boys To, High By The Beach, Swan Song og den hypnotiske The Blackest Day.

Lyt selv med lige her til denne smagsprøve:


mandag den 12. oktober 2015

En tur i Barley Wine

Butikkens hyggelige indgang
Barley Wine var blandt de første specialforretninger udi øl, da ølbølgen for alvor skyllede ind over landet, og den var den første, jeg besøgte i Hovedstaden. 

I dag ligger butikken i nogle hyggelige kælderlokaler i Admiralgade - tæt på Strøget og Kgs. Nytorv. Og 10 minutters gang fra min arbejdsplads på Christianshavn. Forleden lagde jeg så vejen forbi, for at proviantere lidt. Lidt blev til meget, for udvalget er overvældende.

Straks du kommer ind i lokalet, bliver du budt velkommen og spurgt, om du vil have hjælp. Og ja, betjeningen er i top, hvor du bliver hjulpet på vej og får tips om øllet - og en hyggelig snak.

Og hyggelig er et nøgleord for Barley Wine. Butikken er hyggeligt indrettet, musikken spiller fra gamle vinylplader, ølbeskrivelserne og prisskiltene er skrevet i hånden, og det samme er din kvittering.


Et lille udsnit af det store udvalg
Som skrevet er udvalget overvældende, men nemt at gå til. Øllet står ordnet efter øltype, og hver type har sin farve på prisskiltet. Samtidig er øllet sorteret efter alkoholstyrke.

Danske bryggerier som Mikkeller og Amager Bryghus fylder godt op på hylderne, men også svensk, norsk, tysk, belgisk og amerikansk tager megen plads. Og der findes en del, jeg ikke har set andre steder. Jeg var generelt imponeret over udvalget, men især over udvalget af vintage og fadlagret øl.

De senest ankomne nyheder står på et bord for sig, så det er også let at orientere sig i nyhederne.

Prisniveauet er ganske rimeligt, set med københavnske briller, og selv om, min regning landede på 773.-, fik jeg mange spændende øl med hjem. Blandt andet Anniversary Ale fra Port Brewing, Mark Fadlagret fra Herslev Bryghus, Hel & Verdoemenis fra de Molen og Geuze Mariage Parfait. En del af indkøbet vil blive omtalt her på bloggen, når det er blevet nydt.

Du finder Barley Wine lige her:

Admiralgade 21
1066 København K
Hjemmeside

Hermed mere end anbefalet.

lørdag den 10. oktober 2015

Flere tegn på alderdom

I februar 2011 siden smed jeg dette indlæg om sikre tegn på alderdom på bloggen, men listen er naturligvis ganske dynamisk, så nu kan jeg tilføje....
  • når jeg bruger tid på at spekulere over butikker i byen, der nu er lukket
  • når jeg spekulerer på, hvilke butikker "der lå her før" og "hvor var det nu, at Zøfting-Larsen lå....."
  • at jeg fortsat bruger ord som plade og video
  • at jeg oftere og oftere bruger ældgamle ordsprog, som "skomager, bliv ved din læst" og "hvad forstår bønder sig på agurkesalat"
  • at jeg rent faktisk synes, at programmerne på TV2 Charlie er spændende og interessante
  • at lommelygten i min iPhone er én af de mest benyttede features
  • at jeg bedst læser avisen, bøger, reklamer og alt andet skriftligt materiale i strakt arm og i skarpt lys
  • at jeg har fået skærmbriller - skridtet før brilleglas med glidende overgange 
  • Og sådan kunne listen nok blive ved....
Men det er jo den vej, det går, og snart er der kun portvinsnæsen og slumretæppet at se frem til....

Og det er ikke kun skidt det hele, og ret beset længes jeg ikke efter min ungdom, og synes, at den alder, jeg har nu, er den bedste!

torsdag den 8. oktober 2015

Batch 1000

Jeg har allerede nævnt det et par gange tidligere i dette forum, men Amager Bryghus er blandt landets bedste og mest spændende bryggerier - i min optik. Det faktum ændrer deres Batch 1000 ikke ved - bortset fra at cementere det.

Batch 1000 er en IPA på 6,5%. Øllen er meget humlet - på den gode måde. Det giver en bitter, men også frisk eftersmag, hvor også noter af citrusfrugt noteres.

Samlet giver det en fremragende IPA fra den øverste hylde. Også fordi, at øllen er letdrikkelig samtidig med, at du får en stor smagsoplevelse.

Jeg vil tro, at øllen godt kunne stå godt til diverse kødretter, men jeg vil foretrække den uden ledsagelse. Så øllen kommer i centrum.

Øllen blev købt hos Best Of Beers.

Skål!

tirsdag den 6. oktober 2015

1989

Et af sidste års absolut bedste albums var - i min optik - Taylor Swifts 1989. Et fremragende popalbum, med væg-til-væg ørehængere. Og med mangt en uopslidelig melodi.

Det er nogle steder omtalt, som værende sterilt. Det er jeg ikke enig i, og Swift formår at give kød og blod til det break-up album, 1989 også er.

Albummet er nu blevet genindspillet i sin helhed af Ryan Adams. En kunstner, jeg aldrig har lyttet, men kun hørt positivt om. Men da jeg, som nævnt, er begejstret for originalen, skulle det have en chance. 

Og Adams formår, mere eller mindre, at gøre albummet endnu bedre. Han formår at give sangene mere kant, nærhed og varme, og får skabt et nærværende og indtrængende album. Jeg har flere steder set, at tonen på albummet skulle være inspireret af Bruce Springsteen og The Smiths, og den vurdering er jeg ikke uenig i.

Det melankolske tema er i fuldt flor, og du skal være lavet af sten, hvis du efter lytningen sidder umærket tilbage. Swifts sange om det, der var godt og fint, men som ikke er mere, kommer også i Adams' lydbillede til deres ret, og kryber helt ind under huden - og griber ud efter hjertet. Og i mit tilfælde måtte jeg tage mig selv i at sidde med gåsehud og med tårer i øjenkrogen, da jeg sad i toget og havde de første lytninger. 

Det er svært at fremhæve nogle sange på bekostning af andre, men Welcome to New York, Out Of The Woods, All You Had To Do Was Stay og This Love må siges at være højdepunkterne blandt mange.

Måske 1989 ender med at blive et af årets bedste albums i såvel 2014 som 2015.

Jeg runder af med en smagsprøve fra albummet:

lørdag den 3. oktober 2015

Ones and Sixes

For et par uger siden, smed amerikanske Low deres 11. studioalbum på gaden.

Flere steder er albummet omtalt, som værende bandets hidtil bedste. Jeg er tæt på at være enig, for der er tale om et album fra den øverste hylde.

Den musikalske formel er intakt, hvor tempoet er skruet meget ned, mens guitarer og keyboards skærer sig gennem lydlandskabet. Det elektroniske møder støjen, og sangene bliver løftet op mod himlen af ægteparret Alan Sparhawk og Mimi Parkers vokaler. 

Og netop vokalharmonierne er bandets absolutte styrke. Sparhawks skurrende vokal spiller op mod Parkers blide vokal, og det på en sådan måde, at sangene griber ud efter hjertet og bliver der.

Samtlige 12 skæringer holder et tårnhøjt niveau, og skal jeg endelig fremhæve nogle højdepunkter blandt mange må det være albumåbneren Gentle, Into You, Lies og DJ.

14. oktober gæster bandet Lille Vega, hvor jeg vil være at finde blandt publikum. Det kan kun blive én af de helt store koncertaftener, hvor vi helt sikkert vil få mange smagsprøver fra et af årets absolut bedste albums.

Jeg runder af med en smagsprøve fra albummet:




torsdag den 1. oktober 2015

Introduktion til øllets verden

Aftenens udvalg - dertil skal lægges en tjekkisk lager på fad
Tirsdag aften var der igen kaldt til samling i Danske Ølentusiasters Ringsted-afdeling, hvor Ringsted Kulturhus lagde lokaler til det hidtil bedst besøgte arrangement i afdelingens 11 års historie. 54 havde nemlig meldt sig til Introduktion til øllets verden, som var temaet for smagningen.

Og René Hansen fra Det Lille Bryggeri/Den Lille Gaardbutik var den, som skulle føre os ind og gennem denne verden.

René havde fundet 10 øl frem, der spredte sig over de fleste øltyper, hvor blandt andet pilsneren, IPA'en, Geuzen og Stouten var repræsenteret. Primært fra eget bryggeri. Det gav en spændende smagning, hvor de forskellige øltyper kunne smages op mod hinanden, og smagsløgene kunne testes. Stort set alle har deres egen favorit blandt øltyperne, og det kunne noteres, at Geuze ikke står højt på mange lister. Selv syntes jeg, at 3 Fonteinen Golden Blend var fremragende. Meget syrlig og med megen kant, men uden at falde ud over den.

Undervejs gennemgik René de enkelte øltyper, brygmetoder, ingredienser med videre, så vi også fik et godt indblik i den verden. Det blev suppleret med anekdoter fra hans egen ølhistorie, hvor han sammen med sin far og bror var blandt ølpionererne på den danske ølscene. Og spørgelysten blandt deltagerne var stor.

Vinderøllen
Som sædvanlig sluttede arrangementet med at kåre aftenes bedste øl. Alle øl fik stemmer, men Dark Ale fra Det Lille Bryggeri løb med sejren. I øvrigt én af de første øl, René i tidernes morgen bryggede. Den er også rigtig god, men mine egne favoritter var førnævnte Geuze og så Imperial Stout Barrel Aged - ligeledes fra Det Lille Bryggeri.

Så alt i alt et mere end vellykket arrangement - med gode øl og høj stemning.

Skål!