Eremitageløbet 2014

Sådan kan man også se ud efter at have sat
hak ved Eremitageløbet - og lige skal tjekke tiden!

Som eventuelle læsere af denne blog vil vide, har jeg et mål om "et marathon i 2015", og et af delmålene frem med det, er Eremitageløbet. Det blev løbet søndag formiddag, og for mit vedkommende var det første gang, at jeg stod i startfeltet.

Deltagelsen opstod lidt tilfældig. Min ældste niece løb med sidste år og havde igen i år købt startnummer, men er efterfølgende kommet i lykkelige omstændigheder. Jeg overtog derfor hendes startnummer - det var måske lidt tidligt i forhold til mig egen træningsplan, men jeg tænkte, at deltagelsen kunne kickstarte min træning og sikre, at jeg holdt fast. Det har holdt nogenlunde stik....

Så søndag morgen troppede jeg op ved Ringsted Stadion, hvor mere end 60 andre medlemmer af den lokale motionsklub, RIMO, var klar til at hoppe ind i bussen og sætte kursen mod Dyrehaven. Fulde af forventninger om en god dag og løbeoplevelse.

Og forventningerne blev til fulde indfriet, for Eremitageløbet blev en rigtig fed oplevelse. 

Velankommet til Dyrehaven, blev basen etableret, og som tiden nærmede sig kl. 11 og dermed det officielle starttidspunkt, begyndte løberne er gøre sig klar og nærme sig startfeltet, hvor 16-17.000 andre håbefulde løbere også stod klar. Og et hurtigt kig ned gennem feltet viste, at løbet er for alle - ung som gammel, høj som lav, trænet som utrænet og så videre.

Selve ruten var umådelig smuk, hvor vi blev ledt gennem Dyrehaven, forbi Eremitageslottet, åbne som skyggefulde strækninger med videre, og i feltet herskede en herlig stemning, om end snakken og grinene blev erstattet af pusten og stønnen efterhånden, som løbet skred frem.

Ruten var lidt for kuperet for min smag, hvor især det afsluttende "bjerg" frem mod målstregen, nærmest tog livet af mig. Men det hårdeste var de mange løbere på de smalle stier - jeg løb meget i ryk og fandt først rytmen efter 10 km. 

Der var også god stemning langs ruten, hvor mange havde taget opstilling og gav en heppende hånd med. Men vejret var også perfekt, med høj sol, lune temperaturer og meget lidt vind.

Min egen tid for de 13,3 km. blev 1:16:49, og den er jeg ganske tilfreds med, om end der er plads til forbedringer, men det er der jo altid......! Det var også fedt at deltage i et løb igen, og jeg er helt sikker frisk på at løbe med igen til næste år.

Det var også rigtigt fint at deltage sammen med RIMO - herlige mennesker, styr på det hele, høj stemning og super hyggeligt. Perfekt arrangeret!

Så alt i alt kan jeg kun give Eremitageløbet mine varmeste anbefalinger.

Personligt står udfordringen nu på at holde fast i træningen, men jeg nyder at være i gang igen - at sætte mål, træne henimod dem og forhåbentligt nå dem - så jeg er overbevist om, at det nok skal lykkes. Og at marathon-målet dermed fortsat kan nås.....