Foruden mange kendte navne under vanlig eller anden form, har 2010 for mit vedkommende også budt på mange nye musikopdagelser. Nogle havde dog en del år på bagen, men jeg har heller aldrig påstået, at jeg var langt fremme i skoene!
Blandt de mest spændende navne kan nævnes Agnes Obel, Bear in heaven, Avi Buffalo, A Weather, Chimes & Bells, Leisure Society, Woodpigeon, The drums, Stornoway, Giana Factory, The rumour said fire, Girls, Ghost society, Marie-Louise Munck, John Grant, Delphic, Broken Bells og Torsten Larsen.
"Titlen" som årets clou snupper Beach House dog. Deres seneste album er blandt årets absolut bedste og koncerten på årets Roskilde var intens og fremragende. Jeg gav koncerten 4 ud af 6 stjerner, og det var mest fordi, at første halvdel var meget træg, men da de endelig ramte "tonen", så de sig ikke tilbage.
Og så har jeg nok glemt en del navne, men hvorom alting er, en understregning af, at 2010 på mange måder har været et fint pladeår. Om 12 måneder kan en række nye navne så nok føjes til.
Mine vanlige kilder for ny musik eller musik generelt, er blogs som Jens Unmack og Martin Petersen, samt hjemmesider som Pitchfork og Gaffa. Hermed anbefalet.
Og husk på - musik er livets salt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar