Årets koncerter - og et kig fremad

Kent takker af

På søndag - når Kent giver den udsatte koncert i Forum - slutter koncertåret. For mit vedkommende. Det har været et af de mest hektiske i mange år. Sjældent har der været så mange koncerter i kalenderen, og min koncertbegejstring blev vakt til live igen. Stærkt motiveret af, at jeg har en kæreste, som deler min koncert- og musikinteresse.

Det blev til to festivaler, hvor jeg for første, men ikke sidste gang, besøgte Northside, ligesom den vanlige Roskilde blev lagt i kalenderen. Jeg var til nedbarberede koncerter med Mikael Simpson og Jakob Bellens, og storladne med Muse og Coldplay. Jeg fik lagt både Kent og Lars H.U.G. i graven, og flere kunstnere oplevede jeg flere gange - som eksempelvis Kent, Blaue Blume, Choir Of Young Believers, Velvet Volume, Wangel, Massive Attack og Jakob Bellens.

Og ikke mange koncerter faldt igennem. Årets største skuffelse blev The Cure, der bare ikke ramte, men i stedet blev tamt og langstrakt.

2017 bliver, givetvis, lige så hektisk. The XX, Jonah Blacksmith, Skunk Anansie, Sort Sol og Depeche Mode er allerede i kalenderen. Og så er der årets festivaler - Heartland, Northside, Roskilde og Haven spiller alle med musklerne, og det eneste, der er sikkert er, at jeg ikke snupper dem alle!

Jeg runder af med min top-10 over årets koncerter:

1. Kent - Malmö, Aarhus og København (ja, den sidste er ikke spillet endnu, men om de så spillede på panfløjte i 3 timer, vil den stadig stå som værende blandt de største og bedste koncerter)
2. Velvet Volume på Northside
3. Jonah Blacksmith på Roskilde
4. Ukendt Under Andet Navn i Møstings Hus
5. Lars H.U.G. i Store Vega
6. The Minds of 99 i Store Vega
7. Blaue Blume på Tapperiet
8. Suede i DR Koncerthuset
9. Iggy Pop på Northside
10. New Order på Roskilde

The Stay Puft - Christmas Edition

Det Lille Bryggeri har igen i år sendt en god portion juleøl på gaden - tæller jeg korrekt, er der tale om 12 forskellige. Hvis Shadow Brew medregnes.

Én af dem er The Stay Puft - Christmas Edition. Original-versionen har jeg kun smagt én gang - på årets Ølfestival - så jeg skal ikke kunne sige, hvor meget den er "lavet om".

Der er tale om en Imperial Stout på hele 12,5%, men de mange procenter skærer ikke igennem. Øllen er meget fyldig og rund, og sødmen var de marshmellows, der er tilsat, er velafbalanceret. Det gør, at den ikke bliver for klæg.

Det julede kommer fra de appelsiner og mandler, der kigger frem, når først marshmellows har lagt sig.

Det er muligt, at der er tale om en juleøl, men julen varer også lige til Påske - og mere til, og The Stay Puft kan nydes hele året. Så god er den.

Der er så absolut tale om en nydeøl, og skulle den endelig have ledsagelse af "fast føde", må det være julekonfekten, dadler og figner.

Med andre ord, har René Hansen og Det Lille Bryggeri gjort det igen - lavet en øl med stor smag og som skiller sig meget positivt ud fra mængden. Jeg har én mere stående - den får lov til at lagre i nogle år.

Øllen blev købt i Den Lille Gaardbutik i Bringstrup lidt udenfor Ringsted.

Skål! 

Og andre svenske bands....

Nu er der, også musikmæssigt, andet i verden end farvel til Verdens Bedste Band, Kent. Og to "landsmænd" har da også nye albums ude, og begge imponerer ganske meget. Så der er fortsat håb for den svenske musikscene, post-Kent.

The Radio Dept. bryder med Running Out Of Love 6 års pause, og deres returnering til musikscenen, er mere end velkomment. Lyden er mere poppet, men fortsat drømmende, og inspirationen fra støjrocken, kan fortsat anes. Tempoet er skruet meget ned, og vokalen skubbet endnu mere i baggrunden, og hver sang er nærmest som skåret til den årstid, albummet er udkommet i. Stille, mørk og kuldslået. Det absolutte højdepunkt er Occupied, der strækker sig over 7:19 minutter, men alle albummets 10 sange står krystalskarpe.

Er tempoet nede hos The Radio Dept., er det til gengæld skruet gevaldigt op hos Hurula, der med Vapen Till Dom Hopplösa, har deres andet album på gaden. Bandet har jeg fået færden af via Jens Unmacks blog - som så ofte før. Hurula spiller i krydsfeltet mellem punk og pop. Der vrænges og støjes, men er samtidig satans melodiøst - som på Kom Över Nu, der lyder som noget, Kent (!!) eller danske Raveonettes kunne have lavet.

The Radio Dept. gæster København til januar, men begge bands skal være mere end velkomne på Northside eller Roskilde. Jeg ville i hvert fald sætte pris på at opleve deres sange live, og de fortjener et stort publikum.

To af årets bedste albums. Slet og ret!

Jeg runder af med de vanlige smagsprøver:

Juleøl

Et af de bryggerier, der let bliver overset i mylderet af de mere innovative, er Herslev Bryghus. Men det laver godt øl, og det beviser de også med deres Juleøl.

Øllen holder "blot" 6%, men er ganske fyldig i smagen. Ved den første tår, virker den meget sød, men langsomt sniger der sig en smule bitterhed ind, og afbalancerer øllen på god vis.

Den er ikke så julet i smagen, som så mange andre juleøl, men appelsin og vist også marcipan titter frem.

Den er ikke i nærheden af bryggeriets anden juleøl, Stjernebryg, der fortsat er blandt de bedste juleøl, der kan opdrives, men er at tælle blandt de mere glimrende. Og modsat "søsterøllen", vil Juleøl fungere rigtigt godt til julebordet - hvad enten det er koldt, lunt eller varmt

Øllen blev købt i Irma i Ringsted.

Skål!

Farvel til Kent #3

På sin mere end glimrende blog, tager Jens Unmack også afsked med Kent. Blandt andet med kåring af de bedste albums med bandet. Her er hans eget bud, og her er læsernes.

Jeg er ikke helt enig i bedømmelserne. Eksempelvis synes jeg, at han og læserne er urimeligt hårde ved bandets seneste - og sidste album.

Så - for en god ordens skyld - har jeg lavet mit eget bud:

1. Du & Jag Döden (2005)
2. Tigerdrottningen (2014)
3. Hagnesta Hill (1999)
4. Vapen & Ammunition (2002)
5. Röd (2009)
6. Da Som Nu För Alltid (2016)
7. Tilbaka Till Samtiden (2007)
8. Jag Är Inte Räd För Mörkret (2012)
9. Isola (1997)
10. En Plats I Solen (2010)
11. Verkligen (1996)
12. Kent (1995)

Lad mig runde af med en sang fra deres bedste album:

Grimbergen Brassin de Noël

Julen står for døren, og i butikkerne begynder også juleøllene at fylde op i sortimentet - både de for mig kendte og mere ukendte. I sidstnævnte kategori tæller Grimbergen Brassin de Noël. Den smagte jeg så forleden.

Grimbergen laver generelt glimrende øl, der ofte er lettilgængeligt herhjemme, og ofte til en billig pris. Men de rammer aldrig loftet, og det gør de heller ikke med deres juleøl. Men for 30.- for 75 cl får du meget for pengene.

Der er tale om en belgisk ale, der holder 6,5%. Allerede ved duften og den første tår, får du et smagsbombardement af jul. Der er kanel, karamel og tørrede frugter. Men efter den næste tår, er det allerede for meget - så sød af den. Og den bliver næsten for klæg.

Men når du har vænnet dig til sødmen - hvis du drikker videre - genvinder den terræn, og viser sig som en glimrende juleøl, der nok mere er en øl til julemaden end en juleøl.

Så den lander som en gennemsnitlig juleøl, der ikke afskrækker mig, men som jeg heller ikke nødvendigvis SKAL smage igen.

Øllen blev købt i Føtex i Ringsted.

Skål!

Rochefort 10

Hvornår er en øl verdens bedste øl? Det kan diskuteres mangt og længe, men én af dem, der ofte omtales i denne kategori, er belgiske Rochefort 10. Ofte sammen med Westvleteren 12.

Jeg har smagt den en del gange, og igen forleden. Og i førnævnte kategori, står den også som én af mine favoritter. Og jeg hylder den højere end den sagnomspundne fra Westvleteren. Alene af den grund, at den ofte koster en tredje- eller fjerdedel af sin belgiske kollega, og øllen er på samme niveau. Synes jeg!

Der er tale om en Quadrupel på 11,3%, og foruden smæk på alkoholen, er der det også på smagen. Der er tørrede frugter, sødme og bitterhed i en skøn forening, og på en meget velafbalanceret måde.

Den er ganske fyldig og tung, hvilket gør den til en rigtig nydeøl. De gange, jeg har haft den i huset, har jeg overvejet at lagre den, men det er endnu ikke lykkedes.

En øl fra den øverste hylde, hvilket også gør sig gældende for de to andre fra Rochefort - 6 og 8. Begge er noget lettere i styrke, men ikke i smag.

Øllen blev købt i Thirion på Christianshavn.

Skål!

Farvel til Kent #2

På lørdag tager jeg hul på min egen afskedsturné med Kent, der giver koncert i Malmö.

Første gang, jeg oplever dem live er i 2000 på Roskilde. Anden gang samme sted to år senere.

Jeg husker begge koncerter som værende gode, men uden at være prangende, og de kom ikke rigtigt ud over scenen.

Efter koncerten i 2002 tænker jeg, at næste gang, jeg oplever bandet live, skal det være på et "rigtigt" spillested. Det sker så fire måneder senere, hvor bandet gæster KB Hallen på Frederiksberg. De har tidligere på året udgivet det storslåede album, Vapen & ammunition. 

Koncertens hovedvægt bliver også lagt på dette album - hvad de spillede den aften kan ses lige her - men koncerten bliver også en tour de force gennem deres bagkatalog. Og rundes af med billeder af covers fra de albums, de er inspireret af og hylder. 

Jeg husker, at det var første gang, jeg lagde mærke til, hvor über-cool, Joakim Berg er på en scene. Han havde bandet, salen og musikken i sin hule hånd, og stod som det helt naturlige samlingspunkt. Samtidig spillede bandet, som havde musik-guderne taget bo i dem.

Og den blå tone, de ikke ramte på Roskilde-koncerterne, stod denne aften helt frostklar. Koncerten står derfor fortsat som én af tidernes største og bedste koncertoplevelser. Fra det øjeblik stod de som Verdens Bedste Band - det gør de også her 14 år efter. Faktisk på dato!

Sidenhen oplever jeg dem et utal af gange - blandt andet to gange i Sverige, og på alle turneer, der bringer dem til Danmark. Ingen af koncerterne rammer niveauet fra 2002, men bundniveuaet er hver gang tårnhøjt, og jeg er gået derfra bevæget og opløftet.

Det bliver på lørdag endnu en bevægende aften, men jeg glæder mig.

Munkebo Mikrobryg i Ringsted

Claus Christensen på "podiet",
 i gang med at fortælle sin ølhistorie.

Onsdag aften gæstede Claus Christensen fra Munkebo Mikrobryg Danske Ølentusiasters Ringsted-afdeling, og det blev én af de helt store ølsmagninger. Eller - ølforedrag er vist en mere korrekt betegnelse.

Jeg havde selv set frem til arrangementet - som jeg i øvrigt stod som arrangør af. Første gang, jeg hørte om bryggeriet, var via den fremragende ølblog, Stovt. Og siden har jeg stødt på bryggeriet et par gange - blandt andet på den årlige ølfestival i København.

Claus indledte med at fortælle om sin baggrund - om rejsen fra forsker til brygmester. Allerede under sit studium bryggede han øl, og vandt på stribe mesterskaber håndbryg.

Det ledte ham til et bryggeri i Sydtyskland, og fra det ophold fik mange gode og sjove anekdoter. Og om, hvordan han prøvede at udfordre den tyske brygtradition.

For tre år siden valgte han så at gå sine egne veje og etablere sit eget bryggeri. Men brygtraditionen ligger også i hans årer, da der i familien er blevet brygget øl gennem generationer. 

Og det nære fylder meget i Claus' tilgang til sit øl. Der anvendes lokale råvarer og ingredienser, der kan findes i naturen - som eksempelvis havtorn. Også humlerne er lokale, og dem dyrker han selv. Generelt er bryggeriet meget funderet i den fynske historie - og i Claus' egen historie. 

Han fortalte også om, hvordan han fik fremdyrket sine egne gærstammer. Og hans akademiske baggrund lyste igennem, da tilgangen har et meget videnskabeligt islæt. For at bruge hans egne ord, så springer han over, hvor gærdet er højest.

Der var ingen tvivl om, at han brænder for sit arbejde, og er meget passioneret i forhold til sit virke. Og er stolt over det, han har opnået på kun tre år. Som da han fortalte, at han nu var kommet ind på det finske Vinmonopol og fået en ordre fra Kina.

Øllet får han brygget forskellige steder, hvor han så lejer sig ind, og det ud fra devisen om "salg først, dernæst produktion". Intelligent snusfornuft. Han er dog selv meget tæt på selve produktionen, hvor han hovedsageligt er med i hele brygprocessen fremfor blot at sende en opskrift.

Det var meget spændende og inspirerende at høre hans historie, historien om hans øl og om bryggeriets tilbliven - og planerne for fremtiden. Han var en meget engageret og levende fortæller, og tiden bare fløj af sted. Han spurgte et par gange om han talte for meget, og alle 23 fremmødte svarede samstemmende, at han endelig skulle fortsætte. Så fedt at se én, der brænder så meget for det, han gør.

Vi kom gennem syv forskellige øl, og som også var meget forskellige. I smag, ingredienser, alkoholprocent med videre. Og niveauet var meget højt - fra det søde til det humlede - og det er fuldt forståeligt og fortjent, at Munkebo henter stor anerkendelse for sit øl.

Aftenens vinderøl blev Hjemstavn - Stærk dansk ale. En smagseksplosion på 10%, og som også er indstillet til årets ølnyhed.

Alt i alt et meget vellykket arrangement - hvor vi, som en ekstra bonus, fik bryggeriets eget glas med hjem.

Tak til Claus Christensen for en rigtig spændende aften i øllets tegn.

Skål!

Farvel til Kent #1

I disse dage og måneder takker Verdens Bedste Band, Kent, af, og det gør de med en større turné. Med sig har de et nyt album, et opsamlingsalbum og et bugnende bagkatalog. Hvad der sker, når det hele er ovre i slutningen af december, vides ikke. I hvert fald i den brede offentlighed.

Selv siger jeg farvel i Malmö, Aarhus og København, og det bliver meget vemodigt. For har jeg ét yndlingsband, så bliver det Kent. De har ramt mig med deres tone, lyd, musik og tekster, og er det band, jeg har lyttet mest til de seneste 15 år.

Her på bloggen siger jeg også farvel, og jeg begynder der, hvor det hele begyndte. 

I 1997 kører jeg pengetransport i Post Danmark, og den eneste underholdning på turene rundt på Sjælland og Lolland-Falster, er radioen, hvor Tæskeholdet og Strax hitter. Jeg har givetvis tidligere hørt nogle af bandets sange, men uden at tage megen notits af dem. En dag brager Om Du Var Här ud gennem bilens højtaler, og den følgende tid, bliver den spillet meget. En dag gæster de Jesper Bæhrenz i programmet ”Med et Z", og jeg må holde stille på turen - for at høre interviewet og sangen blive spillet live.

Om det er samme dag eller nogle dage senere, husker jeg ikke, men albummet Isola bliver hentet i den lokale TP Marked. Førnævnte sang samt Livräddaren, Saker Man Ser og 747, sætter sig straks fast. Men jeg blæses ikke omkuld. Nok har de det "rigtige" image med sort tøj og solbriller, men alligevel ligger de et stykke fra den sortklædte surmulerkult, jeg hylder meget på det tidspunkt.

Og de glider langsomt ud i glemslen, men to år senere, er de tilbage, og bliver der. For altid. For med albummet Hagnesta Hill sætter de sig fast i mit hoved, min sjæl og mit hjerte, og lægger for alvor den tone, der følger dem frem til i dag. Mørkt, melankolsk og melodisk, og en sang som Kevlarsjäl står fortsat som et af bandets absolut bedste øjeblikke.

Året efter - 2000 - oplever jeg dem første gang live. På årets Roskilde. Det kanter jeg i det næste farvelindlæg.

Jeg runder af med sangen, der startede det hele:

Beer Geek Limfjordsporter

Tidligere på året gik Mikkeller og Thisted Bryghus sammen om at parre to af landets mest sagnomspundne øl, Beer Geek Breakfast Stout og Limfjordsporter. Resultatet blev en Baltisk Porter på 7,7%.

Jeg smagte den første gang på ølfestivalen i maj, og det uden at blive imponeret. Det blev jeg heller ikke, da jeg forleden smagte den igen.

Originalerne står meget højt på min liste over de bedste øl, men her er det næsten som om, at du har parret Ryan Gosling og Scarlett Johanson, og resultatet er en mumitrold!

Det er et misk-mask af smage, hvor røgen og tjæren fra Limfjordsporteren kigger frem, men mest som "narresmag". Og den tunge stoutsmag fra Beer Geek er blevet udvandet.

Bevares, der er fortsat smag af kaffe, chokolade og lakrids, og der er også noget fyldighed i den. Men det fungerer bare ikke - for mig. Så også her foretrækker jeg den rene vare. Men de får da point for at prøve, men står for meget på skuldrene af originalerne - og lever på deres triumfer.

Øllen blev købt i Føtex i Ringsted.

Skål!