Om en måneds tid bryder danske Mew 6 års albumpause, hvor deres 6. studiealbum udgives. Og første forsmag er kommet, i form af Satelites. Et nummer, der p.t. er i såkaldt heavy rotation her på matriklen. Men Mew er også et band, jeg sætter meget højt, hvor jeg har fulgt dem siden deres debut i 1997. Og dermed også fra de spillede for en meget lille håndfuld på Roskilde i 1998 til de spillede på Orange i 2012.
Jeg blev fanget af deres storladne lyd, der spiller i krydsfeltet mellem støjen og poppen, deres melankolske udtryk og forsangerens, Jonas Bjerre, lyse og luftige stemme (én af mine venner, Brian, hævdede i øvrigt en gang, at Jonas Bjerre lød som hende fra Rocazino.....).
Alle deres albums står derfor også højt på min liste over de bedste albums i min samling, og der er intet, der tyder på, at det kommende kommer til at ændre på dette. Det er klassisk Mew, med stor lyd, luftige guitarer og ørehængende omkvæd.
Lyt selv med lige her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar