Kent takker af |
Det blev til to festivaler, hvor jeg for første, men ikke sidste gang, besøgte Northside, ligesom den vanlige Roskilde blev lagt i kalenderen. Jeg var til nedbarberede koncerter med Mikael Simpson og Jakob Bellens, og storladne med Muse og Coldplay. Jeg fik lagt både Kent og Lars H.U.G. i graven, og flere kunstnere oplevede jeg flere gange - som eksempelvis Kent, Blaue Blume, Choir Of Young Believers, Velvet Volume, Wangel, Massive Attack og Jakob Bellens.
Og ikke mange koncerter faldt igennem. Årets største skuffelse blev The Cure, der bare ikke ramte, men i stedet blev tamt og langstrakt.
2017 bliver, givetvis, lige så hektisk. The XX, Jonah Blacksmith, Skunk Anansie, Sort Sol og Depeche Mode er allerede i kalenderen. Og så er der årets festivaler - Heartland, Northside, Roskilde og Haven spiller alle med musklerne, og det eneste, der er sikkert er, at jeg ikke snupper dem alle!
Jeg runder af med min top-10 over årets koncerter:
- Kent - Malmö, Aarhus og København (ja, den sidste er ikke spillet endnu, men om de så spillede på panfløjte i 3 timer, vil den stadig stå som værende blandt de største og bedste koncerter)
- Velvet Volume på Northside
- Jonah Blacksmith på Roskilde
- Ukendt Under Andet Navn i Møstings Hus
- Lars H.U.G. i Store Vega
- The Minds of 99 i Store Vega
- Blaue Blume på Tapperiet
- Suede i DR Koncerthuset
- Iggy Pop på Northside
- New Order på Roskilde
Ingen kommentarer:
Send en kommentar