torsdag den 30. august 2012

Jeg glæder mig i denne tid....

Musikåret 2012 har allerede været en meget fin årgang, også set med danske briller, hvor blandt andet Nikolaj Nørlund, Lise Westzynthius, Ukendt under andet navn og Cody har udsendt meget fine albums.

Og det fortsætter i efteråret, hvor Love Shop, Nephew og Raveonettes sender nyt på gaden. Alle albums, der ganske givet vil brage igennem og være mere end seriøse kandidater til årets danske album.

Fra det kommende album fra Love Shop er der endnu ikke kommet nogle smagsprøver, men jeg er ganske sikker på, at de på fineste vis følger op på Frelsens Hær fra 2010.

Men Raveonettes og Nephew har begge forløbere ude, og de kan lyttes nedenfor.

Hvad angår førstnævnte, skal de forsøge at løfte den tunge arv fra Raven in the grave, der er ét af de senere års bedste danske albums, men holder niveauet fra She owns the streets hele albummet igennem, vil missionen mere end lykkes. Og de vil dermed sætte sig tungt på pladsen for årets bedste danske album! Nummeret er melodisk, fængende og overbevisende, og føjer nye facetter til bandets repertoire. Samtidig tyder noget på, at bandet holder fast i den mere fremtrædende rolle til Sharin "Mrs. Über-cool" Foo, og det klæder dem i den grad.

For Nephews vedkommende slog de med Danmark/Denmark deres navn og position i det danske musiklandskab endnu mere fast. På Hjertestarter holder de fast i den formel, der har virket så fint på deres seneste albums, men samtidig viser de, at den ikke er en spændetrøje, men at de, i lighed med blandt andet Raveonettes, hele tiden er i stand til at føje nye facetter til. En meget lovende forløber.

Men lyt og vurder selv:




onsdag den 29. august 2012

Coldplay i Parken

Tirsdag aften spillede Coldplay i Parken, og det var første gang, at jeg sådan rigtigt oplevede dem.

Da de i 2002 gæstede Danmark måtte jeg sælge min billet grundet eksamen dagen efter og i 2009, hvor de spillede på Roskilde, hørte jeg dem på afstand og med et halvt øre, da jeg allerede var begyndt på den mentale og fysiske restitution efter festivalen.

Men da billetterne til tirsdagens koncert kom i salg, slog jeg straks til. Og det fortrød jeg ikke! Det skyldes blandt andet

  • Et band, der var mere end velspillende og –oplagt, og som lyste af spilleglæde og energi. Og som på forrygende vis sparkede samtlige sange udover scenen. Her var der ingen rock and roll-attituder, men blot nogle fyre i t-shirts, som nød at spille deres musik. Og de brugte så lidt af scenen, at den snildt kunne have været skåret ned til en tredjedel. Det var som om, at de bare ville stå og spille sammen, og så var det lige meget om det var for 45.000 i Parken eller for 20 personer på en tilrøget pub i Macclesfield. Det vidner om klasse. Og det er som om, at bandet har fundet den koncertformel, der passer dem bedst. En stor og flot stadionkoncert, men uden at ligne andre.

  • En fantastisk kulisse, med imponerende lysshow, flot scene, balloner, konfetti og fyrværkeri. Og ikke mindst finten med de armbånd, der blev udleveret ved indgangen, med en lysdiode, der så blev styret af teknikerne. Et fantastisk syn med 45.000 lysende armbånd rundt om i hele Parken. Alt i alt perfekte måder til at involvere publikum og rammerne på.

  • En sætliste, der var tæt på det perfekte, i såvel indhold som variation, og jeg får fortsat gåsehud, når jeg tænker tilbage på deres versioner af blandt andet In my place, Paradise og Speed of sound. Eneste ankepunkt er, at koncerten til tider haltede noget, hvor især de meget stille sange ikke rigtigt matchede stadionkonceptet, men det var glemt, når der igen blev åbnet for sluserne med sange, der greb efter himlen og sparkede benene væk på publikum.

Opsummeret er jeg meget enig i anmeldelserne i såvel BT som Gaffa, både hvad angår indhold og antal stjerner.

Så en stor tak til Coldplay for en fantastisk koncert, og en stor tak til Frank og Karin for det gode selskab og for at gøre aftenen endnu mere perfekt.

søndag den 26. august 2012

Top-10 over kommende rejsemål

Jeg har tidligere lavet en top-5 over yndlingsrejsedestinationer, og med sommeren gående på hæld, kan jeg passende lave en top-10 over steder, jeg gerne vil se eller gense.

Den er her, og med nogle enkelte bemærkninger:
  1. Budapest. Min arbejdsplads har en lejlighed i byen, som vi kan leje og meget skal gå galt, hvis der ikke i løbet af 2013 bliver sat hak ved Budapest. Byen skulle være umådelig smuk, ikke ulig Prag eller Krakow, og være meget billig at bo i.
  2. Edinburgh. Skotland har længe stået højt på min ønskeliste over rejsemål. Jeg har kun været i landet én gang, nærmere bestemt Glasgow. Og i et halvt døgn i forbindelse med FCK i Champions League. 2013 bringer mig til Edinburgh, sammen med Øllogen, og jeg glæder mig allerede
  3. Amalfi-kysten.  Et af de smukkeste steder, jeg har oplevet, og jeg vil meget gerne opleve det igen.
  4. New York. Jeg var der i 1989, men fik ikke sådan rigtigt oplevet byen. Det er så én af de mange grunde til, at jeg gerne vil opleve byen igen.
  5. Toscana. Det skulle være endnu et smukt område i Italien og bare tanken om at sidde på en lille familierestaurant i en lille by og spise pasta og drikke et glas vin virker meget tillokkende.
  6. Omaha beach med videre. Jeg har aldrig rejst meget i Frankrig, men ville morderligt gerne opleve et af de mest berømte områder fra 2. verdenskrig.
  7. Stockholm. Jeg er der mindst én gang om måneden, i forbindelse med mit arbejde, og får hver gang indtrykket af en hyggelig og smuk by. Derfor vil jeg også en dag forlænge arbejdsturen nogle dage, for egen regning, og så rigtigt opleve byen.
  8. Østrig. Et eller andet sted med udsigt til bjerge, og en rejse med vandreture i bjerge, husmandskost og bare være.
  9. London. Det er tre år siden mit seneste besøg og det er allerede for lang tid.
  10. Bornholm. Jeg har aldrig været på Bornholm, hvilket på sin vis tenderer til det skandaløse, og jeg er ganske givet gået glip af meget. Det vil jeg gerne råde bod på.

Tiden må vise, hvor hurtigt der bliver sat hak ved denne top-10, vel vidende, at der ofte kommer andre rejsemål ind, eksempelvis i form af fodboldtur, men en fodboldtur til udlandet er i sig selv én af mine yndlingsrejsedestinationer!

torsdag den 23. august 2012

Hvad man dog siger....

Jeg er på mange måder en pedant - også når det kommer til det danske sprog. Ikke, at jeg selv er nogen mester udi dette, men ofte er det også nemmere at se splinten i andres øjne end træstammen i sit eget.....

Men - nogle gange siger vi de mest mærkelige ting, og mine yndlingsaversioner (som jeg nok også selv benytter en gang i mellem....) er følgende:

  • "Hvis du er interesseret, så står silden heroppe", hvilket ofte høres ved frokostbordet. Jamen, hvis der ikke er nogen interesserede, så står silden stadig "heroppe"......
  • "Vil du gerne læse en god bog", hvilket man også kan blive spurgt om ved frokostbordet eller af en ivrig telefonsælger. Jamen, jeg er naturligvis ikke interesseret i at læse en dårlig bog!
  • "Må jeg spørge dig om noget?", som man hører i mange sammenhænge. Jamen, du har så lige spurgt mig om noget
  • "Ha en fortsat god dag", som man også hører i mange sammenhænge. Jamen, du ved da ikke, om dagen hidtil har været god
  • "Du har ikke set den og den" eller "XX kommer ikke i dag", hvortil man kun kan svare "nå ok" eller "det var da godt at vide" - også selvom personen vist mente det, som et spørgsmål....
  • "Ha det godt til vi ses igen" - jamen, må jeg ikke have det godt efter, at vi har set hinanden igen?!
  • Varianter over "at gøre noget hurtigst muligt" - eksempelvis 3 måneder kan være det hurtigst mulige og så kan ingen blive sure over, at det måske tog for lang tid. Men der menes vist med det samme....
  • "Det er kun et spørgsmål om tid", der ofte bruges, når noget er lige om hjørnet. Men alting er vel et spørgsmål om tid - der er eksempelvis kun 20-25 år til, at jeg kan gå på pension, men det er jo også kun et spørgsmål om tid....

Og der findes nok mange andre eksempler, og jeg er ganske sikker på, at andre kan pege på, at jeg selv siger de mærkeligste ting. Jeg kunne også lave et indlæg om, hvilke danske ord, der er umulige at udtale, når man kommer fra Midtsjælland aaaaf, men det må være til en anden god gang.....

søndag den 19. august 2012

De bedste b-sider

I dette indlæg om New Orders True Faith kanter jeg også b-siden, 1963. Og indlægget er - når man, som jeg, har hang til lister - en god anledning til at lave en top-5 over tidernes bedste b-sider, lyttet med mine tvivlsomme ører.
Og der mangler ganske givet nogen - enten fordi, at jeg ikke kender dem eller var klar over, at de var en b-side, men en top-5 er en top-5. Og her er min i prioriteret rækkefølge og med link til Youtube, hvis man vil lytte videre samt til Wikipedia, hvis man vil læse mere om sangene....

  1. New Order - 1963. B-side til True Faith fra 1987
  2. The Smihts - Wonderful woman. B-side til This Charming man fra 1983
  3. Cure - This twilight garden. B-side til High fra 1992
  4. Kent - Elever. B-side til 747 fra 1998
  5. Suede - My dark star. B-side til Stay Together fra 1994

B-siden er som begreb i dag vist mere eller mindre udødt, og især i takt med, at singler i større og større grad bliver udsendt i digitalt format på eksempelvis iTunes, men tidligere var den en god anledning til at inkludere sange, der eksempelvis ikke passede ind på det pågældende album, outtakes, demoer og som legeplads for nye veje. Ja, de gode, gamle dage......

fredag den 17. august 2012

Velkommen, Robin van Persie

Fra Arsenal til Englands mest vindende klub, Manchester United. 

Vi er mange, der glæder os til at se dig i aktion, men nok lige så mange (eller flere), der håber, at du flopper, så lad spillet på banen og målene tale for sig selv og lukke kæften på de indebrændte i City, Liverpool, Arsenal og så videre.

Forventningerne er tårnhøje, så indfri dem gerne. Selv har jeg dobbelt-optur over dit skifte og ser frem til dit samarbejde med især Wayne Rooney.

Velkommen, RVP!




Manchester United - Pride of the North

onsdag den 15. august 2012

Beckerlee og en top-10 over Gasolin

Forleden rundede Franz Beckerlee fra de forlængst hedengange Gasolin de 70 år, og blandt andet Jens Unmack markerede dagen ved at smide en personlig top-10 over sine favorittracks med bandet. Jeg kvitterer nedenfor med min egen top-10 (i prioriteret rækkefølge) og sender også herfra et forsinket tillykke til Mr. Stonefree:  
  1. Kattemor
  2. Fatherless Hill
  3. Kvinde Min
  4. Sirenesangen
  5. Som Et Strejf Af En Dråbe
  6. Langebro
  7. December i New York
  8. Alla-Tin-Gala
  9. This is my life
  10. Det Bedste Til Mig Og Mine Venner


Læs i øvrigt også Torben Billes fine portræt.


Og her er min egen personlige favorit med lyd på. Et nummer, jeg har elsket lige siden, at min søster i 1977/78 fik/købte Gør det noget på kassettebånd:
 
 
 

tirsdag den 14. august 2012

Verdens bedste liga ruller snart igen

I den kommende weekend sparkes, hvad der i min optik er verdens bedste fodboldliga, i gang igen, nemlig den engelske Premier League. Sæsonen 2012/2013 bliver så år 1 efter mesterskabet til de kapitalstærke Manchester City, der dermed er holdet, alle gerne vil slå.

Favoritfeltet er det sædvanlige: Manchester-holdene City og United, Chelsea, Arsenal, Tottenham og Liverpool. Og at dømme efter aktiviteten på transfermarkedet, er Chelsea det mest ambitiøse i det felt, hvor holdet er blevet forstærket væsentligt - også selvom, at de har sagt farvel til superstjernen Drogba. Samtidig har klubben givet en permanent kontrakt til sidste års redningsmand på managerbænken, di Matteo.

Arsenal har også mandet gevaldigt op med etablerede spillere og ikke som tidligere unge talenter, men jokeren er i skrivende stund, om stjerner som Alex og van Persie går den anden vej. Rygterne er i hvert fald mange og vedholdende.

Personligt sætter jeg størst spørgsmåltegn ved et andet London-hold, Tottenham. Sidste år blev det til endnu en sæson, hvor det var lige ved og næsten, men så heller ikke mere. Og siden har klubben valgt at fyre Redknapp og i stedet hentet Vilas-Boas, der sidste år fejlede gevaldigt på managerbænken i Chelsea. Samtidig har optakten igen-igen være præget af usikkerhed om klubbens store stjernes, Lukas Modric, fremtid i klubben.

I Liverpool valgte man også at fyre manageren, klublegenden Dalglish, som dermed ikke fik mulighed for at genopbygge klubben efter katastrofeårene under Benitez. I stedet er Brendan Rodgers hentet ind fra Swansea, der sidste år imponerede med noget af det bedste fodbold i Premier League. Truppen er stort set intakt og suppleret med et par spændende navne. Spørgsmålet er dog, om truppen matcher Rodgers' filosofi fra Swansea eller om han skal have længere tid til at genoprette det tidligere storhold.

De regerende mestre har været meget passive på transfermarkedet. Det kan være et udtryk for, at fornuften har indfundet sig efter, at klubben de seneste 2-3 år har brugt lige så mange penge på nye spillere, som andre storhold bruger på 8-10 år. Manager Mancini har flere gange udtrykt utilfredshed med klubbens manglende aktivitet på transfermarkedet, men måske det er udtryk for, at han erkender, at han ikke er dygtig nok som træner til at udvikle holdet og spillerne, og at det derfor er nødvendigt at købe og købe og købe.... Men uanset hvad, er truppen fortsat af frygtindgydende karakter. Jokeren er nok, om de overbetalte stjerner er sultne nok efter endnu et mesterskab.

Mit eget hold, Manchester United, har heller ikke imponeret på transfermarkedet, hvor kun unge Powell og Dortmund-stjernen Kagawa er hentet ind. Og det til trods for, at holdet sidste år led under mange skader og puttede stort set alle sine æg i Wayne Rooney-kurven. Samtidig bliver hverken Ryan Giggs eller Paul Scholes ligefrem yngre, ligesom Evra de senere par år har vist en stært dalende formkurve på venstre back-pladsen. Det kan være svært at se, hvad Alex Fergusons egentlige projekt er, bortset fra, at han igen-igen-igen vil bevise, at han formår at få det optimale ud af den forhåndenværende trup og igen spille med om alt. Personligt så jeg gerne Robin van Persie supplere Rooney i angrebet og Evertons Baines på Evra på back-pladsen. Men Sir Alex ved nok bedre.....

En spændende sæson venter forude og meget kan nå at ske på transfermarkedet, både i form af køb og salg.

Opsummeret er mit eget bud på top-6 følgende:

  1. Chelsea
  2. Manchester City
  3. Manchester United
  4. Arsenal
  5. Liverpool
  6. Tottenham
Men formår United at holde nøglespillere som Rooney, Vidic, Valencia og Kagawa bare nogenlunde skadesfrie og eventuelt suppleret med ovennævnte forstærkninger, vil jeg med mine United-farvede briller udråbe dem til favorit til mesterskabet. Eller det vil i hvert fald styrke min tro på holdet....

Hvorom alting er, glæder jeg mig til, at bolden igen ruller i den engelske liga!

PS. Spændende bliver det også at følge Michael Laudrup i Swansea. Der skal løftes en arv af en vis tyngde efter Brendan Rodgers og det er vist efterhånden på tide, at Michael Laudrup viser, om hans evner som træner bare nogenlunde matcher dem, han havde som spiller.

søndag den 12. august 2012

Et hurtigt tilbageblik på OL

OL i London er ved at være ved vejs ende. Et OL, jeg har fulgt sporadisk, om end jeg i den sidste uge hver aften har siddet klistret foran husalteret for at følge især atletikfinalerne, hvor der i flere af de store discipliner blev skrevet verdenshistorie.

Personligt vil jeg huske dette OL, set med positive briller, for der har også været mange skuffelser, for især:

  • Usain Bolts fantastiske præstationer på atletikstadion, toppende med ny verdensrekord i 4X100 meter
  • Finalen i mændenes 800 meter, med en ny verdensrekord
  • Kvindernes 4X100 meter, hvor den mere end 25 år gamle verdensrekord blev smadret af USA
  • Lin Dans formidable comeback i herrernes badmintonfinale
  • Mike Phelps dominans i svømmebassinet
  • Bradley Wiggins' sætten konkurrenterne til vægs på herrernes enkeltstart og ikke mindst Vinokourovs smukke svanesang i herrernes linjeløb
  • Andy Murrays pulverisering af Federer i herrernes tennisfinale
For så vidt angår danskernes præstationer, har jeg svært ved at hidse mig sådan rigtigt op over medaljehøsten, al den stund, at jeg ikke kan oparbejde bare snerten af interesse for skeetskydning, banecykling eller sejlsport. Men herredoublens præstationer i badminton fik mig dog op at ringe.

Så tak for et herligt og spændende OL, men heldigvis varer sportssommeren ved i fjernsynet, hvor TV2 snart blænder op for årets Vuelta a Espãna. Et cykelløb, hvor Alberto Contador gør comeback og her på matriklen er forventningen, at han og resten af Team Saxo Bank-Tinko Bank kører med gashåndtaget i bund og sætter alle konkurrenterne til vægs. Men det er en helt anden historie....

lørdag den 11. august 2012

To dårlige læseoplevelser - og én god....

Seneste boglæsning her på matriklen har budt på to dårlige oplevelser og én, der var mere end god. Dem skriver jeg om nedenfor og med links til Litteratursiden.dk.

Den første dårlige var Jan Sonnergaards Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom. Sonnergaard har altid fået gode anmeldelser og det samme gjorde sig gældende for hans første egentlige roman, Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom. Romanen er et portræt af firsernes København, med referencer til den tids musik så som The Cure og Joy Division og en række begivenheder i BZ- og yuppie-miljøet, og med slet skjulte og spiddende karakteristikker af blandt andet Klaus Riskær. Der er momentvis fine øjeblikke, der også kalder på grinet, men alt i alt en ligegyldig læseoplevelse, hvor jeg til sidst mere end skrålæste siderne. Og en roman, der nok skulle have været gennem redigeringsmaskinen en del gange mere inden udgivelsen.

Den næste roman var ikke ret meget bedre, den krititikerroste Én af os sover af Josefine Klougart. Her fik anmelderne fanget mig på det forkerte ben, hvor jeg fik indtrykket af en kvindelig pendant til eksempelvis Jakob Ejersbo eller Erling Jepsen. Men jeg tog fejl, og der er mere tale om én, der gerne vil være som Helle Helle, men uden at være i nærheden af hendes niveau. Temaet er afsavn, længsel og forladthed, men der er hverken hoved eller hale i romanen, der i min optik aldrig kommer i gang. Og jeg gav op knapt halvejs. Jeg skal dog ikke udelukke, at den får en chance til en anden gang, for især hendes måde at arbejde med sproget er ganske spændende og der er heller ikke noget forkert i romaner, der stiller krav til læseren. Vist nok....

Meget bedre blev det så, da jeg tog fat på Christian Jungersens Du forsvinderChristian Jungersen leverede fremragende oplevelser i form af Krat og Undtagelsen, så mine forventninger til hans nyeste, Du forsvinder, var høje. De blev indfriet. Jungersen skriver, så du bliver suget ind i historien og fastholder dig, og det denne gang i en historie om, hvad det normale er, vores egen frie vilje og kærlighedens ofte svære vilkår. Og med overraskende og overrumplende drejninger undervejs. Ligesom med Undtagelsen er ankepunktet, at Jungersen har svært ved at blive færdig, men føjer for meget på. Romanen kunne snildt have været 100 sider kortere uden, at det havde trukket oplevelsen i en dårligere retning. Men alt i alt en meget fremragende og anbefalelsesværdig roman.

P.t. er jeg så i gang med Jussi Adler-Olsens Washington Dekretet, der vist blev skrevet før Q-serien. Hans gode pen og sans for det intelligente plot stråler igennem, men den er ikke på niveau med Q-serien, men mindre kan også gøre det.

onsdag den 8. august 2012

Og musikken er fra USA

Siden jeg i begyndelsen af 80'erne for alvor begyndte at lytte til og købe musik, har interessen primært koncentreret sig om nordiske og britiske navne.

Bevares, efterhånden begyndte navne fra den anden side af Atlanten også at snige sig ind, eksempelvis Neil Young, REM, Swans, National og Interpol, men de lød og lyder også som noget, der er kommet ud fra England. Undtagelsen er Neil Young, der er helt sin egen, men det er en helt anden historie.

Men jeg kan notere, at 3 af dette års mest interessante udgivelser netop stammer fra USA, der også har dét til fælles, at de alle har en kvindelig forsanger.

Chromatics har jeg lært at kende via Jens Unmacks fine blog, der ofte er kilde til ny musik. Og han skal have stor tak for at åbne mine øjne for Chromatics, for deres nyeste album, Kill for love, er blandt årets absolut bedste albums. Lyden er synth-pop/-rock, og med fine referencer til firser-scenen og Twin Peaks, og de 90 minutter, albummet varer er ikke ét minut for langt. Og som det amerikanske musik-site, Pitchfork, skriver, så er der ikke tale om en samling af hits, men et album. Der er ikke ét svagt øjeblik på albummet, men her er et par højdepunkter blandt højdepunkterne:





Best Coast lærer jeg at kende i 2010, hvor de albumdebuterer med det meget fine Crazy for you. Det blev så for nogle måneder siden fulgt op med The only place. Og her er der ikke tale om den svære 2'er, for albummet er slet og ret fremragende. Flere steder bliver musikken omtalt som surf-pop/-rock, men i mine ører er det snarere tresserpop, som Phil Spector og dermed også Ronettes og Crystals ville skære den. Her er albummets absolut bedste fuldtræffer, der også må siges at være én af årets bedste popsange:




Endelig er der Beach House. De fik deres store gennembrud i 2010 med Teen Dream, men tager et syvmileskridt fremad med deres seneste album, Bloom, der her på matriklen fortsat er den varmeste kandidat til årets album. Slet og ret et mesterværk, hvor de trækker på inspiration fra blandt andet Cocteau Twins og Portishead, men skaber samtidig deres helt eget musikunivers. Albummet er ét langt højdepunkt, men her er alligevel den sang, jeg vender tilbage til igen og igen og igen:


søndag den 5. august 2012

Sommerferien 2012

4½ uges dejlig sommerferie er ved at være ved vejs ende, og den gik blandt andet med at
  • holde - stort set - mit princip om at glemme alt om lange bukser og strømper i min ferie. Shorts og bare tæer er ferietøj
  • være til et smukt bryllup og efterfølgende fremragende bryllupsfest
  • købe "ny" bil
  • ordne trædesten i haven
  • komme i bund med papirerne fra blandt andet diverse pensions- og forsikringsselskaber
  • smøre mine gamle møbler
  • klippe hæk
  • tømme fiskehandlerne i Karrebæksminde
  • nyde kolde øl på terrassen
  • skrive breve og e-mails til nær og fjern
  • blogge
  • grille
  • nyde det, på godt og ondt, danske sommervejr
  • se familie og gode venner - enten her eller der
  • være på endnu en glimrende Roskilde Festival
  • læse bøger
  • se nogle gode film, heriblandt Godfather-trilogien, Slumdog millionaire og The Young Victoria
  • cykle gode ture
  • bestille plader hos Amazon
  • købe diverse cykelting så som nyt cykeltøj og cykeldæk
  • planlægge den kommende studietur til München
  • ordne cykler
  • ordne huset fra gulv til loft
  • ordne have - igen og igen
  • se et gudsjammerlig kedeligt Tour de France
  • se Superligaen blive sparket i gang igen
  • se FC København åbne den europæiske sæson og det i en gudsjammerlig kedelig kamp
  • se OL, om end indtil videre ganske sporadisk
  • dovne på sofa og i haven
  • slappe af og bare være
Alt i alt nogle gode dage, men det bliver også fint at komme tilbage til trædemøllen. Trædemøllen er jo også en forudsætning for, at man nyder sin ferie!