Hans lange og succesrige karriere betyder også, at han er indehaver af en lang række rekorder:
- Klubrekord med mere end 860 kampe på cv'et
- Flest kampe for en markspiller i Premier League
- Den eneste spiller, som har scoret i samtlige Premier League-sæsoner
- Den første spiller, som har scoret 100 mål for United
- Og så videre
Blandt hans mange mindeværdige mål, er dette mod Arsenal i FA Cup-semifinalen i 1999:
Et usandsynligt vigtigt mål, der lagde kimen til The Treble (mesterskab, FA Cup og Champions League) i netop det år.
Sammen med Paul Scholes er Giggs indbegrebet af Uniteds værdier om flid og ydmyghed. Og sammen med spillere som blandt andet Liverpools Steven Gerrard og Jamie Carragher er de begge en uddøende race. Nemlig klubmænd, som sætter klubben over alt andet.
Det gør også Giggs til en rollemodel. Det samme gør hans opførsel på banen. En spiller, der går forrest og som sjældent laver skuespil, begår svinske handlinger og brokker sig over dommerkendelser. Det understreges også af, at han aldrig har fået et rødt kort i United-trøjen.
Udenfor banen fremstår hans også som en rollemodel. Man ser ikke historier om udsvævende privatliv, brok over trænerdispositioner med videre. Opslag viser, at han er gift med sin ungdomskæreste og er bosiddende i det kvarter, han selv er opvokset i.
For et par uger siden blev Giggs' enorme popularitet også understreget i en afstemning på Manchester Uniteds hjemmeside, hvor han blev kåret til den største United-spiller gennem tiden. Det vel at mærke i et stærkt felt bestående af Keane, Charlton, Best, Cantona, Schmeichel med flere.
Uanset hvad, synger Giggs' karriere snart på sidste vers, og skulle lysten og evnerne være der, kunne jeg sagtens se ham, som Sir Alex's afløser i trænersædet. Han kender klubben og har - udefra set - alle de rette værdier til at løfte arven.
Ryan Giggs, tillykke med jubilæet. Vi glæder os til fortsættelsen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar