Det belgiske bryggeri, Het Anker, laver noget af det bedste øl, der kan opdrives. Og det gør sig især gældende for deres juleøl, Gouden Carolus Christmas.
Den holder 10,5%, og har i flere år været blandt mine absolutte favoritter, hvor den er blevet nydt til juleanden. Den har nemlig passet perfekt dertil. Men den fungerer også mere end fint som dessertøl.
Der er tale om lidt af en smagseksplosion, hvor især anis og koriander står langt fremme i smagsbilledet, men også svesker og rosiner er blandt smagsnoterne. Samtidig er sødmen godt balanceret.
Så der er, alt i alt, tale om en fremragende julebryg, der også vinder ved at lagre i et par år.
Skål!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar