onsdag den 23. marts 2011

Der er forår i luften

Efter en lang, kold og våd vinter, kan foråret endeligt skimtes igen. Og dermed også højtiden for haveejerne. Den har været ventet og jeg har det, som en galophest i startboksen og glæder mig til at komme på græs igen.

Opgaverne er mange:
  • plænen skal rives og luftes
  • roserne skal beskæres
  • lugningen af ukrudt kan begynde
  • den umulige kamp mod ukrudt mellem fliserne, hvor man igen taber på knock-out
  • der skal graves, rives, flyttes rundt og plantes nyt. Her på matriklen betyder sidstnævnte, at haven udvides med et blommetræ
Der er også de faste ture til Bauhaus og lignende. Der er jo altid brug for noget nyt værktøj. Selv glæder jeg mig til, at træerne bliver så store, at der bliver brug for en motorsav, og hækken så tæt, at håndklipperen ikke længere giver mening!

Foråret betyder også udsigt til gode tider på terrassen, øl med naboerne, grill og en kat, der kan afreagere i sit naturlige element og ikke på mine hænder, fødder og ben! Og fuglesangen, duften af blomster i flor og det smukke syn af buske og træer, der springer ud. Netop om foråret tager de sig flottest ud. Den der grønne farve, nyudsprungne træer og buske har, er noget af det absolut smukkeste.

Velkommen til foråret. Det har været ventet! Jeg glæder mig til havearbejdet og til slet og ret at nyde foråret, med alt hvad det indebærer.....

3 kommentarer:

Rene sagde ...

AK ja; by og land. Her skal altanen støvsuges og der skal sættes nyt i potteplanten. Markisen er på plads og solen kan bare komme an! Og øh, er der noget, jeg har misforstået? Bauhaus....det foregår da på afspilleren, gør det ikke :-)

Søren Nielsen sagde ...

Det lyder jo også godt :). Og Bauhaus - that goes to show just how little you know :o)

Rene sagde ...

well, quite correct;
Hot lines under a rain of drum
Cigarette props in action
Dialogue dub, now heres the rub
She's acting her reaction

She's in parties
It's in the can

:-)