Om Björk

Den islandske kunstner, Björk, udsendte fornyligt sit 7. soloalbum, Biophilia. Et album, der af anmelderne blev modtaget med kyshånd og roser, men også hvor det blev karakteriseret som værende mere interessant end godt. Jeg er efter flere lytninger enig i roserne, men uenig i det sidste, for albummet er virkeligt godt. Og hvor hun understreger, at hun er én af de få kunstnere, som hele tiden formår at forny sig, genopfinde sig selv igen og afsøge nye grænser.

Det sidste er så også medvirkende til, at jeg sjældent nærer høje forventninger til det, der kommer fra hendes hånd og ånd. For jeg aner ikke, hvilken vej, hun denne gang er gået.

Men på det seneste album, er hun i mine ører gået den rigtige vej, hvor hun leverer det bedste siden 2001 og hovedværket, Vespertine. Det forrige, Volta, var temmeligt rodet, mens Medulla, i sin acapella tilgang, nærmest var utilnærmeligt.

Og de kringlede veje er også medvirkende til, at jeg enten er meget begejstret eller noget forbeholden overfor hendes bedrifter. Hendes to gennembrudsalbums, Debut og Post, sagde mig ikke det store, med deres mere dansable indgang, ligesom hendes tid i Sugarcubes ikke fik mig op af stolen.

Men på Homogenic på 1997, får hendes stemme en mere fremtrædende plads, mens musikken finder inspiration fra Portishead og Massive Attack. Det kunne man lide her på matriklen, og på det efterfølgende Vespertine bliver repertoiret foldet helt ud. It's not up to you er én af hovedsangene på det værk.

Og netop hendes stemme er mig at høre hendes helt unikke fordel og styrke. Den kan udtrykke det blide og skrøbelige, men også det fandenivoldske. Det melankolske og det jubeloptimistiske. Det tyste og det skrigende. Og da jeg 3. gang oplevede hende live, på Roskilde 2007, sang hun Orange op alene ved hjælp af hendes stemme, og leverede en koncert til top-10 over alle Roskilde-koncerter, jeg har oplevet. De to andre gange, jeg har oplevet hende live, har også været på Roskilde - i 1996 og så i 2003, hvor hun leverede én af de mest unikke afslutningskoncerter, festivalen har oplevet. Jeg håber, at vi får hende at opleve på næste års Roskilde, om end jeg morderligt gerne ville opleve hende til en indendørskoncert - eksempelvis i Operaen....

Og det leder mig tilbage til det nye album, hvor stemmen igen har en fremtrædende rolle og hvor albummet fremstår som et samlet værk. Sangene hænger perfekt sammen og du oplever hele tiden nye sider af dem for hver lytning. Flere af sangene kan lyttes her og her.

Hermed anbefalet.