Walkabouts - Travels in the dustland, hvorfra blandt andet dette fremragende nummer stammer: My Diviner.
Sigur Ros - Inni. Et af mine absolutte favoritbands, der netop har sendt deres første reelle livealbum på gaden, hvorpå blandt andet dette nummer kan lyttes.
The silent section - Contour Of A Passing Dream. Et alt, alt for overset dansk band. Deres seneste album trækker på fine referencer som Sisters of mercy og Slowdive, og er et godt bud på et af årets bedste, danske albums. Her er en smagsprøve.
Green Pitch - Asleep/Awake/Alert. I løbet af året har Green Pitch, endnu et skammeligt overset band, smidt tre ep'er på gaden, der alle holder et højt niveau af fine og intime sange. EP'erne er nu udgivet på én cd, hvorpå blandt andet dette dejlige nummer kan nydes.
Darkness Falls, endnu et dansk band, har fået fine anmeldelser for deres debutalbum, Alive in us. Et album, der trækker på tresser-poppen og tilsat firser-synths. Her en en god smagsprøve.
Sidst, men ikke mindst en guilty pleasure, Rihanna, der netop har smidt sit 6. album på 6 år på gaden, Talk that talk. Vanen tro....., er der meget skidt på albummet, men også 4-5 gode momenter, som blandt andet denne ørehænger.
Derudover er også albums fra blandt andet R.E.M, Michael Møller, Raveonettes, Björk, War on drugs og Ulige Numre fortsat i heavy rotation. For sådan er det, når musik er livets salt!
1 kommentar:
Tak for et spændende indlæg, der spidder et status quo lige i denne tid - december 2011. På trods af spotifys indtog på matriklen flyder toner fra andre medier i en lind strøm. Yes, music is the salt of life. Denne aften har stået på både testcards (nummer 2!) og noget tuxedomoon samt ny dvd med residents...ak ja :-) Tak for oversigten
Send en kommentar