mandag den 6. april 2015

Andechser Doppelbock Dunkel

Da min ølinteresse for snart mange år siden for alvor tog fat, stod bock'en, som én af mine yndlinge blandt de forskellige øltyper. De senere år er begejstringen dog falmet noget, men én, jeg fortsat sætter meget højt, er Andechser Doppelbock Dunkel.

Jeg smagte den første gang til en ølsmagning hos Roskilde Øl i Viby Sjælland, og blev for alvor overbevist, da jeg fik den på fad under en fodboldtur til Nürnberg.

Det er en øl, jeg ofte vender tilbage til - senest over påsken. Øllen holder 7,1%, og har bockens klassiske sødme - uden at blive for sukret. Den er samtidig meget fyldig, og har en frugtet eftersmag, men karamel er også at finde i den.

Det er samtidig en øl, der står godt til påskefrokosten, men som også snildt kan nydes uden ledsagelse.

Øllen blev købt i Tyskland.

Skål!

Ingen kommentarer: