Lucca var Grøndahls gennembrud til et større og bredere publikum. Og det forstår man godt. Den er vanvittig godt skrevet, hvor man følger to personer i da- og nutiden. Deres møder og samvær med den, de nu har brudt med, og mødet med hinanden.
Kendetegnet ved den og hans øvrige romaner er, at han skriver med stor psykologisk indsigt og på hele følelsesregistret. Særkendet er måske, at når han skriver ud fra kvindens vinkel, sidder man med fornemmelsen af, at det er en kvinde, der har skrevet det. Der sker måske ikke altid så meget i hans bøger, men du bliver opslugt af romanfigurernes tanker og tilværelse.
Hovedtemaerne er kærligheden og livets valg. Og ofte med bruddet som omdrejningspunkt. Og du bliver som læser ikke ligefrem motiveret til at indgå et giftermål! Tingene går i stykker eller forsvinder, du bliver svigtet af løgnen og utroskaben og så videre. Men disse begivenheder bruger Grøndahl som en krog til at afdække romanfigurernes valg, værdier og videre spor i tilværelsen. Og midt i tabet efterlader han hele tiden et lys - en mulighed.
De romaner, der fulgte efter Lucca holder ikke samme kvalitet - eksempelvis var første roman efter Lucca, Hjertelyd, lidt af en langgaber. Men med de to seneste, Fire dage i marts og især Det gør du ikke, er han tilbage på det tidligere niveau. Begge blev nærmest slugt på én gang.
Forfatterskabet er hermed anbefalet, og Grøndahl er i dag at tælle blandt mine absolutte yndlingsforfattere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar