Dagene i sommerhuset



Søster og bror, sommeren 1969

 På denne tid af året, kommer jeg altid til at tænke på mine forældres sommerhus i Dronningmølle, nærmere bestemt Musvågevej 53. De byggede det i begyndelsen af tresserne og solgte det i 1981, da min far åbnede sin cykelforretning. På det tidspunkt havde min søster stemplet ud som gæst deroppe, ligesom den små Søren havde en del koordinering med spejder og fodbold.

Men gode år var det, og jeg husker stadig, hvordan huset og haven var indrettet", Gryden", hvor der bliver slikket sol og grillet, åen, der gik langs kvarteret, udsigten til marker og gårde, gøgens kukken, minigolf-banen, bagerforretningen, der lå lige ved siden af minigolf-banen, stranden, besøg af Theis og Brian, spritbåden fra Snekkersten til Helsingborg, turene til Helsingør, udsigten og turene til Kullen og så videre.

Jeg husker også turene derop og hjem igen. Fredag aften, når min mor fik fyraften på Dagbladet, og så sad forældrene på forsædet og pulsede cigaretter og cerutter, mens storesøster og jeg lå køresyge på bagsædet! Hvis vi da ikke sad og "sang" Boom Boom, Vimmersvej, Mamma Mia med videre, for diverse Datsun'er havde ikke musikanlæg i bilen. Der var også den "zoologiske have", der hver gang blev pakket. Skildpadderne Frederik og Cirkeline samt katten Simon skulle jo med.




Pause i fodboldkampen, mens far Knud klipper efeu.
Sommeren 1976

 Og hvor mon Nikolaj og Stig, jeg spillede fodbold med, er henne i dag. De kom vist begge fra København (den gang var det et noget mere vidt begreb end i dag...). Når jeg ikke spillede fodbold med dem eller andre, man kunne samle rundt om på vejene, spillede jeg for mig selv i haven. Der var mål mellem to graner og mellem to bede. Det blandede hold med Beckenbauer, Steve Coppell og Rummenigge vandt hver gang. Jeg er overbevist om, at både min søster og forældre var en smule forundrede over den knægt, der rendte rundt og spillede fodbold for sig selv, råbte, jublede, skrev resultater og så videre....

Når jeg ikke spillede fodbold, var på stranden, spillede mini-golf og alt det andet, vi lavede deroppe, havde jeg cykelløb inde i stuen. Bag Faxe Kondi-kapslerne var der dengang billeder af cykelryttere, og så lå jeg der og kørte mit eget Tour de France og 6-dagsløb. Patrick Sercu, Hennie Kuiper og Ole Ritter skiftedes altid til at vinde.

Jeg husker også Nielsens. Det var naboerne til den ene side. De andre hed Larsens. Nielsens var en del år ældre end mine forældre. Men de havde et barnebarn, Erik, på min alder. Vi var tit sammen, og når vi var derinde, fik jeg masser af bananmadder. Hr. Nielsen kunne også fortælle mange historier og jeg husker, at jeg sad med kæben mellem knæene, når han rullede sig ud. Han lærte mig også at pifte, og så skulle jeg pifte, når han og min far lige skulle have en kold øl, eller når jeg skulle høre eller fortælle sidste nyt.



Søster og bror på stranden, sommeren 1975

 Da huset blev solgt, savnede vi det ikke så meget. Men når vi var (og er) på de kanter, kører vi altid forbi Musvågevej 53 og ser, hvordan det ser ud. Jeg forstår godt, hvorfor mine forældre var glade for det - dagene i sommerhuset var altid forbundet med ro og afslapning. Og gode og dejlige stunder. En oase, om man vil. Og i påsken lægger jeg igen vejen forbi og vil mindes de gode stunder og mine forældre.