torsdag den 14. november 2013

Fire ting, jeg ikke forstår ved fodbold

Oprindeligt skulle dette indlæg handle om ting, jeg hader ved fodbold, men "hade" er et lige lovligt stærkt ladet ord, så i stedet bliver det om fire ting, jeg ikke forstår ved fodbold - og nok heller aldrig kommer til at forstå!

Jeg begynder med det, der sker på grønsværen:

Fodboldspillere, der er skuespillere: Det mest pinlige, der kan ske i en fodboldkamp er, når en i øvrigt meget velbetalt fodboldspiller falder død om, bare han bliver snittet på hælen, agerer svanens død, så snart han har krydset modstanderholdets straffesparksfelt, tager sig til ansigtet i stor, stor smerte, hvis han er blevet strejfet af en lillefinger på halsen og så videre. Det er snyd og bedrag, og bringer i den grad spillet i miskredit. Og det er på ingen måde en formidlende omstændighed, hvis det er én fra mine "egne" klubber - så som Nani og Ashley Young i Manchester United og Arjen Robben i Bayern München. Snarere tværtimod!

Fodboldspillere, der brokker sig over dommerkendelser: Bevares, i kampens hede og når adrenalinen pumper, kan det være svært at tænke klart, men jeg har nu aldrig oplevet, at en dommer har ændret en kendelse på grund af spillerbrok, så hvorfor bruge energi på det? OK, strategien kan også være at lægge pres på dommeren, men det bliver dommerens kendelser næppe bedre af. Så hvorfor ikke lade dommeren passe sit arbejde og spillerne deres?

Dommernes fejlkendelser: Stort set hver eneste weekend, er der i kampe på højeste niveau det, man kan kalde meget tvivlsomme dommerkendelser. Kendelser, der ofte er afgørende for udfaldet af kampen. OK, spillerne gør det nok heller ikke nemmere for dommerne, med deres evindelige skuespil og brok. Og jeg anerkender, at det personlige skøn er en vigtig del af spillet og mennesker begår fejl, men det MÅ være muligt at give dommerstanden nogle værktøjer, der begrænser antallet af fejl - elektronik, spilstop, baglinje-dommere, uddannelse, fuldtidsprofessionelle dommere og så videre. Udviklingen i spillet og hele setuppet omkring holdene kører i ekspresfart, mens dommerstanden står stille.

Det var tre ting, og den sidste sker blandt tilskuerne:

Fans, der går op i, hvordan det går rivalerne: Bevares, der vil altid, fodboldfans i mellem, være drillerier, og det er også en del af det at være fodboldfan, men drilleriet bliver også trættende, når det bliver for ensformigt og når det stort set kun omhandler jubel, når rivalerne taber og at man holder med det hold, rivalerne spiller mod. Det er for plat, og hvorfor ikke bruge energien på at støtte sit eget hold? Jeg kan forstå det, hvis det gavner ens eget holds muligheder for en topplacering, og jeg jubler da også, hvis tabelkonkurrenter til FCK, Manchester United, Bayern München og Inter kvajer sig. Men vil dæleme ikke holde med eksempelvis FC Nordsjælland og Chelsea, bare for at undgå, at Brøndby eller Liverpool skulle løbe med mesterskabet.

Ja, det var fire ting, og der er nok mange andre ting, jeg ikke forstår ved fodbold, men måske det bare er mig, gammel og gnaven, som jeg er....

Ingen kommentarer: