Det er en alvorlig sag at gennemføre en halvmarathon! |
Kenneth måtte desværre melde fra kort før løbet, men vi andre tre troppede friske op. I startområdet mødte vi et par andre løbere fra den lokale løbeklub, RIMO, og Monica, Katrine og Vicky var også klar til at tage udfordringen med de 21,1 km. op.
Op til løbet var mit eget delmål, at jeg skulle under 2 timer, men de seneste par uger har jeg været præget af smerter i hoften/lysken, så målet blev ændret til "at gennemføre". Og begge mål blev indfriet, da jeg kom rundt i 1:55 - måske godt hjulpet af de to smertestillende piller, jeg tog inden startskuddet. Jeg mærkede lidt til smerten, men den skulle løbes væk! Måske ikke den klogeste beslutning, jeg har truffet, men det må de kommende uger vise....
Kl. 11 gik starten, og selve startområdet var delt op i grupper, al afhængig af forventet sluttid, men det virkede som om, at anarkiet herskede, og ens tid begyndte alligevel først, når du krydsede startstregen, så vi fandt en plads i feltet.
Ruten var afspærret og godt mærket af, og stort set overalt var godtfolk fra nær og fjern troppet op for at heppe løberne rundt, ligesom der var musik og salsadans flere steder. Det giver altid det sidste kick. Så både stemningen i feltet og langs ruten var i top. Selve ruten var meget varieret, og løb rundt i Lyngby og omegn, og med nogle hårde stigninger undervejs.
Op til løbet havde meteorologerne lovet regn, men heldigvis tog de fejl, for vi fik nærmest perfekt løbevejr. Tørvejr, overskyet og ingen vind.
Selve logistikken omkring løbet fungerede også fint, hvor det var nemt at få sit startnummer, der var vogne til skiftetøj med videre, ligesom der var busser fra målområdet ved Rundforbi Stadion og tilbage til Lyngby Storcenter. Eneste ankepunkt var, at startområdet ikke var godt nok afmærket/angivet, men det var en lille bagatel.
Så alt i alt en rigtig god løbeoplevelse, og jeg er klar til at stille op igen til næste år.
Nu fortsætter træningen frem mod Berlin Marathon, og efter det, et 6 timers løb i Albertslund, Benjamin har fået lokket os med til. Men den tid, den sorg.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar