I 2011 bragede Ulige Numre ind på den danske musikscene, og det især med den svært ørehængende København. To år efter albumdebuterede bandet, og den fulgte de så op i april, med albummet Grand Prix.
Det har jeg nu fået lyttet til en del gange, og ligesom på forgængeren fanger de mig kun momentvis.
Musikken er fortsat klassisk rock, hvor der flere steder trækkes på inspiration fra både C. V. Jørgensen og Nikolaj Nørlund, og der hersker ingen tvivl om, at bandets forsanger, Carl Emil Petersen, er en eminent sangskriver og tekstforfatter.
Men det bliver til tider for fersk og ensformigt, og kun i glimtvis rammer bandet de mere melodiøse øjeblikke. Personligt er jeg mest begejstret for Planter, Victoria og Før jeg mødte dig. Her rammes noget mere nerve.
Når det så er skrevet, skal der ikke herske nogen tvivl om, at bandet rummer et stort potentiale og er et forfriskende bekendtskab.
Jeg runder af med en smagsprøve fra albummet:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar