tirsdag den 14. april 2015

90 Minute

Da der for en måned tids siden var amerikanske øl på programmet hos Danske Ølentusiasters Ringsted-afdeling, var 90 Minute fra Dogfish Head én af de absolut største oplevelser.

Og nu har jeg haft lejlighed til at smage den igen - og oplevelsen var den samme. En Imperial IPA fra den absolut øverste hylde, og som flere steder omtales som den bedste IPA fra USA.

Navnet kommer fra kogetiden af urten, og den findes også i en lillebror (60 minute) og en storebror (120 minute). Dem har jeg til gode at smage.

Øllen holder 9%, og har IPA'ens klassiske humlede eftersmag og bitterhed - men dog uden, at munden snørrer sig helt til. Men der er også en vis sødme, ligesom citrus og frugter kan noteres blandt smagsnoterne.

Alt i alt en meget stor smagsoplevelse, og en øl, jeg vil foretrække at nyde uden ledsagelse, men jeg kan snildt forestille mig, at den vil gå godt til eksempelvis en stor bøf.

Øllen blev indkøbt hos Den Lille Gaardbutik i Bringstrup lidt uden for Ringsted.

Skål!

Ingen kommentarer: