torsdag den 31. marts 2011

Holger!

Der er vist ingen tvivl om, at ugens mest omtalte person - eller for den sags skyld nyhed - er 3-årige Holger Kragh fra Nordjylland, som forsvandt under en spejdertur og dukkede op 24 timer senere - i god behold.

Selv fik jeg nyheden om, at han var fundet, mens jeg var på arbejde, og afbrød mine kolleger med jubelråb. Og her et par dage efter, får jeg stadig gåsehud, når jeg ser billeder og nyhedsudsendelser fra da han dukkede op. Politimandens jubelråb og den lykkelige familie. Man kunne og kan kun være lykkelig på Holgers og hans forældres vegne.

Hvordan de og nærmeste familie havde det i det døgn, han var væk, kan man kun gisne om. Men det må have været noget nær den forfærdeligste situation, man som forældre kan stå i. Det værste mareridt, man kan have.

Jeg kan godt forstå dem, der mener, at historien fik lige lovlig meget på den store klinge, men historien om nuttede Holger er også nødvendig. Den positive historie i en verden med krig, tsunami og så videre. Troen på det gode, lyset i mørket, at tingene også kan gå godt og miraklet. En gæv gut og man må håbe, at han og hans forældre kommer umærkede tilbage til hverdagen. En god uge blev endnu bedre, da han blev fundet.

tirsdag den 29. marts 2011

Reklamefilm...

De fleste kan nok blive enige om, at der blandt reklamefilm er mere lort end der er lagkage. Men der er også nogle, der rammer plet og som huskes i mange år.

P.t. er mine favoritter Yousee-reklamerne. De fortæller om produktet, med humor og sætter det ind i en hverdagssammenhæng, mange nok kan nikke genkendende til. Lige nu er temaet Nicholas Bro og franske film....., men min egen favorit er "Fodbold", hvor Thomas Bo Larsen er....ja, Thomas Bo Larsen. Og som fodboldnørd kan man ikke sige sig fri fra at kunne sætte sig ind i hans sted. Se den igen her:


Blandt de øvrige reklamefilm/-serier, jeg også finder gode er Ikeas "Kvalitetstestet af hverdagen" og naturligvis Oddsets "Der er så meget, kvinder ikke forstår". Igen to kampagner, der bruger humor som grundtone og som taler direkte til målgruppen.

Prisen for den p.t. dårligste reklamefilm tager Nykredits "hypnotisør". En bundskraber af de helt store.

søndag den 27. marts 2011

En forlænget weekend i Hamburg

Den 18. marts hoppede Henrik, Brian, Lewis og undertegnede ind i "Onkel Morfar-bussen" (hvilket vil sige undertegnedes 19 år gamle bil) og satte kursen mod Hamburg. Endnu en tur med Onkel Morfar-rejser ventede forude. Roadtrip, suppleret med kolde øl, fodbold og almindelig spas.

Jeg havde forinden været en del gange i Hamburg, men i forbindelse med marathonløb og fodbold, og havde ikke rigtigt fået oplevet byen. Forventningen om en forholdsvis ny by, der bar præg af at være genopbygget efter 2. verdenskrigs tæppebombning, viste sig at holde stik. Ser man bort fra byens smukke rådhus og nogle enkelte kirker, er det så som så med det mere historiske over byen. Men det ændrer dog ikke ved, at den virkede ganske spændende og indbydende. Mange handelsstrøg, kanaler, torvepladser og søerne, der har en central beliggenhed. Her er der ganske givet meget liv om sommeren.

Der var intet overraskende i, at byen også var leveringsdygtig i vandingshuller ad libitum. Det er jo også vigtigt at vedligeholde væskebalancen. Især i Reeperbahn og St. Pauli generelt lå de side om side. Og side om side med gadens "næringsdrivende"!

HSV-FC Köln
Hamburger Sports Vereins hjemmebane, Imtech Arena, lagde græs til turens fodboldkamp. Et midteropgør mellem de tidligere to tophold, HSV og FC Köln. Et opgør, der bringer minderne fra 70'ernes og startfirsernes Bundesliga frem.

Imtech Arena er et forholdsvist nyt stadion, med de bekvemmeligheder, det giver. Masser af boder, ingen kø ved indgange og så videre. Dertil kommer den vanlige tyske effektivitet. Her kunne især danske stadions lære meget - også hvad angår ind- og udgangsforholdene.

57.000 var på plads på lægterne og de 22 spillere på græsset leverede god underholdning. Kampen endte 6-2 til hjemmeholdet og har dermed status som den mest målrige kamp, jeg har oplevet i udlandet. Spillet var ikke velpoleret, men alligevel var der mange flotte detaljer og flotte mål.

Stemningsmæssigt kunne begge holds tilhængere nok lære noget af Dortmunds og engelske holds tilhængere, men omvendt behøver man jo ikke at larme for at støtte sit hold!

Uddrag fra kampen kan i øvrigt ses her:


Så alt i alt en fin tur, med godt vejr (høj sol og 10-14 grader hver dag), fine oplevelser, en god fodboldkamp og ikke mindst godt og sjovt selskab. Og mon ikke, at Onkel Morfar-rejser gerne stiller op igen og arrangerer en ny tur til næste år….

onsdag den 23. marts 2011

Der er forår i luften

Efter en lang, kold og våd vinter, kan foråret endeligt skimtes igen. Og dermed også højtiden for haveejerne. Den har været ventet og jeg har det, som en galophest i startboksen og glæder mig til at komme på græs igen.

Opgaverne er mange:
  • plænen skal rives og luftes
  • roserne skal beskæres
  • lugningen af ukrudt kan begynde
  • den umulige kamp mod ukrudt mellem fliserne, hvor man igen taber på knock-out
  • der skal graves, rives, flyttes rundt og plantes nyt. Her på matriklen betyder sidstnævnte, at haven udvides med et blommetræ
Der er også de faste ture til Bauhaus og lignende. Der er jo altid brug for noget nyt værktøj. Selv glæder jeg mig til, at træerne bliver så store, at der bliver brug for en motorsav, og hækken så tæt, at håndklipperen ikke længere giver mening!

Foråret betyder også udsigt til gode tider på terrassen, øl med naboerne, grill og en kat, der kan afreagere i sit naturlige element og ikke på mine hænder, fødder og ben! Og fuglesangen, duften af blomster i flor og det smukke syn af buske og træer, der springer ud. Netop om foråret tager de sig flottest ud. Den der grønne farve, nyudsprungne træer og buske har, er noget af det absolut smukkeste.

Velkommen til foråret. Det har været ventet! Jeg glæder mig til havearbejdet og til slet og ret at nyde foråret, med alt hvad det indebærer.....

mandag den 21. marts 2011

Euroman

Jeg har gennem efterhånden mange år været fast læser af Euroman. Og indrømmet, så har der været mange gange, hvor jeg har overvejet at stå af. Modeannoncer og reportager om tøjmode, ure og så videre, er ikke noget, der ligefrem appellerer til mig. Et hurtigt kig på mig og man ved hvorfor!

Men når jeg så alligevel er blevet hængende skyldes det, at deres interviews, portrætter og journalistiske reportager ofte holder et tårnhøjt niveau, og umiddelbart ser jeg ikke andre danske medier, der matcher dette. Gode penne, spændende vinkler på artiklerne, interessante temaer med videre.

Der har været numre, jeg ville ønske aldrig holdt op, mens andre er læst på en aften mellem et par tv-aviser. Sidstnævnte er dog undtagelsen.Gennem årene har der være store skuespiller- og forfatterportrætter, afdækning af kaoset i forbindelse med Klimatopmødet i 2009, afdækning af dyrevelfærden (eller mangel på samme) i grise- og kyllingestalde og fremragende interviews med Christian Mejdahl, Anders Fogh og Peter Møller. For nu at nævne nogle få eksempler.

Martsnummeret indeholder flere gode eksempler på dette. Interview med Ståle Solbakken, afdækning af optakten til Lene Espersens endeligt i De Konservative og en meget vedkommende artikel om livet på og omkring Mændenes hjem på Istedgade.

Min eneste anke - hvis man kan kalde det det - er, at deres artikler ikke kommer bredere ud. Mange af artiklerne - eksempelvis om klimatopmødet og dyrevelfærden - har helt sikkert "offentlighedens" interesse, og ville være godt stof for aviser og nyhedsudsendelserne at tage fat i. Så her kunne Euroman godt blive bedre til at sætte en dagsorden og brede den ud.

Men god læselyst!

fredag den 18. marts 2011

Årets første musikopdagelse

Vi skulle to måneder og nogle dage ind i 2011 før, at jeg fik årets første musikopdagelse. Og der er tale om sangerinden Rumer. Jeg læste nogle gode anmeldelser af hendes plade Seasons of my soul og da Jens Unmack skrev følgende på sin gode blog, var nysgerrigheden og interessen vakt:

"Jeg måtte høre, hvad det var for noget, og jeg er positivt overrasket. Rumer (der egentlig hedder Sarah Joyce) har et sangforedrag, der giver mig klare mindelser om Karen Carpenters kvaliteter og om en Støvet Forårsmark. Umiddelbart er dette “bare” easy listening, men man mærker melankolien under overfladen i de velkomponerede sange, der rummer en sælsom genkendelighed og sagtens kunne være indspillet for tre årtier siden. Jeg kan se, at selveste Burt Bacharach har opdaget Rumer og har skrevet en sang til hende – det forstår jeg faktisk godt".

Karen Carpenter og Burt Bacharach er altid navne, der vækker glæde her på matriklen, så albummet blev hentet. Og jeg er ingenlunde blevet skuffet. En fantastisk stemme, der synger fra sindets afkroge og med en sjælden hørt inderlighed, og et album med højdepunkt på højdepunkt.

Vil Roskilde-ledelsen det os godt, smed de Rumer på plakaten og til en koncert på Odeon fredag eller lørdag nat.

Her er et eksempel på én hendes hjerteskærende og smukke sange:



Af andre af årets musikopdagelser skal The Vaccines og Stoffer & Maskinen da også nævnes. Begge er fine bekendtskaber.

torsdag den 17. marts 2011

Ønskeliste for årets Roskilde

Mens flere festivaler i ind- og udland allerede har offentliggjort mange (og spændende) navne lader Roskilde vente på sig. Og jeg tager derfor friheden til at bringe min egen ønskeliste for årets omgang på de overpissede arealer ved Roskilde:
  • Agnes Obel
  • Walkmen
  • Interpol (næppe - spiller på Northside i juni)
  • Veto (er imødekommet)
  • LoveShop
  • De efterladte
  • Murder
  • De eneste to (er imødekommet)
  • Chimes & Bells
  • Our broken garden
  • Green Pitch
  • British sea power
  • Midlake
  • Leisure society
  • Rumer
  • R.E.M.
  • Iceage
  • Cola Freaks
  • Giana Factory
  • Nikolaj Nørlund
  • PJ Harvey (er imødekommet)
  • No Joy
  • Glasser
  • The Vaccines (næppe - spiller på Northside i juni)
  • Factory Floor
  • Arctic Monkeys
  • Suede (næppe - spiller på Northside i juni)
  • Arcade Fire
  • Radio Dept.
  • Adele
  • Bear in heaven
  • A sunny day in Glasgow
  • The Girls
  • Stoffer & Maskinen
  • Hymns from Nineveh
  • Belle & Sebastian
  • Avi Buffalo
  • A Weather
  • The drums
  • Stornoway
  • Marie-Louise Munck
  • Oh Land
  • Willard Grant Conspiracy
  • White Lies (næppe - spiller på Northside i juni)
  • Kirsten & Marie
  • Okkervil River
  • Low
  • Best Coast
  • Raveonettes
  • Neil Young!!!!!!!!!!!!!!!!!!
  • Og så videre....
På sin vis alle realistiske navne, da de indenfor det seneste år har udgivet nye plader eller har nye plader på vej, er eller kommer på turné med videre.

Men OK, ikke alle ønsker kan opfyldes, og kender man Roskilde korrekt, vil de igen i år med klinisk præcision omgå de fleste af de navne, jeg gerne vil opleve. Men det skal ikke afholde mig fra at dukke op, og som altid med en festival, er der navne, du kender og gerne vil høre, og nye/ukendte navne, der nogle gange også giver gode oplevelser. Og man skal jo være åben overfor nyt.... - også som en gammel, gnaven mand!

tirsdag den 15. marts 2011

Steder, jeg læser....

De andre blogs, jeg på dagligt basis besøger og læser, er nævnt andetsteds her på siden, men jeg vil alligevel give dem et par ord med på vejen. Alle er på hver sin måde anbefalelses- og læsværdige, og er, som nævnt, en daglig del af min internet-læsning:

Jens Unmack
Solo og forsanger i LoveShop. Primært om egen og andres musik (et godt sted for inspiration til ny musik). Og om fodbold. Dog mest om Liverpool, men det ser jeg gennem fingrene med, for både hans egne henholdsvis Pastorens indlæg og kommentartråden er altid med vid, bid og humor.

Another night in
Peter Krogh skriver om musik (hans smag har mange overlap med min), hverdagsbetragtninger og fodbold (primært hans egne favoritter fra Esbjerg).

Det er mit land (Det er ikke mit land)
Peter H. Olesen, tidligere forsanger i Greene/Olesen-Olesen. Nu i De efterladte. Skriver om egen og andres musik, kunst, kultur og hverdagsbetragtninger.

Virkeligheden findes kun i Nordvest
Jens Keis skriver primært om hverdagsbetragtninger, set fra Nordvest, og med kanter til blandt andet musikkens verden.

Smårepetitioner
Endnu et sted, hvor jeg finder inspiration til musikkøb. Martin Petersen og jeg har flere overlap udi musik. Han skriver desuden om foto (han linker til egen fotoside), fodbold (primært OB) og hverdagen.

Substans.info
Endnu en side fra Martins hånd. Primært musik fra de sortklædte og surmulende firsere og nutidige bands, der lyder som bands fra den gang.

Anne Sophia Hermanssen
Hendes egen indgangsbøn er: "Anne Sophia Hermansen blogger om puddelmænd og kvindelige dræbersnegle, singlekultur, designerbørn og generationen, der hellere vil have et samtalekøkken end tage et samfundsengagement". Man nikker genkendende, hulker af grin, farer op i det røde felt og så videre. Alt det, en god blog også gerne må gøre.

Niels Krause-Kjær
Hans egen indgangsbøn er: "Niels Krause-Kjær blogger om tendenser i dansk politik". Og som det politiske dyr jeg er, er hans blog nødvendig og fornøjelig læsning.

Alle er hermed anbefalet.

søndag den 13. marts 2011

Weekend i provinsen

Nydt forårssolen og de spæde tegn på forår
Gjort rent
Klaret de sidste detaljer for den kommende drengetur til Hamburg
Blog'et og e-mailet
Hjulpet min svoger med at ordne cykel
Hængt reol op i udhuset - med STOR hjælp fra min gode ven, Henrik
Øl "over hækken" med naboen og Henrik
Løst nogle job-sager
Lavet årsopgørelsen til Skat færdig
Fornyet togkortet
Læst Berlingske og (og noget af) Jens Christian Grøndahls 4 dage i marts
Set Manchester United og FC København vinde 2-0 og 1-0
Lyttet til plader med Veto, R.E.M og Interpol

Alt i alt en dejlig weekend!

Interpol - Verdens bedste band?

Hvornår er et band verdens bedste? Det ved jeg ikke, og afhænger i høj grad også af ørerne, der lytter. Men jeg ved, at amerikanske Interpol er blandt de mest spillede her på matriklen de seneste år. "Paradoksalt" nok, har jeg kun oplevet dem live én gang, og det var på Roskilde i 2003. Og på det tidspunkt havde jeg kun læst om dem. Tirsdag i denne uge gæstede de KB-Hallen, og den koncert havde jeg løst billet til. Men helbreddet mente, at jeg ikke skulle af sted. Sådan kan det gå og for at trække selvpineriet længere ud, vil jeg gerne genkalde deres indtil videre 4 albums:

Turn on the bright - 2002
Måske den bedste debutplade siden, Stone Roses bragede igennem i 1989. Trods deres amerikanske baggrund, er de meget engelske i deres udtryk, og med klare referencer til Joy Division, Smiths, Cure med flere. Forsanger Paul Banks er 24 år, men synger som én, der har set og oplevet det hele. En desperat og længelsfuld tone fra sindets mørkeste afkroge. Der er ikke ét dårligt øjeblik på pladen, og højdepunktet blandt højdepunkter skifter for hver lytning. Men en "genganger" er Leif Erikson. Alt i alt en uopslidelig plade.


Antics - 2004
Den svære to'er - yeah right! Interpol fortsætter i sporet fra debuten, og hvor Banks' stemme efterhånden finder sit eget personlige toneleje. Og man sidder måbende tilbage efter hver lytning. Bandet virker mere sammenspillet og skaber en større helhed. Også musikalsk. Igen er der ingen svage øjeblikke. A time to be so small er en klassiker her på matriklen, men det er albummets øvrige sange i øvrigt også....



Our love to admire - 2007
Et album, der fik en blandt modtagelse. En kende uretfærdigt. De to forgængere er OUTSTANDING, og at gentage det kunststykke havde været for meget at forlange. Der er mange fine momenter, der snildt havde gledet ind på de to andre. Produktionen er blevet lidt større og lidt mere poleret, og udtrykket er mere rocket. Og enkelte "smuttere" har også indfundet sig. Men så er der Rest my chemistry, der vel sagtens er blandt 00'ernes 10 bedste numre - overhovedet!



Interpol - 2010
Et album, der ikke rammer niveauet fra de forrige, men mindre kan også gøre det. Interpol prøver at føje nye elementer til deres udtryk, der bliver mere tilbagelænet. Et album, der signalerer opbrud, og eksemplificeret ved, at bassisten kort efter udgivelsen forlod bandet. Førstesinglen Lights er slet og ret fremragende, mens de øvrige numre ikke helt rammer samme niveau.


Hvad tiden bringer for Interpol, må, ja, tiden vise. Måske genopfinder de sig selv, måske forfølger Paul Banks den solo-karriere, der blev begyndt under navnet Julian Plenti. Uanset hvad, vil de altid for mit vedkommende stå som et band, der dimensionerede en hel musikscene og som leverede nogle af de bedste albums de sidste 10 år.

De spiller i øvrigt til juni på Northside festivalen i Aarhus. Måske, man tager turen over de to bælter, da programmet generelt ser meget spændende ud...

lørdag den 12. marts 2011

En ny cykelsæson

Årets cykelsæson er så småt blevet skudt i gang. Forårsklassikerne venter forude, og det samme gør de tre store etapeløb, Giroen, Touren og Vueltaen.

Jeg har altid været fascineret af cykelløb. Strabadserne, taktikken, den ensomme kamp, kulissen for løbene og som søn af en tidligere cykelhandler, naturligvis også cykeludstyret.

Interessen topper altid med årets Tour de France. Cykelsportens svar på fodboldens Champions League. Dog har interessen været af svingende karakter over årene. Forudsigeligheden under Indurains og Armstrongs herredømme kvalte noget af interessen, om end det var altid var en fornøjelse at følge Maders og Leths meritter bag mikrofonen!

Men i de senere år har de store slag, som vi kender det fra eksempelvis Lemond-Fignon og Lemond-Hinault, fundet vej igen, blandt andet sidste års mellem Contador og Andy Schleck. Og det er befordrende for interessen!

2011 kan blive et ekstraordinært spændende år. Det er år 1 med Team Leopard Trek. Eller vel rettere Team Saxo Bank II. Cykelsportens svar på Manchester City og Chelsea. Man kommer med den store pengepung og dræner et andet hold for ryttere, hjælpere med videre. Jeg ønsker kun al mulig ulykke for det hold. Et helt igennem usympatisk projekt. Kunne man forestille sig, at Ståle Solbakken blev træner for Kasi-Jespers eventuelle kommende fodboldhold, og så at han lige tog halvdelen af truppen og lederne med. Det var jo aldrig gået, men alt er åbenbart anderledes i cykelsporten.

Nå, men skal jeg kigge frem mod årets Tour de France, er der fortsat en række ubesvarede spørgsmål. Får Contador som følge af efterårets dopingsag lov til at stille op? Og bliver han dopingdømt af den internationale cykelunion? To væsentlige spørgsmål, hvis svar kan blive afgørende for årets Tour. Stiller han op, vil han være min klare favorit. Han er den komplette rytter, der kører en fantastisk enkeltstart og har samtidig bjergrytterens fandenivoldskhed. Med sig har han flere af hjælperne fra sidste års triumf samt eksempelvis danske Chris Anker Sørensen. Dertil kommer, at jeg under Riis sejren efter flere års "nærved og næsten" og mindst grundet hele farcen omkring Team Leopard Treks dræning af ryttere fra Riis' hold. Det ville være en fryd at se Contador sætte Schleck-brødrene til vægs.

Men en ny og spændende cykelsæson venter forude. Jeg glæder mig og vil især til sommer sidde klar, når rytterne udfordrer de franske bjerge.

Og imens kan man nyde disse klip fra det legendariske slag i 1989 mellem Fignon og tidernes største rytter, Greg Lemond, hvor Lemond satte Fignon til vægs på den afsluttende enkeltstart og vandt Touren med sølle 8 sekunder:


torsdag den 10. marts 2011

De 10 teser og friheden

I denne uge forfremmede Lars Løkke, i forbindelse med regeringsrokaden, Peter Christensen og Søren Pind - også af tabloidaviser kaldet Løkkes drukbrødre. At de tre sammen med Troels Lund skulle nyde at feste ud på de lyse timer finder jeg ikke forargeligt - snarere formidlende. Nå, men det er ikke det, dette indlæg handler om!

Forfremmelsen var også en anledning til at genkalde de såkaldte 10 teser. Teser, som blandt andet Pind og Peter Christesen var opdragsmænd til. Netop afgåede undervisningsminister Tina Nedergaard var i øvrigt også i blandt.

Teserne blev lanceret i sommeren 2003 og kan læses i sin fulde længde her. Som værende borgerlig-liberal (i gammeldags forstand, og langt, langt væk fra nutidens brug af begrebet), og med et udgangspunkt i frihed, frisind og tolerance, glædede teserne mit sind. 

Kort efter jævnede Fogh, Hjort og til dels Løkke ophavsmændene nærmest med jorden. Regeringstoppen talte om, at teserne ville destabilisere regeringen, at regeringen ikke var en diskussionsklub og især Pind blev nærmest lyst i band i Venstre. På det tidspunkt var Venstre allerede nullernes socialdemokrati, og partiets topstyring gjorde, at der i hvert fald i Venstre ikke var højt til loftet. Meget vand var faldet i åen siden Uffe Ellemanns dage og tesen om at være i regering og opposition på samme tid.

Men eftertiden har vist, at Fogh & Co. (måske) havde ret. Deres midtersøgende og socialdemokratiske politik vandt 3 folketingsvalg i træk. Og nok har Jomfrunalsk Alliance i dag megen vind i sejlene, men man ser også, at vælgerne generelt nærmest flygter til rød blok, når Venstre begynder at slå ind på en mere liberal politik, økonomisk set. At Venstres hamskifte så sker nu, skyldes måske mere nødvendighed end lyst og ideologi. Var den liberale fane blevet støvet af, hvis finanskrise og VKO's solden et historisk opsving op ikke havde indfundet sig? Nå, det er et hypotetisk spørgsmål....

Teserne bygger på frihedstanken og den enkeltes ansvar. Og funderet i et fælleskab, hvor der er plads til alle. Problemet med Venstres nuværende forsøg på at pynte sig med liberale fjer er netop, at friheden og tolerancen er væk. Den økomomiske politik skal være liberal, men hele værdipolitikken følger ikke med. Bedst eksemplificeret ved Pind - af alle! - som taler om assimilation frem for integration. Sindelagskontrol og smagsdommeri frem for tolerance og frihed.

Og så jeg kan, som en afslutning, meget passende genkalde Ellemanns bemærkning fra én af tørklædedebatterne: "Hvad fanden rager det mig eller dig, om en kassedame har tørklæde på eller ej. Det vigtigste er vel, at hun passer sit arbejde". Men i dag er det åbenbart kun "den rigtige frihed", der tæller. Friheden til at være kristen, men ikke friheden til at være muslim. Blot for at nævne et eksempel.

tirsdag den 8. marts 2011

Sygdom....

Ingen er herre over sit eget helbred, sygdom er hver mands herre og så videre. Sådan lyder mange floskler om sygdom af enhver karakter. Og det er meget muligt, at det er meget smertefuldt at føde, men så har man ikke prøvet at have en mavepine, som jeg har haft de seneste dage..... :D.

Sygdom kommer sjældent belejligt. Ved juletid lå jeg, i lighed med stort set resten af Danmark, brak med "kold lungebetændelse", og gik dermed glip af julesul med videre.

Og nu går jeg glip af én af de senere års mest imødesete koncert, Interpol i KB-Hallen, og det på grund af et vaklende og svigtende immunforsvar.

En koncert med et band, jeg ikke har set live siden 2003. En koncert med et af de bands, der de senere år er blandt de mest spillede her på matriklen. En koncert, der helt sikkert bliver den helt store oplevelse.

Men nok flæberi. God fornøjelse til dem, der skal af sted, og samtidig en indædt opfordring til Roskilde om at smide dem på plakaten for årets festival. Tak. Imens vil jeg lytte til dette fantastiske nummer fra deres debutalbum:


"The subway she is a porno
The pavements they are a mess
I know you've supported me for a long time
Somehow I'm not impressed

It's up to me now, turn on the bright lights"

mandag den 7. marts 2011

Politiske syndebukke og meningsmåler

I politik har det i mange, mange år nærmest været "god skik" at finde syndebukke for sine egne fejlslagne beslutninger. Seneste eksempler er blandt andet Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg og Forsvarschef Tim Sloth Jørgensen, som begge mere eller mindre blev gået grundet en fejlslagen politireform henholdsvis den famøse jægerbogsag.

Ser man på i dag, er fortællingen om VKO's frie fald i meningsmålingerne, at det primært skyldes uroen hos Det Konservative Folkeparti samt særmeldinger fra netop det parti. OK, det er nok en del af forklaringen, men for borgerlige kommentatorer og politikere hører det åbenbart til helt ude på fantasiens vanvittige overdrev at stille følgende spørgsmål:
  • Kan K's særmeldinger ikke skyldes, at de er blevet trynet, ydmyget og banket gennem 9 år og har nu brug for at "vise muskler"
  • Kan særmeldinger og sololøb ikke skyldes, at regeringen ikke længere har et projekt, men administrerer frem for at regere
  • Kan meningsmålingerne ikke være et udtryk for, at vælgerne simpelthen er dødtrætte af den nuværende regering og vil se noget andet blod?
  • Kan meningsmålingerne ikke være et udtryk for, at oppositionens tilbud slet og ret tiltaler vælgerne mere
  • Kan meningsmålingerne ikke være et udtryk for, at vælgerne ikke længere tror på VKO-projektet
  • Kan uroen i VKO ikke være et udtryk for, at Lars Løkkes lederegenskaber og -evner grænser til det tvivlsomme. Den gode leder havde næppe kørt sololøb om udmelding om afskaffelse af efterløn, men stået frem med sit hold. Blot for at nævne et eksempel. Man sidder jo nærmest med fornemmelsen af, at Naser Khader har større ledertalent end Løkke
  • Hvorfor tænker mange vælgere "det her var aldrig sket under Fogh", når det kommer til sager og begivenheder om den nuværende regering. Klimatopmøde og tabte dagsordener som de bedste eksempler
Dermed ikke ment, at der kan svares "ja" til alle spørgsmålene, men overvejelserne må være værd at gøre. Men det finder man nok aldrig svar på, for selvransagelse synes for VKO's vedkommende at være en skæbne værre end døden....

søndag den 6. marts 2011

Slutstillingen i Superligaen

I denne weekend endte måneders fodboldtørke, set med danske briller, hvor foråret er blevet sparket, driblet og losset i gang. En spændende sæson venter, især hvad angår nedrykningsslaget og kampen om europæisk fodbold efter sommerferien.

Inden første forårsrunde var stillingen følgende:

FCK
OB
Brøndby
FC Midtjylland
Horsens
Lyngby
Sønderjyske
Silkeborg
FC Nordsjælland
Randers
Esbjerg
Aab

Og mit bud på stillingen, når sæsonen er slut er dette:

FCK
OB
FC Midtjylland
Brøndby
Silkeborg
Lyngby
Horsens
Aab
Esbjerg
FC Nordsjælland
Randers
Sønderjyske

Tiden må vise, om jeg får ret....

lørdag den 5. marts 2011

"We are R.E.M and this is what we do"

I den kommende uge smider R.E.M albummet Collapse into now på markedet, og de
første smagsprøver tegner lovende for det albums beskaffenhed.

Jeg glæder mig, men R.E.M er også et band, jeg stort set altid har haft et blandet forhold til. Jeg kom forholdsvis sent med "på dem". Jeg havde læst om dem og hørt en del, men den gang i firserne og begyndelsen af halvfemserne skulle alt være sortklædt surmulerkult - det kriterium levede R.E.M ikke op til! Det store gennembrud kommer med Out of time og især singlen Losing my religion. Den gang havde jeg kun hån tilovers for det gennembrud, for der var andre (kriminelt oversete) bands, der var bedre og havde fortjent et større gennembrud. Syntes jeg!

Men da opfølgeren, Automatic for the people, udkommer, bliver den straks hentet hjem fra den lokale plade-pusher, og den dag i dag, sætter jeg fortsat stor pris på albummet. Efterfølgerne Monster og New adventures in hi-fi sagde og siger mig ikke det store, mens Up fra 1998 fortsat er "hovedværket", lyttet med mine mere eller mere tvivlsomme ører (R.E.M.-kendere vil nok være uenig i den vurdering!). De tre seneste albums har været af svingende kvalitet, så jeg synes, at R.E.M efterhånden skylder!

Personligt kan jeg bedst lide deres mere afdæmpede sange, hvor Stipes melankolske tone rammer dybt i mit drømmeriske og romantiske hjerte. Deres gode sange, er rigtig rigtig gode, mens de "dårlige" falder helt igennem.

Jeg har oplevet en del koncerter med dem, og har hver gang stort set været yderst tilfreds. De er vældig gode live og Michael Stipe forstår at skabe et fælles bånd med publikum. P.t. er der vist ingen planer om koncerter i forbindelse med det nye album, men det håber jeg, vil ske, og kommer de igen til andedammen, vil jeg stå blandt publikum.

Nå, nu glæder jeg mig til, at mit lokale postbud smider det (og i øvrigt også Veto's nye album) ned i en brevkasse nær mig.

torsdag den 3. marts 2011

Dyrevelfærd eller mangel på samme

Så kører debatten om blandt andet minks forhold på de danske farme (prøv lige at smage på ordet "minkfarm"...) igen, blandt andet på DR1Ekstra Bladet og hos Dyrenes Beskyttelse.

Og som vanligt, når denne debat kører, fremturer avlerne (prøv lige at smage på det ord...) med, at de dyr, der bliver vist på video og billeder er placeret af dyreaktivisterne og kommer med store reklamer om, at folk gerne må kigge forbi. Avlerne bliver bakket op af især borgerlige politikere, der langer ud efter aktivisternes ulovlige indtrængen.

Meget behændigt kommer debatten dermed til at handle om noget helt andet end dyrenes forhold. Konklusionen må være, at avlerne og deres politiske hjælpere - som Venstres Kim Andersen - mener, at det er helt i orden, at minkene går i små bure med trådbunde, og hvor andre minks efterladenskaber flyder på "loftet" med videre. For dyrenes forhold og velfærd bliver der aldrig taget stilling til, og selvfølgelig placerer dyreaktivister syge og døde dyr i burene. Det siger da selv.... Men OK, små trådbure er nok bare dyrenes helt naturlige gebet!

Jeg er ikke tilhænger af alle aktivisternes metoder. Eksempelvis virker det hovedløst, når de lukker mink ud i naturen, for de kan gøre uoprettelig skade på naturen og måske selv lide nød. Men andre af deres metoder er nødvendige for at skabe opmærksomhed og debat. For politikerne og diverse tilsyn gør intet.

Indtil videre har anstrengelserne været forgæves, for i især eksportens hellige navn, vender politikerne det blinde øje til, når det kommer til dyrevelfærd. Mink- og rævefarme er de mest grelle eksempler, men overalt ser vi, at økonomi er vigtigere end dyreliv. Desværre.

Det er ikke første gang, at debatten kører og næppe den sidste. Ingenting er sket, eller i hvert fald meget lidt, men det må også betyde, at politikere, tilsyn og avlerne mener, at mink, ræve med videre har tilfredsstillende forhold. Og det det er jo bare dyr.....

onsdag den 2. marts 2011

The National i Lund

Mandag sidst på eftermiddagen, drog jeg sammen med Klaus til Lund og målet var at opleve amerikanske The National "live in concert". Forventningerne var forinden skruet voldsomt op. Dels som følge af, at de havde ét af de senere års absolut bedste albums med i bagagen, High Violet, dels som følge af voldsomt gode anmeldelser af deres seneste koncerter på dansk grund (Aarhus og København) . Læg dertil, at de på sidste års Roskilde leverede én af den årgangs bedste koncerter.

Og forventningerne blev til fulde indfriet. Vi var ikke helt oppe at ringe, men mindre kan også nogle gange gøre det, og jeg lander på 5 stjerner ud af 6 mulige. Det på baggrund af
  • en modig og selvbevidst sætliste, hvor hovedvægten lå på High Violet, men også med afstikkere til store dele af bagkataloget
  • at deres mere afdæmpede sange fyldte godt på sætlisten. Det er noget, jeg sætter pris på. Aftenens højdepunkt blandt mange højdepunkter var Slow Show - der var ganske givet kollektiv gåsehud, da der blev sunget "You know I dreamed about you for twenty-nine years before I saw you. You know I dreamed about you I missed you for for twenty-nine years"
  • at National velsagtens er et af de mest kompetente live-orkestre, musikscenen p.t. kan byde på. Overskud, overblik, sammenspillet, stærk rollefordeling og den mest "über-coole" trommeslager siden...ja, siden Polices Stewart Copeland
  • den fantastiske kulisse Lunds Mejeriet lagde lokaler sted. Perfekt lyd og fremragende stemning blandt de 800-900 gæster. Hvor var alle de snakkehoveder, man plejer at møde til koncerter i det københavnske? De var pist bort og tak for det!
Så jo, turen over Sundet var så sandelig tiden, pengene og især oplevelsen værd.

Næste koncert bliver med Interpol, der 8. marts spiller op og ud i KB-Hallen. Jeg glæder mig!

tirsdag den 1. marts 2011

Ryan Giggs - The Legend

I morgen, 2 marts, er det 20 år siden, at Ryan Giggs debuterede for Manchester United. Det er der i sig selv ikke noget bemærkelsesværdigt i. Det bemærkelsesværdige er, at han fortsat er aktiv på absolut højeste niveau. Han er 37 år, men har en vilje, energi og engagement, som var han 17 år. Og med kontraktforlængelsen fornyligt, fortsætter han mindst i ét år endnu. Det er vi mange, som sætter pris på.

Hans lange og succesrige karriere betyder også, at han er indehaver af en lang række rekorder:
  • Klubrekord med mere end 860 kampe på cv'et
  • Flest kampe for en markspiller i Premier League
  • Den eneste spiller, som har scoret i samtlige Premier League-sæsoner
  • Den første spiller, som har scoret 100 mål for United
  • Og så videre
Giggs har samtidigt været med hele vejen under Sir Alex Fergusons glorværdige United-regime. Det vil sige 11 mesterskabstitler (and still counting...), 2 Champions League, 4 FA Cup og 4 Carling Cup.

Blandt hans mange mindeværdige mål, er dette mod Arsenal i FA Cup-semifinalen i 1999:



Et usandsynligt vigtigt mål, der lagde kimen til The Treble (mesterskab, FA Cup og Champions League) i netop det år.

Sammen med Paul Scholes er Giggs indbegrebet af Uniteds værdier om flid og ydmyghed. Og sammen med spillere som blandt andet Liverpools Steven Gerrard og Jamie Carragher er de begge en uddøende race. Nemlig klubmænd, som sætter klubben over alt andet.

Det gør også Giggs til en rollemodel. Det samme gør hans opførsel på banen. En spiller, der går forrest og som sjældent laver skuespil, begår svinske handlinger og brokker sig over dommerkendelser. Det understreges også af, at han aldrig har fået et rødt kort i United-trøjen.

Udenfor banen fremstår hans også som en rollemodel. Man ser ikke historier om udsvævende privatliv, brok over trænerdispositioner med videre. Opslag viser, at han er gift med sin ungdomskæreste og er bosiddende i det kvarter, han selv er opvokset i.

For et par uger siden blev Giggs' enorme popularitet også understreget i en afstemning på Manchester Uniteds hjemmeside, hvor han blev kåret til den største United-spiller gennem tiden. Det vel at mærke i et stærkt felt bestående af Keane, Charlton, Best, Cantona, Schmeichel med flere.

Uanset hvad, synger Giggs' karriere snart på sidste vers, og skulle lysten og evnerne være der, kunne jeg sagtens se ham, som Sir Alex's afløser i trænersædet. Han kender klubben og har - udefra set - alle de rette værdier til at løfte arven.

Ryan Giggs, tillykke med jubilæet. Vi glæder os til fortsættelsen!