Submarino

For et par år siden læste jeg Jonas T. Bengtsson's Submarino. Og det er én af de bedste bogoplevelser, jeg har haft de seneste år. En barsk handling, men meget velskrevet, og ikke ulig Jakob Ejersbos Nordkraft, som der jo blev sat stor pris på her i huset. Gennem romanen følger man to brødres kamp i hverdagen - den ene med guldøl, den anden med heroin og for at opretholde en nogenlunde tålelig tilværelse for sin søn. Langsomt afdækkes, at brødrene har et tragisk skæbnefællesskab fra barndommen, og som var med til at definere deres videre tilværelse.

Romanen blev sidste år filmatiseret af Thomas Vinterberg. Instruktøren, som bragede igennem med Festen, men sidenhen lavede lortefilm som Dear Wendy, It's all about love og En mand kommer hjem.

Forleden fik jeg langt om længe set filmen, og konklusionen er, at Vinterberg med Submarino er tilbage ved niveauet fra Festen. Han rammer romanforlægget perfekt, og får skæbnerne helt frem og personskildringerne sidder nærmest lige i skabet. Den barske grundtone fra romanen er overført til film og Jakob Cedergren er frygtindgydende og i særklasse som den ene hovedrolle, Nick.

Se filmtrailer her.

Læs bogen og se filmen. Og så gjorde det da ikke noget, hvis ham Bengtsson snart smed en ny roman på gaden.