første smagsprøver tegner lovende for det albums beskaffenhed.
Jeg glæder mig, men R.E.M er også et band, jeg stort set altid har haft et blandet forhold til. Jeg kom forholdsvis sent med "på dem". Jeg havde læst om dem og hørt en del, men den gang i firserne og begyndelsen af halvfemserne skulle alt være sortklædt surmulerkult - det kriterium levede R.E.M ikke op til! Det store gennembrud kommer med Out of time og især singlen Losing my religion. Den gang havde jeg kun hån tilovers for det gennembrud, for der var andre (kriminelt oversete) bands, der var bedre og havde fortjent et større gennembrud. Syntes jeg!
Men da opfølgeren, Automatic for the people, udkommer, bliver den straks hentet hjem fra den lokale plade-pusher, og den dag i dag, sætter jeg fortsat stor pris på albummet. Efterfølgerne Monster og New adventures in hi-fi sagde og siger mig ikke det store, mens Up fra 1998 fortsat er "hovedværket", lyttet med mine mere eller mere tvivlsomme ører (R.E.M.-kendere vil nok være uenig i den vurdering!). De tre seneste albums har været af svingende kvalitet, så jeg synes, at R.E.M efterhånden skylder!
Personligt kan jeg bedst lide deres mere afdæmpede sange, hvor Stipes melankolske tone rammer dybt i mit drømmeriske og romantiske hjerte. Deres gode sange, er rigtig rigtig gode, mens de "dårlige" falder helt igennem.
Jeg har oplevet en del koncerter med dem, og har hver gang stort set været yderst tilfreds. De er vældig gode live og Michael Stipe forstår at skabe et fælles bånd med publikum. P.t. er der vist ingen planer om koncerter i forbindelse med det nye album, men det håber jeg, vil ske, og kommer de igen til andedammen, vil jeg stå blandt publikum.
Nå, nu glæder jeg mig til, at mit lokale postbud smider det (og i øvrigt også Veto's nye album) ned i en brevkasse nær mig.
1 kommentar:
rem er store, det kan vist ikke diskuteres. Jeg har altid haft dem sådan 'lidt ved siden af'. Kender deres ting, en del af dem faktisk ret godt, men har dem ikke på reolerne...men de er deres helt egne. Ingen tvivl om det. Deres guitarist er for mig at se fadder til en af de helt store sætninger i rockhistorien. I et interview fortæller han om at i tak med at dee blev større og større, kom der flere og flere til koncerterne som skulle op foran og lure instrumentelle tricks af: "Sorry, guys; it's only e and a" - spoken like at true artist :-)
Send en kommentar