Den 15. april sendte Helle Helle romanen "Dette burde skrives i nutid" på gaden. Og da man her på matriklen sætter stor pris på hendes skriblerier, blev romanen straks hentet hjem - og nu læst.
Og lad det være skrevet med det samme - min oplevelse er fuldt ud på linje med den, som blandt andet Berlingske og Litteratursiden havde. Rent faktisk kan jeg ikke tilføje noget kvalitativt til disse begejstrede anmeldelser.
Hendes tidligere bøger har en stor plads på mine hylder, men jeg er ikke bleg for at mene, at den seneste er hendes hidtil bedste. Måske jeg er farvet af, at den foregår i mit nærområde, men det er "kun" glasuren på den lækre lagkage - om jeg så må skrive.
Som sædvanligt sker der meget lidt i hendes bøger, men bag ordene sker der en masse, og som læser, digter du selv videre på linjerne og danner dine egne billeder. Det stramme sprog gør, at hver side er mættet med indtryk. Mange står af på den måde, hun skriver på, men jeg er ikke én af dem. Faktisk er det meget givende og højner læseoplevelsen.
Romanen kunne meget passende være en anledning til at genlæse hendes tidligere romaner og novellesamlinger - så det vil jeg gøre.
Nå, men hermed anbefalet - og læs den før din nabo!
1 kommentar:
min nabo har aldrig været sydligere end Glostrup, så det bliver ikke nogen vanskelig øvelse. TAK for anmeldelsen. Den er skrevet på listen - lidt ligesom hendes andre bøger. På blogge omkring os er hun jo blevet vel besunget. DK4- interviewet var pænt kedeligt, men man må jo nu blot konstatere at kunstnerhingsten ude fra stalden har været hevet ind til noget manus-godkendelse (og sikkert også en del andre aktiviteter, hvis man skal tro DSB-bladets portræt) og nu er bogen ude i virkeligheden. Jeg er stadig skepsis; hver gang hun får kan er det Peter, der taler (synes jeg!) - og den stemme bliver vel næppe stærkere med årene alt taget i betragtning? Gjort bedre før, er vist en sætning fra det glemte årti? Jeg er jo lagtfra helle2 ekspert - og hun er bestemt en forfatter i den spændende ende (her behøver vi ikke nævne navne). Optagetheden af detaljen er hendes egen, men kanten og finurlighederne...er de lånte? Well, sorry! Man skal ikke pille folk ned, det er bare som om jeg ofte hører en anden tale, når hun åbner munden....
Send en kommentar