onsdag den 29. oktober 2014

To øl fra Shadow Brew

I forrige weekend åbnede Den Lille Gaardbutik, der ligger i tilknytning til Det Lille Bryggeri lidt uden for Ringsted. I den forbindelse blev fantombryggeriet, Shadow Brew, også lanceret. 

Bryggeriet debuterede med to øl, og deres øl kan kun fås hos Den Lille Gaardbutik. Nu er der i forvejen megen godt øl og spændende delikatesser på hylderne, men Shadow Brew er endnu en god grund til at lægge vejen forbi butikken, for der er tale om to meget fremragende øl.

Imperial Stout er en ilter satan på 15,7%, men de mange procenter efterlader ikke et sprittet indtryk. Der er snarere tale om en fyldig øl, med en herlig eftersmag af chokolade og blommer. Allerede ved at snuse til den, ved du, at der nu venter en herlig smagsoplevelse. En rigtig nydeøl, der vil være mere end velegnet på de kommende mørke og kolde vinteraftener. Måske den bedste nye øl, jeg har smagt i år.

Brew of the year 2014 er en belgisk quadrupel på 11%. Denne øltype kan nogle gange være lidt for sød og sukret for min smag, men her er balancen mellem bitterhed og sødme perfekt. Igen fornemmer jeg blommer i eftersmagen, men også lakrids, og det hele giver en meget spændende øl, der smager af og efter mere.

Alt dette gør, at jeg allerede nu ser frem til, hvad der måtte komme fra Shadow Brew.

Læs eventuelt mere om Den Lille Gaardbutik lige her.

Skål!

søndag den 26. oktober 2014

Nyt fra Love Shop

Jeg har i år oplevet Love Shop to gange live. Og begge gange har det været med indtrykket af et band, der i sin nye version, var mere og mere sammenspillet.

Det indtryk har de taget med på deres nye album, Kærlighed og Straf, der udkom i mandags. Det 10. i rækken. Et album, der, lyttet med min mere eller mindre tvivlsomme musiksmag, er deres hidtil bedste. Det siger ikke så lidt!

Der er nemlig tale om et meget helstøbt album, hvor alt synes at gå op i en højere enhed. Sangene hænger smukt sammen, musikken er klassisk Love Shop og spørgsmålet er, om Jens Unmack har sunget bedre før. Næppe!

Det trækker også gevaldigt op, at inspirationen fra verdens bedste band, Kent, er ganske markant. Både i instrumentering, melodi og udtryk, hvor melankoli går hånd-i-hånd med glæde, tab med håb, længsel med forløsning.

Det er næsten umuligt at fremhæve nogle sange frem for andre, men skal jeg alligevel gøre forsøget, så står sange som Bellavista Regn, I morgen og Du kyssede morgenlyset bort, som albummets absolut bedste skæringer.

Desværre får jeg ikke oplevet dem på den turné, der netop er blevet spillet i gang, men jeg håber, at jeg kan tage revanche til foråret.

Jeg runder af med én af de mange fine sange fra Kærlighed og Straf:

torsdag den 23. oktober 2014

Min nationalret

Yndlingsretten, som den tog
sig ud i begyndelsen af juli her på matriklen
Fødevareministeren har startet en debat om vores madkultur, hvor målet er at forbedre den danske madkultur. Et af initiativerne er at kåre landets nationalret. Det sker gennem en afstemning, alle kan deltage i. P.t. kan man så stemme på, hvilken af tre retter i ens landsdel, man synes der skal gå videre til den store Nationalretsfinale. Læs eventuelt mere her.

Man kan nok mene mange ting om dette initiativ, men da jeg holder af mad og især det danske køkken, giver jeg da gerne mit besyv med!

De retter, jeg ofte selv vender tilbage til, når jeg enten er ude at spise eller bladrer i mine kogebøger, er det klassiske smørrebrød, stegt flæsk, biksemad, stegte ål, frikadeller, hakkebøf og stegte sild. 

Men yndlingsretten, og derfor mit eget bud, bliver nu en gang smørstegt rødspætte. Jeg får den mindst to gange om året, hvor jeg selv tilbereder den. En sommerferie-tradition er nemlig at tømme fiskehandlerne i Karrebæksminde, hvor et par velvoksne rødspætter altid kommer med hjem i posen.

Den er meget let at lave, for den kræver blot en stor pande og rigeligt med smør. Jeg foretrækker den serveret med nye kartofler og persillesovs, og en dertilhørende kold øl. Men i sommers blev det i stedet med dampede grøntsager og kølig hvidvin, og det fungerede mere end fint.

Nu elsker jeg i forvejen fisk, og den smørstegte rødspætte er, for mit vedkommende, det tætteste, du kommer en himmerigsmundfuld. I hvert fald, når vi taler mad.

Velbekomme.

tirsdag den 21. oktober 2014

London Black Cab Stout

Fra tid til anden hænder det, at den lokale Rema 1000 har øl fra det engelske bryggeri, Fuller's, stående på hylderne. Det er jeg svært tilfreds med, for bryggeriet har en helt særlig plads i mit øl-hjerte. Det var nemlig deres London Pride, der for alvor fik mine øjne og smagsløg op for, at der findes andet øl end det fra Carlsberg og Tuborg. 

Det skete i 2001, hvor jeg var i London for første gang. Og siden er jeg "ofte" vendt tilbage til den øl - og andet fra Fuller's. Som blandt andet London Black Cab Stout, som jeg smagte forleden.

Et kendetegn ved Fuller's er, at deres øl ofte er i den lette ende af skalaen - både i smagen og i alkoholstyrke. Det gør sig også gældende for London Black Cab Stout, der holder 4,5%, men det bliver den nu ikke dårlig af. Snarere tværtimod! For den giver en god smagsoplevelse, hvor kaffe og mørk chokolade er nogle af smagsnoterne. Den er samtidig forholdsvis tør og bitter. Det gør, samlet set, at den er en ganske interessant øl, jeg helt sikkert vil vende tilbage til.

Skål!

søndag den 19. oktober 2014

Dansk på dansk og engelsk

I denne tid lytter jeg en del til nye albums fra to danske bands. Det ene dansksproget, det andet engelsksproget.

For Magtens Korridorer er intet nyt, godt nyt, for på deres 6. studiealbum, Før alting bliver nat, holder de fast i formlen fra deres seneste albums. Det vil sige tunge guitarriffs, godt med trommer og gavflabet vokal. Og med tekster, der kredser om storbyens og livets såvel lyse som skyggesider. Når det svinger, er det satans effektivt og ørehængende, men det bliver lidt for ensformigt i længden, hvor numrene bliver svære at skelne fra hinanden - og fra deres tidligere albums.

Det ændrer dog ikke ved, at Før alting bliver nat er en manifestering af bandet, som et af landets ypperste rockorkestre, og hvor samtlige numre helt sikkert vil stå distancen, når de over de næste måneder gæster spillesteder rundt om i landet. Der er fortsat håb for dansk rock, og det takket være især Magtens Korridorer.

I en noget anden boldgade befinder Jacob Bellens sig. Han gør sig normalt i de mere end glimrende I got you on tape og Murder, men også solo, hvor hans andet solo-abum, My convictions, netop er kommet på gaden.

Et let og poppet album, hvor Bellens' karakteristiske stemme er mixet helt frem i forgrunden, og hvor der musikalsk er blevet højt til loftet. Det gør nogle af numrene lige lovligt svulstige, mens andre bliver mere stillestående. Men når han rammer tonen, gør han det med bravour - som blandt andet titelnummeret samt den smerteligt smukke Missing you, hvor han kredser om noget, der var fint og godt, men som nu er væk.

Og teksterne er måske det stærkeste kort på albummet, hvor du kommer helt tæt på Bellens. Men alt i alt endnu et meget fint album fra én af den danske musikscenes stærkeste stemmer.

Jeg runder af med en smagsprøve fra de to albums:



onsdag den 15. oktober 2014

Et besøg på Café Sorgenfri

Lørdag var der atter samling i Team Bierstube, der, foruden undertegnede, består af tre tidligere kolleger fra Nordea Liv & Pension. Vi mødes to-tre gange om året, og hver gang er programmet det samme; en god, dansk frokost med dertilhørende øl og snaps efterfulgt af billard - og iblandet røverhistorier og almindelig opdatering.

Det er altid super-hyggeligt, og det var også tilfældet i lørdags. Her havde vi sat hinanden i stævne på Café Sorgenfri i Brolæggerstræde 8 i det indre København.

Det var første gang, jeg besøgte stedet, men forhåbentligt ikke sidste, for det var en god oplevelse.

Indretningen var rigtig hyggelig, med rødternede duge og lavt til loftet. Og betjeningen var, som vi godt kan lide den - hurtig og effektiv, og med kække bemærkninger. Noget af det, jeg sætter pris på ved frokostrestauranterne er netop, hvor gode personalet er til at afkode gæsterne, og eksempelvis vide, hvem de godt kan give lidt røg.


Marinerede sild, øl og snaps
Selve maden var også i top. Selv fik jeg nærmest det sædvanlige, når jeg er i den boldgade:
  • Marinerede sild
  • Dyrlægens natmad
  • Lune frikadeller
Det hele var veltillavet og -anrettet, og de tre stykker var mere end rigeligt til at stille sulten. Maden blev suppleret med velskænkede fadøl samt den fine snaps, Aalborg Nordguld. 

Prisniveauet matchede snildt de øvrige restauranter i samme boldgade, hvor vi landede på cirka 450.- per næse - for tre stykker smørrebrød, to store fadøl og så 2/3 flaske snaps til deling.

Så alt i alt kan jeg kun give Cafe Sorgenfri mine bedste anbefalinger, for lørdagens besøg og oplevelse var til topkarakter.

Læs eventuelt
mere om Café Sorgenfri lige her.

Velbekomme!

mandag den 13. oktober 2014

Et par gode øl hos Taphouse

Klar til ølsmagning
Som jeg skrev lige her, besøgte jeg i foråret det på det tidspunkt nyåbnede Taphouse i Lavendelstræde i København. Siden er vejen blev lagt forbi et par gange, senest fredag eftermiddag, hvor stedet var første stop i forbindelse med et arrangement i Øllogen.

Tilfældet ville, at der denne dag ville blive serveret det absolut sidste øl fra det nu lukkede bryggeri, Xbeeriment, nemlig deres Black Force One (en 17 måneder gammel Imperial Stout) og Når Enden er Sur er Alting Godt (100% vildgæret øl med rabarber, der er lagret i 2 år).

Dem skulle vi naturligvis smage. Kenn kendte en finte med at bestille deres øl som en smagning - det vil sige i 18 cl store glas og til en enhedspris af 20.-, og det uanset, hvad øllen kostede i almindelige størrelser.

Det gav en bedre mulighed for at komme lidt rundt blandt stedets 61 fadølshaner uden, at vi røg helt i hegnet.

Så foruden de to førnævnte, fik vi smagt
  • Flying Couch Dark matter (Cherry). En imperial stout med en kraftig smag af kirsebær, der gjorde øllen både sød og syrlig
  • Hoppin' Frog IPA
  • Mikkeller I beat U
  • Chimay Triple/Blanche
  • Anderson Valley Wild Turkey Bourbon Barrel Stout
Men dagens clou var de to fra Xbeeriment. Black Force One var meget kraftfuld og fyldig, mens Når Enden er Sur er Alting God netop var ganske sur, men også meget spændende. Og det med at smage øl, du ellers ikke ville nærme dig med en ildtang, er ofte det mest spændende ved en ølsmagning.

Og hos Taphouse er der netop god mulighed for at komme rundt i øllandskabet, hvor der altid er noget for enhver smag, og med stor udskiftning i, hvad der er på kortet. Samtidig er betjeningen imødekommende, effektiv og vidende.

Så igen kan jeg kun give Taphouse mine bedste anbefalinger

Efter Taphouse fik vi noget god husmandskost hos Restaurant Puk ved Vandkunsten, hvorefter arrangementet sluttede på Mikkeller Bar i Viktoriagade, hvor vi kunne nyde den forholdsvis lune aften med blandt andet noget godt øl fra Hill Farmstead Brewery. Finten var nemlig, at der hver halve time kom et nyt fad på hanen fra bryggeriet. Vi kom dog ikke hele vejen rundt!

Men alt i alt endnu en god aften i regi af Øllogen.

lørdag den 11. oktober 2014

Tre fra én - Beyoncé

Forleden "spillede" jeg på Facebook et nummer med Beyoncé. Det var samtidig en god anledning til at dykke ned i hendes bagkatalog, både solo og fra tiden i Destiny's Child.

For ja, jeg er ganske begejstret for hende. Ikke kun fordi, at hendes lækkerhedsfaktor er uden for kategori, men i lige så høj grad fordi, at hun har en fantastisk stemme.

Og så er jeg fascineret over, hvor involveret hun er i hele sang-processen - sangskrivning, med-producer og så selvfølgelig som sangerinde. Samtidig bærer hendes karriere præg af ambitioner, disciplin og hårdt arbejde.

Og turen rundt på Youtube afslørede da også, at hun gennem hele sin karriere har lavet mange fantastiske numre. Primært sange til danseskoene, men også eftertænksomheden, og hun har vist, at hun forstår at variere sit musikalske udtryk, så sangene ikke lyder som "opkog på opkog".

Jeg runder af med tre fine eksempler på hendes kunnen.





onsdag den 8. oktober 2014

Bryg 400

Lidt udenfor Ringsted ligger Det Lille Bryggeri. Et bryggeri, der i min optik er landets bedste. Sortimentet er bredt, kvaliteten er tårnhøj og så laver de noget spændende og eksperimenterende øl, men uden at lande i den helt ekstreme grøft.

Den opfattelse ændrer deres Bryg 400 ikke på. Jeg har smagt den nogle gange, senest fredag aften, og hver gang med stor, stor nydelse.

Der er tale om en imperial stout på 10,2 %, og allerede, når den hældes op i glasset ved du, at der venter en stor smagsoplevelse, hvor stoutens karakteristiske mørke skum, fylder glassets top ud.

Selve smagen er meget kraftfuld, og med noter af chokolade og kaffe, men også bitterhed, der giver den en smule kant. De mange procenter gør ikke øllen sprittet, men snarere mere fyldig.

Dette betyder også, at der er tale om en rigtig nydeøl, men det skal ikke udelukkes, at den vil stå godt til eksempelvis en chokolade-dessert.

Jeg har én mere af den stående, men den får lov til at udvikle sig i et par år mere inden, at den knappes op. 

Skål!

mandag den 6. oktober 2014

Eremitageløbet 2014

Sådan kan man også se ud efter at have sat
hak ved Eremitageløbet - og lige skal tjekke tiden!
Som eventuelle læsere af denne blog vil vide, har jeg et mål om "et marathon i 2015", og et af delmålene frem med det, er Eremitageløbet. Det blev løbet søndag formiddag, og for mit vedkommende var det første gang, at jeg stod i startfeltet.

Deltagelsen opstod lidt tilfældig. Min ældste niece løb med sidste år og havde igen i år købt startnummer, men er efterfølgende kommet i lykkelige omstændigheder. Jeg overtog derfor hendes startnummer - det var måske lidt tidligt i forhold til mig egen træningsplan, men jeg tænkte, at deltagelsen kunne kickstarte min træning og sikre, at jeg holdt fast. Det har holdt nogenlunde stik....

Så søndag morgen troppede jeg op ved Ringsted Stadion, hvor mere end 60 andre medlemmer af den lokale motionsklub, RIMO, var klar til at hoppe ind i bussen og sætte kursen mod Dyrehaven. Fulde af forventninger om en god dag og løbeoplevelse.

Og forventningerne blev til fulde indfriet, for Eremitageløbet blev en rigtig fed oplevelse. 

Velankommet til Dyrehaven, blev basen etableret, og som tiden nærmede sig kl. 11 og dermed det officielle starttidspunkt, begyndte løberne er gøre sig klar og nærme sig startfeltet, hvor 16-17.000 andre håbefulde løbere også stod klar. Og et hurtigt kig ned gennem feltet viste, at løbet er for alle - ung som gammel, høj som lav, trænet som utrænet og så videre.

Selve ruten var umådelig smuk, hvor vi blev ledt gennem Dyrehaven, forbi Eremitageslottet, åbne som skyggefulde strækninger med videre, og i feltet herskede en herlig stemning, om end snakken og grinene blev erstattet af pusten og stønnen efterhånden, som løbet skred frem.

Ruten var lidt for kuperet for min smag, hvor især det afsluttende "bjerg" frem mod målstregen, nærmest tog livet af mig. Men det hårdeste var de mange løbere på de smalle stier - jeg løb meget i ryk og fandt først rytmen efter 10 km. 

Der var også god stemning langs ruten, hvor mange havde taget opstilling og gav en heppende hånd med. Men vejret var også perfekt, med høj sol, lune temperaturer og meget lidt vind.

Min egen tid for de 13,3 km. blev 1:16:49, og den er jeg ganske tilfreds med, om end der er plads til forbedringer, men det er der jo altid......! Det var også fedt at deltage i et løb igen, og jeg er helt sikker frisk på at løbe med igen til næste år.

Det var også rigtigt fint at deltage sammen med RIMO - herlige mennesker, styr på det hele, høj stemning og super hyggeligt. Perfekt arrangeret!

Så alt i alt kan jeg kun give Eremitageløbet mine varmeste anbefalinger.

Personligt står udfordringen nu på at holde fast i træningen, men jeg nyder at være i gang igen - at sætte mål, træne henimod dem og forhåbentligt nå dem - så jeg er overbevist om, at det nok skal lykkes. Og at marathon-målet dermed fortsat kan nås.....

lørdag den 4. oktober 2014

Nyt fra U2

For et par uger siden, udsendte irske U2 et nyt album, og det under megen postyr, da det blev lanceret i forbindelse med Apples lancering af blandt andet iPhone 6 og efterfølgende gjort gratis tilgængelig for alle, der har handlet i iTunes.

Det har så fyldt meget siden da, hvor kritikken har haglet ned over bandet på blandt andet de sociale medier. Personligt har jeg svært ved at tage kritikken alvorligt, men den er ganske givet snart glemt og vi kan igen koncentrere os om det væsentlige, nemlig musikken!

Personligt er jeg ikke den store fan af bandet - ej heller efter deres seneste udgivelse – men alligevel synes jeg, at der er tale om en ganske glimrende udgivelse, med flere gode momenter. Songs of innocence, som er albumtitlen, kan synes en smule uhomogent og rodet, og på visse sange står Bonos insisterende stemme måske lidt for langt fremme i lydbilledet. Men også en stemme med vilje, passion og engagement. Undervejs får vi desuden flere fine eksempler på The Edges guitar-kunnen.

Med risiko for, at den dedikerede fan vil sige, at jeg er fuldstændig galt afmarcheret, så synes jeg, at Songs of innocence, i sit lydbillede, ligger i mere tråd med bandets udgivelser i 80'erne end med deres seneste 3-4 udgivelser. Og selvom det måske kan være for tilbageskuende, synes jeg selv, at det er ganske forfriskende og som noget, der trækker op her på matriklen, hvor guitarrocken klæder bandet.

Blandt albummets 11 skæringer er mine egne favoritter Every breaking wave, Song for someone, Sleep like a baby tonight og The troubles, hvor Lykke Li er med på gæstevokal.

Det har desværre ikke været muligt at finde eksempler på Youtube, men i stedet kan man man hoppe ind på iTunes og lytte med.

Jeg runder derfor af med min egen absolutte U2-favorit:

torsdag den 2. oktober 2014

Camomile Dubbel

Fra tid til anden sender det Carlsberg-baserede Jacobsen, og som supplement til deres fast sortiment, nogle såkaldte limited editions på markedet. Og for et par uger siden, stødte jeg på én af disse i den lokale Føtex (de plejer vist ellers kun at være tilgængelige nogle ganske få steder), nemlig deres Camomile Dubbel.

Og lad det være sagt med det samme - de 99.-, øllen kostede stod ikke mål med oplevelsen og havde været givet bedre ud på mange andre øl.

Når det så er sagt, var det ikke en udpræget dårlig smagsoplevelse. Der er tilsat kamilleblomst, hvilket gav øllen en krydret og bitter eftersmag, men også med brændte smagsnoter. De 7,5%, øllen holder, gør den rimelig fyldig, men også let i smagen. På etiketten hedder det, at den er velegnet til krydrede simreretter. Det prøvede jeg dog ikke, men er sikker på, at den vil gå godt sammen med mange af efterårets og vinterens mere tunge retter.

Jeg købte to flasker af den, og den anden får lov til at lagre et par år, så jeg er allerede nu spændt på, hvordan den vil udvikle sig.

Skål!