lørdag den 28. februar 2015

Jernporten af Jens Christian Grøndahl

Som jeg skrev lige her, gennemtærskede jeg for nogle år siden det meste af Jens Christian Grøndahls forfatterskab. Siden har jeg fulgt op på hans efterfølgende bøger. Senest Jernporten, hvor sidste side blev vendt for nogle dage siden.

Omdrejningspunktet er en navneløs jeg-fortæller, hvor vi følger ham gennem nogle nedslag i hans liv - fra ungdom til hans 60 års fødselsdag.

Gennem hele hans liv har kvinder sat sit præg på ham - mor, kæreste, kone, datter og elskerinder. Alligevel nyder han livet mest, når han er alene, og vælger "til sidst" at leve sit liv alene; bo bag jernporten og betragte livet gennem den - og den kunst, han skatter meget højt. Et stille liv, men alligevel med et levet liv bag sig, og en fortsat følelse af at være i live.

Person- og miljøbeskrivelserne er meget vedkommende og nærværende, og de er formuleret med Grøndahls sædvanlige flotte sans for det danske sprog.

Selvom temaet er lidt for velkendt Grøndahlsk - om modne mennesker, der gerne vil livet, men alligevel ikke helt finder og vil det, stormomsust kærlighed og store følelser med videre - blev jeg grebet af hans historie og hans evne til at gøre fortælleren levende - hvad enten, der var tale om den unge eller lidt ældre udgave.

Alt i alt endnu en gang en fin roman og en god læseoplevelse fra Jens Christian Grøndahl.

Nu er jeg så gået i gang med Benn Q. Holms Manden i glasset, men det er endnu for tidligt at "fælde dom" over den.

torsdag den 26. februar 2015

Nyt fra Marie Key

Da Marie Key for et par år siden bragede ind på den danske musikscene, røg jeg også med på bølgen. Her blev jeg fanget af hendes meget pigede vokal og de melankolske sange, der blev bakket op af nogle meget fine melodier.

Efter et par års albumpause og ovenpå en heftig turneren til spillesteder over hele landet, er hun nu tilbage. Tænker Du Vi Danser er titlen på hendes 3. soloalbum.

Stilen fra de forrige albums er intakt, med synthpop og stærk sangskrivning. Den musikalske bagmand, Andreas "Maskinen" Sommer virker i topform, og Key fremfører sangene med stor overbevisning. Hvor tonen på forgængerne kredsede om tab og længsel, er det at finde tosomheden det gennemgående tema på det nye album.

Personligt synes jeg ikke, at albummet helt rammer niveauet fra forgængeren, De her dage, men alligevel viser Key, at hun er en meget væsentlig og vedkommende spiller på den danske musikscene. Og det er meget forfriskende med en sangerinde, der giver meget af sig selv på plade.

Alt i alt er der tale om et album, der ganske givet vil lande meget højt på min liste over årets bedste danske albums.

Og førstesinglen, Fatter det nu, skriver sig ind på listen over én af årets absolut bedste sange. Her er den i en liveudgave:

tirsdag den 24. februar 2015

Marc’s Chocolate Bock

Et af mine tyske yndlingsbryggerier er Maisel, der blandt andet laver en helt fantastisk weissbier. Nu har bryggeriet lavet en ny serie øl under navnet Maisel & Friends. Ideen er blandt andet at udforske og udfordre forskellige øltyper, og det i samarbejde med bryggere, der ellers ikke har sin faste gang hos bryggeriet.

Og i forbindelse med weekend-turen til Kiel faldt jeg over nogle af de varianter, der nu er kommet på markedet. Den første er nu smagt, nemlig Marc’s Chocolate Bock.


Ifølge etiketten er den deres bud på en irsk stout, og den ligger da også meget tæt op af denne øltype - både i fylde og den brændte eftersmag. Samtidig har den bock-øllens sødme, men uden at den bliver for sukret. Chokoladesmagen er ikke for fremtrædende, men alligevel anes den mørke chokolades bitre eftersmag. På den gode måde.

Øllen holder 7,5%, men virker mere kraftig. 

Så alt i alt er der tale om et meget vellykket eksperiment, og en øl, der er forholdsvis langt væk fra de mere gængse tyske øl. Derfor glæder jeg mig allerede til at smage den anden, jeg købte på turen. 

Skål!

søndag den 22. februar 2015

Spændende ølsalg hos Det Lille Bryggeri

Et lille udsnit af det store udvalg
"Vi har ryddet op på lageret, tømt butikken i Viby samt været i vores gemmer for at finde lækkert, spændende og modnet øl, som vi sælger denne dag.
Der er blandt andet Bush Prestige, Chimay Grand Reserve 2001, Anchor Old Foghorn, Fullers Vintage osv.".


Sådan lød det i Facebook-invitationen fra Det Lille Bryggeri forud for lørdagens arrangement i deres lokaler i Bringstrup lidt uden for Ringsted.

Det lød simpelthen for spændende til at gå glip af, så sammen med Kenn fra Ølklubben troppede jeg op, da dørene blev slået op.

Og invitationen viste sig at holde stik, for hylderne bugnede af mangt en spændende øl, hvoraf jeg huskede flere fra den gang, mine ølindkøb blev lagt hos Roskilde Øl i Viby Sjælland. En butik, der i den grad var med til at stimulere og præge min ølinteresse. Men, som nævnt, skulle butikken nu tømmes.

Kenn og jeg var ikke de eneste, der havde fundet vej til bryggeriet, for allerede lidt efter 10.00 var lokalerne fyldte til sidste plads, hvor ølentusiaster og andet godtfolk gik på opdagelse blandt det meget spændende øl.

Samtidig var priserne slået helt i bund, så også prismæssigt var der gode muligheder for at gøre en god handel.

Efter cirka 45 minutter kørte vi derfra igen, og det var med en fyldt kasse til os hver. Blandt mine køb var

  • en ti år gammel Limfjordsporter
  • Fullers Vintage fra 2002
  • Gouden Carolus Cuvee Van De Keizer fra 2007
  • Mikkeller Black
  • Pannepot Vintage fra 2005
  • Bryggeriets egen Papsø Goes Pommie
  • Cantillon Rosé de Gambrinus
  • Stille Nacht fra 2007
  • Bryggeriets egen Big Bang fra 2010
Jeg kunne snildt have fyldt en kasse eller to mere, men et eller andet sted skulle man jo stoppe...

Så alt i alt et rigtigt godt arrangement, hvor jeg er sikker på, at jeg ikke var den eneste, der fik meget godt med hjem. Tanken er vist, at der i forbindelse med bryggeriets egen butik, Den Lille Gaardbutik, fremover vil være en hylde eller to med eventuelle rester fra lørdagens arrangement og hvad de ellers måtte have i gemmerne.

Selv glæder jeg mig til at smage lidt af indkøbet. Nogle af øllene får dog lov til at lagre et par år endnu.

Skål!

torsdag den 19. februar 2015

Nyt fra Björk og Belle & Sebastian

I januar måned udsendte såvel Belle and Sebastian som Björk nye albums, og dem har jeg nu fået lyttet en del til.

Girls in peacetime want to dance er det niende studiealbum fra Belle and Sebastian. Her bryder de fem års pause, men inspirationen fra tresser-poppen er fortsat intakt. Det akustiske udtryk er så på deres nye album blevet udvidet med et mere poppet og elektronisk. Det giver et meget alsidigt album, hvor der både er sange til danseskoene og den stille eftertænksomhed. Samtidig understreger frontfiguren, Stuart Murdoch, at han fortsat er en eminent sangskriver og tekstforfatter.

Men trods alsidigheden bliver albummet aldrig helt forløst, hvor du sidder tilbage med en fornemmelse af, at lige det sidste mangler. Der er ingen dårlige sange på albummet, men heller ikke nogen, der løfter taget. Men sange som Nobody's empire, Perfect couples, Book of you og Today er med til at løfte albummet op.

Manglende forløsning er der ikke tale om på Vulnicura, der er det niende studiealbum fra Björk. Albummet skulle først have været udsendt til marts, men blev lækket på nettet, og derfor udgav hun straks en iTunes-version af det.

Albummets ni sange kredser om et smertefuldt brud og det knuste hjertes helingsproces. I centrum står Björks karakteristiske stemme, og den og de meget personlige tekster bliver bakket op elektroniske rytmer og strygere. Resultatet er et gribende smukt og gåsehudsfremkaldende album, og står, for mit vedkommende, som et af hendes absolutte hovedværker - sammen med Vespertine fra 2001. Især Stonemilker og Black lake er noget af det bedste, hun nogensinde har lavet.

Alt i alt to meget fine albums, og 2015 tegner derfor allerede til at blive et mere end glimrende musikår. Og der vil ikke komme nogen klager fra mig, skulle Björk og/eller Belle and Sebastian lande på plakaten for årets Roskilde.

Jeg runder af med en smagsprøve fra Belle and Sebastian - det har ikke været muligt at finde én fra Björk-albummet på Youtube:

 

onsdag den 18. februar 2015

Et smut i Kiel

Et lille udsnit af havne-promenaden
Lørdag morgen kl. 07.00 troppede Per Fixen, Preben Knudsen og Prebens søn, Stefan, op på min adresse. Og det var for at samle mig op forud for en fodbold-smuttur til Tyskland, nærmere bestemt Kiel.

Målet for turen var kampen mellem 
Holstein Kiel mod Dynamo Dresden i den tyske 3. division , og programmet skulle naturligvis suppleres med kolde øl, schnitzel, currywurst, hygge og almindelig afslapning. Og det program holdt stik!

Jeg har før været i Kiel. Det var i begyndelsen af 80'erne og sammen med mine forældre, og det var meget lidt, jeg huskede fra byen. Byen er ganske hyggelig, med en lang og imponerende havne-/strandpromenade, der ganske givet lokker mange til, når temperaturerne er højere end hvad tilfældet var i weekenden.

Bymidten bærer præg af, at byen blev sønderbombet under 2. verdenskrig, så det er begrænset, hvad der er af seværdigheder - hvis man tænker på gamle bygninger med videre.

Kiel byder også på flere hyggelige vandingssteder, som blandt andet Kieler Brauerei, hvor vi nød nogle gode schnitzler, der blev skyllet ned med stedets eget øl.

Holstein Kiel-Dynamo Dresden
Der varmes op med Warsteiner Pilsner og Currywurst
Holstein-Stadion viste sig også at være ganske hyggelig, og den stemning, man kender fra de de store tyske stadions var også at finde her - bare i lidt mindre målestok.

Stemningen blev skabt af de knapt 7000 tilskuere, som valgte at troppe op, og de/vi blev vidner til en begivenhedsrig kamp, hvor der skete meget, men også hvor spillerne spillede hurtigere og ville mere end hvad evnerne rakte til. 

Men niveauet matchede snildt mangt en superligakamp. Der var også på Kiels hold dansk isæt i form af Mikkel Vendelbo, der tidligere har gjort sig i Esbjerg, som ham holdte vi ekstra øje med. Kampen endte, fuldt fortjent, 1-0 til hjemmeholdet.

Både på såvel ud- som hjemturen blev der også handlet lidt ind. Blandt andet øl fra Duckstein og Maisel, og dem glæder jeg mig til at smage.

Men alt i alt en fin tur, med godt vejr, fodbold, fine oplevelser og godt og sjovt selskab. Næste planlagte udlandstur er for mit vedkommende Dublin til august, sammen med Ølklubben. Men måske en tur mere sniger sig ind inden da.....

mandag den 16. februar 2015

Shadow Pictures

Gennem de senere år har Amager Bryghus lavet en del samarbejdsbryg med andre bryggerier og bryggere. Og Shadow Pictures er én af dem - brygget sammen med Grassroots.

Der er tale om en Double IPA på 8%. Øllen har IPA'en karakteristiske humlede eftersmag, men er overraskende frisk og sødlig, med en frugtet eftersmag. Den er samtidig ganske fyldig, og smager af meget mere end de "kun" 8%, den holder.

Og mens, at smagsnoterne spreder sig i ganen, kan man samtidig nyde øllens flotte, gyldne farve.

Jeg vil ikke udelukke, at den vil stå godt til eksempelvis frokostbordet, men selv foretrak jeg den "alene". Så blev nydelsen ikke forstyrret.

En særdeles vellykket øl, der blot understreger, at Amager Bryghus er blandt nogle af landets mest interessante bryggerier.

Øllen blev købt i Ølbutikken i Istedgade, København.

Skål!

torsdag den 12. februar 2015

Endnu en musikopdagelse

Som jeg skrev lige her, kastede diverse årslister for 2014 en del musikopdagelser af sig. Og nu kan der føjes én mere til listen, nemlig Foxes in fiction, der sidste år udgav albummet Ontario Gothic. 

Albummet rummer 7 sange, der alle er af tårnhøj kvalitet. Og af indlysende grunde er jeg meget begejstret, for som min gode kammerat, Peter Madsen, konstaterede fornylig, så er jeg vild med al musik, der bare minder lidt om eminente Beach House.

Og netop Beach House læner Foxes in fiction sig meget op af. Drømmende og melodisk, og med guitar og synths i smuk forening. Men også Cocteau Twins og Spiritualized må være at finde blandt Warren Hildebrands, som er bandets ankermand, inspirationskilder.

De drømmende og smukke musikflader, suppleres af engleagtige vokaler, der gør, at sangene kryber helt ind i dit hjerte og bliver der, og for hver lytning, sidder jeg nærmest åndeløs tilbage.

Det er derfor også stensikkert, at bandets andre udgivelser skal tjekkes ud, og at Foxes in fiction står meget højt på min koncert-ønskeliste. En plads på Roskilde-plakaten burde være oplagt!

Jeg runder af med en smagsprøve fra albummet:

tirsdag den 10. februar 2015

Øl fra Munkebo Mikrobryg

Fynske Munkebo Mikrobryg er endnu et af de bryggerier, jeg alt for sjældent støder på, når der handles eller smages øl. Det er en skam, for de brygger noget rigtigt godt og spændende øl. 

Så i forbindelse med noget øludveksling med Martin Petersen fra den fine øl-blog, Stovt, fik jeg fat i tre forskellige øl fra bryggeriet. Alle i den tunge og stærke ende. De er nu blevet smagt!

Jeg lægger ud med deres Alstærk, der er en Strong Scotch Ale på 9,4%. En meget kompleks øl, hvor både surhed, bitterhed og sødme står i kø blandt smagsnoterne. Men bryggeriet formår at balancere dem på bedste vis, og det samme med den forholdvise høje alkoholprocent, hvor den titter frem, men uden, at øllen er sprittet. En fantastisk øl, er her den rette betegnelse.

Det samme kan siges om Gleipner - en Imperial Black IPA på 9,4%. Gleipner har IPA'ens karakterisktiske humlede eftersmag, men samtidig porterens smagsnoter af brændt malt og kaffe. Det giver en meget spændende øl, der både er liflig og fyldig. De mange alkoholprocenter er samtidig balanceret fint. Aldeles vellykket.

Det samme kan siges om Ægir - en Russian Imperial Stout på ligeledes 9,4%. En fyldig og mørk øl, hvor smagsnoter som blomme og rosin står langt fremme - både i duft og smag. Øllen smager af meget mere end de "kun" 9,4%, og matcher snildt mange af de øvrige fremragende stouts, der brygges i ind- og udland. En øl fra den øverste hylde.

Alt i alt tre øl, der understreger, at Munkebo Mikrobryg er blandt landets mest interessante bryggerier, hvor der brygges godt og spændende øl - uden at lande i den ekstreme grøft.

Læs eventuelt mere om Munkebo Mikrobryg lige her.

Skål!

lørdag den 7. februar 2015

Løbetræning med RIMO

DGI Crossløb i Hedeland
I forbindelse med min beslutning om "Et marathon i 2015" besluttede jeg også, at jeg ville melde mig ind i den lokale løbeklub, RIMO. Min ene niece og hendes kæreste, Stine og Benjamin, havde længe opfordret mig til at træne med, men jeg har egentligt altid foretrukket at træne alene - så kan du selv bestemme tempo, distance, hvornår der skal trænes med videre.

Men jeg besluttede at give det en chance, og det har jeg ikke fortrudt. Faktisk synes jeg nu, at det er liiiidt kedeligt at træne alene. Jeg har derfor de seneste måneder, og med ujævne mellemrum, deltaget i RIMOs faste løbetræning om onsdagen.

Vi mødes kl. 19.00, og deles så ind i de faste hold, der er afstemt tempo, distance og løbeerfaring med videre. Hvert hold har 1-2 holdledere, der leder løberne rundt i Ringsted, sætter tempoet, motiverer med videre. Selv løber jeg p.t. med Hold 4, der rammer 10-11 km. på den time, træningen varer.

Det er også det største hold, og de to faste holdledere, Ib og Brian, er rigtig gode til at variere ruterne - forskellige ruter, flad/kuperet og så videre - og tempoet, hvor der også hver gang lægges en række tempoløb/intervalløb ind, så vi også bliver udfordret og presset.

Onsdags-træningen bliver desuden suppleret med søndagstræning i Bidstrup-skovene, og efter nogenlunde samme koncept, som om onsdagen.

Noget af det andet, jeg også kan lide ved træningen, er det sociale element. Stemningen er høj og selvom løb er en individuel sport, løber vi også sammen. Det betyder blandt andet, at dem, der ligger forrest/løber hurtigst ofte bliver sendt tilbage for at hente de andre. Det giver også følelsen af, at vi løber som et hold.

Træningen er også med til at holde fast i én, for det er nogle gange lidt lettere at komme afsted, når du ved, at der er andre at løbe med - også selvom det skulle være bidende koldt eller øse ned.

Medlemsskabet har betydet, at jeg har deltaget i DGI Crossløb. Dog kun de to sidste afdelinger i henholdsvis Hedeland ved Roskilde og i Kalundborg. To hårde afdelinger, med mudder, smalle skovstier, umulige bakker og så videre. Hårdt, men også fedt.

Så alt i alt har jeg ikke fortrudt mit valg, og ser hver gang frem til onsdagens træning fra hallerne i Ringsted.

torsdag den 5. februar 2015

Even more Denmark 2014

Ølrejsen, i hvert fald New York-mæssigt, slutter med en dansker i eksil, nemlig Jeppe Jarnit-Bjergsø, som står bag det nu New York-baserede bryggeri, Evil Twin. Og det gøres med en hyldest til Danmark, nemlig Even more Denmark 2014.

Der er tale om en Indian Pale Ale på 7%. Øllen har IPA'ens karakterisktiske bitterhed og humlede eftersmag, men finten med Even more Denmark er, at der også er tilsat kakao. Det betyder, at bitterheden bliver suppleret med fine smagsnoter af chokolade, og de fungerer forbløffende godt sammen.

Det sammenholdt med, at den er meget fyldig, men også frisk i smagen.

En helt igennem speciel smagsoplevelse, der blot bærer yderligere brænde til min begejstring for India Pale Ale.

Skål!

tirsdag den 3. februar 2015

Interpol i Store Vega

Mandag aften gæstede amerikanske Interpol Store Vega, hvor jeg også var at finde blandt publikum. Og det med endog meget store forventninger. Både fordi, at deres seneste album er fremragende og fordi, at de på sidste års Roskilde leverede det års bedste koncert.

Måske var forventningerne FOR store, for undervejs stod jeg konstant og sammenlignede koncerten med den på Roskilde. Og faktum er nemlig, at Interpol ikke nåede helt samme niveau. Måske det hang sammen med, at hovedvægten den gang lå på deres tidlige materiale, mens den denne gang, meget naturligt, lå på deres seneste og i øvrigt fine album, El Pintor. De har bare ikke samme niveau som højdepunkterne på bandets to første albums.

Så for mit vedkommende blev koncerten aldrig helt forløst, men alligevel var det med stor tilfredshed i kroppen, at jeg 90 minutter efter, at de gik på scenen forlod Store Vega. For bandet gjorde deres bedste for at lade sangene finde deres form og komme ud over scenen. Forsangeren, Paul Banks, var det naturlige midtpunkt, men jeg var også meget imponeret over Daniel Kesslers arbejde på guitaren.

Og især anden halvdel af koncerten blev et stort triumftog, hvor vi fik fine sange som Take you on a cruise, NYC, Stella was a diver and she was always down og Untitled. Tidligere i sættet fik vi en magisk version af Rest my chemistry. Af sangene var det seneste album stod My blue supreme og My desire bedst distancen, men aftenens udgave af den ellers mere end glimrende All the rage back home faldt meget igennem.

Men alt i alt en glimrende koncert, der lander på 5 ud af 6 stjerner. Dermed er min egen oplevelse på linje med den her Gaffa-anmeldelse.

Mange tak til Interpol for en stor koncertoplevelse. Mange tak til Per, Frank, Peter og Lotte for godt og hyggeligt selskab.

Næste koncert bliver for mit vedkommende 7. marts, hvor Love Shop spiller op og ud i netop Store Vega.