Jeg ved ikke, om det er bare er mig, der er ved at være en gammel, gnaven mand (og det er jeg!) eller om tidens gang farver begivenhederne og oplevelserne af dem. Men jeg kan ikke huske, at fodboldspillerne filmede, lå og tudede når de blev tacklet med videre, da jeg i 70'erne begyndte at se Tipslørdag med videre. Og i øvrigt op gennem 80'erne. Den gang virkede det heller ikke som om, at spillerne gik op i hår og tatoveringer, men koncentrerede sig om spillet på banen.
Sådan er det desværre ikke i dag, og en udvikling, der vist har været længe undervejs. Vi ser det i slutrunderne, og især i den spanske og italienske liga, men også herhjemme.
En pinefuld udvikling, hvor højtbetalte stjerner falder døde om bare de bliver snittet på anklen eller får en finger på kinden. Det står i skarp kontrast til eksempelvis ishockey-spillere, som får skøjter i hovedet, bliver mast op af banden af 5 modstandere og generelt bliver slået til lirekassemand, for alligevel at spille videre. Men mange fodboldspillere er åbenbart ikke så meget mand, som de gerne vil give udtryk for, de er.
En anekdote vil øvrigt vide, at Manchester Uniteds Rio Ferdinand til en træningssamling lossede Nani ned, efterfulgt af beskeden "det her er et frispark". Og som en reaktion på Nanis evindelige skuespil. At det så ikke har ændret meget, er en helt anden historie....
Man kan også notere, at fordomme klæber til visse spillere. Den klassiske er Cristano Ronaldo, der i følge dommere, modspillere og tilskuere er ét stort skuespil. Meget om snakken er der, men blandt andet sommerens VM viste, at spaniere som Torres, Xavi, Iniesta med flere ikke er blege for at falde i hans fodspor, men det er åbenbart noget helt andet.
Men skuespil og flæberi er åbenbart en del af udviklingen, og vil man ikke se på det, kan man jo bare holde sig væk... :).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar