Euroman

Jeg har gennem efterhånden mange år været fast læser af Euroman. Og indrømmet, så har der været mange gange, hvor jeg har overvejet at stå af. Modeannoncer og reportager om tøjmode, ure og så videre, er ikke noget, der ligefrem appellerer til mig. Et hurtigt kig på mig og man ved hvorfor!

Men når jeg så alligevel er blevet hængende skyldes det, at deres interviews, portrætter og journalistiske reportager ofte holder et tårnhøjt niveau, og umiddelbart ser jeg ikke andre danske medier, der matcher dette. Gode penne, spændende vinkler på artiklerne, interessante temaer med videre.

Der har været numre, jeg ville ønske aldrig holdt op, mens andre er læst på en aften mellem et par tv-aviser. Sidstnævnte er dog undtagelsen.Gennem årene har der være store skuespiller- og forfatterportrætter, afdækning af kaoset i forbindelse med Klimatopmødet i 2009, afdækning af dyrevelfærden (eller mangel på samme) i grise- og kyllingestalde og fremragende interviews med Christian Mejdahl, Anders Fogh og Peter Møller. For nu at nævne nogle få eksempler.

Martsnummeret indeholder flere gode eksempler på dette. Interview med Ståle Solbakken, afdækning af optakten til Lene Espersens endeligt i De Konservative og en meget vedkommende artikel om livet på og omkring Mændenes hjem på Istedgade.

Min eneste anke - hvis man kan kalde det det - er, at deres artikler ikke kommer bredere ud. Mange af artiklerne - eksempelvis om klimatopmødet og dyrevelfærden - har helt sikkert "offentlighedens" interesse, og ville være godt stof for aviser og nyhedsudsendelserne at tage fat i. Så her kunne Euroman godt blive bedre til at sætte en dagsorden og brede den ud.

Men god læselyst!