Et af de senere års yndlingsbands, i hvert fald her på matriklen, er amerikanske Best Coast, der i 2010 bragede ind på musikscenen med deres fine Crazy For You. I 2012 kom opfølgeren, og nu har de netop sendt deres tredje album på gaden, California Nights.
Stilen er fortsat den samme - lyden fra tresserne og tilført 90'ernes støjende guitarer. Og bag mikrofonen står bandets absolutte frontfigur, Bethany Cosentino, som fremfører sangene med stor overbevisning og inderlighed. Sange, der primært handler om kærlighedens mulige og umulige veje.
Det kommer der også denne gang et helstøbt album ud af, om end vis variation havde klædt albummet, og løftet det helt op i toppen af årets bedste albums.
Men mindre kan også gøre det, og sange som titelnummeret, Feeling OK, In My Eyes og Wasted Time er forfriskende perler på et album, der gerne vil meget, men ikke når helt i mål.
Jeg runder af med en smagsprøve fra albummet:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar