onsdag den 14. oktober 2015

Nederlagets triumf

Én af de senere års mest interessante kvindestemmer på musikscenen tilhører Lana Del Rey - i hvert fald i min optik. Især med den tilbagelænethed, hun synger sine meget tresser inspirerede sange med. Meget monotont, men også vedkommende, nærværende og overbevisende.

Den stil fortsætter hun med på sit tredje album, Honeymoon, som udkom for nogle uger siden.

Et album, der kræver tålmodighed, men giver man albummet det, åbner et gribende album sig for lytteren.

Væk er de mere tilgængelige ørehængere, som fandtes på forgængerne, og ind med sange i et nærmest dræbende langsomt tempo. Farven er blå og melankolien står nærmest hukket i granit. Sange om nederlag, ugengældt eller mistet kærlighed og drømmen om det, der aldrig blev. 

"We both know that it’s not fashionable to love me", lyder albummets første strofe, og så er tonen lagt. Rejsen ind i det mørke hjerte, ledsages af en musikalsk blanding af strygere og R&B beats. Det kommer der et meget helstøbt og smukt album ud af, og cementerer Lana Del Reys væsentlige placering på popscenen.

Mine egne favoritter på albummet er Music To Watch Boys To, High By The Beach, Swan Song og den hypnotiske The Blackest Day.

Lyt selv med lige her til denne smagsprøve:


Ingen kommentarer: