søndag den 29. december 2013

2013 - i bakspejlet

På tirsdag kl. 24.00 lægger vi 2013 bag os, og endnu et begivenhedsrigt år har det været. 

Et år, hvor nogle af overskrifterne har omhandlet hestekød, frikadellekrig, GGGI, selfier, kommunal-og regionvalg, med dertilhørende kovendinger, rævekager og knive i ryggen, folkeskolekonflikt, Yahya Hassan, Allan Simonsen i Vild med dans og et folketing, der bar mere og mere præg af mudderkastning og personfnidder fremfor at bruge tiden på at finde praktiske og pragmatiske løsninger på praktiske problemer!

Personligt har det også været et godt og begivenhedsrigt år, med mange gode oplevelser og slet og ret bare væren. Jeg har her på blog'en skrevet lidt om, hvad der er sket her på matriklen og omegn, men en kort status.... 

  • En enkel, men meget fin dag på årets Roskilde Festival, hvor koncerten med Rihanna på Orange var den helt store oplevelse
  • En enkel, men meget fin dag på årets Ringsted Festival, hvor koncerten med Love Shop var den helt store oplevelse
  • Der var pragtfulde ture til Tyskland og Edinburgh, suppleret med en del arbejdsrejser til de øvrige nordiske hovedstæder
  • Jeg fik leget Turist for en dag i København samt genset Møns Klint
  • Jeg fik skåret min koncertaktivitet ganske betragteligt ned, men det blev til fine oplevelser med blandt andet Depeche Mode, Suede og Marie Key
  • Jeg fik givet et vist ganske fint bidrag til de gaver, min tandlæge skulle give i julen, i form af 10.000.- for en tandkrone med videre
  • Mange gode stunder i haven, der nu har nået stadiet for vedligeholdelse
  • Jeg fik fortsat den cykeltræning, jeg genoptog forrige år. Og den blev sidst på året suppleret med styrketræning i Fysikken
  • Der var en sjov og minderig studenterjubilæumsfest for HH-klassen. Et herligt gensyn efter 25 år
  • Jeg fik nydt mange gode stunder i gode venners og familiens selskab
  • Der var storslåede nationale mesterskaber til FC København, Manchester United og Bayern München, ligesom sidstnævnte fik manifesteret sig som verdens p.t. bedste fodboldbold
  • Jeg var med til en herlig sølvbryllupsfest hos min søster og svoger
  • Jeg fik skrevet et bidrag til den lokalhistoriske årbog, RINGSTEDbogen
Dertil kommer en masse gode musik-, bog-, film- og fodboldoplevelser.

Men året vil også blive husket for nogle dårligere ting. I august sagde vi et gribende og sørgmodigt farvel til vores gamle faster, der blev knapt 90 år. Og to måneder forinden blev der sagt et lige så gribende og sørgmodigt farvel til min barndoms
kammerat, Brian, der kun blev 43 år år.

Tak er ofte kun et fattigt ord, men alligevel tak til alle dem, der var med til at gøre 2013 til endnu et dejligt år. Endnu et år til bogen. Gode venner, gode naboer, min dejlige familie og så videre - ja, ingen nævnt, ingen glemt.

Jeg glæder mig allerede til at tage hul på et nyt år og ved, at det bliver et godt et af slagsen.....

Godt nytår!

torsdag den 26. december 2013

Mine årslister - diverse

Jeg har her og her gjort året 2013 op, musikalsk set, men der er andet i livet end musik....., så her følger et par årslister af den mere diverse art - og med enkelte links til tidligere blogindlæg:

Tv-program
Igen i år går titlen som årets bedste program til Nak & Æd. Dansk fjernsyn, når det er absolut bedst. Jeg glæder mig allerede til næste sæson, der skulle bringe Nikolaj og Jørgen samt de begejstrede seere til blandt andet USA og Afrika.


Dette års Runner-up blev Ellemann & Lykketoft. Et program, der understreger, at der trods alt findes hamrende dygtige studieværter og at landet en gang har haft nogle meget dygtige politikere.

Jeg har tidligere skrevet om begge programmer, og dét indlæg kan (gen)læses lige her.

Filmoplevelse
Django Unchained - Tarantino skal fortsat have stor tak for at bringe western-genren tilbage
Runner-ups: Operation Argo og Jagten

Årets oplevelse
Årets absolut bedste oplevelse blev Øllogens studietur til Edinburgh. En by, der levede op til alle de høje forventninger, vi alle havde, og som jeg stensikkert skal opleve igen.

Runner-up blev HH-klassens studenterjubilæum i sommers. Et herligt gensyn, og dagen vil blive husket i mange år fremover.

Årets bedste øl
Kriteriet er her, at der ikke må være tale om øl, jeg havde smagt før. Og vinderen blev Black Elixir fra Danmarks bedste og mest interessante bryggeri, Det lille bryggeri lidt uden for Ringsted. En tung øl på 13,7%, mens satans velsmagende.

Årets bedste læseoplevelse
En gennemgang af mine hylder viser, at jeg i år fik læst mig gennem 15 romaner af såvel nyere som ældre dato. Det gav mange gode læseoplevelser, men titlen, som årets bedste går til P
eter H. Olesens Lille dansk samtidsroman, der udkom i begyndelsen af året. Og som blev læst med stor begejstring straks efter.

Årets fodboldkamp
Noget af det bedste fodbold, 2013 bød på var tysk, personificeret ved Borussia Dortmund og ikke mindst Bayern München. Og det var en sejr for fodbolden, at det netop blev de to hold, der tørnede sammen i årets 
Champions League-finale. Kampen blev spillet i et hæsblæsende tempo og på et tårnhøjt niveau. Og som fan af Bayern München var jeg glad for, at de til sidst snuppede sejren, og dermed understregede deres position, som verdens p.t. bedste fodboldhold.

Årets fodboldspillere - i "mine" klubber
Manchester United - Michael Carrick
FC København - Pierre Bengtsson
Bayern München - Philip Lahm
Inter - Rodrigo Palacio

lørdag den 21. december 2013

Årets sange 2013

Jeg har lige her kåret årets albums, koncerter med videre, men når man har hang til lister over dette og hint, må en liste over årets sange også være på sin plads.

Og nedenfor er er min top-10, hvor præmisset har været, at der ikke måtte være tale om sange, der indgik på albumlisten. Og det er endt med en blanding af radiohits, fremragende sange, men hvor resten af/hele albummet ikke ramte samme kvalitet med videre - klik på sangen for at lytte den:

  1. Chromatics - Cherry
  2. Kent - Ingen kunde röra oss
  3. Camera Obscura - Fifth in the line to the throne
  4. Courteeners - Push yourself
  5. Justin Timberlake - Mirrors
  6. Rasmus Walter – Knust glas
  7. White Lies - Big TV
  8. Nephew feat. Marie Key – Gå med dig
  9. Best Coast - I wanna know
  10. Suede - It Starts And Ends With You

Og lad mig runde af med årets guilty pleasure - nok har der været meget virak om og omkring hende, men da poppedreng her vil have pop, rammer Miley Cyrus plet med denne ørehænger af rang:


onsdag den 18. december 2013

Musikåret 2013

Det er tiden for årslister - også hvad angår de musikalske. Og når jeg lytter tilbage på 2013, har det været én af de absolut fineste årgange. Mange gode plader er blevet smidt på gaden, nye, gode navne er dukket op, mens gamle kendinge vendte tilbage i fin, fin form. 

Men skuffelser har der også været så rigeligt af, og nye albums fra favoritter som Arcade Fire, John Grant, Editors, Willard Grant Conspiracy, Placebo, Franz Ferdinand og Glasvegas faldt igennem med et større eller mindre brag. Hypede navne og udgivelser som David Bowie, Boards of Canada, Haim og Savages  sagde mig heller ikke det store, og det er nok bare mig, for de er landet meget højt på diverse årslister ude i verden.

Nå, men her er mine lister, og i prioriteret rækkefølge (denne gang uden kommentarer, men med enkelte henvisninger til tidligere indlæg. Ellers tjek sites som Youtube, Gaffa, Soundvenue, Undertoner og Lydtapet for nærmere info....):

Top-10 - Udenbys
  1. Arctic Monkeys - AM
  2. Sigur Ros - Kveikur
  3. Nick Cave and the bad seeds - Push the sky away
  4. Babyshambles - Sequel to the prequel
  5. The National - Trouble will find me
  6. Low - The invisible way
  7. Depeche Mode - Delta Machine
  8. Midlake - Antiphon
  9. Still Corners - Strange Pleasures
  10. Mazzy Star - Seasons of your day


Top-10 - Indenlands
  1. De Efterladte - Alvorsord og Etagevask
  2. Kirstine Stubbe Teglbjærg - Hamskifte
  3. Peter Sommer - Alt forladt
  4. Mellemblond - Lysvågen
  5. Agnes Obel - Aventine
  6. Quadron - Avalanche
  7. Ulige numre - Nu til dags
  8. Stoffer og maskinen - Astronaut
  9. Martin Hall – Phasewide-Exit signs
  10. Ræv hund bjørn – Det er din natur


Årets musikopdagelser

  1. Secret Shine 
  2. Still Corners
  3. Daughter

Top-5 - Koncerter
  1. Depeche Mode i Parken
  2. Rihanna på Roskilde
  3. Ukendt under andet navn på Hovedbiblioteket
  4. Love Shop på Ringsted Festival
  5. Martin Hall på Hofteatret
Årets absolutte bundskraber blev Peter Sommer i Lille Vega.

Jeg runder af med en smagsprøve årets danske og udenlandske plade:


torsdag den 12. december 2013

Top-10 over Nephew

Nephew markerer i disse dage en slags jubilæum - nemlig indspilningen af sangen Movie Klip, der egentligt var tænkt som et fritidsprojekt, men endte med at blive bandets helt store gennembrud. Det var ellers mere eller mindre gået i opløsning efter det komplet oversete debutalbum, Swimming time fra 2000. Jubilæet markeres med et bokssæt, indholdende bandets fem første albums, samt opsamlingsalbummet Igen & Igen.

Nephew er ét af de bands, mange elsker at hade og kritisere - uden, at jeg dog forstår, hvorfor det er sådan. Måske en jantelovsting, men hvorom alting er, er det fair nok, og smag og behag er naturligvis forskelligt. Selv kommer jeg noget sent på Nephew. Jeg stod lidt af på deres vrøvle-dansk og syntes, at mange andre bands klarede opdateringen af 80'er-synthen betydeligt bedre end Nephew gjorde. 

Men så spiller de på Roskilde den 7/7-2007, og den oplevede ændrede totalt mit syn og min oplevelse af bandet. En koncert, der illustrerede et meget velspillende band, der havde et imponerende og ørehængende bagkatalog og en forsanger, der var en entertainer af Guds nåde. Det bliver yderligere bekræftet to år senere, hvor de vælter Gimle i Roskilde med en koncert, der forevigt vil stå prentet, som én af de bedste koncerter, jeg har oplevet med et dansk band.

Og i min optik hersker der ingen tvivl om, at forgrundsfiguren, Simon Kvamm, er et af de største talenter på den danske musikscene, med stor flair for den gode melodi og for at lege med sproget. Det er også blevet understreget af hans fremragende samarbejde med Peter Sommer i De eneste to. 

Bandets udfordring er dog nok, at de risikerer at blive fanget af den læst, deres albums er skåret over - 80'er-synth og tekster, der ofte tenderer det vrøvle-danskede, men som dog har fået lidt mere kant på deres seneste to albums. Formlen virker, men skal de undgå at lande som et band, hvor publikum kun vil høre de gamle hits, er en løbende fornyelse nok en tvingende nødvendighed.

Men det ændrer ikke ved, at bandet hidtil har præsteret en perlerække af ørehængere, og jubilæet er derfor også en oplagt lejlighed til at lave en top-10 over deres bedste sange, og den er så lige her – i uprioriteret rækkefølgende:
  1. Mexico ligger i Spanien
  2. T-kryds
  3. Allein Allein, feat. Polarkreis 18
  4. Gå med dig, feat. Marie Key
  5. Worst/Best Case Scenario
  6. Bazooka
  7. Igen & Igen & 
  8. First Blood Harddisk
  9. Police Bells & Church Sirens
  10. New Year's Morning
Lad mig runde af med en smagsprøve fra deres fine bagkatalog:

lørdag den 7. december 2013

Seneste boglæsning

Efteråret og vinteren betyder også for mit vedkommende, og ganske givet mange andre større eller mindre læseheste, at der ryger lidt flere bøger gennem matriklen. Også fordi, at jeg synes, at det er rigtigt hyggeligt at slænge sig i sofaen med bog og kaffe, mens kulde, regn, blæst og sne river udenfor.

Og blandt den seneste læsning har været Martin Kongstads Han danser på sin søns grav og Olav Hergels Indvandreren. Begge har et par år på bagen, men fornylig lykkedes det mig at få fat i dem via antikvariat.net. Efter endt læsning var jeg glad for dette.

Han danser på sin søns grav er syv noveller, der hver især er en hamrende sjov og skarp kritik af 0'ernes kulturelle parnas, med Østerbro og Tisvilde som omdrejningspunkterne. Fortælleren Mikkel Vallin er den gennemgående karakter, som vi følger gennem fester, ægteskab, arbejde med videre. Det hele båret af Martin Kongstads skarpe og velformulerede pen, hvor du både hulker af grin, får stof til eftertanken og nikker genkendende til historierne og karaktererne. Og selvom Kongstad er skarp sin kritik og udstilling af 0'ernes rigmænd og kulturelle elite, holder han selvironien og –kritikken intakt. Nogle gange ryger han dog lidt for langt ud af en tangent - især i sine beskrivelser af de seksuelle udskejelser, hvor du får indtrykket af, at han søger at få afløb for sine fantasier. Men novelleformen fungerer rigtigt godt og Han danser på sin søns grav er en rigtig "page-turner", hvor du tager bogens 250 sider i nærmest ét sug.

Læs eventuelt mere her.

Olav Hergels Indvandreren er den selvstændige forsættelse til hans debutroman, Flygtningen (der senere blev filmatiseret - og med Iben Hjejle i hovedrollen - under titlen Flugten). Omdrejningspunktet er et drab på en dørmand, og undervejs følger du politiets og mediernes arbejde, og de implicerede parters skæbne i dagene/ugerne derefter. Men også selve optakten til selve drabet, med den velintegrerede marokkaner, Zaki, er i centrum. 

Hergel skriver satans godt og er samtidig i stand til at holde styr på et stort persongalleri og sætte sig i sine karakterers sted på en troværdig og indlevende måde. Ligesom Han danser på sin søns grav har Indvandreren også en meget samfundskritisk indgang, nemlig den danske udlændingepolitik under den daværende VK-regering. Men kritikken går godt hånd-i-hånd med krimielementet og personskildringerne. Jeg er ganske enig i Hergels kritik af udlændingepolitikken og tonen i debatten under VK, men ankepunktet er, at han bliver lige lovlig polemisk og firkantet, og hele debatten er mere nuanceret end han giver udtryk for. Bevares, det er en roman, men når den samtidig står som harsk kronik, må du forlange en lidt større perspektivering. I Indvandreren får den velintegrerede indvandrerfamilie helte- og helgenstatus, mens den indvandrerkritiske højrefløj bliver rammet ind af en syrlig og spiddende karikatur. Det ødelægger lidt af oplevelsen og gør romanen lidt for forudsigelig, men undervejs er du stærkt underholdt og også den er lidt af en "page-turner".

Læs eventuelt mere her.

P.t. er jeg så i gang med Astrid Saalbachs Fordrivelsen. Holder niveauet fra de første 100 sider bogen ud, bliver der tale om én af årets bedste læseoplevelser - i hvert fald for mit vedkommende.

mandag den 2. december 2013

En tur i Tønden

Et udsnit af indkøbet
Trods den måske lidt for billedlige overskrift, er det korrekt, at jeg i fredags var en tur i Tønden - der dog i dette tilfælde er en øl-pusher i Haslev.

Og til trods for, at butikken har nogle år på bagen og kun ligger 15-20 minutters kørsel fra min bopæl, var det mit første besøg - men absolut ikke det sidste.

Forinden besøget havde jeg orienteret mig lidt på deres hjemmeside. Den gav et godt overblik over, hvad de havde at byde på. Øllet er inddelt landevis, og efterfølgende underopdelt i bryggerier og øltyper. Og med tilhørende beskrivelse til de fleste af øllene. Det er samtidigt muligt at bestille via hjemmesiden, og så enten med forsendelse eller afhentning. 

Udvalget er ganske imponerende, men også i den brede ende af specialøl-skalaen. Blandt de danske bryggerier, dominerer blandt andet Hornbeer, Amager Bryghus og Midtfyns Bryghus, ligesom Tønden kan byde på mange af de mere kendte bryggerier fra Belgien og Tyskland. Det betyder også, at butikken har noget for enhver smag - hvad enten du er en nysgerrig nybegynder eller garvet ølentusiast. Prisniveauet er også ganske rimeligt, og ligger i samme leje, som hos sammenlignelige ølpushere på nettet og i København.

Mens jeg klikkede rundt på siden, kunne jeg notere, at de også har et meget stort udvalg i vin, hedvine og spiritus, ligesom butikken også har kaffe, chokolade og diverse delikatesser på hylderne.

Så indtrykket inden ankomsten var ganske godt, og det blev bekræftet, da jeg trådte ind i butikslokalet. Meget velindrettet, overskueligt og let tilgængeligt. Det samme med øludvalget, der prægede de bageste vægge, og som var, i lighed med hjemmesiden, inderettet efter land og bryggeri. Og alle øllene var lette at komme til. Jeg koncentrerede mig kun om øllet, men kunne notere, at ovenstående også gjaldt for butikkens øvrige og i øvrigt imponerende udvalg. 

Betjeningen var også i top. Der blev taget tid til at tale om øllet, spørge ind til, hvad jeg kiggede efter med videre. Jeg havde hjemmefra besluttet, hvad jeg skulle købe, men uden den gode betjening havde jeg eksempelvis ikke opdaget, at de havde en færøsk udgave af den mere end glimrende Limfjordsporter stående - den røg naturligvis med hjem i kassen!

Ellers koncentrerede indkøbet sig primært om juleøl fra Amager Bryghus, i form af Vinter IPA, Vinterporter, Julebryg og Secret Santa, samt lidt fra Midtfyns Bryghus og nogle engelske juleøl.

Hvorom alting er, er Tønden hermed anbefalet. Og find den lige her:

Jernbanegade 36
4690 Haslev
http://www.toenden.dk/show.asp?Katid=1

lørdag den 30. november 2013

Roskilde eller Northside?

I skrivende stund har den aarhusianske musikfestival, Northside, offentliggjort, at fine navne som Arcade Fire, Franz Ferdinand, The National, Mew og Quadron vil spille op og ud, når festivalen løber af stablen til sommer. Alle navne, der ville gå direkte ind på min "skal se"-liste, spillede de på Roskilde.

Hvad angår Roskilde, er ingen navne p.t. offentliggjort, og kender man festivalen ret, bliver de første navne et verdensmusiknavn, som kun en håndfuld gymnasieelever fra Sankt Annæ vil juble over samt et dødsmetal-band, der primært vil appellere til vores norske broderfolk!

Så selvom jeg i sommers sagde, at jeg næste år ville tage den fulde pakke på Roskilde, nærmer en situation sig, hvor Roskilde skal smide nogle gode kort på bordet for, at det så kommer til at ske. Kort i form af eksempelvis Neil Young, Rolling Stones, Arctic Monkeys, Stone Roses, New Order, Babyshambles, Saint Etienne, Interpol, Johnny Marr og/eller Mazzy Star.

Men - og der er altid et men! - selvom Northside allerede frister meget, er der også nogle vægtige ankepunkter. Billetprisen nærmer sig Roskildes, og dertil skal så lægges udgifter til transport til og fra Aarhus samt overnatning (Northside har ikke noget campingareal, så du skal selv ud at finde og betale for overnatningsmuligheder), så det løber godt op. Og så er der lejrstemningen. Den vil mangle i Aarhus, og da den er en meget vigtig del af en festival, er det et tungt lod, der trækker i den modsatte retning. Det er der, hvor der tales om koncerterne og gårsdagens oplevelser, fortælles røverhistorier, grines og ikke mindst festes.

Så selvom navnene på Northside ganske givet vil appellere mere til min mere eller mindre tvivlsomme musiksmag end Roskilde vil gøre, ender det nok med en Roskilde-model. Også selvom jeg stensikkert vil brokke mig over programmet. Det har jeg så gjort siden, jeg tog den fulde pakke første gang - i 1994 - så det brokkeri er efterhånden af mere rituel karakter!

Og uanset, hvor tyndbenet programmet end måtte være, er der altid noget, du kan lide og samtidig får du mulighed for at opleve noget nyt. Udfordringen og men'et er dog, at programmet ikke må ende i grøften med den lidt resignerende attitude om, at hvis du ikke kan få det, du elsker, må du elske det, du kan få!

Nå, men tiden må vise, hvordan valget falder ud, og indtil da, kan man ihukomme Neil Youngs rammende ord om, at "Rock and roll will never die"!

torsdag den 28. november 2013

Ugens uundgåelige

I denne tid er jeg ganske begejstret for Carpark Norths nye single, 32, hvor de er gået sammen med Stine Bramsen fra Alphabeat.

Jeg har aldrig været specielt vild med Carpark North, om end især sangen Transparent and Glasslike lagde et meget fint lydspor til den danske film, Midsommer fra 2003. Men generelt synes jeg, at der er noget forceret ved dem, og at de, i deres forsøg på at være rå og upolerede, bliver netop for polerede. Omvendt er de, i deres til tider meget ambitiøse lydudtryk, meget udanske, og meget vel blandt de bedste bud på et dansk rockband med et internationalt snit.

Men jeg er nu aldrig bidt på dem, men da jeg har en svaghed for Stine Bramsens stemme - og i øvrigt også Alphabeat generelt - fangede deres seneste single min opmærksomhed. Og siden har den hængt ved. Også fordi, at Lau Højens og Bramsens stemmer spiller godt op mod hinanden, og det ovenpå en meget melodisk bund. Så det er der kommet lidt af en ørehænger ud af. Der bliver næppe tale om en tidsløs klassiker, men mindre kan også gøre det! Nummeret minder dog nogle steder lige lovligt meget om noget fra amerikanske Evanescence, men det skal ikke lægge dem last!

Men lyt selv med nedenfor:

søndag den 24. november 2013

Tre fra en - julens sange

Der er i dag præcis én måned til juleaften, og her på matriklen er julestemningen for alvor ved at blive løbet i gang. Ikke, at der skal ret meget til, for jeg holder meget af julen. Eller måske snarere elsker den. Og ikke kun selve juledagene, men også tiden op til - julebelysningen, julekalenderne, julepynten, julefrokoster, juleøllen, julens kristne budskab, julefreden og så videre, og så videre.

Næste weekend er det første søndag i Advent, og traditionen tro, vil det lille hjem der blive pyntet op, ligesom jeg regner med at få skrevet de første julekort.

Og mens, at jeg gør det, vil jeg lytte til julens sange. Der er gennem årene kommet mange julealbums og sange om julen. Jeg er (også?) her af den gamle skole, og kan bedst lide de traditionalle julesange og især julens salmer og sange fra diverse julekalendere. 

Og tre af de sange, jeg ofte vender tilbage til, kan lyttes nedenfor - lyt, nyn eller syng gerne med:







onsdag den 20. november 2013

Top-10 over Shu-bi-dua

Det danske band, Shu-bi-dua, fylder i disse dage 40 år, og af orkestret bliver det markeret med udgivelsen af et dobbeltalbum, indholdende deres 40 største hits. Og der er nok at tage af, al den stund, at de gennem deres karriere har udgivet 18 studiealbums - det seneste i 2005 - om end kvaliteten siden Shubidua 13 fra 1992 har været mere end støt nedadgående.

For mit eget vedkommende, er Shu-bi-dua det første band, jeg begyndte at samle på. Først på kassettebånd - 78'eren får jeg i julegave i netop julen 1978! - og da jeg i 1982 langt om længe får en pladespiller, bliver det naturligvis på LP, ligesom de udgivelser, jeg har på kassettebånd bliver udskiftet med vinyludgaverne.

Koncerter bliver det også til, hvor jeg første gang oplever dem i 1980/1981 i Haslev-Hallen, og igen to år senere samme sted. Jeg husker, at begge gange var store oplevelser, med forsangeren Michael Bundesen, som midtpunktet på scenen - ikke kun fordi, at han nu en gang var forsangeren, men også fordi, at han forstod at skabe nærvær og en tæt forbindelse med publikum, og bandt sangene sammen med underholdende historier og glimt i øjet. Og det hele blev bakket op af et meget velspillende band.

Sidenhen har jeg vel oplevet dem en 8-10 gange - til byfester, festivaler med videre - og hver gang har det været med samme oplevelse af et band, der forstod at skabe kontakt til publikum og levere varen i form af en gevaldig fest og fantastisk oplevelse for publikum. Og efterlod indtrykket af, at de virkelig nød at stå på scenen og aflevere deres mange, mange hits.

De senere år har der desværre været meget stille omkring bandet - især som følge af Michael Bundesens blodprop i hjernen for nogle år siden. Vi kommer næppe til at opleve dem igen i plade- eller koncertmæssig sammenhæng, men minderne om dem vil altid leve videre. Især fordi, at der er tale om et orkester, der om nogen har leveret soundtracket til barndommen og ungdommen for mangt en dansker på +40 år.

Nå, men jubilæet er også en god anledning til at lave en top-10 over deres bedste sange. Det er nærmest en umulig mission, for de har virkeligt lavet mange gode sange. Men jeg gør forsøget, og det med de sange, jeg fortsat kan lide den dag i dag - det album, sangen stammer fra, står en parentes:
  1. Bageren og servitricen (#3)
  2. Minus til plus (#7)
  3. Sommergryder (#4)
  4. Greven ud af luften (78'eren)
  5. Vuggevisen (#6)
  6. Knald i låget (#3)
  7. Den grønne (#8)
  8. Askepot (#9)
  9. Hvalborg (#3)
  10. Vil du med mig (#10)
Shu-bi-dua, 1000 tak for musikken og oplevelserne. Og ikke mindst et STORT tillykke med jubilæet.

Jeg runder af med den, i min optik, bedste sang med orkestret:



fredag den 15. november 2013

Dubbel-smagning i Ringsted

Aftenens bedste øl - syntes jeg!
Onsdag i denne uge kaldte Danske Ølentusiasters Ringsted-afdeling igen til samling - denne gang med den mere end glimrende øltype, Dubbel, som aftenens tema. Dubbel-øl er blandt mine absolutte favoritter, så tænderne løb allerede i vand, da indbydelsen til arrangementet tikkede ind. Og med tanke på, at den gode lokalbestyrelse altid er gode til at finde gode og spændende øl, vidste jeg også, at aftenen ville blive en succes. Det skulle vise sig at holde stik!

Smagningen var henlagt til Café Wagner, hvor vi fik serveret en glimrende ølmarinet svinekam med tilbehør inden, at der blev taget hul på selve smagningen. Så var der lagt en god bund! Det var også nødvendigt, for de ni øl, vi skulle smage os igennem var i den lidt tungere ende, med procenter fra 6,3 til 9.

Leif Nygaard havde stået for udvælgelsen og ledte os på fineste vis gennem smagningen. Det med blandt andet udførlige beskrivelser af øllet og bryggeriet, og undervejs lærte vi om dadel-sirup, honning fra New York med videre, som ingredienser i øllet, og slåen, blomme med videre, som smagsnoter. Den løsslupne stemning, der ofte er ved en ølsmagning gjorde, at vi fik megen sjov ud af disse beskrivelser!

Én af mine egne første Dubbel-oplevelser var den fremragende Westmalle. Det er nok en ti år siden, og siden er det en øl, jeg ofte er vendt tilbage til. Den var også på onsdagens smageprogram, hvor Leif Nygaard meget rammende fremhævede den, som værende reference-øllen indenfor Dubbel-øl. Det, jeg blandt andet sætter pris på ved en Dubbel er, at de er meget søde i smagen og hældende til det liflige. Og at de ikke smager af de mange procenter, de ofte holder. Øllen kan blive lidt klæbrig i længden, men det er til at leve med!


Aftenens vinder
Aftenens vinder blev Corsendonk Pater Dubbel ale på 7,5%. Den er også fremragende, men personligt var jeg nu mest begejstret for Amager Julebryg - en Abbey Dubbel på 7%. Kun én øl faldt fuldstændigt igennem - Wilbek Dubbel fra Viborg Bryghus. En syrlig satan.

Men alt i alt endnu en god aften i regi af Danske Ølentusiasters Ringsted-afdeling. Tak til lokalafdelingen for endnu et godt arrangement. Tak til Leif Nygaard for et godt øludvalg og en herlig gennemgang.

torsdag den 14. november 2013

Fire ting, jeg ikke forstår ved fodbold

Oprindeligt skulle dette indlæg handle om ting, jeg hader ved fodbold, men "hade" er et lige lovligt stærkt ladet ord, så i stedet bliver det om fire ting, jeg ikke forstår ved fodbold - og nok heller aldrig kommer til at forstå!

Jeg begynder med det, der sker på grønsværen:

Fodboldspillere, der er skuespillere: Det mest pinlige, der kan ske i en fodboldkamp er, når en i øvrigt meget velbetalt fodboldspiller falder død om, bare han bliver snittet på hælen, agerer svanens død, så snart han har krydset modstanderholdets straffesparksfelt, tager sig til ansigtet i stor, stor smerte, hvis han er blevet strejfet af en lillefinger på halsen og så videre. Det er snyd og bedrag, og bringer i den grad spillet i miskredit. Og det er på ingen måde en formidlende omstændighed, hvis det er én fra mine "egne" klubber - så som Nani og Ashley Young i Manchester United og Arjen Robben i Bayern München. Snarere tværtimod!

Fodboldspillere, der brokker sig over dommerkendelser: Bevares, i kampens hede og når adrenalinen pumper, kan det være svært at tænke klart, men jeg har nu aldrig oplevet, at en dommer har ændret en kendelse på grund af spillerbrok, så hvorfor bruge energi på det? OK, strategien kan også være at lægge pres på dommeren, men det bliver dommerens kendelser næppe bedre af. Så hvorfor ikke lade dommeren passe sit arbejde og spillerne deres?

Dommernes fejlkendelser: Stort set hver eneste weekend, er der i kampe på højeste niveau det, man kan kalde meget tvivlsomme dommerkendelser. Kendelser, der ofte er afgørende for udfaldet af kampen. OK, spillerne gør det nok heller ikke nemmere for dommerne, med deres evindelige skuespil og brok. Og jeg anerkender, at det personlige skøn er en vigtig del af spillet og mennesker begår fejl, men det MÅ være muligt at give dommerstanden nogle værktøjer, der begrænser antallet af fejl - elektronik, spilstop, baglinje-dommere, uddannelse, fuldtidsprofessionelle dommere og så videre. Udviklingen i spillet og hele setuppet omkring holdene kører i ekspresfart, mens dommerstanden står stille.

Det var tre ting, og den sidste sker blandt tilskuerne:

Fans, der går op i, hvordan det går rivalerne: Bevares, der vil altid, fodboldfans i mellem, være drillerier, og det er også en del af det at være fodboldfan, men drilleriet bliver også trættende, når det bliver for ensformigt og når det stort set kun omhandler jubel, når rivalerne taber og at man holder med det hold, rivalerne spiller mod. Det er for plat, og hvorfor ikke bruge energien på at støtte sit eget hold? Jeg kan forstå det, hvis det gavner ens eget holds muligheder for en topplacering, og jeg jubler da også, hvis tabelkonkurrenter til FCK, Manchester United, Bayern München og Inter kvajer sig. Men vil dæleme ikke holde med eksempelvis FC Nordsjælland og Chelsea, bare for at undgå, at Brøndby eller Liverpool skulle løbe med mesterskabet.

Ja, det var fire ting, og der er nok mange andre ting, jeg ikke forstår ved fodbold, men måske det bare er mig, gammel og gnaven, som jeg er....

lørdag den 9. november 2013

Noget at se frem til....

Her i den mørke og regnvåde tid, er det rart at have noget at se frem til. Det kunne eksempelvis være kommende rejseplaner. I år blev det for mit vedkommende til to rejser - foruden de mange rejser til arbejdsmæssig øjemed; Tyskland i foråret og Edinburgh i sensommeren.

Og det kommende år, byder også på mindst to ture - ture, der allerede er i kalenderen.

I slutningen af marts drager jeg sammen med min faste rejsevenner, Per, Preben og Stefan, til Berlin. Det bliver så mit syvende besøg i byen, jeg aldrig bliver træt af. Hovedmålet for turen er fodboldkampen mellem Hertha Berlin og Bayern München, men selvfølgelig skal blandt andet byens mange historiske steder endnu en gang opleves på nærmeste hold. Det, jeg holder meget af ved byen er, at den emmer af historie og samtidig er den umådelig smuk og med en afslappet stemning. Og så elsker jeg bare at rejse i Tyskland.

Tyskland skulle også have været målet for Ølklubbens studietur i 2014, nærmere bestemt den tyske ølhovedstad, Bamberg. Men især udfordringer omkring logistikken gjorde, at den blev lagt på is. Alternativet var oplagt - Bruxelles (der om nogen er øllets hovedstad), al den stund, at Ølklubben til næste år runder sit 10. år. Det bliver så tredje gang, at vi besøger Bruxelles, og endnu en gang bliver hovedmålet Belgian Beer Weekend, der finder sted på byens umådeligt smukke Grand' Place. Men selve byen er også ganske spændende, og lighed med de to tidligere gange, bliver det nok også til en udflugt til en anden by. De to tidligere gange har vi besøgt Brugge og Gent, så denne gang bliver det nok Antwerpen.

Derudover skal det ikke udelukkes, at der i 2014 bliver sat hak ved to ture, jeg længe har drømt og talt om - eller i hvert fald én af dem; en forlænget weekend i henholdsvis Stockholm og Budapest. Endelig kunne en fodboldtur til det engelske også komme på tale, hvor London, Liverpool eller især Manchester ville være et oplagt rejsemål. Men det må tiden vise.....

onsdag den 6. november 2013

Det p.t. bedste fjernsyn

Nu er jeg næppe denrette til at udtale mig om, hvad der er det bedste fjernsyn. Dels fordi, at smag naturligvis er meget individuelt, dels fordi, at jeg generelt ser meget lidt fjernsyn - hvis du ser bort fra nyhedsudsendelser, liggende ottetal fodboldkampe og evindelige genudsendelser af den amerikanske komedieserie, Venner!

Men p.t. får to andre programmer mig til at tænde for husalteret og blive begejstret.

Det ene er Nak & Æd, der kører på fjerde sæson. Programmet bliver i denne sæson vist på DR2 hver onsdag kl. 20.00. Som seer oplever du en skøn blanding af et mad-, natur- og jagtprogram, og løjerne styres af naturmanden Jørgen Skouboe og kokken Nikolaj Kirk. Omdrejningspunktet for hvert program er jagten på et bestemt dyr, et bestemt sted i Danmark eller udlandet. Og undervejs følger du værternes forberedelser, selve jagten og den efterfølgende tilberedelse af maden. Læg dertil en god portion humor og anekdoter. Det hele sker i stor respekt for naturen, dyrene og seerne. Dansk fjernsyn, når det er absolut bedst.

Det andet er Ellemann & Lykketoft, der sendes hver fredag på TV2-News. Programmet var i begyndelsen bestyret af den noget selvhøjtidelige Martin Krasnik, men rollen er i dag overtaget af én af landets absolut bedste nyhedsværter, Poul Erik Skammelsen. I hvert program stilles der skarpt på et aktuelt udenrigspolitisk emne, der debatteres, perspektiveres og konkretiseres. Og det med vid og bid, og programmet er et imponerende vidnesbyrd på indsigt og udsyn fra Skammelsens, Lykketofts og Ellemanns side. Det hele krydres med anekdoter fra de to tidligere udenrigsministres egen tid i diplomatiets tjeneste, og en god portion stikpiller mellem Lykketoft og Ellemann. Samtidig bliver du, i en tid med en stadig tiltagende politikerlede, mindet om, at Danmark - i hvert fald en gang! - havde politikere med stort format.

Jeg glæder mig allerede til de næste afsnit af Nak & Æd og Ellemann & Lykketoft.

søndag den 3. november 2013

En bogpræsentation

For lidt mere end et år siden skrev jeg dette indlæg om nogle af Ringsteds pladebutikker. Kort efter bliver jeg kontaktet af lederen af Ringsted Museum & Arkiv. Hun havde læst min blog og spurgte, om jeg kunne være interesseret i at skrive en artikel til den lokalhistoriske årbog, RINGSTEDbogen, om netop byens pladebutikker.

Det tyggede jeg lidt på og besluttede mig for at sige ja. Og begyndte herefter at omskrive bloggen til en egentlig artikel. Den blev afleveret i maj måned og i begyndelsen af juli var jeg så forbi arkivet for at finde billeder til artiklen. Jeg fandt tre - et fra henholdsvis Lydbølgen, Nyholm-Olesen og Music Box. Det fra Lydbølgen blev dog udskiftet med et, Lis Finnemann havde liggende - hun kendte hende, der havde Lydbølgen.

Og i fredags kom det færdige resultat så på gaden og det i form af et pressemøde i Byrådssalen på Ringsted Rådhus. Salen var pakket til sidste plads - primært af den ældre generation, og trods min fremskredne alder, trak jeg aldersgennemsnittet marginalt ned! Borgmesteren lagde for med at takke redaktionsgruppen for bogen og deres arbejde, og pegede på, at bogen var et vigtigt bidrag til kommunens historie.

Herefter tog Poul Otto Nielsen fra redaktionsgruppen over og gennemgik kort hver artikel i bogen. Foruden min kan man læse om politikeren C. Th. Zahle, Hubertushusets historie, erindringer fra en tidligere fodboldformand i Ringsted Idrætsforening, den gamle Volvo-forhandler, Stakhavegården og så videre. Så en meget bred vifte over mere end 150 sider, og de første kig i bogen vidner om nogle aldeles velskrevne og spændende artikler. Efter gennemgangen blev de enkelte forfattere præsenteret og vi fik overrakt vores eget eksemplar. 

Det er 10. gang, at bogen udkommer, så udgivelsen bliver suppleret med bogen "Ringsted før og nu", der rummer et væld af billeder fra kommunen gennem tidens løb. På pressemødet fik vi en smagsprøve på disse. Det var sjovt at se de mange gamle billeder fra kommunen.

Arrangementet blev rundet af med et indlæg af Ejner Thaysen, der var initiativtageren til bogen. Han fortalte om baggrunden, de indledende øvelser, arbejdet med den første bog og så videre. Det var interessant at få et kig ind bag kulisserne.

Herefter var der lidt "vådt og tørt" i kommunens kantine, men jeg valgte i stedet at smutte til julebryglancering på Det lille bryggeri i Bringstrup.

Men alt i alt en spændende dag, og personligt har det været et spændende arbejde, og det skal ikke udelukkes, at jeg en dag finder på at byde ind med en artikel eller to mere.

Begge bøger kan i øvrigt købes hos Ringsted Arkiv, Ringsted Museum, Ringsted Bibliotek og Bog & Idé, Ringsted - 149.- for RINGSTEDbogen og 250.- for Ringsted før og nu. Oplagte julegaveideer!

fredag den 1. november 2013

Ukendt under andet navn på Hovedbiblioteket

Som jeg skrev lige her, var det i går Spil Dansk Dagen, og for mit vedkommende blev dagen markeret med koncert med Ukendt under andet navn på Københavns Hovedbibliotek.

I forgrunden for Ukendt under andet navn står Henrik Olesen, og hans musik har jeg lyttet til i mere end 25 år. Først i Greene og siden i Olesen-Olesen - begge sammen med hans storebror, Peter, der i dag gør sig i De efterladte. Og altså nu i hans nuværende band. 

I livesammenhæng har jeg oplevet ham +20 gange, og hver gang har det været en fin oplevelse. Det var det også i går, og nogle af hovedindtrykkene var:
  • Henrik Olesen er blandt landets absolut bedste musikmagere, med en uovertruffen sans for den gode melodi
  • De til tider minimalistiske og elektroniske sange fra deres hidtil to udgivelser, stod på fineste vis distancen live, med guitar, bas, violin med videre
  • Ukendt under andet navn har i den grad en plads på den danske scene, og både de og det musiklyttende publikum fortjener, at de får større udbredelse end tilfældet er i dag
  • Henrik Olesen var aldeles veloplagt, med en god portion selvironi, anekdoter og tungen-i-kinden stikpiller til storbroderen
  • Til marts skulle der komme en ny plade med bandet, og jeg glæder mig allerede usigeligt meget til den udgivelse
  • Korsangerinden, Solveig Sandnes, der tidligere har stået i forgrunden for de kriminelt overset Lovebites og i dag er en del af Er de sjældne, burde snart smide et nyt soloalbum på gaden, for hun har én af den danske musikscenes smukkeste kvindestemmer
  • Under den knapt timelange koncert fik vi smagsprøver fra blandt andet deres bagkatalog, Hologram og Den slags fik man tæsk for fra tiden i Olesen-Olesen og to coverversioner i form af en fordansket version af Kraftwerks The Model og en hyldest til nys afdøde Lou Reed i form af Sunday Morning, der blev indledt med dansk tekst
  • Koncerten får 5 ud af 6 stjerner, og vil stå højt på listen, når årets bedste koncertoplevelser gøres op

Hvad der blev spillet
Tak til Ukendt under andet navn for en mere end fortrinlig eftermiddag. Tak til Spil Dansk Dagen for at gøre det muligt.

onsdag den 30. oktober 2013

Tre fra en - Spil Dansk

På torsdag er det for 13. gang "Spil dansk"-dag, hvis formål blandt andet er at sætte danske kunstnere på den musikalske dagsorden. Det sker med en række arrangementer landet over - på skoler, biblioteker, spillesteder og så videre. For mit eget vedkommende markeres dagen med en koncert med Ukendt under andet navn, der spiller på Københavns Hovedbibliotek - i øvrigt ganske gratis, hvilket også er tilfældet for langt, langt størsteparten af aktiviterne i forbindelse med dagen. 

Jeg håber, at arrangementet igen i år vil møde stor opbakning landet over. Også fordi, at der hertillands laves rigtigt meget godt dansksproget musik, og arrangementerne er en god mulighed for musikerne til at komme ud til et bredere publikum og for publikum en mulighed for at møde kunstnere, man ikke nødvendigvis kendte i forvejen.

Læs lige her mere om koncerten med Ukendt under andet navn og her mere om Spil dansk dagen.

Men nu er det med spil dansk ikke kun forbeholdt den 31. oktober, og her på matriklen har det været spil dansk hver dag siden begyndelsen af 90'erne, hvor kunstnere som Loveshop, Olesen-Olesen (Som Ukendt under andet navn var en del af) og Nikolaj Nørlund begyndte at sætte en ny musikalsk dagsorden, med en række meget fine dansksprogede albums. Siden er rækken af fine kunstnere vokset med Peter Sommer, Mikael Simpson, Mellemblond, Marie Key og så videre, og så videre

Lad mig runde af med tre sange - én med henholdsvis Nikolaj Nørlund, Mikael Simpson og Ukendt under andet navn - fra det mere end bugnende bagkatalog af fantastiske sange sunget på dansk:




søndag den 27. oktober 2013

Håndbold i Ringsted

I de sidste par år har Ringsteds håndboldherrer - også kaldet TMS Ringsted - ligget i den bedste håndboldrække herhjemme. Godt nok hovedsageligt i bunden - men nogen skal jo ligge der! - og kæmper hvert år om at undgå nedrykning. Det giver så mulighed for at opleve nogle af landets bedste hjemlige håndboldspillere, når eksempelvis KIF Kolding København, Bjerringbro-Silkeborg og Skjern gæster byen på Midtsjælland.

Her på matriklen er håndboldinteressen ikke den største, om end jeg alligevel følger lidt med i holdets gøren og laden. Det er derfor også yderst sjældent, at jeg tropper op til holdets hjemmekampe, hvilket dog også skyldes, at jeg mere eller mindre hver anden weekend er i Parken for at se FC København spille. Og så må der prioriteres - man er jo ikke 40 år længere!

Så de sidste par år har jeg kun været af sted, når holdet har spillet mod Skjern. Og årsagen til, at det netop er dem er, at nogle gode venner er i familie med Skjerns træner. De bor i Viby Sjælland, så udekampen mod Ringsted er den bedste mulighed for dem til at opleve Skjern.

Det var også tilfældet i går, hvor holdene igen tørnede sammen. Kampen endte med et sviende nederlag til Ringsted på 23-38, og der var fra start til slut stor klasseforskel på holdene. Det skulle der også gerne være, al den stund, at formstærke Skjern ligger i toppen, mens Ringsted ligger i bunden med 0 point efter 9 kampe. Dertil kommer, at Skjern kunne stille med to af profilerne fra herrelandsholdet, Henrik Mølgaard og Kasper Søndergaard. Sejren kunne nok have været blevet endnu større, havde Skjern ikke sluppet gashåndtaget til sidst. Og som jeg sagde til mine venner samt Skjerns træner efter kampen, så er vi her i Ringsted kendte for at sørge godt for vores gæster!

Nå, men trods klasseforskellen, blev vi vidner til en til tider meget velspillet håndboldkamp, hvor hjemmeholdet forsøgte at kæmpe med deres midler, mens gæsterne brillerede med flere fine detaljer, hurtige opløb og ikke mindst fremragende forsvars- og målmandspil. 

Men det der, som Ringsted-mand, imponerede mig mest var opbakningen til holdet. Selvom det igen i år ligger i bunden, var hallen nærmest pakket til sidste sidde-/ståplads og gennem samtlige 60 minutter blev det klappet og trommet frem af et engageret publikum. At jeg så har en aversion mod den evindelige høje musik, der spilles, når Ringsted angriber, er en helt anden historie.

Og derfor blev jeg også meget grebet af kampen og tanken om at troppe op til andre kampe end mod Skjern ligger mig ikke fjern. Du bruger 1½ times tid, billetten koster 100.- og du får mulighed for at opleve landets bedste herrehåndbold. Og samtidig kan du støtte hjembyens håndhold-stolthed.

Samtidig blev jeg undervejs sendt tilbage til 1970'erne, hvor Ringsted huserede i den daværende 1. division. Her kunne du stort set hver anden uge opleve mange landsholdsprofiler, så som Michael Berg, Anders Dahl, Mogens Jeppesen, Erik Bue Petersen, Heine Sørensen, Iver Grunnet og Carsten Haurum, og det gjorde jeg så sammen med enten nogle fodbold-/klassekammerater eller far-Knud.

Hvorom alting er, er det nok ikke sidste gang i denne sæson, at jeg er til håndbold i Ringsted.

lørdag den 26. oktober 2013

Ugens uundgåelige

Forleden hørte jeg Justin Timberlakes Mirrors i radioen. Det har jeg nok også gjort tidligere, al den stund, at den udkom for mere end 8 måneder siden, men denne gang er den blevet hængende. Og er derfor blevet spillet på Youtube, Spotify og TDC Play op til mange gange siden da.

Timberlake er en kunstner, jeg har et blandet forhold til. Det, han lavede med 'N Sync klinger meget dårligt i mine ører, men flere af hans soloting og ikke mindst samarbejdet med Timbaland og Nelly Furtado affødte nogle gevaldige ørehængere, så som Give it to me. 

Der er ikke nogen tvivl om, at han er meget talentfuld og at han forstår at forløse dette talent - ikke kun med sit eget materiale, men også som bidragsyder til Madonna, Duran Duran, Rihanna og så videre - med et alsidigt og formidabelt øre for den gode og fængende popmelodi. Og er vel i dag én af de få sådan helt store verdensstjerner på musikscenen. Samtidig forstår han at forvalte sin karriere med fornuft og disciplin. De senere år er musikken blevet suppleret med film, hvor han blandt andet fik fortjent hyldest for sin rolle i Facebook-filmen The social network.

Her på matriklen er han vel en slags guilty pleasure, selvom der intet gulity burde være ved at lytte til ham - snarere tværtimod. Til maj gæster han Parken og her havde jeg overvejet at indløse billet, for der venter ganske givet publikum et forrygende og spektakulært show, men det forblev ved tanken. Det fortryder jeg nok….

Nå, men mens, at jeg gør det, kan Mirrors meget passende lyttes igen:

mandag den 21. oktober 2013

En god efterårsferie

Jeg plejer ikke at holde efterårsferie, men i år gav såvel opgaverne på arbejdet som afspadseringskontoen mulighed for dette, så sammen med familierne med skolesøgende børn, stod uge 42 samt dagen i dag også for mit vedkommende i feriens tegn.

Nærmest vanen tro, var listen med opgaver - jeg er jo en strukturfascist! - ganske omfattende, og når jeg netop nu gør den op, kan jeg notere, at der kan sættes flueben ved mange af opgaverne, men også, at der var en del, jeg ikke fik nået. Fint nok, og alt i alt kan jeg se tilbage på en dejlig ferie, og dagene er blandt andet gået med følgende:
  • Finde vinterjakkerne og -støvlerne frem 
  • Fejre min svogers og nevøs fødselsdag
  • Se gode films, som eksempelvis American History X, En duft af kvinde, Operation Argo og The Descendants
  • Styketrænet hver anden dag 
  • Give et ikke ubetydeligt bidrag til min tandlæges pensionsopsparing
  • skrive breve og e-mails til nær og fjern
  • blogge
  • læse bøger
  • ordne cykler og bil
  • ordne huset fra gulv til loft
  • Klippe ned, flytte rundt og grave i haven, så den efterhånden er vinterklar
  • Slå græsset for forhåbentligt sidste gang i år
  • Tage havemøblerne ind
  • Se FC København vinde 3-0 over Aab
  • Være til et meget hyggeligt arrangement i Team Bierstube, hvor den stod på frokost på Restaurant Fridas og billard på Husar Pub
  • Bestille hotel i Bruxelles til Ølklubbens studietur i 2014
  • Nyde nogle gode øl
  • Dovne på sofa 
  • Slappe af og bare være
Nu kalder trædemøllen så igen i morgen, og det glæder jeg mig på sin vis også til. 

lørdag den 19. oktober 2013

Havelivet 2013

Kalenderen står på efterår, og her på matriklen betyder det også, at haven langsomt "lukkes ned" og bliver gjort klar til vinteren. Det vil sige, at der bliver hakket og revet ukrudt, klippet ned og flyttet rundt. 

Og mens, at jeg har stået med gumpen i vejret og luget ukrudt, har jeg tænkt tilbage på endnu et forår og endnu en sommer, hvor min have er blevet nydt i fulde drag. Sådan skulle det også helst være, for da jeg for nu 7 år siden besluttede at købe hus, var det netop det med haven for øje. Ikke, at jeg havde forstand på have - det har jeg fortsat ikke, men lærer nok noget for hvert år - men ønskede en have, jeg kunne gå og grave i, stresse af i med videre. 

Samtidig har det været et år, hvor jeg for alvor har oplevet, at de mange, mange timer, jeg de seneste år har brugt på at plante og pleje min have, endelig har givet afkast. Jeg har blandt andet oplevet, at behovet for at luge ukrudt har været ganske begrænset - forhåbentligt fordi, at jeg har været over det hele tiden - så selvom jeg i år har brugt mindre tid på havearbejdet, har den stået flottere.

Samtidig har jeg oplevet, at træer, buske og blomster, jeg nær havde opgivet, langt om længe sprang ud. Eksempelvis mine pæoner og min rødtjørn. En god påmindelse om, at en have også kræver tålmodighed - og det kan være en udfordring, når man, som jeg, er alt for utålmodig!

Så efter 6 år er haven nået til det punkt, hvor det primært drejer sig om vedligeholdelse. Og hvor den efterhånden står, som jeg gerne vil have, at den skal gøre. En havearkitekt vil nok korse sig over sammensætning og indretning, men det er en "learning by doing"-have. Jeg skal dog ikke udelukke, at jeg en dag booker en havearkitekt - om ikke andet, så for at få noget inspiration.

Og selvom det fremadrettet primært vil handle om vedligeholdelse, kommer der nok flere blomster og planter til, ligesom der også bliver ryddet ud i bedene i takt med, at buske, stauder med videre breder sig for meget. Endelig har jeg i et par år overvejet at bygge en støttemur ind mod den ene nabo samt bygge nogle højbede, men indtil videre er det blevet ved tanken....

Så tak til haven for endnu et dejligt år. Jeg glæder mig allerede til at tage en ny tørn, når foråret igen melder sig.

onsdag den 16. oktober 2013

Det kunne have været så godt #4

I slutningen af september udsendte to af mine absolutte favoritbands, Placebo og Mazzy Star, nye albums. Forventningerne til dem var her på matriklen tårnhøje. Måske for høje, for efter en 8-10 lytninger har de ikke helt levet op til disse.

Placebo ryger for alvor ind på min radar i 2003, hvor de udsender Sleeping with ghosts og kravler helt op i toppen af listen med favoritter, da de i 2006 udsender deres, i min optik, hovedværk, Meds. Jeg bliver blæst omkuld af deres energiske og melodiske guitarrock, der støttes på fineste vis af synths. Bandet lyder ikke som mange af de andre bands på scenen, og læg dertil Brian Molkos meget karakteristiske stemme. Et helt unikt band.

Men på det nysudsendte, Loud like love, er bandet gået i en mere poppet retning, men uden at finde den rette formel. Der er til tider lidt for meget autopilot, og teksterne halter gevaldigt. Men - der er selvfølgelig også momenter, hvor de for alvor rammer skiven. Som eksempelvis Too many friends, Begin the end og titelnummeret. Måske symptomatisk for min egen tvivlsomme smag, lyder titelnummeret, som noget, der snildt kunne have været inkluderet på et af de foregående albums!

Jeg er derfor rimelig enig med anmeldelsen i Gaffa, om end jeg hælder mod de tre stjerner.

Hvad angår Mazzy Star brød de i september 17 års albumtavshed. En pause, der for musiklytteren, har været ganske hård, for deres første tre albums er slet og ret fremragende. For 20 år siden fik de deres større gennembrud med den brillante Fade into you. En meget smuk sang, båret af Hope Sandovals skrøbelige stemme og et meget nedbarberet lydbillede.

På deres nye album, Seasons of your day, følger de tråden fra "dengang". Musikken er fortsat tilbagelænet og så velkomponeret, at den klæder Hope Sandovals fine vokal til perfektion. Især på de første 7 skæringer, og var albummet sluttet der, var der tale om et af de absolut bedste albums i 2013. Men - på de sidste tre falder kæden fuldstændig af, hvor der går der for meget bluesrock i den, og sammen med jazz, er denne genre noget af det musik, der får mine undergevandter til at kravle så langt op, at jeg lyder som en korsanger i Bee Gees!

Hvorom alting er, er jeg på den store strækning igen enig med Gaffa, om end jeg giver 6 stjerner for sangene 1-7 og 1 for sangene 8-10.

Jeg runder af med en fin smagsprøve fra hver af de to albums:



søndag den 13. oktober 2013

Tre fra en - regnvejr

Kalenderen står på efterår, og efter nogle uger med, for årstidens vedkommende, høje temperaturer, er vejret nu slået om til regn og rusk. Og dermed det vejrlig, vi normalt forbinder med efteråret.

Selv holder jeg meget af årstidernes skiften. Og derfor holder jeg også af efteråret - efterårskulden, der bider i kinderne, den lave og skarpe sol og de smukke efterårsfarver i skov og have. Og mindst lange dage indendøre, med films, bøger, kaffe, en god øl med videre, mens regnens trommen på vinduerne nydes fra de varme stuer.

Regn og regnvejr er også ofte et tema i musikkens verden, og ofte forbundet med tårer, melankoli og tab. Det gælder også for de tre sange nedenfor. Den første hørte jeg første gang på Roskilde i 1997. Og meget passende stod det ned i stænger, mens C.V. Jørgensen spillede på Grøn scene og leverede én af det års absolut bedste koncerter. Verden stod stille under Det regner i mit hjerte og den lige så brillante Elisabeth. Havde det været strålende vejr, havde vi næppe lagt vejen forbi, så regn og rusk har også meget godt med sig.

Men lyt med:








onsdag den 9. oktober 2013

Jeg er begyndt at gå til styrketræning....

Det kommer næppe som nogen overraskelse - for dem, der kender mig - at jeg aldrig har gået til styrketræning.....! Rent faktisk har jeg kun været i et fitnesscenter én gang - hvis der ses bort fra den spinning-træning, jeg nogle vintre har gået til - og det er vel 30 år siden, og i forbindelse med en gratis prøvetime i det første fitnesscenter her i Ringsted, Form & Figur.

Den time var mere end rigeligt, og samtidig var jeg af den opfattelse, at jeg ikke ville betale for sådan noget, når jeg kunne cykle, løbe, lave arm- og mavebøjninger og så videre ganske gratis! Men det er der nu lavet om på - eller det er måske så meget sagt, for jeg har kun været af sted 6 gange i løbet af de sidste 3 uger, så jeg kan næppe kaldes for en fast bruger!

Årsagen er, at de rygproblemer, jeg har haft siden teenage-alderen, med stadig oftere frekvens er vendt tilbage, og vel sagtens i takt med stigende alder og kropsfylde. Så da jeg i begyndelsen af september frekventerede en fysioterapeut for at få gjort noget andet ved dem end de "vanlige" knæk hos kiropraktoren, faldt dommen prompte - den søde pige fortalte "at det var meget almindeligt, at mænd i din alder, bliver stive i ryggen" og at regelmæssig træning var den bedste behandling.  Så var jeg ligesom naglet til væggen - eller træningsmaskinerne, om man vil. 

Næste skridt var at købe seks måneders medlemsskab og få lavet et træningsprogram, der skal gennemføres to-tre gange om ugen. Så nu sidder jeg så i nogle forskellige træningsmaskiner og løfter en vægt, der er betragteligt mindre end den overvægt, jeg selv slæber rundt på! Og det gør jeg hos Fysikken her i Ringsted, der er det fitnesscenter, min fysioterapeut er tilknyttet.

Nu kender jeg i sagens natur ikke byens andre fitnesscentre, men i Fysikken har jeg ved selvsyn noteret, at der er plads til alle - veltrimmede som folk med "pondus". Unge piger og drenge, der vil have en veltrænet krop. 40-50-årige, som prøver at redde, hvad reddes kan. Pensionister, som ønsker et aktivt træningsliv. Og med åbningstider fra 6 til 22 på hverdage, skulle det være muligt at presse træningen ind, så den undskyldning kan jeg ikke benytte mig af.....

Om min træning får nogen effekt må tiden vise. Indtil videre har jeg været glad for den. Og så mærker jeg muskler, jeg ikke kendte eksistensen af og er så øm i skroget, at jeg ikke længere registrerer rygproblemerne, og det er jo også en måde at komme dem til livs på!

Det er min plan, at jeg om en måneds tid også begynder på det rygtræningshold, de har, ligesom den tidligere omtalte spinning tages op igen. Jeg har jo betalt for 6 måneder og så kan jeg lige så godt prøve at få noget for pengene....Og det med det gode ordsprog "no pain, no gain" in mente!

lørdag den 5. oktober 2013

Jeg lytter til årets danske plade

I mere end 20 år har sangeren, musikeren, tekstforfatteren med videre, Peter H. Olesen, udgivet musik med jævne mellemrum. I de første mange år var det sammen med hans bror, Henrik Olesen, hvor de udgav albums i regi af først Greene og siden Olesen-Olesen. De sidste par år har det så været sammen med Michael Lund i De Efterladte. Og alle udgivelserne har været af tårnhøj kvalitet – både på det musikalske og tekstmæssige niveau. 

Det er også tilfældet med det album, De Efterladte udsendte mandag i denne uge, Alvorsord og Etagevask. Her følger de tråden fra deres forrige, Traditionen Utro, og Olesen-Olesens værker, hvor Olesen igen-igen viser, at han forstår at arbejde og lege med sproget. Hver sang er en fortælling i sig selv, og undervejs vender han spejlet mod sig selv, samtiden og sine samtidige.

Hans fremragende og vedkommende tekster bliver på fineste vis akkompagneret af Michael Lunds elegante melodier og spil, der binder albummet flot sammen, ligesom Peter H. Olesen synger bedre end længe hørt. Musikken er genreløs og teksterne tidsløse, og jeg håber, at de med dette album kommer ud til et bredere publikum. Det har både de og den musiklyttende befolkning fortjent.

Jeg er derfor også meget enig med Gaffa, når de i deres anmeldelse giver albummet 6 stjerner ud af 6 mulige. Med andre ord er der, i min optik, tale om årets hidtil bedste danske albums, og ét af de bedste albums, der er blevet udgivet i 2013, overhovedet – hvilket ikke siger så lidt.

Bandet er på landevejen i november, hvor de blandt andet lægger vejen forbi Musikcafeen, og jeg overvejer at gøre det samme. Og ellers skulle muligheden komme igen til foråret.

Tak til De Efterladte for et fremragende album, og jeg runder af med én af de mange fine stunder fra Alvorsord og Etagevask: