- Filmatiseringen af Stig Larsson-trilogien. Den levede fuldt ud op til bøgerne. Velspillende og spændende, men ligesom med bøgerne daler kvaliteten fra afsnit til afsnit. Dog absolut anbefalelsesværdig, hvor mange af bøgernes spændings- og psykologiske momenter er ført flot over på film. Men ligesom i bøgerne, er ham Mikael Blomkvist Karl-Smart på den noget ufede måde. og så er Salander skræmmende god
- Jackie Brown - Endelig nåede jeg til denne. Ja, ENDELIG, for det var slet og ret en fremragende filmoplevelse, og noget af det bedste, jeg har oplevet fra Tarantinos hånd. Et rimeligt uforudsigeligt plot, med mange gen- og vildveje, og så var Grier og Jackson spot on i deres roller
- Happy-go-lucky - En film, jeg havde forventet mig en del af, men spillet var en kende for manisk og alt for mange løse ender i handlingen. En komedie uden humor
- Julie & Julia - Indrømmet, jeg er vild med Meryl Streep som skuespiller. Og denne er blandt hendes fineste præstationer. En mad- og dannelseshistorie, og det parallelle udviklingsforløb mellem Julie og Julia godt tænkt, uden at være fortænkt
- In Bruges - Brügge er en fantastisk, og hyggelig by, og byen lægger baggrund til denne gavtyvs-komedie, hvor plottet, pistolerne og bemærkningerne sidder løst. På den gode måde. Hermed anbefalet
- Doubt - Meryl Streep (der var hun igen) og Philip Seymour Hoffmann er fremragende i denne film om tvivlens unådesgave (so to speak). Fortættet fortælling, men også forjaget, og en kende overfladisk om det alvorlige emne, kirkens misbrug af drenge er
- Sorte kugler - Anders Matthesen giver nye eksempler på sit store talent i en film om at leve livet (på den gode måde) og værdsætte tingene, mens man har dem
- Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford - Brad Pitt er fremragende i denne noget dvælende og en kende langtrukne film om Jesse James' sidste dage. Jeg foretrækker nu en god, "gammeldags" western
søndag den 2. januar 2011
Julens og nytårets film
Traditionen tro, blev juleferien også brugt til at få kravlet lidt igennem filmhylderne, hvor det blev til gode og mindre gode filmoplevelser, som blandt andet ....
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Ja, Tarentinos bedste film er blevet set her i den søde tid; på høje tid, som du også skriver! QT er en mester i at skabe den rette stemning i sine film. Men; hvor er den hvasse pen i forhold til makværket 'de sorte kugler'. En totalt håbløs film, hvor de højdepunkter, der jo rent faktisk er der, med større held kunne være udsagt fra en scene af AMs - og tal for dig selv har jo noget af det samme budskab. Måske er det bare mig men hele det med ham den gamle fede fra M&R virker bare overhovedet ikke. Historien er tynd og kunne være fortalt på 10 minutter; hvilket i virkeligheden ville vore sådan det var foregået, hvis AM var tro mod sine egne ord (ref; vender tilbage showet). Her venter boksen med 'bogen' som blev misset 'live' - men det nås nok ikke i ferien :-)
Send en kommentar