Det har så fyldt meget siden da, hvor kritikken har haglet ned over bandet på blandt andet de sociale medier. Personligt har jeg svært ved at tage kritikken alvorligt, men den er ganske givet snart glemt og vi kan igen koncentrere os om det væsentlige, nemlig musikken!
Personligt er jeg ikke den store fan af bandet - ej heller efter deres seneste udgivelse – men alligevel synes jeg, at der er tale om en ganske glimrende udgivelse, med flere gode momenter. Songs of innocence, som er albumtitlen, kan synes en smule uhomogent og rodet, og på visse sange står Bonos insisterende stemme måske lidt for langt fremme i lydbilledet. Men også en stemme med vilje, passion og engagement. Undervejs får vi desuden flere fine eksempler på The Edges guitar-kunnen.
Med risiko for, at den dedikerede fan vil sige, at jeg er fuldstændig galt afmarcheret, så synes jeg, at Songs of innocence, i sit lydbillede, ligger i mere tråd med bandets udgivelser i 80'erne end med deres seneste 3-4 udgivelser. Og selvom det måske kan være for tilbageskuende, synes jeg selv, at det er ganske forfriskende og som noget, der trækker op her på matriklen, hvor guitarrocken klæder bandet.
Blandt albummets 11 skæringer er mine egne favoritter Every breaking wave, Song for someone, Sleep like a baby tonight og The troubles, hvor Lykke Li er med på gæstevokal.
Det har desværre ikke været muligt at finde eksempler på Youtube, men i stedet kan man man hoppe ind på iTunes og lytte med.
Jeg runder derfor af med min egen absolutte U2-favorit:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar