onsdag den 17. december 2014

Wrath of the Tapir

Juleølsmagningen her i december blev forleden afbrudt et kort øjeblik, hvor Wrath of the Tapir fra Bongo Brewing blev skænket op og nydt i fulde drag.

Der er tale om en håndbrygget øl, og én af bagmændene er en meget ølinteresseret kollega.

Wrath of the Tapir er af saison-typen, hvor den sødlige og friske smag så er blevet suppleret med en god portion humle, der giver øllen en bitter eftersmag - på den gode måde. Smagen gemmer sig længe i mundhulen, og det giver god mulighed for at nyde såvel eftersmagen som øllens flotte farve og fantastiske skum.

Alt i alt en meget spændende øl, og jeg håber, at jeg en dag igen er så heldig at smage en øl fra Bongo Brewing.

Skål!

Ingen kommentarer: