2011 - i bakspejlet

På lørdag kl. 24.00 lægger vi 2011 bag os, og et begivenhedsrigt år har det været. Det arabiske forår, ikke mere Bin-Laden og Gadaffi, drengen Holger, Utøya, Amagermanden, landets første kvindelige statsminister og sådan kunne jeg nok blive ved.

Men for fine årskavalkader, vil jeg henvise til disse:

• http://annesophia.blogs.berlingske.dk/2011/12/19/farvel-2011/
• http://mandebloggen.com/2011/12/18/2011-det-bedste-2/
• http://mandebloggen.com/2011/12/18/2011-det-vaerste/

Personligt har det også været et godt og begivenhedsrigt år, med mange gode oplevelser og slet og ret bare væren. Forfatteren Henrik Stangerup skrev en gang, at hver dag fuldbragt er en gave, og hvor havde han dog ret!

Jeg har her på blog'en skrevet lidt om, hvad der er sket her på matriklen og omegn, og en god måde at kigge tilbage på 2011, kunne være at kigge på, hvad jeg forventede af året. Og det skrev jeg om her - om end jeg ingenlunde vil postulere, at jeg har clairvoyante evner. Dertil er jeg alt, alt for naiv....

Nå, men en kort status....

• Walkmen spillede på Roskilde, men desværre ikke Arcade Fire
• Mikael Simpson udgav et nyt album, men ikke desværre ikke det længe ventede med Sølvstorm som backingband
• Vi fik et folketingsvalg, men desværre ikke et nationalt kompromis om udlændingepolitikken
• Der var pragtfulde ture til Hamburg og Krakow
• Mange gode stunder i haven, der netop nåede stadiet for vedligeholdelse
• FCK blev danske mestre og Manchester United tog mesterskabsrekorden i England. Og William Kvist blev solgt til den tyske storklub Stuttgart
• Jeg fik læst Jens Christian Grøndahls forfatterskab, besøgt Stevnsfortet, lavet en terrasse ved husets solnedgangsside, nydt sommeren og ikke mindst mange gode stunder i gode venners og familiens selskab

Dertil kommer en masse gode musik-, bog-, film- og fodboldoplevelser.

Tak er ofte kun et fattigt ord, men alligevel tak til alle dem, der var med til at gøre 2011 til endnu et dejligt år. Endnu et år til bogen. Gode venner, gode naboer, min dejlige familie og så videre - ja, ingen nævnt, ingen glemt.

Jeg glæder mig allerede til at tage hul på et nyt år og ved, at det bliver et godt et af slagsen.....

Årets musikopdagelser

I lighed med 2010, har 2011 budt på mange musikopdagelser - enten i form af debuterende bands eller i form af min vanlige langmodighed, hvor jeg først sent når mere etablerede navne.....

Af sidstnævnte kan nævnes Strokes (som jeg nåede efter en fremragende koncert på årets Roskilde), Elbow (der blev anbefalet af medbloggerne Martin, Peter og Jens), The war on drugs (takket være ihærdig indsats fra medblogger Jens), Larsen & Furious Jane (tak til Peter H. Olesen for den ihærdige indsats) og The Storm (der tog mig med storm - jaja... - med deres 2011-album).

Af nyere navne kan især følgende fremhæves: Hymns from Nineveh, From Sarah, Emma Acs, Darkness Falls, Ulige numre, Stoffer & Maskinen, Dum Dum Girls, Iceage og Best Coast.

Men prisen som årets clou tager Rumer. I marts bloggede jeg om denne musikalske opdagelse, og begejstringen er intakt her på kanten af årets udgang.

Og lur mig, om der ikke i løbet af 2011 er kommet nye navne, jeg endnu ikke er nået til, og lur mig, om 2012 ikke vil byde på allerede kendte navne, der så fanger min begejstring. Og nye musikopdagelser er blandt de store glæder udi musikken, og er ofte kilde til stor begejstring - og naturligvis også skuffelser, hvor roste navne falder igennem ens egen mere eller mindre tvivlsomme musiksmag.

Kilderne for ny musik er blandt andet de blogs, der er nævnt under "Her læser jeg også..." (se højre side her på bloggen) og sites som Pitchfork og Gaffa. Hermed anbefalet.

Barndommens jul...



Da jeg var barn, kiggede julemanden aldrig forbi,

men det gjorde han så i 1992, hvor han

her hilser på Stine-niecen,

mens hendes morfar følger med i bagggrunden....

 I overmorgen er det juleaften, der er længe, længe til.... Og ventetiden kan så bruges på at tænke tilbage på barndommens jul. Eller i hvert fald de mange ting, der gik igen hvert år.

Hjemme på Ligustervænget vidste vi, at det var jul, når min mor fandt sin ældgamle udgave af Peters Jul frem. Da vi var helt små, læste hun op af den. Senerehen læste vi den selv. Udgaven har min søster nu, men jeg kan stadig huske side for side.

Lidt senere - eller var det samtidigt? - blev huset julepyntet. Vi havde ikke faste traditioner omkring dette, og var vist noget, vores mor bare gjorde. Med kyndig hjælp fra poderne, og overalt var der kravlenisser, julelandskaber, jule-uroer med videre, ligesom det julehjerte til julekort, jeg lavede i håndarbejde "prydede" i gangen. Det bugnede hurtigt af julekort, for min mor var flittig til at skrive til nær og fjern - og modtagerne sendte den anden vej. Julekortene blev læst efterhånden, som de ankom, og så igen Lillejuleaften.

Lidt senere blev hæfterne med julesalmerne fundet frem, så vi kunne øve os. Julen har bragt velsignet bud var yndlingen. Desværre var vores fars vinterbeskæftigelse violinspil. Så om aftenen "øvede" han sig også på julesalmerne - til stor fortrydelse for resten af familien og husdyr, for hans musikalske evner svarede nogenlunde til mine fodboldevner......

Juletræet skulle også hentes, og her var der heller ikke de faste traditioner, men ofte skete købet i forbindelse med de faste ture til familiegravsteder. Træet blev pyntet på behørigt vis, og med faste elementer, så som julehjerter, vores mor havde flettet som barn, kat og hjerte, jeg (igen!) havde lavet i håndarbejde med videre. Og lige så fast var det, at træet og pynten var yndet legetøj for husets katte. Da hunden, Tim, kom til, var den også en enkelt gang på vej op i træet, da den skulle efter kattene. Men ellers var den kun med, når vi den 24. gik omkring juletræet....

For naturligvis var husdyrene også med til julen. Også fordi, at de var flinke til at give gaver. Selv havebassinets guldfisk, men de fik dog lov til at blive udenfor - også i julen! Jeg har sidenhen været så heldig, at mine katte også har taget traditionen med at give gaver op.....

Julekalenderen blev flittigt fulgt, og Jul i Gammelby er naturligvis fortsat favoritten. Om end Magnus Tagmus/Jul på Decembervej også havde gjort et uudsletteligt indtryk på mig.

Der var også konfekt og julebag. Mors marcipan-træstammer var uovertrufne, og dåserne måtte gemmes godt væk inden, at sønnike og far-Knud havde ædt det hele. Pebernødder og brunkager var også på programmet, og et år spiste jeg lidt for meget af dejen til pebernødder, at jeg lå på langs en dag eller to. Og det var ikke fordi, dejen var dårlig.....

Lillejuleaften fik vi næsten altid risengrød, med dertilhørende nisseøl fra Københavns Bryghus. Til stor fortrydelse for min far og jeg, for vi ville helst have det juleaften frem for risalamande. Men vi ved jo, at kvinderne har og får ret, så det gjorde min mor og søster....også hvad angik julemaden!

Juleaftensdag blev indledt med, at der under juletræet lå morgengaver. I flere år fik jeg Drengenes Lommebog (som den vist hed...), og senerehen var det især diverse årbøger om fodbold og sport generelt, der lå under træet.

Enten Lillejuleaften eller juleaftensdag ankom vores mormor og morfar. De blev enten hentet på Ringsted eller Roskilde Station. Ja, for stort set alle barndommens juleaftener blev holdt hjemme. Jeg kan kun huske en enkelt, hvor vi var ude - hos mormor, men det var vist ingen stor succes, da min søster og jeg ville hjem til legetøj og -kammerater.

Men ellers var juleaften jo juleaften. Med sindssyg lang ventetid, en mor, der stod i køkkenet hele dagen, få legekammerater, der var hjemme og så selvfølgelig Disney, der naturligvis også ses den dag i dag. Julegudstjenester var vi aldrig til, og er noget, der først hos os er kommet til senere.

Julegaverne betød naturligvis meget - Frem til 1981 arbejdede vores far på Ringsted Traadvareindustri, der blandt andet leverede trådkurve til legetøjsfabrikken Brio. Det betød så også, at min far ved juletid fik store og spændende julegaver med hjem til en billig pris. Blandt andet min togbane og min dampmaskine var til stor glæde mange år efter, om end jeg fortsat er misundelig på det orgel, min søster fik et år.

Men ellers elskede jeg, som nu, julemaden, og nød julehyggen ved bordet. Da var vi små, var vi altid sikre på at få mandelgaver - hovedsageligt marcipangrise - og sidenhen kunne man være heldig at få den rigtige mandel - enten ved egen drift eller ved, at far eller morfar listede mandlen ned i ens hånd.

Og så var der dansen om juletræet, og da både min mor og jeg elskede julesalmerne, skulle vi helst gennem alle vers - i alle salmer. Og stor fornøjelse havde vi, når vi i Højt for træets grønne top kunne tilføje verset om "Træets allerbedste zir skal min William have", for det stod ikke i nogen af hæfterne. Faktisk var jeg så vild med salmerne, at jeg et år optog vores skønsang på kassettebånd. Båndet har jeg stadig - et eller andet sted.....

Efter salmer og dans var klaret, og pakkerne delt rundt, dejsede vi omkuld i sofaer og lænestole. Og det var sjældent, at vi fik tyndet ud i fadene med konfekt og slik.

1. eller 2. juledag blev dørene så slået op til familiejulefrokost, og gæstelisten blev senere udvidet med venner og naboer, så det lille hjem var fyldt til randen. Men folk kom gerne, for vores mors julemad var uovertruffen. Det meste lavet fra bunden og nydt med stor velbehag.

Og nu venter snart dage med julemad, julegaver, julehygge, julefrokost med videre. Jeg glæder mig - også i denne tid, og det selvom julesneen ikke falder hvid....

Glædelig jul!

Mine årslister - Diverse

Jeg har her og her gjort året 2011 op, musikalsk set, men der er andet i livet end musik....., så her følger et par årslister af den mere diverse art:

Tv-program
TV2-News, med alt, hvad det indbefatter. Men mest Tirsdagsanalysen og så deres valgdækning. Runner-ups i aktualitetsafdelingen kan kun være de fremragende Nak & Æd og Gintberg på kanten.

På fiktionsfronten begejstrede især Borgen på DR1. Sæson 2 dog betydeligt bedre end 1. Sidse Babett er fremragende i rollen som Birgitte Nyborg, ligesom jeg holder meget af Søren Mallings og Lars Knudsens karakterer. Pilou Asbæk bryder jeg mig derimod mindre om, og han virker utroværdig i sin rolle. Men jeg glæder mig allerede til 3. sæson.

Filmoplevelse
Submarino - ingen over og ingen ved siden af
Runner-ups: Schindlers list og Coen-brødrenes True Grit.

Årets fodboldkamp
Community Shield 2011 mellem Manchester United og Manchester City. Uniteds 2. halvleg var af en anden verden og gav forhåbninger om noget stort - indtil videre er det så kun blevet ved forhåbningerne....

Runner-up: HSV-FC Köln 6-2

Årets fodboldspillere - i "mine" klubber
Manchester United - Wayne Rooney
FC København - William Kvist
Bayern München - Mario Gomez
Inter - Javier Zanetti

Årets oplevelse
Øllogens studietur til Krakow.

Årets bedste øl
D.O.R.I.S. the Destroyer fra Hoppin' Frog. Smagt i forbindelse med Porter-/stout-arrangement hos Danske Ølentusiasters Ringsted Afdeling. En øl tæt på det perfekte!

Årets bedste læseoplevelse

Helle Helle - Dette burde skrives i nutid

Savner jeg Venstre?

Som jeg skriver her, er jeg tidligere venstremand. Og det med det tidligere, bliver jeg af min gode veninde, Karin, ofte drillet med - ved blandt andet, at hun understreger sig selv, som en trofast, borgerlig vælger....

Og det har jeg også selv været - bortset fra folketingsvalgene i 2007 og 2011. Indtil da, havde jeg ved samtlige folketingsvalg sat kryds ved V. Og inden stemmeretten, ved samtlige prøvevalg i folke- og handelsskole. Faktisk erindrer jeg et prøvevalg i begyndelsen af 80'erne - i elevrådet på Sdr. Parkskolen, hvor vi var to - to! - ud af 40-50 stykker, der stemte Venstre.

Ret beset var jeg Venstremand fra 1974-1975 til 2007, og medlem af partiet i 20 år. Og jeg forsvarede og bakkede glødende partiet op. Og jublede, da Anders Fogh i 2001 vandt regeringsmagten. Især tilskyndet af det forsmædelige nederlag i 1998.

Men på et tidspunkt går et-eller-andet galt - enten for mig eller partiet. Og ved valget i 2007 traf jeg den tunge beslutning og forlod partiet. En beslutning, der kun blev forstærket i de efterfølgende år. Årsagerne var mange, og de væsentligste var:

• En udlændingepolitik, der var kørt fuldstændig af sporet. "Det er simpelthen så ækelt", om min meget liberale mor ville have sagt om den debat og retning, Venstre selv var med til at tegne
• Jeg orkede af samme grund heller ikke mere Dansk Folkeparti. Jeg var enig i, at der skulle strammes op, men pludselig blev stramninger det eneste mål
• En stadig stigende EU-skepsis hos det tidligere så EU-begejstrede parti. EU-begejstringen lever fortsat videre her på matriklen
• En politik, der var præget af kontrol, forbud, centralisering og topstyring, toppende kort før selve valgudskrivelsen i september, hvor Venstre gudhjælpemig foreslog at nedlægge regionerne
• Og mest af alt, partiets egen ageren - magtfuldkommenhed, arrogant og nedladende overfor kritikere og modstandere, beklikning af eksperter og Rigsrevisionen, vi-alene-vide holdning, en fremgangsmåde og politik, der delte og ikke samlede landet og som smed værdier som tolerance, frihed og frisind på bålet

Ja, det var nok mere den politiske proces end selve indholdet, der fjernede mig fra Venstre, for på visse strækninger var og er jeg fortsat enig med partiet. Men måske det bare er mig, som har forandret mig og ikke Venstre...

Og der er nu gået mere end 3 måneder siden regeringsskiftet, og tendensen i partiets ageren er fortsat. Det eneste, partiet excellerer i - i medierne, på Facebook og i selve Folketingssalen - er hån, spydigheder, bedrevidenhed og personsager. Men har man ikke noget at byde på, politisk, kan man altid pege fingre af andre.

Min egen opfordring til partiformand Lars Løkke er, at han bruger sine kræfter på at gentænke sit politiske projekt, herunder samle et nyt hold omkring sig. Og så samtidig vælge den konstruktive og samarbejdende linje overfor regeringen, og dermed vise, at der findes andre arbejdsmåder for en opposition end de, vi så under hans egen regering såvel som Foghs og Nyrups regeringer, hvor alt kun drejede sig om konfrontation.

Kommer jeg nogensinde tilbage? Det må tiden vise. De grundlæggende værdier om frihed, frisind og tolerance ligger dybt i mig, men er desværre ikke længere en del Venstre. Dertil kommer, at social-, sundheds- og uddannelsespolitikken i dag betyder meget for mig, og her jeg mere på linje med den såkaldte røde blok. Og min begejstring for ministre som Hækkerup'erne, Antorini og Mette Frederiksen er stødt stigende.

Så svaret på dette indlægs titel må være "nej, jeg savner ikke Venstre, for jeg har andre steder at gå hen. De er måske ikke bedre, men dog et sted at gå hen. Men jeg savner det Venstre, jeg kendte en gang og som jeg brændte for. Det Venstre, hvor liberalisme og humanisme gik hånd-i-hånd, og som satte den enkelte i centrum, men samtidig stod vagt om princippet om, at de brede skuldre skal bære de største byrder og at vi skal tage vare på de svageste i samfundet. Og som i sin ageren hylder frihed, frisind og tolerance, og som opfører sig ordentligt og redeligt".

Men - med den generation, partiet p.t. stiller op med, er der desværre ikke udsigt til, at man vender tilbage til det udgangspunkt. Og talentmassen i Venstre er ikke imponerende. Bevares, Lars Løkke har vist, at han er en blændende politiker, og lige så er Søren Pind, men han spilder sit talent med sin bedrevidende og arrogante facon. Jeg synes også, at Ellen Trane gør det bedre og bedre, ligesom jeg hører til dem, der gerne så, at Jens Rohde vendte tilbage til dansk politik. En politiker med stort P.

En udgangsreplik må være, at jeg hørte til dem, der håbede på et regeringsskifte ved seneste valg, men jeg er ingenlunde imponeret over den nye regerings første tid. Den tåger rundt som en elefant i en glasbutik, og med selvforskyldt kluntethed. Men jeg husker også på, at eksempelvis Schlüters regeringer også havde visse vanskeligheder, men alligevel nåede de meget. Det sker måske også for Helle Thornings, men der skal snart sadles om - både kommunikativt og politisk.

PS. Det er med vilje, at jeg ikke omtaler de verserende sager om lækager, magtmisbrug med videre, for alle er uskyldige indtil det modsatte er bevist.

Mine årslister - musik

Det er tiden for årslister - også hvad angår de musikalske. Og når jeg lytter tilbage på 2011, har det været én af de finere årgange. Mange gode plader er blevet smidt på gaden, nye, gode navne er dukket op, mens gamle kendinge vendte tilbage i fin, fin form.

Skuffelser har der også været, toppende med Kaiser Chiefs, der sendte de seneste 5-10 års dårligste album på gaden - i hvert fald af de bands, jeg lytter til. Dertil kommer den hypede James Blake, hvis album flere steder er kåret til årets album - selv følte jeg mig mere underholdt ved pollentallene på tekst-tv!

Nå, men her er mine lister, og i prioriteret rækkefølge (denne gang uden kommentarer, men med enkelte henvisninger til tidligere indlæg. Ellers tjek sites som youtube, Gaffa, Soundvenue, Undertoner og Lydtapet for nærmere info....):

Udenlands:

1. Walkabouts - Travels in the Dustland
2. PJ Harvey - Let England Shake
3. Kasabian - Velociraptor!
4. Low - C'Mon
5. Björk - Biophilia 
6. R.E.M - Collapse into now
7. Arctic Monkeys - Suck it and see
8. The war on drugs - Slave ambient
9. Okkervil River - I am very far
10. White lies - Ritual

 
Indenbys 

1. Raveonettes - Raven in the grave
2. The silent section - Contour of a passing dream
3. De efterladte - Traditionen utro
4. Green pitch - Asleep, Awake, Alert
5. Michael Møller - A month of unrequited love
6. Larsen & Furious Jane - Dolly
7. I got you on tape - Church of the real
8. Jonas Bjerre - Skyscraper
9. Sara Savery - The diver
10. Hymns from Nineveh - Hymns from Nineveh

Koncerter

1. Sort Sol i Ringsted Kongrescenter
2. de efterladte i Musikcafeen
3. Raveonettes på Roskilde
4. I got you on tape i Ringsted Kulturhus
5. Morrissey i Operaen

Årets danske sang

Jeg har her kommet med et bud på årets popsang, og her et par måneder senere, holder det bud stik.

Det er af den udenlandske slags, men herhjemme kan en del sange snildt være med i den konkurrence. Og nedenfor er min top-5 over årets danske sang - i uprioriteret form. Andre kunne også godt have været med, men ved flere af dem, ligger styrken i den sammenhæng, de indgår i. Eksempelvis Michael Møllers sortrandede, melankolske og himmelstræbende sange på værket A month of unrequited love.

Anyhoo.....

The Storm - My Crown

Raveonettes - War in heaven

Larsen & Furious Jane - In the surf

Mikael Simpson - Lad det staa

Ulige Numre - København

Tak for sangene, og husk, som altid, at musik er livets salt!