 |
| Knapt 1 måned gammel |
Det er svært at sætte ord på, hvorfor jeg godt kan lide katte. Det er så egentligt også underordnet. Jeg skylder her at skrive, at jeg også godt kan lide hunde, og var min tilværelse indrettet anderledes end den er p.t., havde jeg også en hund rendende.
Nå, men selvom katte naturligvis har en række lighedspunkter, er der altid også noget særpræg ved dem, der så adskiller dem fra andre. Og det uanset race.
Min kat er meget tillidsfuld og har samtidig en "mother fucker-attitude" overfor biler, hunde med videre. Men det mest pudsige er, at den også har "hundetræk". Når den kommer ind af den åbne have- eller hoveddør, kommer den altid hen for at vise, at nu er den inde - for at hilse på. Og når jeg går rundt i haven, følger den med rundt, og når jeg kommer hjem fra arbejde, løbetur eller lignende, løber den mig i møde. Omvendt kradser den ikke på døren, når den vil ind eller ud. Her sidder den kongelige kat-hed blot og venter på, at madfar her letter gumpen og får åbnet døren!
Alt dette oplever andre nok også med deres katte, men jeg har ikke oplevet det før. Og så er der selvfølgelig alle lighederne - doven, tænker kun på at æde, jagten på dyrelivet i haven og omegn og går sine egne veje og så videre.
1 kommentar:
Tak for et herligt indlæg (og billede ikke mindst!) Ja, jeg har jo tre, så jeg er næppe et sandhedsvidne :-) Kommer til at tænke på de ret fantastiske pet shop boys, som lavede en ret fantastisk sang, som desværre med teksten tog helt, helt fejl (troede ellers the gay community var glade for katte?). DE sang jo: Don't want a cat,
Scratching its claws all over my
Habitat.Giving no love and getting fat. Oh, (oh oh) you can get lonely. And a cat's no help with that! Ja, den havde de sgu ikke rigtig fat i, vel? Katte holder - og det er alle katte! En kat spreder altid glæde og når den er sammen med en ved man, at det er fordi den gider - det skab bunde og dybde og grundlag for en ret følsom og væsentlig relation. Tak for et herligt indlæg :-)
Send en kommentar