Efterår i FCK....

På torsdag spiller FCK årets sidste kamp - en Europa League-kamp uden betydning, al den stund, at FCK allerede inden sidste runde har udspillet sin rolle i dette års Europa League. Det kommer jeg tilbage til.....

Men - FCK kan se tilbage på et år i rekordernes og triumfernes tegn. Holdet fik stor succes i sidste sæsons Champions League, satte pointrekord i Superligaen og slog undervejs en række hjemlige rekorder. Og blev naturligvis danske mestre - for 3. år i træk!

Med denne kulmination, sagde succes-træneren Ståle Solbakken farvel og tak, og det samme gjorde midtbanegeneralen og -kaptajnen William Kvist, én af superligaens bedste spillere gennem tiderne, Jesper Grønkjær, samt 3/4 af forsvaret.

En ny tid skulle til at begynde.....

Ind kom den nye træner, Roland Nilsson, der havde haft succes i især Malmö, Christian Grindheim som direkte afløser for Kvist, Diouf som direkte afløser for Grønkjær samt spillere som  Ragnar Sigurdsson, Bryan Oviedo og Johnny Thomsen.

Ved sæsonstart fortsatte FCK, hvor de slap, og fik hurtigt opbygget et forspring på 10 point til nærmeste "forfølger". Spillet var dog ikke prangende, og forspring og pointhøst skyldtes især de øvrige holds manglende stabilitet og kvalitet.

Mere problematisk blev det på den europæiske scene. Kvalifikationen til årets Champions League kiksede mod upåagtede Plzen, som dog siden klarede sig fint i deres gruppespil. I stedet blev det for FCK's vedkommende til Europa League - devisen er naturligvis, at det er bedre at spille i Europa League end slet ikke noget europæisk..... - hvor holdet kom i en, på papiret, rimelig pulje. Men modstanden blev for stor en mundfuld, og med udebanenederlag i Belgien, og et hjemmebanenederlag til Hannover, var det hele ovre før det begyndte.....

I Superligaen begyndte det også at halte, hvor modstanderne lugtede blod i takt med, at de fornemmede, at FCK, modsat sidste sæson, var til at tale med. Spillet var elendigt, men point blev da hentet hjem, men nederlagene tikkede også ind. Forspringet på de 10 point er nu skrumpet til 4.

Og spillet i Europa og Superligaen, har medført stor kritik af spillerne og træneren. Og med rette! Men - mange har nok glemt, at spillet under Solbakkens opbygningsperiode var mere end elendigt, og fraser som HamKam-fætter, Migræne-fodbold, Norsk champagnefodbold og Ståle Raus blev flittigt brugt.

Mange har måske også glemt, at eksempelvis en Tobias Linderoth skulle bruge det meste af et år for at slå igennem i FCK og vise sit værd. Da det så skete, så han sig ikke tilbage, og må den dag i dag vel karakteriseres, som én af de bedste midtbanespillere, der har spillet i Superligaen.

Så jeg er fuld af fortrøstning og prøver at bevare tålmodigheden. Og FCK bliver ganske givet danske mestre igen igen igen igen. Truppen er forholdsvis bred og det er tvivlsomt, om de nærmeste konkurrenter står distancen hele vejen frem til maj 2012. OB og BIF ligger underdrejet, og FCN og FCM ser unægteligt meget ustabile ud.

Og nu får FCK en lang vinterpause, hvor spilrytmne, systemer og så videre kan blive arbejdet i bund. Og så må fokus være på at finde lederen på holdet. Spillet i efteråret har vist, at tabet af Kvist har været det største af dem alle - i alle spillets facetter. I dag er holdet uden en egentlig leder, som tager ansvar og går forrest. Potentialet burde være der - Sölvi, Claudemir og Grindheim, men de har vist alle haft rigeligt at gøre med at finde deres eget spil.

For at opsummere på efteråret:

Gennembrud og mere end forventet: Bryan Oviedo. Udlånt til FCN i foråret og efterfølgende fravalgt til fordel for Patrick Bengtsson. Får og tager chancen, og har vist gode, offensive kvaliteter, samtidig med, at han lukker godt af. Ham venter jeg mig meget af.

Godkendt: Johan Wiland, Bolanos, Dame N'Doye og Thomas Delaney. Wiland holder fortsat i højt niveau i målet, N'Doye er målmageren og har føjet arbejdsraseri til sine kompetencer, mens unge Delaney har vist gode takter, dog uden helt at gribe de chancer, han har fået. Men stort potentiale!

Skuffelser og dumpet: TK, Grindheim og Claudemir. For gudvedhvilkengang, har TK ikke formået at tage chancen, når han fik den. Og noget tyder på, at det var Kvist, der gjorde Claudemir god. Han var outstanding i sin første sæson. Nu ligner han et spøgelse. Endelig har Grindheim ikke formået at gå i Kvists fodspor, og løber mestendels rundt som en høne uden hoved.

FORZA FCK og tak for et, til trods for alt, fremragende fodboldår!