The Raveonettes i Store Vega

Sune Wagner og Sharin Foo for fuld udblæsning

Torsdag aften spillede The Raveonettes op og ud i Store Vega, og sammen med Peter og Lotte, var jeg at finde blandt publikum. Et publikum, der var mødt talstærkt op. Det var så fjerde gang i år, at jeg skulle opleve Sune Wagner live - to gange med hans "tidligere" band, Psyched Up Janis, og altså to gange med The Raveonettes.

Det var ikke én gang for meget, men aftenen blev indledt med et opvarmningsband for meget, for der var snarere nedkøling end opvarmning over amerikanske Mini Mansions, der leverede 40 minutters ligegyldighed. Men det rådede The Raveonettes' mere end bod på, hvor vi blev mødt af 65 minutters sort/hvidt støjinferno.

Hovedvægten lå, naturligvis, på bandets seneste udgivelse, den mere end glimrende Pe'ahi, og så med nålestik ned i bagkataloget med hits og glemte perler. For mit vedkommende var højdepunkterne Wake Me Up, Summer Ends, When Night Is Almost Done, Recharge & Revolt og Aly Walk With Me.

Ligesom ved Rosenborg-koncerten i sommers, havde Sharin "Über-cool" Foo på de fleste numre byttet bassen ud med guitaren, og netop hendes stadig mere fremtrædende rolle, musikalsk og vokalmæssigt, er måske bandets største styrke. Samspillet med Sune Wagner var igen uovertruffent, hvor de begge var sindssygt velspillende, og blev bakket op af en trommeslager, der spillede, som gjaldt det selve livet.

Samtidig blev deres vokal-harmonier udført til perfektion. Som eksempelvis under en nærmest akustisk udgave af When Night Is Almost Done, hvor verden stod stille - "When our love dies, do we die too?".

Med andre ord, fik The Raveonettes understreget, at de fortsat er blandt landets absolut bedste bands. Selv giver jeg koncerten fem ud af seks stjerner, og dermed blev koncertåret 2014 sluttet af med maner.

Tak til Peter og Lotte for godt og hyggeligt selskab. Tak til The Raveonettes for endnu en god koncertoplevelse.