Forleden gav det engelske band, The Mission, første koncert på deres "sølvbryllups"-turné. En turné, der bringer dem til forskellige engelske byer og på kontinentet - men desværre ikke til Danmark.
Mission var ét af de bands, jeg lyttede meget til i slutfirserne og begyndelsen af halvfemserne. Og selvom jeg var mere til Sisters of mercy og Fields of the nephilim fra den såkaldte goth-scene, lyttede jeg sindssygt meget til dem, og sætlisten fra føromtalte koncert er stort set identisk med min egen favoritliste med dem.
Den og diverse koncertoptagelser kan ses her, og både sætliste og spillelysten fra bandet, og den måde, musikken bliver afleveret på, fortæller mig, at man skulle have været der. Det var jeg så ikke, men minderne fra to meget fine koncerter i det nu lukkede Saga lever fortsat videre. Begge koncerter kan i øvrigt genopleves via denne fine koncertside.
Lad mig runde af med et koncertklip med én af mine absolutte favoritter fra deres hånd, og fra den periode, hvor jeg lyttede mest til dem:
2 kommentarer:
tak for et godt indlæg. Those WERE the days! Meget af deres katalog holder i dag og en koncert med dem havde noget været en god begivenhed at deltage i. Sjovt nok er det ikke alle de numre, der holdt 'dengang' der gør det i dag (wasteland eksempelvis), men en grupper der har skrevet et nummer som 'Butterfly on a Wheel' kan ikke nå meget højere. Well the old still....continues to grwo older :-)
Tak :). Og enig - både hvad angår Wasteland og Butterfly.... Lyt i øvrigt til Naked... anno 2011. For sæven, hvor afleverer de den flot
Send en kommentar