mandag den 30. juni 2014

Min spilleplan for Roskilde 2014

Årets Roskilde Festival nærmer sig med mere og mere hastige skridt, og nedenfor giver jeg mit bud på, hvad jeg gerne vil se på de overpissede græsarealer ved Roskilde.

Torsdag
Outkast, Liars og Rolling Stones

Fredag
Warpaint, Haim, Damon Albarn og Mogwai. Måske Trentemøller får en chance, når han går på Orange kl. 01.00 - men det afhænger også lidt af min form på det tidspunkt....

Lørdag
Psyched Up Janis, Arctic Monkeys, Interpol, Hookworms og Slowdive. Sidstnævnte er det band, jeg absolut skal se på årets Roskilde, men tidspunktet er en udfordring - 02.15, så jeg kommer nok til at støvsuge pladsen for Red Bull og deslige!

Søndag
Deerhunter, Kasabian og Stevie Wonder

Og så kommer der ganske givet flere til og en del ændringer, når planerne er clearet med Klaus Bentzen, Camp Morfars omvandrende musikleksikon, som helt sikkert har nogle yderligere forslag.

Dertil kommer, at jeg godt ved, at jeg ikke når alle navnene - uanset, om programmet flasker sig eller ej. Vejr, manglende søvn, overfodring af musik og ikke mindst alkoholindtaget plejer på et eller andet tidspunkt at gøre sin indflydelse.....

Den samlede spilledeplan kan i øvrigt ses lige her.

Rock and roll will never die og på torsdag er det hele i gang!

lørdag den 28. juni 2014

Semper Ardens Weizen

Da ølbølgen for 12-13 år siden for alvor ramte andedammen, med udenlandske øl og danske mikrobryggerier, var et af modtrækkene fra bryggerigiganten, Carlsberg, introduktionen af ølserien, Semper Ardens. En serie, hvor de eksperimenterede med øltyper og brygning, og som samtidig rummede specialøl fra den øverste hylde - især Abbey Ale og Criollo Stout var noget af det bedste, der kunne opdrives fra et dansk bryggeri.

Serien ebbede desværre ud, men for etr års tid siden blev den så genoplivet. Dog ikke med samme høje kvalitet - desværre.

Men en undtagelse er Weizen, der er en klassisk hvedeøl og med tydelig inspiration fra de store tyske bryggerier. Men den trækker også på inspiration fra den belgiske Hoegaarden - især på eftersmagen, hvor banan og appelsin lægger sig på tungen og i ganen.

Weizen holder 4,8% og er særdeles velegnet til frokosten på en lun sommerdag eller "blot" som nydeøl på terrassen. Og sørg nu for at skænke den i et rigtigt weissbier-glas, så også dens flotte skum og farve kan nydes på den helt rigtige måde.

Skål!

torsdag den 26. juni 2014

Roskilde - 20 år efter

Når jeg i næste uge endnu en gang tropper op på Dyrskuepladsen ved Roskilde, for at tage del i endnu en festival, markerer det samtidigt 20-året for min første rigtige deltagelse - jeg var der en enkelt dag i 1987, men det tæller ligesom ikke rigtigt!

Og i en alder af 26 år, var det en noget sen debut set i forhold til gennemsnittet. Men det skyldtes primært, at jeg i mange sommerferier, og dermed midt i festivalen, arbejdede i min fars cykelforretning og samtidig skulle passe hus, hund og katte, da mine forældre var på sommerferie. Men samtidig er det heller ikke nogen hemmelighed, at telt, mudder, kolde bade med videre ikke trak så helvedes meget i mig.

Men i 1994 havde min far solgt sin forretning, og det var en nem sag for Martin, Birthe, Brian og Lewis at overbevise mig om, at det der Roskilde da skulle prøves. Det hjalp også på motivationen, at musikalske favoritter som Grant Lee Buffalo, Saint Etienne og Boo Radleys var på plakaten.

En måneds tid før festivalen var der planlægningsmøde hos Martin Søgaard, hvor jeg også fik mange gode råd og tips om det at være på festival. Teltet er på det tidspunkt blevet købt - et to-mandstelt, jeg delte med vores amerikanske ven, John Foster. I dag bor vi alle i store telte - og alene.

Jeg husker ikke længere, hvornår lejren bliver sat op eller hvornår vi indtog festivalen, men jeg husker, at vejret det år var fremragende, hvilket nok også var medvirkende til, at jeg blev hængende de efterfølgende 20 år - dog fraset 2004 og 2005, hvor jeg skulkede. Jeg husker også fortsat min skepsis overfor fællesbadene - ikke så meget, at de var fælles, men mere, at vandet var isnende koldt. Heldigvis er der i dag varme bade på festivalen.

I lejren var vi en 15-20 stykker, hvoraf jeg kendte halvdelen i forvejen. I de følgende år, var det primært Lewis, der hang ved. Nu er det kun mig, der er tilbage...

En del koncerter blev det også til:
  • Accept
  • Aerosmith
  • Boo Radleys
  • Dicte & D-Männer
  • George Clinton & The P-Funk All Stars
  • Grant Lee Buffalo
  • How Do I
  • Psyched Up Janis
  • Saint Etienne
  • Sort Sol
  • The Levellers
  • ZZ Top
Især koncerterne med Saint Etienne, hvor den gudeskønne Sarah Cracknell entrerede scenen i stram kjole og boa, og leverede et coolt og tilbagelænet sangforedrag, og Boo Radleys, der hittede med Wake up, Boo!, men væltede mig med mine personlige favoritter, The finest kiss og Does this hurt?, står fortsat stærkt i erindringen.

Når jeg i dag genser plakaten, ville jeg nok valgt anderledes, hvor navne som Elvis Costello, Inspiral Carpets, Radiohead, Specials, Trains & Boats & Planes og især Tindersticks, hvis koncert i dag har nærmest mytisk karakter, nok havde sneget sig ind. Jeg husker, at jeg gerne havde set Björk, men teltet var så proppet, at det var helt umuligt at komme ind.

Hvorom alting er, er jeg glad for, at jeg blev hængende, og festivalen har siden 1994 givet mange, mange gode oplevelser, kammeratskaber med videre. Og jeg glæder mig rigtigt meget til endnu en omgang med urinstøv, chokoladebussen, lejr-spas, sauna-varmt telt, halvlunkne øl og en masse gode musikoplevelser.

God festival derude. Rock and roll will never die!

tirsdag den 24. juni 2014

Nyt fra Giana Factory og The Horrors

I maj måned udkom to nye albums, der begge trækker gevaldigt på lyden fra især firserne – men på den gode måde!

Danske Giana Factory sendte opfølgeren til deres fine debut på gaden, hvor der er blevet skruet endnu mere op for brugen synths. Lemon Moon, der er albumtitlen, trækker på store veksler fra Yazoo, Depeche Mode, New Order og Human League. Det er der kommet et mørkt og melankolsk album ud af, hvor især de mere minimalistiske sange knuger lytteren til sig. De musikalske landskaber af synths og tilbagetrukne guitarer, bakkes på fineste vis op af nogle flotte og velproducerede vokalharmonier. Generelt er der tale om et meget homogent album, der langsomt, men sikkert, kryber ind under huden på lytteren og vokser for hver gennemlytning. Og endnu et album, der understreger, at den danske musikscene fortsat har meget at byde på.

I samme firser-boldgade bevæger The Horrors sig. Deres tre tidligere albums husker jeg ikke rigtigt, men sådan går det næppe for Luminous. Her er bandet gået tilbage til de tidlige Simple Minds og Echo & Bunnymen, og det er der kommet et gedigent album ud af. Her møder synths storladent guitarrock, og personligt bliver jeg sendt tilbage til 1986, hvor jeg oplevede Simple Minds i Valby-Hallen. Over samtlige skæringer afviger de ikke fra formlen. Desværre bliver det i længden lidt for poleret – som det også kendes fra samtidige bands, med samme inspirationskilde, så som Snow Patrol og Muse. Men alt i alt et glimrende album, der ikke lander i top-10 over årets bedste albums, men mindre kan også gøre det.

Jeg runder af med en smagsprøve fra hvert album:







onsdag den 18. juni 2014

10-års fødselsdag hos Danske Ølentusiaster

Lørdag fejrede Danske Ølentusiasters Ringsted-afdeling 10-års fødselsdag med et brag af et arrangement i lokalerne hos Det Lille Bryggeri lidt udenfor Ringsted.

Dørene blev slået op kl. 14.00, og teltet på parkeringspladsen blev hurtigt fyldt op med forventningsfulde gæster. I forbindelse med fødselsdagen havde lokalafdelingen, med god hjælp fra René Hansen fra Det Lille Bryggeri, lavet sin egen øl, Den frække skotte. En let krydret skotsk ale, der vandt ved nærmere bekendtskab. Fyldig og frisk i smagen. Den blev straks skænket op til de mere end 50 fremmødte, og snakken gik hurtigt lystigt.

Grillen var også tændt op, og cirka 15.30 var det tid til at gå til bords, hvor vi blev trakteret med lækkert kød og gode salater.

Undervejs orienterede formanden, Skjold Haxgart, om programmet for dagen, og takkede bryggeriet for hjælpen og John fra lokalafdelingen for at lave opskriften til fødselsdagsøllen.

Thomas Larsen fra bestyrelsen supplerede med et tilbageblik på de mange arrangementer, der har været gennem årenes løb, og noterede med stor glæde, at gennemsnitsdeltagelsen lå på 25% af medlemmerne i lokalafdelingen.

Til dagens anledning havde en lang række bryggerier og udsalgssteder også sponsoreret en række gaver, og de blev udloddet via amerikansk lotteri. Der var mange flotte gaver, men selv gik jeg desværre tomhændet hjem!

Foruden fødselsdagsøllen var det muligt, til meget rimelige priser, at købe nogle af bryggeriets mange fine bryg, så her var der yderligere muligheder for nogle rigtig gode smagsoplevelser.

Alt i alt et meget vellykket arrangement, hvor stemningen var i top, rammerne perfekte og selskabet godt. Og så var vejrguderne også med os, hvor solen strålede fra en klar himmel.

Mange tak til lokalafdelingen for endnu et vellykket arrangement og endnu en gang tillykke med fødselsdagen.

Skål!

lørdag den 14. juni 2014

Schneider Aventinus

Nu synes jeg ikke, at der er nogle bestemte øltyper, der er mere egnede til bestemte årstider end andre - OK, jeg vil nok ikke drikke en meget tung stout på en glohed sommerdag - men hvedeøllen er én, jeg nyder med endnu større nydelse, når solen og varmen har fået overtaget.

Og jeg vil derfor over de kommende måneder, anmelde/skrive lidt om de hvedeøl, mine smagsløg støder på undervejs.

Jeg lægger ud med Schneider Aventinus, der er en Dobbelbock på 8,2%.

Schneider-Weisse er et klassisk sydtysk bryggeri, med mere end 100 år på bagen, og sortimentet er det lige så klassiske, med diverse varianter indenfor hvedeøllen. Personligt synes jeg, at det ikke er helt i samme liga som eksempelvis Erdinger, Paulaner, Andechs og Weihenstephaner, men mindre kan også gøre det.

Aventinus er, trods den noget høje alkoholprocent, en meget frisk og letdrikkelig øl, der både går godt til frokost eller middag på terrassen og som nydeøl efter plænen eller hækken er blevet klippet. Hvedeøllens friskhed kombineres fint med bock-øllens til tider noget søde smag, og alt i alt er der tale om en fin, balanceret øl. 

Det eneste, jeg p.t. ærgrer mig over, at jeg ikke fik hamstret lidt flere af den, da den stod på hylderne i den lokale Føtex.

Skål!

onsdag den 11. juni 2014

Fire ting, jeg har lært i mit arbejdsliv

Gennem de knapt 19 år, jeg har været på arbejdsmarkedet i form af et nogenlunde fast fuldtidsarbejde, har jeg lært i hvert fald fire ting. Ting, der er gået igen alle steder, jeg har været - nogle steder mere end andre. Og de er:

  • Deadline betyder det tidspunkt, du begynder at arbejde på opgaven
  • Dagsorden betyder de ting, vi ikke diskuterer på mødet - eller i hvert fald ikke træffer beslutning om
  • Mødetidspunkt betyder det tidspunkt, hvor du begynde at overveje at gå til mødet
Men måske det bare er mig, der er en pedantisk strukturfascist....

Den fjerde ting, er én, jeg også benytter mig meget af, nemlig finten med, at du hele tiden går rundt med et stykke på papir - eller nu om dage med din smartphone -  og ser noget ledende/søgende/fortravlet ud. Så er der ingen, der stopper dig, fordi de lige skal vende et eller andet. Og du får fred og ro til at passe dig selv og din kaffe!

God arbejdslyst.....

PS. Ironi KAN være anvendt!

mandag den 9. juni 2014

Rosenborg Live

Gode og hyggelige koncertrammer
I den forgangne weekend løb Rosenborg Live af stabelen - et to-dages koncertarrangement på Eksercerpladsen ved Rosenborg Slot i midten af København.

I går spillede blandt andet Nik & Jay, Marie Key og Mads Langer, mens nogle af mine egne absolutte favoritbands, Raveonettes, Love Shop og Kent, stod på plakaten om lørdagen. Og derfor indløste vi - venneparrene Per & Christina og Anita & Mikkel, samt Claus, Lewis og jeg - også straks billetter, da arrangementet blev annonceret. 

Det fortrød vi ikke, for der blev tale om et helt perfekt arrangement. Eksercerpladsen gav nogle hyggelige rammer, vejrguderne var med os, ligesom der var en god logistik med boder samt gode toilet- og adgangsforhold. Dertil kom, at lyden var rigtig god, ligesom storskærmen ved scenen var godt placeret - om end der generelt var godt udsyn til scenen.

Endelig leverede de tre bands, vi kom for at se i den grad varen:

Love Shop er klar til at vælte København
Love Shop
Bandet lød næsten bedre end nogensinde, og det var måske én af de bedste koncerter, jeg har oplevet med dem. De virker efterhånden meget samspillet, hvor især guitaristen, Mika Vandborg, bliver bare bedre og bedre. Og så er Jens Unmack slet og ret en fremragende forsanger og samlingspunkt på en scene. Og den knapt 70 minutters tur ned gennem deres bagkatalog var en sand nydelse.

Dúné og Ásgeir
Dúné kæmpede med, de havde, nemlig energisk poprock, og trods strømproblemer i begyndelsen, fik de sparket deres sange ud over scenen, men så heller ikke ret meget mere.

Næste kunstner, islandske Ásgeir, var direkte fejlplaceret med deres meget afdæmpede musik på en dag/aften, hvor hovedstaden skulle spilles op.

Raveonettes
Koncerten blev måske lidt for ensformig i længden, men når de virkelig vil, er de blandt landets bedste livebands. Der var skruet gevaldigt op for guitarerne og forstærkerne, og samspillet mellem Sune Wagner og Sharin Foo blev afleveret til perfektion. Især i den mageløse Apparitions, og så klæder det bandet, at Foo får en mere og mere fremtrædende rolle - både musikalsk og vokalmæssigt.

Kent
Sidste band på scenen, var verdens bedste band, Kent, og den position holder de fortsat efter en nærmest blæret koncert. Det var tydeligt at se, at de havde fået spillet deres nye numre lidt flere gange siden den eminente Vega-koncert i midten af maj, hvor især rollen for de to korpiger virkede mere veldefineret. Sætlisten var en god blanding af nye og gamle numre, hvor festivaltræffere som Musik Non Stop, Dom Andra og Ingenting var blevet føjet til i forhold til forårets klubturné.

Meget passende blev arrangementet rundet af med et flot konfettishow. Alt i alt en dag til bogen, og et lignende arrangement kunne snildt gentages til næste år.

Tak til Rosenborg Live for en stor koncertoplevelse. Tak til vennerne for sjovt, hyggeligt og godt selskab!

lørdag den 7. juni 2014

Danske Ølentusiaster - 10 år efter

I foråret 2004 er jeg i Hamburg for at "løbe" marathon, og da jeg kommer hjem fra den tur, ligger der en besked på min telefonsvarer. Det er fra Svend fra Danske Ølentusiaster. Ham havde jeg mødt et par gange i forbindelse med arrangementer i den lokale regionsafdeling. Og han ringede fordi, at han var blevet kontaktet af Christian Linde og Skjold Haxgart fra Ringsted, der var interesserede i at starte en lokalafdeling i Ringsted. Og da de godt kunne bruge mindst én mere, ville han høre, om jeg var interesseret i at være med - og det var jeg.

Nogle uger senere mødtes vi fire så hos mig, hvor Svend fortalte om bestyrelsesarbejdet i sådan en lokalafdeling, rammer og muligheder med videre, ligesom vi begyndte planlægningen af det første medlemsmøde.

Dette og de efterfølgende medlemsmøder henligges på det daværende Café Vallentin, hvor jeg kendte ejeren, Mette, som straks sagde, at vi var mere end velkomne til at holde vores arrangementer hos hende.

Og øl skulle - og skal - der til, så en ølmand fra Fyn troppede op med gratis dråber fra det italienske bryggeri, Menabrea.

Jeg husker, at fremmødet var ganske pænt, og efter en kort introduktion til den nye lokalafdeling, hvor der også blev talt om planer med videre, blev der konstitueret en bestyrelse. Christian blev formand, og foruden Skjold og jeg, trådte medlemmerne Frits og John til.

Og alt dette markeres så næste lørdag, hvor der holdes 10 års fødselsdag. Arrangementet er meget passende henlagt til lokalerne på et af de lokale bryggerier, Det lille bryggeri. Her vil der være "grillbuffet med tilbehør, masser af godt øl, bl.a. Lokalafdeling Ringsteds eget 10 års fødselsdagsbryg; Den frække Skotte", som der står i indbydelsen. Det arrangement glæder jeg mig meget til.

Personligt træder jeg ud af bestyrelsen efter et par år, mens Skjold fortsat er mere end aktiv - nu som en rigtig dygtig lokalformand.

Og her 10 år efter kan vi se tilbage på mange gode arrangementer. Med stort set månedlige medlemsmøder, er det en udfordring at undgå gentagelser, men det er på fineste vis lykkedes for lokalafdelingen. Det ses også på fremmødet, hvor 20-30 medlemmer dukker op hver gang.

På min egen personlige hitliste står foredragene ved Carsten Berthelsen og Anders Evald meget højt, men det gør den første julebrygsmagning, hvor årets julebryg skulle kåres efter blindsmagning, også. Og ikke mindst de helt store tilløbsstykker, som de faste "sort øl"-smagninger som de to trappistsmagninger.

Den største oplevelse blandt mange store oplevelser, var dog i september 2013, hvor Herman Olsen fra Superbrugsen i Fensmark gæstede lokalafdelingen, og med sig havde han en masse gammelt øl. En spændende og satans underholdning smagning. Den oplevelse skrev jeg om lige her.

Herfra lyder et STORT tillykke til lokalafdelingen med fødselsdagen, og held og lykke med de næste 10 år.

Skål!

torsdag den 5. juni 2014

Nyt fra Coldplay

På den hjemlige musikscene, er Nephew ét af de bands, mange gerne - med glæde? - tæsker løs på. Og for de udenlandske kunstnere gør det samme sig gældende for Coldplay. Begge dele har jeg nu aldrig helt forstået, men fred være med det, og jeg synes nu selv, at begge bands gør det ganske godt. Der er måske ikke så meget nytænkning og nyt under solen - men det er der sgu heller ikke ved mangt en anmelderdarling. Ingen nævnt, ingen glemt - og mindre kan også gøre det.

Og nu har sidstnævnte netop smidt deres 6. studiealbum på gaden, Ghost Stories. Et album, der er skåret over forsanger Chris Martins forliste forhold til skuespillerinden, Gwyneth Paltrow. Temaet "når to bliver til en og en" går igen på samtlige ni sange, og selvom det nogle steder kan blive næsten lidt for meget, formår de lige netop at holde balancen. Måske også fordi, at Martin leverer sangforedraget på overbevisende og autentisk vis.

Sangforedraget bakkes op af fine melodier, hvor bandet har børstet de pompøse tendenser fra de seneste albums væk. Både det og den mere elektroniske retning klæder dem, og giver albummet et også lydmæssigt melankolsk udtryk.

For mit eget vedkommende er Always in my head, Magic og Ink albummets bedste skæringer. Smukke og fine sange over tab, savn og længsel, og som efterlader mange stik i hjertet. Og generelt er der tale om et meget helstøbt album.

Det betyder alt i alt, at vi her har at gøre med deres bedste udspil siden den fabelagtige debut, Parachutes - lyttet med min mere eller mindre tvivlsomme musiksmag.

Jeg runder af med en smagsprøve fra albummet: