torsdag den 13. oktober 2011

Om Kongehuset

Indrømmet, jeg er royalist, sådan af den bløde mellemvare. Jeg holder af Kongehuset som institution, lytter til Dronningens nytårstale og følger royale bryllupper og barnedåbe. Men alligevel synes jeg, at min yndlingsblogger, Anne Sophia Hermansen, i dette indlæg giver stof til eftertanke og er endnu en gang meget spot on!

Den offentlige mening har længe været meget ukritisk overfor Kongehuset og det kan undre, at det ikke bliver undlagt større krav fra offentligheden end tilfældet er. Både i forhold til den apanage, de får, og i en tid, hvor der skæres alle vegne og stilles stadig stigende krav til høj som lav, og hvor folk (når de er flest) knokler det hvide ud af øjnene for at få egen økonomi til at hænge sammen.


Men Kongehuset går ram forbi. I stedet kunne man eksempelvis tirsdag opleve klaphatte-kommentatoren, Flemming Toft, dåne, når Frederik og Joachim inden den vigtige EM-kamp mod Portugal kunne brillere med viden om de matematiske muligheder for Danmarks deltagelse i EM-slutrunden. Men OK, er kravene ikke høje, skal der ikke meget til at leve op til dem.

Tak til ASH for endnu et tankevækkende blogindlæg.

1 kommentar:

rene sagde ...

Indrømmet, jeg er føderalist (jeg er jo i virkeligheden ægte liberal - og så er der jo ikke rigtig andre positioner), sådan af den lidt mere hard-core type. Jeg synes kongehuset er noget værre pjat og præmoderne nonsens, der dyrt betalt skal minde os om at intet ændrer sig, selvom alting ændrer sig hele tiden. Jeg har ofte været tvangsanbragt til Dronningens nytårstale og selvom jeg har gjort ekvilibristiske øvelser med min fjernbetjening alligevel "fulgt med" i royale bryllupper og barnedåbe.

Glimrende link, du henviser til. Den mere moderne del af RV kunne ikke gøre det bedre.