søndag den 27. februar 2011

Exit

Inspireret af Euromans månedlige feature (hvor nogle af spørgsmålene dog varierer fra gang til gang, men essensen er den samme)...

Hvad er dit mest markante træk?
- Det vil jeg lade andre om at vurdere, men selvironi er måske et meget godt bud....

Hvad er den kæreste ejendel, du har mistet?
- Min gamle Batavus-cykel. Den var 24 år, da den blev stjålet oppe i byen og dukkede aldrig op igen. En cykel, der også var "en krog" til min far og hans cykelforretning.

Hvad er den vigtigste beslutning, du har truffet?
- Da jeg for 4 år siden købte hus. Men måske mest af alt, da jeg i 2002 valgte at forlade Midtsjællands Postcenter til fordel for Post Danmarks hovedkontor. Det valg dimensionerede min videre "karriere" og det, jeg vist på sin vis er god til, arbejdsmæssigt. Og så gav det nogle venskaber, jeg i dag sætter meget stor pris på.

Hvad ville du sige, hvis du mødte dig selv som dreng?
- Det bliver bedre og hvad end du gør, vil du altid være elsket. Og husk på, at det er bedre bare at tørre den spildte mælk op end at græde over den.

Har du en tilbagevendende drøm?
- Nej. Altså bortset fra dagdrømmeri om dette og hint....

Hvad er det bedste råd, du har fået?
- Da jeg i sensommeren 2007 valgte at søge væk fra Post Danmark blev jeg tilbudt en stilling i Videnskabsministeriet. I sig selv en interessant stilling. Men via et par enkelte spørgsmål, fik daværende kollega, Karin Winther, mig på andre tanker, og jeg takkede nej. Kort tid efter fik jeg en stilling i Nordea, og skiftet til finansverdenen har jeg ikke fortrudt et sekund. Så tak, Karin ;).

Hvad irriterer dig mest ved din personlighed?
- Min perfektionisme. Slet og ret. Jeg ville ønske, at jeg nogle gange kunne tage tingene mere oppefra-ned.

Hvad er din største frygt?
- Jeg har højdeskræk, men min største frygt er nok at miste. Jeg har uendeligt svært ved at give slip. Også på de ting, jeg gerne vil slippe.

Hvilken egenskab sætter du pris på hos kvinder?
- At hun får mig til at grine og udfordrer mig. Men vigtigst af alt, loyalitet. Både overfor sig selv og andre. Loyalitet er for mig den vigtigste værdi af alle.

Hvad bør en mand vide om en kvinde?
- At du aldrig kommer til at forstå hende fuldt ud, selvom hun forventer, at du vil gøre det. Men du skal hele tiden gøre forsøget.

Hvad er din definition af frihed?
- Friheden til at gøre det, jeg gerne vil, uden at det går udover andres frihed

Er du bange for at dø?
- Nej. Livet må leves, mens man har det og tingene skal værdsættes, mens man har dem.

lørdag den 26. februar 2011

Bedste mål nogensinde

Som nogenlunde flittig gæst på fodboldstadions i ind- og udland, har jeg set mange fodboldkampe live, så at sige. Og dermed også mange gode mål. Men min top-tre over de bedste mål er let at lave:


Målet, der mere eller mindre rehabiliterede Peter 32 Møller i FCK-trøjen. Slet og ret fremragende og jeg får fortsat gåsehud, når tanken falder på et Nedre C, der igen og igen og igen sang "Peter Møller" og "Der er kun én 32". Yndlingsspilleren for yndlingsklubben, og et usandsynligt vigtigt mål.



Mit første besøg på Anfield. Torres' første mål i 4-0-sejren over Blackburn (Agger scorede også), og selv jeg, som værende United-fan måtte rejse sig op og klappe. Målet oser af overskud og overblik.



Klassikeren over dem alle. I den afgørende mesterskabskamp i Parken mod Brøndby. På et meget vigtigt og afgørende tidspunkt i kampen, vælger Zuma - efter sublimt opspil - da lige at lave et saksesparksmål. BIF'erne måbede, mens FCK'erne festede. Resten er historie....

Disse tre mål er i særklasse de bedste, jeg har oplevet på et stadion, og skal jeg vælge det bedste, må det være Møllers. Fordi det var Møller.

onsdag den 23. februar 2011

Min iPhone....

Jeg har fået mig en iPhone. OK, det er et par måneder siden, men jeg vil ikke påstå, at jeg er helt fremme i skoene (ej eller hvad angår ny teknik), men plejer bare at følge med som det tynde øl....

Telefonen kom i hus via arbejdspladsens medarbejderpakke. Var det ikke for den, var jeg nok ikke hoppet med på bølgen. Men nu var den der. Og hvad kan en sådan smartphone så? Tja, ringe, sms'e og tage billeder, men det kan de fleste mobiltelefoner jo. Mit første indtryk var da også, at det var et godt stykke legetøj, men efter et par måneder, er den nu en fast bestanddel af min hverdag.

Samme oplevelse havde jeg også, da jeg i 1997 fik internet. Det blev den gang brugt sporadisk, men gravede sig mere og mere ind i hverdagen. Det samme med Facebook. Jeg skulle på af nysgerrige grunde - i dag jeg er daglig bruger.

Nå, men den nye telefon er en god måde at tjekke og behandle sine e-mails og gå på internettet for at tjekke nyheder, togtider med videre. Og så er der mylderet af de såkaldte apps. Der er noget for enhver smag og en lynhurtig måde at tjekke nyheder, togtider, benzinpriser, hoteller, Facebook, Linkedin, Youtube, madopskrifter, lave træningsdagbog og beregne løberuter, bruge GPS og så videre, og så videre. Og de her apps er årsagen til, at jeg allerede er blevet meget glad for min iPhone, og tilfredsheden stiger i takt med, at jeg får dykket ned i apps-junglen. Men alt i alt et godt supplement til pc'en, aviser og tv.

Om det skal være en iPhone, Samsung, Nokia, HTC eller hvad ved jeg, har jeg ingen anelse om eller idé til. Det er vist et religionsspørgsmål, og det vigtigste for mig er, at "skidtet" virker,  og det uden for mange dikkedarer.

Og nu vil jeg gå ud i køkkenet og tjekke min iPhone!

søndag den 20. februar 2011

Snart Superliga

På tirsdag spiller FCK den første kamp i ottendedelsfinalen i Champions League mod Chelsea. Det er samtidig et startskud til forårsrunden i Superligaen, hvor første runde spilles i første weekend af marts. FCK fører suverænt Superligaen og rent mesterskabsmæssigt er det eneste spændingsmoment, hvornår titlen i realiteten er hjemme.

Forbillederne for de 3 på række 21 på Nedre C
Superligastart betyder samtidig også udsigt til at pleje af sit gryende mavesår og dårlige hjerte, for selvom FCK spiller godt og vinder kampene, er der altid noget at brokke sig over. Især når man er én af de gamle, gnavne mænd på Nedre C's række 21. Det være sig Solbakkens tåbelige dispositioner, uengagerede spillere, tåbelige dommerkendelser, brændte chancer, lidt for megen sang og stemning - you name it.

Og så selvfølgelig den vanlige brok over de spillere, du er på nakken af. Ja, for selvom du holder med et hold, falder du ikke nødvendigvis i svime over alle spillerne. P.t. er mine aversioner Santin og N'Doye. Bevares, de laver mål og spiller godt, men jeg så nu hellere typer som Peter 32 Møller og Morten Nordstrand på toppen. Sådan er det!

Jeg kan meget passende genkalde en scene fra den fremragende film, Fever Pitch (Fodboldfeber), hvor en aldrende Arsenal-fan inden en kamp bedyrer: "they were rubbish last year, they are rubbish this year and they will be rubbish next year". Og alligevel er han på stadion hjemmekamp efter hjemmekamp. Det kan man nikke meget genkendende til.

Lad bolden, brokkeriet og de hånende bemærkninger fans imellem rulle. FORZA FCK.

lørdag den 19. februar 2011

Green Pitch...

For et par uger udsendte det danske band Green Pitch ep'en Asleep - den første af 3 ep'er i 2011. EP'en er udkommet på vinyl og som download, og planen er vist, at de tre ep'er så samles op med en cd-udgivelse sidst på året. Altså nærmest Robyn-finten.

Første gang, jeg stiftede bekendtskab med Green Pitch var til en koncert med Martin Hall i Store Vega i foråret 2006, hvor bandet agerede opvarmning. Inden da kendte jeg dem ikke, og med tanke på Hall's hang til det bizarre, frygtede jeg det værste. Men min frygt blev gjort til skamme, for de leverede én af de smukkeste koncerter, jeg længe har oplevet. Faktisk det års bedste koncert. Rex Garfield sang, som var englene steget ned fra himlen og taget bo i hende.

Kort efter landede deres album, Ace of hearts, i min brevkasse. Et album, der er lamslående i sin melankoli, og efterlader ingenlunde én uberørt. Samme oplevelse giver efterfølgeren, La Jolla, der udkom i 2009.

Nu venter gode oplevelser med de kommende udgivelser, og selvom, at jeg dårligt nok har fået lyttet den første, synes ventetiden til den næste allerede lang.

En smagsprøve på deres smukke sange findes her:


Hermed anbefalet og kig også gerne ind på deres hjemmeside.

torsdag den 17. februar 2011

Birthe Rønn....

For år tilbage var Venstres Birthe Rønn Hornbech demokratiets og folkestyrets helt store front- og forkæmper, som stod i opposition til de magtfuldkomne, rasede mod særlove om Tvind og rockere og som revsede sine politiske kolleger for deres spindoktorer, renden efter folkestemningen og så videre. Og da hun i 2007 blev integrationsminister jublede jeg. Her kom modstykket til DF og som ville trække VK i en mere anstændig og social-liberal retning.
Men jeg tog fejl, for i dag er hun blot endnu et nedslående bevis på, at magten korrumperer. En marionet for DF's evindelige krav om stramninger af udlændingepolitikken, og som har glemt, at minister betyder folkets tjener. For det sidste betyder også, at man
  • svarer på spørgsmål fra ALLE journalister
  • svarer på ALLE spørgsmål i politiske samråd
  • efterlever ALLE konventioner, love og bekendtgørelser, og IKKE hele tiden prøver deres grænser af i jagten på stramninger og omgåelse af gældende lov
  • efterlever skrevne som uskrevne spilleregler på Christiansborg
  • sikrer høringsfrister, ALLE interessegrupper kan overholde og IKKE udstikker frister, der kun er til gavn for egen politik og Folketingets arbejde
  • behandler politiske kolleger, journalister og befolkningen generelt set med respekt
Birthe Rønn, du burde skamme dig, og jeg skammer mig over, at jeg troede, at du var bedre end den øvrige flok af folkevalgte, som jeg i øvrigt har ringe tillid til. Men vi, befolkningen, har åbenbart ikke gjort os fortjent til bedre....

Måske forklaringen er, at hun "bare" er blev rundtosset af de kovendinger, hun nærmest på daglig basis laver, hvor hun mener noget den ene dag og det stik modsatte dagen efter...

onsdag den 16. februar 2011

1 million anmeldere har ikke taget fejl....

Medblogger Martin Petersen skriver følgende på sin glimrende blog: "1.000.000 anmeldere kan sagtens tage fejl, men den nye P.J. Harvey plade bør hyldes som det mesterværk den er. Anbefales på det varmeste".

Og jeg er fuldstændig enig. Det er slet og ret fremragende, og måske vi allerede her har årets album. Det samler alt det gode fra hendes tidligere albums og ryster det sammen til en meget besnærende cocktail. Hermed også anbefalet herfra. Og for sæven da, hvor jeg glæder mig til hendes optræden på årets Roskilde. Lad det for Guds skyld blive på Grøn/Arena og IKKE Orange.

mandag den 14. februar 2011

The Smiths/Morrissey....

Via den glimrende musikside Slicing up eyeballs, er jeg i dag blevet gjort opmærksom på denne fantastiske samling, der indeholder billeder af stort set alle udgivelser med Smiths og Morrissey. Lidt af en skattekiste at dykke ned i.


IT'S SERIOUS!

søndag den 13. februar 2011

Saksesparket.....

Noget tyder på, at det engelske fodboldmesterskab i år skal afgøres på saksespark. Et saksespark er i følge Wikipedia "et spark i fodbold, hvor man hopper op i luften og slynger sig bagover. Mens man ligger i luften sparker man baglæns mod mål. Til sidst lander man på ryggen".

Wayne Rooney afgjorde gårsdagens kamp mod Manchester City på den måde...



og i Berbatovs hattick mod Liverpool i september, var det ene af målene også et sådan:


Begge to blev sat ind på Old Trafford, og mon det næste kommer, når United møder Chelsea....Det må tiden vise!

lørdag den 12. februar 2011

Løbetræning og marathon

I efteråret 1997 besluttede jeg mig for at lægge løbetræningen ind i mere faste rammer. Det blandt andet som en konsekvens af stillesiddende arbejde og en kuldsejlet "fodboldkarriere".... Motivationen skulle sikres ved, at jeg ville give mig selv et gennemført marathon i 30-års fødselsdagsgave. Så i maj 1998 gennemførte jeg mit første marathon (Copenhagen Marathon), og siden er det blevet til 16 mere.

Asics Nimbus - min foretrukne løbesko
For ja, jeg blev hooked. Følelsen af at sætte sig et mål, lægge en plan og nå målet, det at prøve sine egne grænser af og udfordre sig selv, var noget af det, der også den gang motiverede mig. Mens jeg var ude på ruten, tænkte jeg flere gange, at hvis jeg får den idé igen, så håber jeg, at der er nogen, som pander mig i gulvet. Men op på hesten, det måtte jeg igen. Også fordi, at debtuten ikke var den bedste oplevelse, tidsmæssigt, så det skulle have en chance til. Jeg løb i tiden 4:53, så der var vist også plads til forbedring....

Men tiden er, hvad den er. Det er stadig en fed fornemmelse at træne op til et marathon og følelsen, når du krydser målstregen, er fortsat den samme og helt fantastisk.

Foruden velvære, overskud med videre, har marathontræningen også givet gode, rejsemæssige oplevelser, hvor Berlin, Hamburg, Rom og Paris er blevet besøgt. De fleste gange sammen med Martin Søgaard, Jesper Godskesen og Mustapha Lamnaouar. Turene har været gode måder at opleve andre byer på.

Samtidig glæder jeg mig over, at gode venner som Lars Brøgger og Per Winther er kommet med på løbebølgen. Træningspas, udstyr, forplejning og så videre giver også nogle yderligere og gode samtaleemner, når vi mødes.

P.t. er jeg ved at komme i gang igen ovenpå en længere pause. En pause, der skyldes dårlige undskyldninger som vintervejr og astmaproblemer. Hvad angår sidstnævnte, begynder medicinen at virke og jeg vil prøve af, hvor langt det rækker.

Jeg håber på flere marathonløb - også fordi, at det senste i 2009 i København var en dårlig oplevelse, med en længerevarende skade til følge. Desuden er det helt store mål fortsat New York. Jeg får forhåbentligt "comeback" på distancen i 2012, men driler astmaen, snupper jeg de kortere distancer. For jo, det er ikke mængden af eller længden på løbene, det kommer an på, men at man kommer af sted. Og nu er det på med løbeskoene.....Også fordi, at formen er mere rund end den er god :)

onsdag den 9. februar 2011

Sikre tegn på alderdom...

Meget kan man forsøge at løbe fra, men ikke sin alder. Og jeg har den seneste tid oplevet nogle sikre tegn på den stadig tiltagende alderdom:
  • At jeg ryster på hovedet over det tøj, nutidens unge går i. Gymnasiedrenge i joggingbukser, hængerøve og så videre. Og Converse, t-shirt og tynd jakke selvom, at det er isnende koldt
  • At jeg synes, at de unge drenge skulle tage at blive klippet
  • At jeg i weekenden står op på det tidspunkt, hvor folk kommer hjem fra byen
  • At jeg skal op et par gange i løbet af natten....
  • At jeg siger "arhhh" og puster lidt ud, når jeg sætter mig i og rejser mig fra sofaen
  • At indkøbskurven ikke længere er med chips og øl, men rodfrugter, bananer og kildevand. Og måske en flaske Amarone
  • At jeg snakker mere om musik, fodboldspillere med videre fra firserne end fra nutiden
  • At det tager en øl's tid at tage 1 kilo på og 20 5 km-løb eller en uge på riskager og skåle med luft at smide det igen
  • At der går 4-5 dage før, at jeg er mig selv igen ovenpå en ikke speciel våd bytur/fest
  • At jeg hvert år tager på Roskilde, for at gøre endnu et desperat forsøg på at være ung med de unge...
  • Og sådan kunne man blive ved...
Men det er jo den slags ting, der sker....

(PS. Selvironi kan være anvendt...)

lørdag den 5. februar 2011

De eneste to på Gimle

30. oktober 2010 var jeg på det nye spillested, Bremen, hvor De eneste to (aka Peter Sommer og Simon Kvamm) gav deres egentlige "jomfrukoncert". Sidenhen har de turneret flittigt, og torsdag blev Gimle - et af landets absolut bedste spillesteder - gæstet. Og igen stod den små Søren blandt publikum - sammen med De andre eneste to, Peter og Lotte.

Efter Bremen-koncerten, skrev jeg følgende: Jeg kan nikke genkendende til denne anmeldelse. Der blev så at sige slået i bordet, og akustiske guitarer, deres formidable stemmer og ”tung” orkestrering med synth og trommer hang utroligt godt sammen.

Samme anmeldelse kunne jeg give af koncerten på Gimle, med den tilføjelse, at den var et tak bedre end på Bremen. Det siger ikke så lidt. Et tight sæt, der blev afleveret med overbevisning, og hvor bandet virkede mere sammenspillet, og afprøvede flere ting. Højdepunktet var Morten, der så at sige sad lige et skabet - og er fortsat et af de senere års bedste danske numre.

Under koncerten slog det mig også, hvor godt Kvamm og Sommer klæder og supplererer hinanden. Man hører på det på pladen, og ser det på scenen, hvor Kvamm er den maniske og energiske, mens Sommer er Mr. Übercool, og det ser legende let ud, det, han laver på scenen. Tilbagelænet og meget overbevisende. Eneste minus var, at Kvamms stemme fortsat bar præg af sidste uges influenza, men han fik rystet det af sig, og blev sit vanlige "koncert-jeg".

Så tak for en stor aften og vi ses helt sikkert igen på årets Roskilde. Næste koncert er dog med The National i Lund. Den glæder jeg mig også til.

torsdag den 3. februar 2011

Facebook og kodesprog

Det er ikke nogen hemmelighed, at kvinder ofte bruger kodesprog - eller det er måske bare mig, der opfatter det sådan.....

Anyway, så bruger blandt andet mine kvindelige venner på Facebook fra tid til anden meddelelser som

  • Tequila, Red bull, whisky, øl og så videre (vist nok om ægteskabelig status og lignende)
  • Rød, sort, pink og så videre (vist nok om farven på bh'en)
  • Jeg vil have den i sofaen, jeg vil have den i gangen, jeg vil have den i køkkenet og så videre (vist nok om, hvor de har håndtasken)
Det er vist udsprunget af en opmærkomhedskampagne for brystkræft, og det er jo i sig selv et godt formål.

Jeg har dog opgivet at finde ud af, hvad det betyder, og tænker i samme skynding, at kvinderne nok har samme oplevelse, når vi mænd taler om offside, onside, 4-4-2, 4-3-3, trænerfyring, saksespark, give en snitter, køre med rouladen og så videre.

Så hvis de ikke forventer, at jeg ved, hvad de taler om, når de bruger ovennævnte kodesprog (eller måske bare generelt....), så forventer jeg heller ikke, at de skal vide, hvad jeg taler om, når jeg ytrer mig om fodbold (eller måske bare generelt.....).

onsdag den 2. februar 2011

Porter og stout i Ringsted

Mandag aften indbød Danske Ølentusiasters Ringsted-afdeling til den efterhånden traditionsrige porter- og stoutsmagning. Den er altid et tilløbsstykke, hvor arrangørerne formår at bringe velkendte som nye øl frem på smagekortet.

Inden selve smagningen blev vi trakteret med forloren hare med alt tilbehør. Det lagde en god bund inden den strabadserende smagning. Formand Leif Mortensen førte os gennem 11 øl og det på sin altid vidende og humørfulde måde. Han er et omvandrende ølleksikon.

Vi kom gennem følgende:
  • Havre stout fra Nøgne Ø. Noget anonym og uden den store smag
  • Ammestout fra BeerHere. En Milk stout, der var sød og rund i smagen. Aldeles glimrende
  • Porter fra Baltika. En ok porter, men så vist heller ikke mere
  • Imperial stout fra Samuel Smith. Faktisk én af dem, der for alvor gav mig interessen for porter og stout, og længe blandt mine yndlingsøl. Mere end glimrende
  • Falster Porter fra Falster Haandbryggeri. Intetsigende. Slet og ret
  • Beer Geek Bacon fra Mikkeller. En art røgporter, som delte vandene. Som røgøl altid gør. Men hos undertegnede fik den karakteren 9 på 10-skalaen. Mums
  • Imperial Stout fra Wibroe. Rygtet vil vide, at den er på vej ud af markedet igen. En øl, min far en gang i mellem nød, når vi var i sommerhuset i Dronningmølle. Det forstår jeg godt, for en ganske glimrende øl
  • X Porter fra Midtfyn. Midtfyn er ved at være blandt mine favoritbryghuse, og den her hjælper i hvert fald på vej. Den er i øvrigt blandt de 10 nominerede til årets øl 2010
  • Imperial Stout fra Saranac. Amerikanerne kan finde ud af det med kraftfulde øl, og denne er ingen undtagelse. Hermed anbefalet
  • Imperial Stout fra LeftHand. I forbindelse med Øllogens studietur i sommers til Amsterdam smagte vi Milk stout fra dette bryggeri. Og den var en nydelse, så forventningerne var store til deres imperial stout. De blev ikke indfriet. En sur og flad satan
  • Beer Geek Brunch Weasel 2009 fra Mikkeller. Også kaldet lorteøllen. Aftenens clou og en smagsoplevelse af de helt store
Ja, sådan noterede jeg mandagens smagning og jeg glæder mig allerede til den næste. Skål!