Tre fra én - Beyoncé
Forleden "spillede" jeg på Facebook et nummer med Beyoncé. Det var samtidig en god anledning til at dykke ned i hendes bagkatalog, både solo og fra tiden i Destiny's Child.
For ja, jeg er ganske begejstret for hende. Ikke kun fordi, at hendes lækkerhedsfaktor er uden for kategori, men i lige så høj grad fordi, at hun har en fantastisk stemme.
Og så er jeg fascineret over, hvor involveret hun er i hele sang-processen - sangskrivning, med-producer og så selvfølgelig som sangerinde. Samtidig bærer hendes karriere præg af ambitioner, disciplin og hårdt arbejde.
Og turen rundt på Youtube afslørede da også, at hun gennem hele sin karriere har lavet mange fantastiske numre. Primært sange til danseskoene, men også eftertænksomheden, og hun har vist, at hun forstår at variere sit musikalske udtryk, så sangene ikke lyder som "opkog på opkog".
Jeg runder af med tre fine eksempler på hendes kunnen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar