Interpol - Verdens bedste band?

Hvornår er et band verdens bedste? Det ved jeg ikke, og afhænger i høj grad også af ørerne, der lytter. Men jeg ved, at amerikanske Interpol er blandt de mest spillede her på matriklen de seneste år. "Paradoksalt" nok, har jeg kun oplevet dem live én gang, og det var på Roskilde i 2003. Og på det tidspunkt havde jeg kun læst om dem. Tirsdag i denne uge gæstede de KB-Hallen, og den koncert havde jeg løst billet til. Men helbreddet mente, at jeg ikke skulle af sted. Sådan kan det gå og for at trække selvpineriet længere ud, vil jeg gerne genkalde deres indtil videre 4 albums:

Turn on the bright - 2002
Måske den bedste debutplade siden, Stone Roses bragede igennem i 1989. Trods deres amerikanske baggrund, er de meget engelske i deres udtryk, og med klare referencer til Joy Division, Smiths, Cure med flere. Forsanger Paul Banks er 24 år, men synger som én, der har set og oplevet det hele. En desperat og længelsfuld tone fra sindets mørkeste afkroge. Der er ikke ét dårligt øjeblik på pladen, og højdepunktet blandt højdepunkter skifter for hver lytning. Men en "genganger" er Leif Erikson. Alt i alt en uopslidelig plade.

Antics - 2004
Den svære to'er - yeah right! Interpol fortsætter i sporet fra debuten, og hvor Banks' stemme efterhånden finder sit eget personlige toneleje. Og man sidder måbende tilbage efter hver lytning. Bandet virker mere sammenspillet og skaber en større helhed. Også musikalsk. Igen er der ingen svage øjeblikke. A time to be so small er en klassiker her på matriklen, men det er albummets øvrige sange i øvrigt også....



Our love to admire - 2007
Et album, der fik en blandt modtagelse. En kende uretfærdigt. De to forgængere er OUTSTANDING, og at gentage det kunststykke havde været for meget at forlange. Der er mange fine momenter, der snildt havde gledet ind på de to andre. Produktionen er blevet lidt større og lidt mere poleret, og udtrykket er mere rocket. Og enkelte "smuttere" har også indfundet sig. Men så er der Rest my chemistry, der vel sagtens er blandt 00'ernes 10 bedste numre - overhovedet!



Interpol - 2010
Et album, der ikke rammer niveauet fra de forrige, men mindre kan også gøre det. Interpol prøver at føje nye elementer til deres udtryk, der bliver mere tilbagelænet. Et album, der signalerer opbrud, og eksemplificeret ved, at bassisten kort efter udgivelsen forlod bandet. Førstesinglen Lights er slet og ret fremragende, mens de øvrige numre ikke helt rammer samme niveau.


Hvad tiden bringer for Interpol, må, ja, tiden vise. Måske genopfinder de sig selv, måske forfølger Paul Banks den solo-karriere, der blev begyndt under navnet Julian Plenti. Uanset hvad, vil de altid for mit vedkommende stå som et band, der dimensionerede en hel musikscene og som leverede nogle af de bedste albums de sidste 10 år.

De spiller i øvrigt til juni på Northside festivalen i Aarhus. Måske, man tager turen over de to bælter, da programmet generelt ser meget spændende ud...