søndag den 31. juli 2016

Sommerferien 2016

Du har ikke været et sted før,
at du har taget en selfie
- så her jeg på "Kyssebroen"
4½ uges dejlig sommerferie er ved at være ved vejs ende, og i morgen venter trædemøllen igen.

Listen over de ting, jeg gerne ville nå var lang, men først og fremmest var planerne, at urene skulle sættes på hold og at jeg skulle så meget ned i gear, at hvilepulsen nærmede sig 0. Det blev også tilfældet, og ellers gik dagene blandt andet med at 


  • (stort set) holde mit princip om at glemme alt om lange bukser og strømper i min ferie. Shorts og bare tæer er ferietøj
  • at besøge min mors kusine i Gilleleje
  • fejre mine niecers fødselsdage
  • besøge og ordne mine forældres gravsted
  • lege turist i København, hvor sommervejret blev nydt på Papirøen
  • tage på aftentur til Reersø
  • passe kat, mens madmoren og hendes drenge var i en uge i Sverige
  • klippe hæk
  • male udhuset
  • påbegynde en større ommøblering af min stue, hvor der er indkøbt nye møbler, nips med videre. Og dermed et farvel det Frilandsmuseum, den ellers har lignet....
  • tømme fiskehandlerne i Karrebæksminde
  • få trimmet skægget
  • nyde kolde øl og god vin på terrassen
  • skrive e-mails til nær og fjern
  • blogge
  • grille
  • cykel- og løbetræne, men ikke så meget, som jeg gerne havde villet 
  • nyde det danske sommervejr, som i juli var, som en ret typisk dansk sommer. På godt og ondt
  • se familie og gode venner - enten her eller der
  • være på endnu en glimrende Roskilde Festival og opleve Coldplay i Parken
  • læse bøger som blandt andet Planen og Den Stjålne Vej
  • se nogle gode films og Netflix-serier som blandt andet Orange Is The New Black og Spionen Fra U.N.C.L.E
  • planlægge Ølkubbens kommende studietur til Hamburg
  • ordne DVD- og boghylderne
  • ordne huset fra gulv til loft
  • ordne have - igen og igen
  • ordne trædesten i haven
  • se Tour de France, om end det ikke blev til mange etaper i år
  • se Superligaen blive sparket i gang igen
  • dovne på sofa og i haven
  • slappe af og bare være

Alt i alt nogle gode dage, men det bliver også fint at komme tilbage til trædemøllen. Den er jo også en forudsætning for, at man nyder sin ferie!

fredag den 29. juli 2016

Sommerlæsning

Den sommerferie, der nu synger på absolut sidste vers, har også budt på nogle gode bogoplevelser. Og begge med udgangspunkt i virkelige hændelser.

Planen er Morten Papes debut som romanforfatter, og den tegner meget lovende for hans videre litterære færd. Romanen tager udgangspunkt i Papes opvækst i Urban Planen, og tager undervejs livtag med alkoholisme, vold, stofmisbrug, skilsmisser, indvandrerhad og en ung drengs kamp med at finde sig til rette i en verden, han ikke føler sig hjemme i. For til sidst at vise en vej videre.

En klassisk dannelsesroman, hvor Pape beskriver og konstaterer, men aldrig dømmer, og lader sine karakterer beskrive den verden, de lever i.

Der veksles mellem det hæsblæsende og reflekterende. Fra det vilde stofmisbrug til Papes brud med sin far og længslen efter den uopnåelige kærlighed. Og det med et sprog, der holder dig fanget som læser. Det er i begyndelsen lige svulstigt nok, men Pape finder sin tone, og skriver sig ind sammen med Morten Ramsland og ikke mindst Jakob Ejersbo. Bedre anbefaling kan næsten ikke gives!

Sidste år læste jeg, med stor begejstring, Forbandede Yngel af Anne-Cathrine Riebnitzsky. Og næsten samme begejstring nåede jeg med hendes debutroman, Den Stjålne Vej. Romanen foregår i det krigshærgrede Afghanistan, og undervejs følger vi tre forskellige skæbner. Vi lærer om Islam, hvordan det er at være kvinde i landet og at vokse op som gadebarn. Og kommer også tæt på Taleban. Tonen er dokumentarisk, og Riebnitzsky stiller sig eksempelvis ikke til dommer overfor de burkaklædte kvinder, men skriver med varme og nærvær, hvordan de prøver at bryde ud af den undertrykte rolle og finde en mening med deres tilværelse.

Som i Forbandede Yngel, er sproget lettilgængeligt, der også gør, at den ene side tager den anden. Og romanen giver et andet billede af Afghanistan end det, du ellers får via medierne, og sætter fokus på menneskeskæbnerne fremfor storpolitik og religion. 

Nu er jeg så i gang med Hans Kirks klassiker, Fiskerne, og her halvvejs, er jeg fortsat mere end begejstret.

tirsdag den 26. juli 2016

Weihenstephaner Vitus

Da jeg for efterhånden mange år siden, fik øjnene op for, at der fandtes andet øl end HOF og Tuborg, blev bock-øllen hurtig en favorit. Begejstringen er dog ebbet ud, men der er undtagelser.

Én af dem er Vitus fra det fremragende tyske bryggeri, Weihenstephaner.

Vitus ligger med sine 7,7% i den tungere ende, men den høje alkoholprocent skærer ikke igennem. Øllen er derimod både fyldig og frisk. 

Blandt smagsnoterne er banan og citrus, og så er den overraskende krydret i smagen. Og med en smule bitterhed, der får den til at skille sig ud fra de "almindelige" hvedeøl.

Det giver en øl, der både fungerer godt til sommerfrokosten/-grillen eller som en nydeøl.

Det var første gang, at jeg smagte den, men en ny favorit er født. Én af de bedste hvedeøl, jeg har smagt - overhovedet.

Øllen blev serveret af min gode kammerat, Martin.

Skål!

torsdag den 21. juli 2016

Mere Netflix

Sommervejret har i år også indbudt til gøremål indendøre, og foruden et større moderniseringsprojekt af min stue, er noget af tiden gået med at se Netflix, hvor jeg har fået sat flueben ved de nyeste sæsoner af Orange Is The New Black, Bloodline og Grace & Frankie.

Jeg var ikke helt oppe at ringe over tredje sæson af Orange Is The New Black, men dette rådede den fjerde i den grad bod på. Og sæsonen er måske noget af det bedste, jeg har set på Netflix - overhovedet. Kærlighed, borgerrettigheder, social deroute og menneskelige relationer kogt sammen til en suppe, der fik dig til at sidde på det yderste af sofaen og snuppe det ene afsnit efter det andet. Og et billede af dagens Amerika, med fokus på spændingerne mellem befolkningsgrupperne, og ikke mindst over- og underamerika. Jeg kan slet ikke vente til den næste sæson - selv om, at der går et år før, at den løber over skærmen.

Anden sæson af Bloodline fortsatte, hvor den første slap, hvor vi igen blev præsenteret for et familiedrama og en krimi på én og samme gang. Lagene blev skrællet endnu mere af, og råddenskaben i hovedrolle-familien blev mere og mere åbenlys. Spændingen og spændingerne bliver opbygget for hvert afsnit, og så sluttede sæsonen med en gevaldig cliffhanger, hvor alle spørgsmål forblev ubesvarede. Det er nok til at sidde klar, når næste sæson kalder.

Grace & Frankie er en komedieserie, med blandt andet Jane Fonda og Martin Sheen i hovedrollerne. Grace og Frankie finder sammen i et venskab og bofællesskab, da der respektive ægtefæller springer ud af skabet og indleder et homoseksuelt forhold. Serien berører emnet meget fordomsfrit, og handler primært om de forviklinger, der kan være mennesker imellem - hvad enten det er i skilsmisse, parforhold eller venskab. Første sæson havde mange gode stunder, mens den nye går mere trægt. Det virker som om, at suppen allerede er udkogt, og hvor der opfindes nye situationer, der skal holde liv i serien - som da Grace og Frankie møder nye mænd. Men afsnittene er korte og virker som god "baggrundsunderholdning".


Nu holder jeg en kort Netflix-pause, men forude venter blandt andet Peaky Blinders og Manhattan. Stranger Things har også fået god omtale, så den er også røget på listen.

tirsdag den 19. juli 2016

Andechs Weissbier Hell

Vejret er vendt og sommeren står på varmere dage. Og én af de øltyper, der passer rigtigt godt til sommervejret, er hvedeøllen. Så en sådan blev knappet op forleden, da jeg, langt om længe, havde fået klippet min hæk.

Der var tale om en Weissbier Hell fra Andechs, der er blandt de absolut bedste tyske bryggerier. Og øllen er også blandt de bedste hvedeøl, der findes.


Den holder 5,5%, og er meget frisk og læskende i smagen. Som ved mange andre hvedeøl, er der en god smag af banan og citrus. Og samtidig er den overraskende fyldig i smagen.

Den fungerer derfor perfekt som enten en tørstslukker eller nydeøl, med eller uden ledsagelse af mad.

Øllen blev købt i Den Lille Gaardbutik i Bringstrup lidt udenfor Ringsted.


Skål!

torsdag den 14. juli 2016

Bryg 400 - Whisky Edition

Måske er det bare en tendens, jeg først har opdaget nu, men det bliver mere og mere populært at fadlagre øl. Dog med svigtende held, hvor øllens egentlige karakteristika overdøves af det fad, den er blevet lagret på - hvad enten der er tale om rødvin, rom, whisky, tequila eller hvad der nu end bruges.

Men så er der undtagelserne, og én af dem er Bryg 400 - Whisky Edition fra Det Lille Bryggeri.

Der er tale om en Imperial Stout på 10,2%, som har været lagret i 6 måneder, og tappet 14. marts 2014.

Øllen har en tilpas smag fra whiskyen og fra selve egetræet, men det overdøver ikke smagen af kaffe og mørk chokolade, men giver i stedet en stærk øl med megen smag. Tang og tjære synes også at kunne smages. Sødmen og bitterheden er desuden balanceret perfekt.

Den almindelige Bryg 400 var fremragende, men har fået et ekstra pift i denne version, og der er helt klart tale om en øl, der skal nydes uden ledsagelse - udover godt selskab.

Øllen blev købt i Den Lille Gaardbutik i Bringstrup lidt udenfor Ringsted.

Skål!

tirsdag den 12. juli 2016

Flere nye albums....

Musikskriveriet herinde har de seneste måneder været præget af koncerter, men dem har der også været mange af. 

Men sideløbende lytter jeg også til mange af de nye albums, der vælter ud i en lind strøm. Det er svært at følge med, for jeg vil også gerne "lytte dem i bund", da mange af dem holder et flot niveau.


Men nedenfor har jeg listet dem, der har snurret flittigt de seneste par måneder, og med en kort stjerne-vurdering, hvor 6 er det bedste:

  • Rihanna - Anti (4)
  • Lust For Youth - Compassion (4)
  • PJ Harvey - The Hope Six Demolition Project (4)
  • Last Shadow Puppets - Everything You've Come To Expect (5)
  • Asger Techau - Phonetics (3)
  • Cody - I'll Ride With You (5)
  • Iggy Pop - Post Pop Depression (5)
  • Kristina Holgersen - To Slags Mørke (4)
  • Låpsley - Long Way Home (2)
  • Memoryhouse - Soft Hate (5)
  • Methyl Ethel - Oh Inhuman Spectacle (3)
  • Wild Nothing - Life Of Pause (3)
  • Søren Juul - This Moment (2)
  • Palace Winter - Waiting For The World To Turn (5)
  • Nothing - Tired Of Tomorrow (6)
  • Ladyhawke - Wild Things (3)
  • James Blake - The Colour In Anything (5)
  • Jacob Bellens - Polyester Skin (4)
Nu er det sommerferie, og det er begrænset, hvor meget musik, jeg får lyttet til - udover radioens P6 Beat. Men jeg har noteret nye albums med Swans, Bat For Lashes, The 1975, The Avalanches, Minor Victories, Metronomy, Garbage og Fear Of Men.

Jeg skal også have tjekket op på noget af det, jeg har fik lyttet på Northside og Roskilde - især Twin Atlantic og Aurora.


Jeg runder af med en smagsprøve fra det album, jeg gav 6 stjerner:


lørdag den 9. juli 2016

Willemoes Jul 2013

Sommeren er p.t. mestendels efterårsagtig, eller måske snarere som en "god, dansk jul", så forleden gravede jeg dybt i ølskabet og hev Willemoes Jul 2013 frem.

Der er tale om en baltisk porter, der er lagret på egetræ, afrundet med GlenDronach-whisky og som holder 8,5%. Jeg kan ikke huske, om jeg har smagt den i den friske udgave, men lagringen kan næppe have gjort den ringere. 

Og ringe, det var den bestemt ikke. Jeg læser på Ratebeer, at den friske udgave skulle være meget let i det, men her var der tale om en forholdsvis kraftig og fyldig øl, og med megen smag af kaffe, tørrede frugter og mørk chokolade. Nogle af de faste kendetegn ved en porter.

De 8,5% var også blevet til flere, men alkoholen skinnede på ingen måde igennem. Så alt i alt en meget fin smagsoplevelse. Jeg har en Willemoes Jul 2014 stående i selvsamme skab, men den får lov til at lagre et år eller to mere.

Øllen blev købt i Kvickly i Ringsted.

Skål!

torsdag den 7. juli 2016

Coldplay i Parken

Tirsdag aften gav engelske Coldplay den første af to koncerter i Parken i København, og her var jeg at finde blandt publikum. Og trods mæthed ovenpå et meget tæt koncertprogram den seneste måneds tid, toppende med Roskilde, endte jeg med at få en meget god koncertoplevelse. Og æren for det går til bandet samt mine ledsagere, Karin, Per og to af deres børn samt min gode veninde, Lisbeth. Tak for det.

Vejrguderne havde truet med uvejr, men først var meldingen, at koncerten fortsat ville blive gennemført uden tag, men sidst på eftermiddagen kom der en besked om, at taget ville komme på. Trods frygten for, at det ville ødelægge lyden endnu mere i Parkens beton, var vi meget glade for dette. Og lyden var faktisk rigtig, rigtig god, og samtidig kunne vi nyde koncerten i tørvejr.

Så i dag sidder jeg tilbage med følgende indtryk:
  • Et band, der var mere end velspillende og –oplagt, og som lyste af spilleglæde og energi. Og som på forrygende vis sparkede samtlige sange udover scenen. Her var der ingen rock and roll-attituder, men blot nogle fyre i t-shirts, som nød at spille deres musik. Og de brugte så lidt af scenen, at den snildt kunne have været skåret ned til en tredjedel. Det var som om, at de bare ville stå og spille sammen, og så var det lige meget om det var for 46.000 i Parken eller for 20 personer på en tilrøget pub i Macclesfield. Det vidner om klasse. Og det er som om, at bandet har fundet den koncertformel, der passer dem bedst. En stor og flot stadionkoncert, men uden at ligne andre. Læg dertil, at Chris Martin lyste af overskud, autencitet og oprigtighed, og du stod med følelsen af, at han virkelig mente det, han sang - som kom det fra det inderste af hans hjerte.
  • En fantastisk kulisse, med imponerende lysshow, flot scene, balloner, konfetti og fyrværkeri. Og ikke mindst finten med de armbånd, der blev udleveret ved indgangen, med en lysdiode, der så blev styret af teknikerne. Et fantastisk syn med 46.000 lysende armbånd rundt om i hele Parken. Alt i alt perfekte måder til at involvere publikum og rammerne på.
  • En sætliste, der var tæt på det perfekte, i såvel indhold som variation, og jeg får fortsat gåsehud, når jeg tænker tilbage på deres versioner af blandt andet The Scientist, Always In My Head, Paradise og Fix You. Dog savnede jeg nogle flere sange fra den meget fine Ghost Stories, men eneste ankepunkt var, at koncerten til tider haltede noget, hvor især de meget stille sange ikke rigtigt matchede stadionkonceptet, men det var glemt, når der igen blev åbnet for sluserne med sange, der greb efter himlen og sparkede benene væk på publikum.
Opsummeret er jeg meget enig med Thomas Treo i hans anmeldelse i Ekstra Bladet. Så har jeg også prøvet det med!

Nu er der en velfortjent koncertpause, og næste koncert bliver Massive Attack i Forum til august. Med mindre, at nogle af sommerens gratiskoncerter klemmes ind....

tirsdag den 5. juli 2016

Roskilde 2016

Vodka og juice,
og så er vi klar til en ny dag
Så har jeg fået sat flueben ved endnu en glimrende og mere end vellykket Roskilde, der for mit vedkommende begyndte onsdag eftermiddag og sluttede lørdag aften efter, at New Order havde væltet Arena.

Og selv om, at jeg fortsat føler mig bombarderet af en milliard indtryk, er det nu blevet tid til et lille kig tilbage på oplevelserne, og jeg lægger ud med ankepunkterne.

Først og fremmest bør festivalen lægge en mere præcis linje for deres sikkerhedsregler. Ved en koncert lørdag eftermiddag på Gloria, måtte vi ikke sidde ned på trods af, at "teltet" ingenlunde var proppet, mens mange åbenbart kan slæbe deres campingstole med op foran Orange - også til de store koncerter. Dertil kommer visiteringen ved indgangene, der var meget mangelfuld, så man frit kunne slæbe alt med. Våben, for den sags skyld.

Andet ankepunkt er, at festivalen bør gøre noget ved køerne til de varme bade. Som mand slap jeg for at stå i kø i flere timer, men det samme kunne kvinderne ikke sige. Fordobl dog kapaciteten.

Endelig virker det som om, at musikken har 5. eller 8. prioritet for publikummet. Det kan festivalen ikke gøre for, og musikprogrammet var ganske godt. Men hele "mig mig mig"- og "se mig, se mig"-kulturen gennemsyrer også Roskilde, hvor også selvforherligelsen og -iscenesættelsen sætter sit store, grimme præg, hvor mange går mere op i at vise sig selv frem end at få nogle nogle gode musikoplevelser. Se bare på de "sjove" kostumer, briller, hatte, habitter med videre mange havde på. Samtidig var mange åbenbart ligeglade med, om andre fik en god oplevelse, bare de selv fik mast sig frem, hoppet til den musik, de alligevel virkede ligeglad med og lukke lort ud til dem, der gad høre på det.

Måske er jeg det bare mig, der er gammel og sur, men for mig, er musikken og gode og sjove oplevelser sammen med nogle, jeg kender, det essentielle for at tage på festival.

Men dette overskygger dog ikke det hele, og der er også meget godt at skrive. Eksempelvis om musikken. Jeg fik oplevet 33 koncerter - helt, delvist eller sporadisk - og det er det højeste antal, nogensinde. Men det var fedt at gå fra telt til telt, lytte og måske blive eller gå videre. Og enten at stå helt fremme, ude i siden eller sidde lidt væk og lytte med.

Jeg vælger ikke at give koncerterne stjerner, men de tre største oplevelser var Jonah Blacksmith, Tame Impala og New Order, der alle ville få 6 stjerner.

Jonah Blacksmith hev gåsehuden frem
og trak nogle enkelte tårer. Smukt og nærværende
Foruden disse tre, lagde jeg vejen forbi The Orchestra Of Syrian Musicians + Damon Albarn, Aurora, Red Hot Chili Peppers, Slayer, Anna von Hausswolff, Santigold, Kakkmaddafakka, Choir Of Young Believers, Júnrus Meyvant, Dusky, Blood Orange, HO9909, Grimes, PJ Harvey, Churches, Savages, Methyl Ethel, Jacob Bellens, Scarlet Pleasure, Foals, Blaue Blume, Neil Young, Tame Impala, Kalàscima, Andromeda Mega Express Orchestra, Rancho Aparte, Danko Jones, Dizzy Mizz Lizzy, Cate Le Bon og The Last Shadow Puppets.

Organisatorisk fungerede festivalen igen perfekt, og du tænkte ikke over, at der var over 100.000 mennesker samlet på pladsen - bortset fra, når der blev mast ved scenerne. Madboderne var igen i år mangfoldige, og der var noget for enhver smag, og hvor kvaliteten ofte var i top. Blandt andet fik vi en meget lækker veganer-burger. Men andre steder kneb det med kvaliteten og at følge med efterspørgslen.

Lejrmæssigt boede jeg, for første gang, i Silent & Clean, og det var et godt valg. Der var ro om natten, meget af stanken var væk og der var hele tiden ryddet op. Jeg gik så glip af det vanlige lejrliv, men hver ting til sin tid. Og vi fik hygget os godt i vores lille "lejr", hvor vi også var heldige med vores naboer. Og undervejs mødte jeg også nogle fra den gamle lejr samt nogle andre venner og bekendte. 

Vejret er også en vigtig del af Roskilde, og det viste sig fra en nogenlunde pæn side. Jeg var egentligt godt tilfreds med, at solen ikke buldrede ned, og den regn, der kom, var os nogenlunde nådig, så vi næsten slap for Smatten.

Så alt i alt en mere end glimrende festival, der lander på et 10-tal på den gamle skala.

Vi ses måske igen til næste år - rock and roll will never die!