En forlænget weekend i Leeds

Den 17. december drog Per og jeg mod Leeds, og dagen efter gjorde Preben, Kenn og Pernille rejseselskabet komplet. Målet for turen var Elland Road og Championship-kampen mellem Leeds og Queens Park Rangers. Et historiens vingesus og duften af Tipslørdag fra 70'erne og startfirserne. Turen blev besluttet, da det var en kendsgerning, at Leeds (Prebens hold) og QPR (Pers hold) igen var i samme liga, og blev planlagt, da programmet var på plads. Alt i alt en længe imødeset kamp.

Forinden turen var min forventning til Leeds som by en nedslidt industriby. Men jeg (og vi) blev klogere. Bevares, byen har ikke de store historiske monumenter, men er en meget driftig handelsby, med mange spændende butikker, shoppingarkader og indkøbscentre. Det hele er meget centreret omkring bymidten, og dine ben går ikke i krampe, når man skal se "det, der skal ses" i Leeds. Men en ganske spændende by.

Som alle engelske byer var udvalget af pubber og lignende vandingssteder nærmest uovertruffent. Selv var jeg ganske tilfreds med, at mange af pubberne var leveringsdygtige i mange forskellige cask ales (også af visse personer kaldet Themsen-vand). Whitelocks og især Mr. Foleys blev flittigt besøgt.

We are Leeds

Foruden at være én af de vådeste weekender i England (julefrokost-weekend) var det også den koldeste, så mange kampe blev aflyst. Men vi var heldige - vores kamp blev spillet. Vanen tro blev der varmet op på en fanpub nær stadion - denne hed Old Peacock og var proppet med forventningsfulde Leeds-supportere og en masse Leeds-memorabilia. Billy Bremner er den store fortælling i Leeds' historie og det bar Elland Road også præg af. Foruden en statue af klubbens store helt, var en pub (meget passende!) opkaldt efter ham, ligesom der var Bremner-lounge med videre.

Knap 30.000 var på plads på lægterne og de 22 spillere på grønsværen leverede en klassisk engelsk fight, med højt tempo, nærkampe, vilje og alt det andet, man ikke ser i eksempelvis en spansk kamp, hvor spillerne tuder og ligger mere ned end de står op.

Hjemmeholdet blev båret flot frem af noget af den bedste stemning, jeg har oplevet på et stadion. Meget, meget imponerende. Og selvom selve stadion virkede noget nedslidt, fremstod det meget autentisk og en smule mere appellerende end de efter min smag lidt for moderne stadions. Kampen endte 2-0 til Leeds, og det var ganske fortjent.

Så alt i alt en fin tur, med god stemning og fine oplevelser, og turen blev på fornemste vis rundet af i Manchester, med et par pubbesøg og snerten af Manchester United. Per, Pernille og jeg rejste hjem mandag aften, mens Kenn og Preben snuppede Manchester Shitty-Everton og en dag mere.

Næste fodboldtur er til marts, hvor HSV-Köln er målet og i selskab med Brian, Henrik og Lewis.