De Efterladte i Musikcafeen

Første gang, jeg oplevede Peter H. Olesen live var i 1992/93, i Musikcafeen i København, og som forsanger i Greene. Siden har jeg oplevet ham +20 gange, i Greene, Olesen-Olesen og solo, og torsdag var det tid igen. Og så netop i Musikcafeen, hvor han denne gang stod bag mikrofonen i bandet De Efterladte. Med sig havde de den fine cd, Traditionen Utro, som blev udgivet lige før den danske sommer.

Og naturligt nok lå hovedvægten af koncerten på netop det album, men der blev også mange, fine afstikkere til Peter H. Olesens bagkatalog af glemte mesterværker - af dansksproget karakter (det var også Spil Dansk-dag), og dermed fra tiden i Olesen-Olesen.

Og herlige genlyt, det var det, mens det var første gang, jeg hørte de fleste af De Efterladtes sange live. Mit Sortsyn blev dog også spillet ved Peter H. Olesens solo-koncert for et par år siden på Vestsjællands Kunstmuseum i Sorø.

Koncerten understregede, at Peter H. Olesen er blandt landets fineste tekstforfattere, hvor hver linje emmer af historie, nærvær, vid og bid. Dette blev, mellem sangene, krydret med fine og sjove anekdoter, kommentarer og tilbageblik - og en god portion af den velkendte selvironi. 

Med sig på scenen havde han Michael Lund, som udgør den anden halvdel af De Efterladte, og den til lejligheden indkaldte Boi Holm. Begge ledsagede sangene med fine toner, der klædte teksterne. Stemningen var den tilbagelænede, på den gode måde, og sjældendt har jeg oplevet Peter H. Olesen så veloplagt på en scene - og med så megen spilleglæde. Det var som om, at han virkelig nød at stå på en scene igen.

På positivsiden tæller også, at publikum kom for at lytte - og lyttede, og dermed var Musikcafeen klinisk renset for de snakkehoveder, du ofte hører til en koncert. Men det var jo heller ikke en fredagaften, som Olesen skarpt pointerede fra scenen, da han kvitterede for lytningen.

Så alt i alt en fin aften, og meget vel en koncert, der står øverst, når årets koncert, for mit vedkommende, skal kåres.

De Efterladte fortsætter over efteråret/vinteren videre rundt i landet, og de har tidligere annonceret, at det bliver til flere koncerter, når kalenderen igen står på forår. Jeg er ganske sikker på, at jeg til den tid igen vil være at finde blandt publikum - på et spillested nær mig.

Tak til De Efterladte for en pragtfuld koncert og tak til min gode ven, René, for godt og hyggeligt selskab.